Sabotage i Aabenraa

Det lykkedes for Holger Danske gruppen at ødelægge Hamag, men anslaget mod Aabenraa Motorfabrik mislykkedes. Fiaskoen i Aabenraa fik katastrofale følger. Flere sabotører døde, 20 blev anholdt og nogle der var med i planlægningen døde i KZ – lejre. Det var stikkere, der var medvirkende årsag til de katastrofale følger. Men en af de værste stikkere kunne nøjes med 2 ½ års fængsel efter krigen.

Modstandsbevægelsen havde kig på to værnemagerfabrikker Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik) og Hamag. De lavede flyvemaskinemotorer og undervandsbådsreservedele.

 

Holger Danske var betænkelig

Aktionerne skulle have fundet sted natten mellem den 4. og 5. februar 1944. Kigger man i publikationer er der modstridende oplysninger om hændelsen, og de ting der fulgte efter. Man var lidt betænkelig ved situationen på grund af de mange hjemmetyskere. Det var fortrinsvis Holger Danske folk fra Varde og Horsens, der stod for aktionen. Overretssagfører Boeck var initiativtager og politimester Schlanbusch var involveret.

Men længe inden aktionen fandt sted var det tyske sikkerhedspoliti alarmeret (SD). Nogle af sabotørerne blev indkvarteret i Styrtom. De stod af lige ud for Sølyst Kro, der blev ejet af en meget fanatisk hjemmetysker. Når en masse fremmede personer pludselig dukker op, og nogle med store kufferter, vækker det mistanke.

Planlægningen foregik i Styrtom Man havde skaffet 20 bomber. En plan over Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik) havde man skaffet fra politiet. Vagterne skulle overmandes, og derefter skulle der under udvalgte maskiner lægges bomber.

 

17 deltagere drog afsted

Folkene blev sendt af sted to og to hen ad midnat. Man samledes ved Brundlund Slot, hvor man mødte 4 lokale deltagere, der ikke havde været i aktion før. 17 deltagere gik nu mod fabrikkerne, der lå i nærheden af hinanden. På vejen mødte man en politibetjent, der kiggede forbavset. Men han foretog sig ingenting.

 

Skyderi fra danske betjente

Hos Hamag var der ingen sabotagevagter. Da man pludselig hørte skud fra Callesens Motorfabrik forsøgte man at fremskynde planerne.

Fem af otte drejebænke blev ødelagt. Skaderne beløb sig til en værdi af 40.000 kr. Der skete en del glasskader og andre mindre skader på de omkringliggende bygninger. Da man trak sig tilbage, hørte man på ny skyderi fra Callesens Motorfabrik (Aabenraa Motorfabrik). Man løb tilbage mod Callesen for at bistå kammeraterne. Nu kommer tyskerne, blev det råbt. Skyderiet skyldtes syv politibetjente, der efter aftale fyrede deres pistoler af i luften.

 

Sabotørerne blev hørt

Adgangen til Aabenraa Motorfabrik skete igennem en meget svær, barrikaderet port, bag hvilken to bevæbnede sabotagevagter holdt vagt. Denne vej kunne man ikke komme ubeset. Planen var derfor, at komme ind via nabogrunden, Sønderjyllands Frøforsyning, og dermed overraske vagterne. Men der var anbragt en masse skrot, så det var ikke foregået helt lydløst. Dette havde muligvis alarmeret vagterne. Fra en af bygningerne kunne sabotørerne høre:

• Ja det er fra Callesen, der er trængt nogle ukendte mænd ind på fabriks-terrænet.

 

Ingen bomber blev antændt

En af sabotørerne skød låsen op med sin maskinpistol. Og inde i lokalet lå de to sabotagevagter ligblege på gulvet, uskadt men angsten kunne læses i deres øjne. På bordet lå telefonrøret.

Kort efter, at bombeholdet var gået i gang, meddelte gadevagten, at politiet var ankommet. To mand holdt politiet op. Disse meddelte, at der var stationeret 50 tyske marineinfanterister i byen, og at de sikkert var blevet alarmeret af skyderiet. Det fik Gadevagten til at meddele, at tyskerne var på vej.

Bombeholdet meddelte, at den lunte, der skulle tænde 6 serieforbundne bomber ikke tændte. Dette resulterede i, at ingen af de andre bomber tændte.

 

Tyskerne overtog sagen

Af politirapporten kan man læse, at der blev affyret flere skud, da sabotørerne trak sig tilbage. Evakuering af fabriksbygningen og naboejendommen blev iværksat. I den ene gavl af fabriksbygningen boede en familie.

Først ti minutter senere dukkede tyskerne op, og overtog sagen.

 

På flugt

En gruppe af sabotører gik over markerne mod Styrtom, en anden gruppe gik langs banelinjen mod Rise.  Efter planen skulle de forskellige sabotører
i løbet af næste dag søge til forskellige jernbanestationer og derfra søge videre kontakt. Da fiaskoen var gået op for sabotørerne blev man enige om at forsøge igen. Den ene skulle forsøge at skaffe sprængstof i Fredericia.

 

Flygtet fra Gestapo

Den tyske sikkerhedstjeneste fik masser af rapporter fra såkaldte Vertrauensmänner (stikkere). Det resulterede også i anholdelse af den sabotør, Jens Jørgensen, der skulle hente sprængstof i Fredericia. Han blev ført til den tyske værnemagts-kommandantur på Storetorv. Her lykkedes det ham at slå en
Gestapo-mand ned og stikke af. Men der blev skudt efter ham, og han blev ramt i ryggen. Men han nåede dog at forsvinde.

 

Overretssagførerens kone anholdt

Overretssagfører Boeck, som havde været en af initiativtagerne til aktionen nåede i sikkerhed og flygtede senere til Sverige. Men hans kone blev arresteret af Gestapo. Hun blev først fængslet i Aabenraa Arrest, dernæst på Staldgården i Kolding, siden Vestre Fængsel, Horserød og Frøslev. Hun blev først løsladt efter 8 måneder.

 

Pastor Kroager involveres

Jens Jørgensen forsøgte at nå frem til Tinglev. Han var hårdt såret. Ved et lykkeligt sammentræf mødte han tre af de flygtende sabotører på en skovsti. I et hus fik han smertestillende piller og bestilte en taxa til Tjæreborg. På et tidspunkt bliver taxaen standset af to uniformerede tyskere. Panikken bredte sig, men de ville bare spørge om vej.

Jens fik husly hos en nabo til pastor Kroager. Selv om præstegården i anden anledning var fuld af tyskere lykkedes det for Kroager og naboen at redde situationen.

 

Slaget ved Styrtom

Ret hurtig fandt tyskerne ud af, at huset i Styrtom eller nærmere Sdr. Chaussé i Aabenraa, hvor en stor del af sabotørerne opholdt sig, var interessant. Der var som sagt mange stikkere i Aabenraa. Nogle af dem blev dømt efter krigen til mellem 10 og 20 års fængsel. Men fik ikke afsonet dem alle. De blev som så mange andre, benådet.

Pludselig dukkede to tyske biler op ved ejendommen. Ejendommen og udhusene blev gennemsøgt, og husbestyrerinden blev skudt.

Feldtgendarmeriet, som var indkvarteret på det nærliggende Sølyst Kro, kom ret hurtig frem til huset. Sabotørerne blev opdaget, og Gestapo åbnede ild. En af sabotørerne, Klaus blev ramt i benet. Det lykkedes at flygte over markerne mod vest. Den ramte sabotør besvimede og blev taget over skulderen hos en anden.

Hos nabogården fik man fat i nogle cykler, og den sårede blev forbundet. Men ret hurtig blev de omringet, og taget med til garnisonen i Aabenraa. Under kampene var en af sabotørerne blevet dødelig såret

 

Værtinden var stikker

Også værtinden på Sølyst Kro var stikker, og blev dømt efter krigen. I huset i Styrtom fortsatte Gestapo med at torturere og tæske indehaveren i flere timer.

 

20 anholdte

Efter episoden var der panik i modstandsbevægelsen. Mange måtte gå under jorden, og det var svært at komme i kontakt med hinanden. En masse modstandsfolk i Varde og Horsens, der havde forbindelse med aktionen i Aabenraa blev efterfølgende anholdt. Der meldes om helt på til 20 anholdte.

 

I ly i Aabenraa

En person, der var meget efterstræbt af modstandsbevægelsen, Pelving tog i april 1944 ophold i Aabenraa. Han blev beordret af Gestapo til ikke at vise sig på Sjælland mere. Hans logi hed nu Hotel Deutsches Haus. Hans kone og barm blev indlogeret hos hendes forældre, der boede på Tøndervej.

Pelving blev allerede tidlig under besættelsen sat i forbindelse med det tyske sikkerhedspoliti.  Fra 1924 til 1931 var han ansat ved paspolitiet i Kruså og Padborg.

 

Radiosender i
Højer

Han fik også ordre til at rejse til Højer, for at etablere en radiostation. Det meste af december måned 1944 havde han lejet et hus i Ballum. Grunden til at der skulle etableres en radiostation var, at man anså en allieret invasion nord fra som meget sandsynlig.

I sin bil fik Pelving også installeret et anlæg så han kunne kommunikere med andre agenter.

 

Dagligt besøg hos svigerforældrene

Om dagen opholdt han sig mens han var i Aabenraa på Tøndervej. Han sov dog enten på Hotel Deutsches Haus eller Stadtteater, der var under fast tysk bevogtning. Pelvings svigermor havde bedt naboen om at holde inde med støvsugningen, når radiotransmissionerne begyndte, som regel kl. 11 om formiddagen. Men nettet strammede sig om Pelving. Modstandsgrupperne ville gerne have fat i ham, så man bad ham indstille sit arbejde.

 

Den værste af alle stikkere

Han traf chefen for Gestapo – tjenestestedet i Aabenraa, Heinrich Voigts. De fandt ud af, hvad Pelving kunne beskæftige sig med.  Ja han blev faktisk Gestapo-chefens chauffør. Den 17. oktober deltog han i en aktion i Rise, hvor tre unge mennesker blev anholdt.

Han kom også i kontakt med chefen for det lokale SD – tjenested, Oberstürmführer Köhnert. Resultatet blev, at han kom til arbejde i kommandantskabet i Frøslevlejren.

Der kendes til et attentatforsøg mod ham på Toldbodvej i Padborg, men det mislykkedes. Det menes, at Pelving deltog i mindst 40 aktioner med udgangspunkt fra Frøslevlejren og fra Aabenraa. Sønderjyderne betragtede ham som den værste af alle stikkere.

 

Levede i Aabenraa – til sine dages ende

Retten dømte ham til 16 års fængsel, men anklageren ville have straffen skærpet. Landsretten stadfæstede dommen den 29. februar 1948. Men allerede den 30. august 1950 blev Pelving benådet, og løsladt fra fængselsafdelingen på Kærshoved-gård.

Han bosatte sig demonstrativt i Aabenraa, og gjorde ingen hemmelighed ud af det. Helt frem til 1995, hvor han døde som 96 – årig, kunne man slå op i telefonbogen: Pelving, Max radiotelegrafist. Men han havde jo også ”udstået” sin straf – 2 ½ års fængsel.

 

Kilde: 

•  Diverse Litteratur besættelsestiden
• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa kan du finde 169 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) kan du finde 362 artikler