Postholdergården i Aabenraa

Postholdergård – det forkerte navn. Sidste gang jeg selv var her. Et Rokoko-palæ. Forbindelse med omverdenen havde Aabenraa ad søvejen. Den ”Heussisk kørende” post. I 1729 kom det første postkontor i Aabenraa. Postmester Lange kunne ikke få nok. Ny gård bygget i 1758. ”Toldsted Brevskilling”. Gården kostede 6.200 Rigsdaler. Gårdens indretning. Rigt udsmykket. Haven anlagt i 1933. Postmester Raben fra København. Efter 1765 blev postruten omlagt. ”Toldsted Brevskilling” fortsatte – så kunne man få tilskud til andre ting. Postmesterens sociale stilling. Klager fra kunderne. Havde ikke midler til at drive gården. Postmester Jens Petersen klagede over Magistratens langsommelighed. Senere Christian den Ottende opholdt sig på postholdergården. Moltke ville ikke anerkende den provisoriske regering. Moltke solgte gården. Embedsstanden blev dansk. Ville ikke aflægge ed til den preussiske konge. Dette betød fyring eller afgang. Vi slutter et kapitel i Aabenraas posthistorie. Dyrlæge anlagde en nyttehave. Fru Beyers fortjeneste, at det blev en fredet have, der i 1996 fik en flot pris.

 

Postholdergård – et forkert navn

• Det er forkert at kalde Postmestergården for ”Postholdergård” idet en postholder var en mand, der holdt heste til brug for postbefordringen, men han var af et betydelig ringere socialt niveau end en postmester.

 

Sidste gang, jeg selv var her

Længe før, jeg havde tænkt på at bosætte mig i Aabenraa var jeg på besøg i denne bygning. Og det var som meget ung samen med min far. Jeg skulle til ørelæge eller øjenlæge og boede dengang i Tønder.

Og sidst jeg besøgte haven var i forbindelse med at HK’s Ældreklub havde arrangeret en tur hertil. Og som formand blev jeg nødt til at vise mig. Men det er mange år siden.

 

Et rokokopalæ

Og denne skønne bygning ligger i Søndergade 20. Ja det er faktisk et Rokoko-palæ. I palæets stilfulde hall kan man se e skilt med Frederik den Syvendes monogram, hvor der står ”Königliche Posthalterei”. Vi har nok med en af Københavns smukkeste bygninger at gøre.

 

Forbindelsen med omverdenen – ad søvejen

Aabenraas vigtigste forbindelse med omverdenen foregik af søvejen. Hærvejen gik uden om Aabenraa. Alt post til Aabenraa blev afleveret i Toldsted, der lå ved Hærvejen. Her blev posten så afhentet.

 

Det ”Heussiske kørende Post”

Efter 1720, da det gottorpske Slesvig blev indlemmet i ”det danske krones lande” blev al diligencekørsel i hertugdømmerne overdraget den såkaldte ”Heussiske kørende post” idet en kancelliråd Heuss i Hamburg af regeringen havde fået koncession på dette hverv.

Heuss blev nu kaldt postkommissær og skulle sørge for, at der fandtes lokale postmestre som også kunne varetage personbefordringen.

 

I 1729 – det første postkontor

Aabenraa fik derfor i 1729 sit første postkontor. Dets leder blev Thomas Thomsen. Efter hans død i 1741 blev Mathias Lange postmester. Han havde indtil da været bestikket sagfører (Sachwalter) og branddirektør for Aabenraa og Løgumkloster amter.

 

Postmester Lange kunne ikke få nok

Der var mange, der gerne ville have stillingen. I 1746 ville man gerne have et vognmandslav i byen. Men postmester Lange forsøgte at hindre dette. Han havde udstrakt sine postrettigheder til at gælde alt fragtkørsel.

Han havde også forsøgt at hindre at matroser, tjenestefolk og andre vejfarende kom med op at køre hos vognmændene. Denne hans ”utilstedelige Griskhed” ønskede regeringen også stoppet, selv om den beholdt Lange som postmester.

 

Fra samfundets højeste levestandard

Efter hans død i 1754 skulle man atter have stillingen besat. Denne gang meldte der sig endnu flere ansøgere. Lige som sidst var de fleste nogle, der havde lært samfundets højeste levestandard at kende.

 

Ny gård blev bygget i 1758

En direkte postforbindelse til Flensborg blev varetaget af en privat vognmand, til der i 1730 blev udnævnt en egentlig postmester, der foruden brev- og personbefordring også tog sig af fragtkørsel.

De første postmestre havde forrettet deres embede fra deres egne boliger. Men i 1758 lod den nye postmester Herman Daniel Linde opføre en postholdergård, hvor postvæsnet havde til huse til 1850, samtidig med at det var et gæstgiveri.

Linde havde tjent den stedlige amtmand, gehejmeråd v.d. Lübe på Brundlund.

 

”Toldsted Brevskilling”

Til hjælp ved opførslen overlod byen Linde indtægterne af den såkaldte ”Toldsted Brevskilling”, et gebyr der betaltes for at få breve bragt fra Toldsted til Aabenraa. Denne indtægt oppebar Linde og senere hans enke til sidstnævntes død i 1765.

Den nye postholdergård blev byens fornemste verdslige bygning. Med sin placering ved Søndertorv tog den sig mere imponerende ud end Rådhuset.

Søndertorv var byens ældste torv. Bygmesteren var antagelig Aabenraa – murermestren Lorenz Jacobsen. Han stod for mange bemærkelsesværdige bygninger på egnen.

I over 100 år har lyden af posthornet og hovslagene mod brobelægningen kundgjort, at nyhederne fra de vigtigste centre – Hamborg i syd og København i nord, eller andre destinationer var nået frem til Aabenraa.

 

Gården kostede 6.200 Rigsdaler

Ejendommen er første gang omtalt i Aabenraas brandtaktionsprotokol fra 1758. Her er den beskrevet som et brand-muret tværhus i to etager, i alt elleve små fag og dertil tre fag kælder, desuden tretten fag stald og bryggerhus af bindingsværk, samt et halvtag.

Udgifterne var 6.200 Rigsdaler, som blev bevilliget Linde af Generalpostamtet imod at beløbet afvikledes over 30 år til 4 pct. i rente.

 

Gårdens indretning

Den er grundmur i to stokværk og på otte vinduesfag i overetagen. I underetagen optager et storartet indgangsparti med den bortløbende stentrappe hele midterpartiet. Der er noget barokt over bygningen.

Forhuset var oprindelig rødkalket. Vinduer er ældre torammede. Kældervinduerne er af støbejern. De fire midterste vinduer mod havesiden har blyindfattede ruder med motiver

De tre kviste er opsat langt senere.

I det indre af forhuset er bevaret de oprindelige fyldningsdøre. I flere af stuerne er bevaret ældre paneler, loftstruktur, en kamin og en kakkelovn. I trapperummet er den oprindelige trappe med udsmykninger og alkovelåger bevaret samt rester af et håndmalet tapet.

I sidebygningens indre findes et nyere køkken samt en række mindre funktionsrum. Bygningens oprindelige funktion som køkkenfløj er bibeholdt.

 

Rigt udsmykket

Den tidligere funktion som beboelse for postmesteren og senere tidens højtstående personer, kan aflæses i de rigt udsmykkede rum. Sidebygningerne er mere enkle uden nævneværdig dekoration.

 

Haven anlagt i 1933

Ja så er det også den berømte have, der er fredet. Den blev anlagt i 1933. Her ligger et traditionelt udført lysthus. Haven er udført i forskellige niveauer, med en lav havemur, vandbassin, plæne og forskellige bede med stauder, busketter og rododendroner. Ganglinjen er markeret med fliser.

Dengang kunne trappegitteret ud mod gaden åbnes. En anbragt gangbro mellem trappen og postvognen havde man også.

 

Postmester Raben fra København

I 1764 da Linde døde, skulle der atter vælges ny postmester. Det skulle være en mand med en god økonomi. Valget faldt på Julius Raben fra København. Ved sin tiltrædelse i 1766 var han 66 år. På grund af hans alder valgte man straks en fast stedfortræder. Christian Thomsen.

 

Efter 1765 blev postruten omlagt

Først fra 1765 efter at vejene til byen var forbedret kom post- rytteren eller – vognen gennem selve Aabenraa. Indtil da var der postudveksling med Toldsted oppe på Hærvejen. Omkring den brolagte gårdsplads lå andre bygninger.

De store vejanlæg var påbegyndt. Byen skulle bringes i forbindelse med hoved-postruten, der fulgte Hærvejen gennem hertugdømmerne. Bakkerne på vejen ned gennem skoven til Styrtom, den såkaldte ”Stubbæk stenbro” skulle udjævnes og ”vejen langs standen” ”Fjordvejen” skulle forbedres ved opfyldning, sådan at strækningen fra Stubbæk til Aabenraa blev farbar.

Til den anden side af byen skulle bakkerne på vejen mellem Kolstrup og Brunde afgraves. Og den store vej til Haderslev udbedres. Så snart dette arbejde var afsluttet skulle postruten omlægges. Det skete netop i 1765. Fra nu af drejede diligencerne af fra Hærvejen og tog vejen ned over Aabenraa.

 

”Toldsted Brevskilling” fortsatte

Endnu inden Ruben overtog sit erhverv opstod der problemer med den såkaldte ”Toldsted brevskilling”

Efter postruternes omlægning skulle man synes, at denne afgift var blevet overflødig. Indtil videre blev beløbet dog overladt postmester Linde til hjælp med bestridelsen af de mange udgifter som det dyrere byggeri havde medført.

Efter 1765 mente Aabenraa Magistrat at man skulle bibeholde det ekstra tillæg. Det havde kostet mange penge at sætte vejene i stand. Det vil sige, at man kom til at brtale en ekstra skat som tog mange år at udrydde.

Da man så prøvede ved århundredeskiftet, fandt magistraten på, at pengene kunne gå til forsvarsformål ”deformations – anstalter”.

 

Postmesterens sociale status

I 1769 holdt man mandtal i posthusene. Dette gav et udmærket indtryk af postmesterens sociale status. Til Postholdergården i Aabenraa var knyttet følgende erhverv:

• Postmester
• Postskriver
• Contoirdreng
• Vognlæsser
• Postillon (2)
• Stuepige
• Køkkenpige
• Opvaskerpige
• Sypige

I 1770’erne, hvor postmester Nathan Ruben ejede stedet omtales bl.a. stald og bryghus. Postgården fungerede som gæstgiveri for de rejsende.

 

Klager fra kunderne

Der indløb også klager fra kunderne:

• Nattelogi var for dyr
• Postmesteren var uværdig til et offentligt embede
• Postillonen har været så fuld, at diligencen var gået i stykker

 

Havde ikke midlerne til at drive gården

Den 1. januar 1791 kunne Christian Thomsen kalde sig postmester i Aabenraa, men allerede 1795 brød han op for at blive postmester i Bergen. Grunden til den korte periode skyldtes sikkert, at han ikke havde haft midlerne til at drive Postmester-gården.

Fra Norge kom Jens Petersen Schmidt. Han overtog ejendommen med den klausul at gården skulle tjene som postmesterbolig – en bestemmelse, der først blev ophævet i 1850.

Kun to år efter afgik Schmidt ved døden. En tidligere fuldmægtig i Generalpostdirektionens danske sekretariat Falle Jürgensen overtog jobbet. Men allerede i 1805 lod han sig forflytte til den danske brevpost i Hamborg.

 

Postmester Jens Petersen klagede over Magistratens langsommelighed

En tidligere postmester i Roskilde, Jens Petersen tiltrådte stillingen i begyndelsen af 1806. Og han blev her sandelig til 1842. Han klagede til Tyske Kancelli over bystyrets langsommelighed med hensyn til brolægning i gaderne. Og ironisk tilføjede han:

• Dertil brugtes jo den ”Toldsted Brevskilling”

Magistraten undskyldte sig med tydelig adresse til postmesteren:

• Der fandtes nogle mennesker, som aldrig var til at stille tilfreds

 

Den senere Christian den Ottende opholdt sig på Postmestergården

Jo postmester Petersen førte stort hus. Den senere Christian den ottende opholdt sig således i Postmestergården under sit besøg i Aabenraa i 1830 og hyldedes her af stadens honoratiores.

 

Moltke ville ikke anerkende den provisoriske regering

Fra 1843 til1853 var det Friedrich Joachim von Moltke – en ældre bror til den senere så berømte preussiske generalfeltmarskal, der var Aabenraas postmester.

Skønt tilhørende hertugdømmernes tyske kultur nægtede han i 1848 på det bestemteste at anerkende den provisoriske regering ”hvilket” som han senere udtalte:

• Efter min redelige overbevisning betød, at jeg ikke ville bryde min ed og pligt som embedsmand

 

Moltke solgte gården

Han var med andre ord kongetro helstadsmand. Men så længe slesvig-holstenerne havde magten måtte han vige sit postmesterembede til Lorentz Knutzen, der dog atter forlod byen, da de danske tropper i 1850 igen fik magten.

Moltke ønskede ikke at beholde sin ejendom efter krigen. Sidst på året solgte han gården. Siden da har Postmester-gården været privatbolig.

 

Embedsstanden blev dansk

Efter Treårskrigen blev embedsstanden i Aabenraa rent dansk og for det meste var det folk fra kongeriget, der var embedsmænd. Den tysktalende Moltke havde da foretrukket at forlade byen mod at blive postmester i Flensborg.

 

Ville ikke aflægge ed til den preussiske konge

Til hans efterfølger blev udpeget en tidligere adjunkt ved Rønne realskole, Lauritz Georg William Hasselriis. Han var en kort tid arresteret under krigen i 1864. Han måtte opgive sit embede i 1867, da alle embedsmænd skulle aflægge ed til Preussens konge for at kunne blive i deres embede.

Under treårskrigen blev den dansksindede postholder, Johann Hansen afsat, Bager Asmus Lorentzen var derefter postholder så længe Slesvig-holstenerne havde magten. Efter krigen blev en søn a den førstnævnte, postholder.

 

Et kapitel af Aabenraas posthistorie sluttede

Dermed var et kapitel af Aabenraas posthistorie afsluttet. I 1868 fik Aabenraa jernbaneforbindelse. Posthuset kom til at ligge i en ejendom som den preussiske stat havde købt ved Nørretorv.

Vognremisen lige over for gården blev i 1869 solgt. Med jernbanen var der kommet en ny tidsalder til Aabenraa,

 

Dyrlæge anlagde nyttehave

Omkring 1875 tilhørte bygningen dyrlæge J.H. Bjørnshauge. En del af det store bagareal blev benyttet til græsning af heste, men det har sikkert også i en periode været nyttehave.

 

Fru Beyers fortjeneste

Hvornår det blev en prydhave vides ikke. Men det fortælles at korngrosserer Mathias Nielsen, der ejede stedet i 1920’erne anlagde et rundt bassin i haven og anskaffede bronzestatuen i vandhaven. Allerede i 1921 blev hovedbygningen og den sammenbyggede køkkensidefløj fredet.

Den flotte haves pasning kan man vel takke fru Beyer for. Sammen med både gartnere, havemænd og familiens ”unge piger” har bidraget til pasningen.

 

En fornem pris i 1996 til haven

Kreditforeningen Danmark overtog i 1983 ejendommen. Fra 1993 hvor ejendommen blev overtaget af ”Fonden til bevarelse af Postholdergården” har Aabenraa Kommunes gartnerafdeling forestået vedligeholdelsen. I 1996 blev haven tildelt Friluftsrådets plakette ”Grønne steder – grønne glæder”.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• trap.lex.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjysk Årbog
• Allan Tønnesen: 233 danske borgerhuse
• Hans Henrik Engquist, Viggo Petersen: Historiske huse i Aabenraa – bevaringsplan
• Peter Dragsbo: Mennesker og Huse i Aabenraa
• Frans Gregersen: Den Gamle Postgård
• Hugo Matthiessen: Gamle Huse i Haderslev og Aabenraa
• H. Engquist: Sønderjyske byer

 

Hvis du vil vide mere

• dengang.dk indeholder 2.248 artikler
• Under Aabenraa finder du 236 artikler:

 

• Barkmøllegade i Aabenraa
• Gamle Huse i Aabenraa 1-2
• Brundlund Slot
• Rådhuset i Aabenraa
• Turen går til Aabenraa
• Laksemølle, Eliselund og Hostrup Skov
• En byvandring i Aabenraa
• Et orgelbyggeri gennem 219 år
• En mølle ved Sønderport i Aabenraa
• Schwennesen – slægt, ejendom og stiftelse
• Jørgens Kirke i Aabenraa
• Frederikslyst ved Aabenraa
• Kirke, Klinik og Plejehjem i Fiskegade
• En købmandsgård i Aabenraa
• Brundlund Slot
• Min Bager i Aabenraa
• Rådhuset i Aabenraa
• Folkehjem i Aabenraa og mange andre artikler