Ringborge ved Vadehavet

På Århus Universitet påstod man at Ringborgen nord for Højer er fra Vikingetiden. Men den er langt ældre. Hvilken funktion havde den? Det var Anglerne, der fungerede her. Men Ringborgen kan ikke sammenlignes med dem på de nordfrisiske øer. De er fra 800 – tallet. Valdemar Atterdag havde sin egen borg. Hvordan så ”Verden” ud dengang? Allerede i 500-tallet var der danskere på stedet. Hemming ønskede fred med kejseren. Kong Godfred regerede et stort område. Ludvig den Fromme invaderede området. Frankerne afviste et angreb i 817. Hedeby blev igen dansk i 983. Ofte glemmer historien alt syd for Kongeåen.

 

Ringborgen ved Højer

Skal man altid tro på det, der står i bøgerne? Tag nu for eksempel Ringborge. Og her tænker vi på dem der ligger på de nordfrisiske øer og ved Højer. De er ikke nødvendigvis alle fra Vikingetiden, som nogle prøver på at bilde os ind.

Hvis vi nu starter med Ringborgen på kanten af Tøndermarsken. Den er blevet kaldt Trælbanke, Trælborg, Troldeborg og Troldbanke. Den har en diameter på 125 meter.

Den består af en vold som er omgivet af tre voldgrave. Inden for volden findes endnu en voldgrav. De tre voldgrave udenfor har ikke eksisteret samtidig.  De er 2,5 meter brede og ca. 1 meter dybe.  Volden er omkring 1,5 meter høj. Oprindelig var den noget højere.

Dateringen viser, at de er fra tiden omkring Kriti fødsel. Man har undersøgt det egetræ, der lå i voldgravene. Men det stemmer ikke helt overens med den keramik, der er fundet. Det er fra ældre romersk jernalder (50 f.Kr. – 200 e.Kr.).

Lerskårene som man har fundet på stedet stammer fra 1 århundrede e.Kr.

 

Hvilken funktion havde stedet

I den nordvestre side har man opgravet store kampesten. Man har også opgravet en potte med en rusten nøgle.

Hvilken betydning havde nærliggende Trøjborg egentlig haft? Var det et værn mod røvere eller var det selv en røverborg? Har Trælbanke været opbevaringssted for fanger? Eller var det blot en skanse?

 

Har det en sammenhæng

Skal Trælbanke her ses i et større perspektiv? På samme tid som Ole Harck undersøgte denne ringborg havde han udgravet et anlæg på Sild Archsumburg. Her var der også fundet spor af huse.

I det 1. århundrede anlagde Anglerne Olgerdiget mellem Aabenraa Fjord og Vidåen syd for Tinglev. Det har vi tidligere skrevet om. Det var et mere end 11 kilometer langt forsvarsværk, der bestod af palisadehegn, voldgrav og vold.

Har de tre anlæg haft noget med hinanden at gøre? Er Trælbanke, Archsumburg, Vidåen og Olgerdiget udtryk for samme anlæg, så det har gået tværs over Jylland som Vikingetidens Dannevirke?

 

Det var Anglerne, der fungerede her

Da Henrik Nissen i 2010 skulle opføre en ny stald 900 meter vest for Trælbanke fandt museum Sønderjylland en boplads fra ældre romersk jernalder. Skår fra bopladsen viser, at denne har eksisteret samtidig med Trælbanke. Måske har dem, der har boet her været med til at bygge Trælbanke?

Nogle af de huse, der blev udgravet, er bygget som det var normalt hos Anglerne.

 

De tager fejl på Århus Universitet

Nej Harald Blåtand har ikke haft noget at gøre med denne ringborg. Ringvolden er 1.000 år ældre. Det var ellers noget, som man har hævdet hos Aarhus Universitet.

 

Ringvoldene på de nordfrisiske øer er fra 800 – tallet

På Sild og Før ligger der flere storslåede ringvolde og en del mindre ”voldsteder”. Men måske er disse voldsteder fra år 800, og kan således ikke knyttes sammen med et samlet forsvarsværk. Men er der forskel på dateringen på Ringborgene på de nordfrisiske øer?

Tinnumborg på Sild er de største arkæologiske monumenter. I J. Meyers kort over Sild fra 1652 er Archsumburg indtegnet som et voldsted.

Her finder vi også Lembecksborg. Om denne har haft en fast besætning eller kun været en tilflugtsborg vides ikke. En rigtig tidsbestemmelse kan kun afgøres ved en større udgravning.

En historisk overlevering mangler. På Før ligger Borregn cirka 400 meter nordvest for landsbyen Utersum. I 1845 blev der beskrevet, at man her fandt en møntskat fra det 11. århundrede.

 

Valdemar Atterdag havde også sin egen borg

Vi ved at Valdemar Atterdag var borgherre på Før.  Han blev af borgerne kaldt for Valdemar Zappi. Denne borg skulle have ligget mellem Utersum og Borgsum. Men kan den være identisk med et af de fund, som man har gjort?

Hvorvidt ”Raniumborg” på Sild har været et ringformet voldsted eller en tårnborg vides heller ikke. En øjenvineberetning fra omkring 1800 henviser bare til en ”græsbevokset” jordvold”.

Ifølge overleveringen findes der under klitsandet i et område syd for landsbyen Rantum kaldet ”Burgtal eller Borig”. I et kort fra 1804/05 findes henvisningen ”Borgrudera” ud for denne klitdel.

I det første århundrede efter Kristi fødsel opførtes der forskellige kultsteder.

 

Det er slet ikke afklaret

Men forskerne er hvis enige om, at Tinnumborg på Sild er en vikingeborg.

Men problemerne med voldstederne på de tre nordfrisiske øer er langt fra afklarede. En ting er dog sikkert. Både oldtidens ringvolde og vikingetidens forsvarsværker – Middelalderens tårnborge kan man se bort fra.

Ole Harck mener ikke at alle disse fund har noget at gøre med Olgerdiget.

Lembeksborg på Før virker ganske imponerende. Tinnemborg på Sild ligner den. Men egentlig har de ikke noget med de danske ringvolde at gøre. Trelleborg er 180 år yngre.

 

Hvordan så ”Verden” ud – dengang

Men hvordan så ”Verden” ud dengang de nordfrisiske voldanlæg eller ringborge skulle være bygget?

Fra de Frankiske Rigsannaler ved vi, at der i Danmark fandtes en konge ved navn Godfred, en konge der optrådte selvsikkert og egenrådig i egnene omkring Slesvig og Hedeby.

Da Frankerne i 804 havde afsluttet erobringen af Sachsen, ankom kong Godfred ”med sin flåde og hele sit lands rytteri” til Sliesthorp. Det blev sagt at det var hans riges sydligste del mod ”Saxonia”. Det siges også, at han nægtede at mødes med frankernes hersker, kejser Karl den Store.

Godfred havde gjort to tredjedele af det slaviske (vendiske) nabofolk Abodriterne skatteskyldige. Det var et folk, der samarbejder med Frankerne under disses krig mod Sakserne.

I dokumenterne nævnes det, at Godfred besluttede at befæste sit land med en vold fra hav til hav.

 

En dansk flåde med 200 skibe

Kejser Karl nøjedes med at sende sin søn af samme navn med en hærstyrke til Elben. Der blev også foretaget nogle straffeekspeditioner mod et par vendiske stammer.

Frankerne anlagde en fæstning ved floden Stör. Den er blevet til byen Itzehoe.

I år 810 fik kejser Karl underretning om at kong Godfred med en flåde på 200 skibe havde gjort landgang i Frisland (det må være de vest – og østfrisiske øer). Efter tre slag inde på fastlandet havde de sejrrige danskere pålagt friserne at betale 100 pund sølv. De var straks blevet udbetalt.

Kejser Karl samlede øjeblikkeligt sine tropper. Men da han nåede Wesers munding, fik han underretning om at den danske flåde var væk. Godfred skulle ikke selv have været med i slaget. Han var blevet myrdet af en af sine egne.

 

Hemming ønskede fred med kejseren

Hans efterfølger var brodersønnen Hemming, der ønskede fred med kejseren. En beslutning, der blev besejlet på et fredsmøde i 811. men allerede året efter døde Hemming. Nu opstod der kamp mellem forskellige tronkrævere. To kongebrødre sikrede sig dog magten. Der kom til et fredsmøde igen engang med kejseren i 813.

Men i de frankiske annaler står beskrevet, at danskerne måtte helt op til Vestflod ved Oslo – fjorden for at få nordmændene til at skrive under.

 

De norske vikinger havde været på rov

Nordmændene havde konstrueret krigsskibe, der var i stand til at krydse havet. Allerede i 793 havde det første angreb på den engelske kyst fundet sted. Den kendte plyndring af klostret Lindisfarne på Holy Island i det nordøstlige England havde fundet sted.

Nordmændene var ikke mere afhængige af forbindelsen til Vesteuropa og de danske kyster ned til Hedeby.

Allerede i 515 meldes om en dansk konge Hugleiks optræden på den frisiske kyst. Og fra 600 og 700 – tallet meldes også om dansk tilstedeværelse i denne egn. Vi ved også at Dannevirkes ældste datering er fra 737.

Åbenbart har Jyderne deltaget i Anglernes og Saksernes erobring af England i 400 – årene.

Måske er det den danske kongemagt, der i 700 – og 800 – tallet har skabt de store ringvolde på Før og Sild. Måske burde forskerne kigge i de Frankiske Rigsannaler.

 

Kong Godfred regerede et stort område

I begyndelsen af 800-tallet beherskede kong Godfred ikke alene Jylland. Hans herredømme anerkendtes også i det sydlige Norge og formentlig også i Skåne. Jyllands magthavere kunne takket være den heldige beliggenhed let kontrollere trafikken mellem Østersø – landene og det vestlige Europa. Det gav dem indflydelse i hele Skandinavien. Et tidligt dansk overherredømme i landene omkring Kattegat kan måske forklare hvorfor det oldnordiske sprog i Middelalderen endog på Island som ”den danske tunge”.

Også navnet Danmark skyldes Danerne. Det nævnes første gang i Ottars og Wulfstans rejsebeskrivelser som er skrevet i 800 – tallet. Wulfstand var vistnok englænder, mens Ottar hørte hjemme langt nordpå i Norge.

Ifølge Ottar var Hedeby i Jylland dansk.

Ved Karl den Stores død i 814 herskede der i Danmark to forskellige opfattelser af, hvorledes man skulle forholde sig over for den store nabo.

 

Ludvig den Fromme invaderede

Den nye frankerkejser Ludwig den Fromme sendte en hær over Ejderen ind i ”det normanniske landskab Sinlendi” På syvende dagen – lejrede invasionsherren sig ved havets kyst. Her blev den i tre dage. Men ved en ø, tre mil fra fastlandet havde Godtfreds sønner opbrudt en stor hærmagt og en flåde på 200 skibe.

Danske historikere beretter om, at det kunne være Fyn. Men mere sandsynligt ville det være at opfatte ”øen” som Før eller Sild.

Noget tyder på at Frankerne var på tilbagetog.

 

Frankerne afviste dansk angreb

I 817 foretog danskerne igen et angreb. Hensigten var at få fordrevet Frankerne fra det nordlige Elben. Men det lykkedes for Frankerne at afvise angrebet. Dette betød, at Ejderen stadig var grænsen.

Men nåede tyder på et vist samarbejde. Således blev tronkræveren Harald Klak døbt i domkirken i Mainz i 826 og Ansgar blev i samme år sendt til Danmark.

Vikingetiden var først lige begyndt. Vi hører ikke mere til den store danske flåde. Og de store nordfrisiske ringvolde synes at have mistet deres betydning.

 

Hedeby blev generobret i 983

I året 983 tilbageerobrede danskerne Hedeby fra tyskerne. Det skete i forbindelse med en krig, hvor Sven Tveskæg formentlig var sin fars medkonge, at dømme efter indskriften på et par runesten fra Hedeby – egnen. Hvis det er tilfældet, kan kong Sven også haft en finger med i spillet og måske mere end det, da de danske trælleborge blev bygget,

Den tyske besættelse dengang varede i ni år.

Det mærkelige er, at disse ringvolde er så ukendte i dansk litteratur. Jo Vilhelm La Cour havde dem med i Sønderjyllands Historie bd. 1. Nu blev denne også udgivet før 1930.

 

Man glemmer ofte alt syd for Kongeåen

Men det er vel den opfattelse, at alt syd for Kongeåen først blev dansk i 1920. Men Før, Sild og Amrums ældste stednavne tyder på, at der her har været en dansk – nordisk befolkning i masser af år.

Måske har ringvoldene i Nordfrisland og ved den nederlandske kyst været opført som base for de store vikingehære.

I 1951 blev der ved Lembeksborg påvist ”Skandinavische Funde”.

Vi blev nu heller ikke så meget klogere på voldanlægget nord for Højer

 

Kilde:

• oldtidsglimt.dk
• kulturarv.dk
• jv.dk
• fredninger.dk
• danmarkshistorien.lex.dk
• dengang.dk – div. Artikler
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk 1.647 artikler herunder:

• Under Sønderjylland (191 artikler):
• Sundeveds Fortid
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden
• Var Sønderjylland en del af Danmarks Rige i Middelalderen?
• Meyer – en korttegner fra Husum
• Føhr – en ø i Vadehavet

 

• Under Højer (76 artikler):
• Øerne – syd for Højer
• Vadehavet ved Højer

 

• Under Tønder (269 artikler):
• Vikinger i Vadehavet