Provst Hjorts oplevelser i Tønder 1864

Denne historie foregår fra den 7. februar 1864 til den 25. marts 1864. Ballade i Tønder. Ikke mere politi i Tønder. Familien søgte tilflugt i præstegården i Skast. Ballademagerne havde fået udleveret en liste over danske embedsmænd i Tønder. Skummel stemning i Tønder. Tragisk dødsfald. ”Hvor vover De at komme her” Oprører på Torvet. Præsten ville ikke have oprørsflaget hængende. Sten mod pastorens vindue. Pastoren klagede til den østrigske kommandant. Nu blev oprørsflaget igen tilladt. De østrigske soldater blev straffet. Oprørerne havde truet med vold mod pastoren. De danske skoler startede igen. Amtmanden var let at gennemskue. Tysk blev indført i skolen. Provsten forlod Tønder for altid

 

Fra den 7. februar til 25. marts 1864

Vi har allerede et par beskrivelser om oplevelse i Tønder 1864. Her følger endnu en. For enden af artiklen bringer vi en artikel – liste. Det er særlig begivenhederne fra 7. februar til 25 marts 1864, som vi fokuserer på.

Pastor Hjort var en søn af den gamle provst i byen. Han var ikke engang 40 år, da han blev jaget bort af en politisk overmagt. Efter at være tvunget til at forlade præsten, blev han i 1865 sognepræst i Elmelunde på Møn indtil 1898. Her døde han 4. august 1899.

 

Ballade i Tønder

I Tønder blev der delt flyveblade ud efter Dannevirkes rømning. De danske embedsmænd frygtede for deres stilling. Ja også militæret og Gendarmeriet blev jaget væk. Og det var til dels borgerne i Tønder, der gjorde dette. Særlig den fattigste del af Tønders borgere var dansksindet.

Allerede den 6. februar var er gang i byen. Folk samlede sig i flokke og råbte og skreg. De sang også oprørssangen ”Schleswig-Holstein”. Men man kunne dog også høre ”Den Tapre Landsoldat” De følgende dage ankom en masse dansksindede syd fra, bl.a. Pastor Riis-Lowson fra Læk. En menneskemængde havde forsøgt at trænge ind i hans hus.

Det hed sig, at der var en fast plan at alle danske embedsmænd skulle fjernes med magt. Og der udbredte sig en panisk angst.

Søndag den 7. februar ankom en afdeling artillerister kom en afdeling artillerister med kanoner på tilbagetoget fra Frederiksstad nordpå gennem Tønder. De blev hilst velkommen af alle danskere. Ved afrejsen sluttede flere embedsmænd med familie sig til dem. Det gjorde Gendarmeriet og Politiet også.

 

Ikke mere politi i byen

Nu var der ikke mere Politi i byen. En sikkerhedskomite blev oprettet af borgere for at holde ordenen ved lige. Pastoren havde ikke mærket noget til ballademagerne i Tønder indtil da. Efter søndagsprædiken gik han om eftermiddagen ud til amtmanden. Men på vejen mødte han borgmester Holm.

Denne fortalte, at der havde dannet sig en gruppe, der ville beskytte familierne til de embedsmænd, der måtte forlade byen. Borgmesteren rådede provst Hjort til at forlade Tønder hurtigst muligt. Flere embedsmænd blandt andet herredsfogederne havde allerede forladt området.

Familien søgte tilflugt i præstegården i Skast

Hjort ville opsøge fysikus Ulrich, men denne var ikke hjemme. Senere blev fysikus stenet ud af Tønder. Mange af hans vinduer var blevet ødelagt. Læs vores to artikler om denne person.

Pastor Hjort ville ikke forlade sin familie. Han bestemte sig at tage ud til Skast præstegård. Her var den senere provst Benedikt Brammer præst. På vejen dertil i Højer mødte Hjorth en flok syngende ballademagere. Hjort mente at han kunne lade familien blive her, mens han selv vendte tilbage til embedet i Tønder.

 

Ballademagerne havde fået udleveret en liste over embedsmænd

Det hele skulle se ud som at embedsmændene selv var flygtet, mens borgerne var beskyttere. Men i virkeligheden var det borgerne, der jog embedsmændene ud. De havde en liste med navn og adresse.

 

Skummel stemning i Tønder

Det var pastor Hjort’ s hensigt at møde tilbage om tirsdagen. Men fysikus Ulrich havde sendt en stafet med et brev om hurtigst muligt at komme til Tønder. Mandag aften ankom Hjorth så til Tønder mellem 23 og 24. Det var fastelavnsmandag og byen stod på den anden ende. Hjorth kunne komme ind i din bolig. Da nøglen lå hos en mand i byen. Han tog i stedet ophold i Hulekærren. Det mest af natten var der ballade i byen.

Om tirsdagen hang der en skummel stemning over byen. Byen var bange for at ballademagerne ville overtage herredømmet over byen. Mange ville forlade byen men ingen turde køre for dem.

Hjorth mente at bagmændene i oprøret i Tønder var:

• Købmand Todsen
• Købmand Angel-Stein
• Forpagter Frøhlich fra Ellehus
• Momsen fra Store Tønde

På Torvet var det dog apoteker Drøger der holdt hovedtalen, mens oprørsflaget hang ned fra kirketårnet.

 

Tragisk dødsfald

Det hele gjorde stort indtryk hos købmand Olufsens højfrugtsømmelige kone. Det var under hendes vinduer det hele foregik. Da det hele foregik, faldt hun i krampagtig gråd. Hun nedkom med et dødfødt barn. Hende selv døde nogen tid efter under store lidelser. Det hjalp heller ikke, at fysikus Ulrich ilede til hjælp.

 

”Hvor vover De at komme her”

Fra onsdag den 10. februar tog Hjort ophold i Møgeltønder for hurtig at kunne tiltræde sit embede. Torsdag den 11. februar tog han ind til Tønder. Her ekspederede han alle provst-sagerne. Ligeledes sendte han indbydelser ud til konfirmanderne til at møde den næste lørdag.

Han gik ind til andenpræsten – Pastor Carstens – som var den tysksindede præst for at afhente de sager, der var afleveret til ham. Han modtog Hjorth på den allerhøfligste måde. Men så kastede pastor Carstens sig på sofaen og lod Hjorth stå og sagde:

• Hvor vover De at komme her? Det suveræne folk har erklæret at ville af med alle danske embedsmænd og folket vil vide at sætte sin vilje igennem.

Hjort svarede at han ikke flygtede for en ”unavngiven pøbelhob”. Hvis en navngiven mand med magt og ”tog embedet på sit navn” så ville han vige for magten men ikke før. Han mindede også pastor Carstens om embedseden.

 

Oprørere på Torvet

Da Hjort kom tilbage til Møgeltønder, var der her forsamlet en del danske embedsmænd. Her hørte man også at det preussiske militær snart ville ankomme til Tønder. De ville ankomme i løbet af lørdag formiddag.

Lørdag morgen holdt de danske embedsmænd i Møgeltønder et møde, at de ville underkaste sig proklamationens betingelser.

Da Hjort lørdag formiddag kom kørende ind over Torvet i Tønder var det preussiske militær opstillet. Her var en stor forsamling af byens borgere opstillet. Så fik nogle af borgerne øje på Pastor Hjort. Der lød en frygtelig larm og råb:

• Hannemann heraus

Der blev kastet med snebolde mod vognen og man stimlede sammen omkring pastoren.

Pastor Hjort var overbevist om, at hvis ikke militæret havde været til stede, måtte han ikke have haft lov til at komme ud af vognen. Og så havde Tønders befolkning smidt ham ud af byen.

Den preussiske øverstbefalende red straks hen og skaffede orden. Og så råbte officeren, ar den første, der rørte ”manden” ville blive straffet.

 

Pastoren ville ikke have oprørsflaget hængende

Om lørdagen havde pastoren møde med sine konfirmander Fra lørdag den 13. havde Hjort uafbrudt ophold i Tønder med undtagelse af en dag, da han besøgte sin familie i Skast. Og søndag den 14. prædikede Hjort ikke, da dette ikke var bekendtgjort. Søndag morgen tog preusserne igen afsted.

Mandag morgen den 15. februar kom to mænd, tømrermester Kühn og Claus David og ville hejse oprørsflaget på pastorens private flagstang i hans have. Pastoren gik ud og bad dem straks forlade hans have. Han skar tovet over, så de ikke kunne hejse flaget.

For de nu ikke skulle om natten savede pastoren nu flagstangen over. Men fra pastor Carstens flagstang og mange andre steder hang oprørsflaget. Mandag eftermiddag kom en østrigsk indkvartering og et pat kompagnier ungarer.

 

Sten mod pastorens vindue

Til ”Intelligent-bladet” oplyste Hjort tirsdag aften at han den kommende søndag afholdt gudstjeneste. Onsdag aften mellem kl. 19 og 20 hørte pastoren en stærk larm oppe fra sit værelse. Der blev kastet sten mod hans vinduesskodder. Da han kom ned, var oprørsfanen hejst på en stang til stumpen af flagstangen. En kvinde havde set en østrigsk officer sammen med to borger hejse flaget.

En lille dreng havde set østrigske soldater vejledt af værtshusholder Poulsen kaste sten på pastorens vinduer. Senere havde pastoren set købmands Angel-Stein gå arm i arm med fordrukne officerer gå over Torvet til Rådhuset.

 

Pastoren klagede til den østrigske kommandant

Pastoren var straks ilet hen til kommandanten Hauptmann von Wenninger, som han traf i selskab ved tebordet. Han var meget imødekommende og sagde, at det som pastoren fortalte, ikke var noget som østriger gjorde. Det måtte have været andre som havde lånt deres klæder m.m. Han forhørte selv de vidner, som havde kontaktet pastoren.

Da pastoren spurgte, hvad han skulle gøre med oprørsfanen, svarede kommandanten at den skulle han tage ned og kaste ned. Pastoren lod den kaste ud på pladsen. Et kort øjeblik efter blæste kommandanten alarm. De skyldige blev udpeget og arresteret. Næste dag var alle faner forsvundet fra husene.

 

Nu blev oprørsflaget igen tilladt

Men så kom Civilkommisærens anordninger, der atter tillod fanevæsnet. Den østrigske officer skal være drukket fuld af borgerne, som havde væddet med ham om en hel flaske champagne, at han ikke turde rejse oprørsfanen hos pastoren. Sagen blev taget meget alvorligt. Officeren blev arresteret og efter nogle dages forløb kom brigadegeneralen Grev Gondrecourt selv til Tønder for at holde forhør. Det første han gjorde, var at forhøre pastoren.

 

De østrigske soldater blev straffet

Den østrigske officer blev degraderet til menig og hele mandskabet blev straffet. Kommandanten tilbød pastoren en sikkerhedsvagt. Men det afslog pastoren med at så længe han fungerede som præst var han under Guds beskyttelse.

 

Oprørerne havde truet med vold mod pastoren

Den 21. februar havde Pastor Hjort bebudet dansk prædiken. De tysksindede forsøgte med stor iver at få dette forhindret. Planen var, at de tysksindede ville synge oprørsvisen i stedet for salmer. Og så ville de med råb og magt få pastoren ned af prædikestolen.

Gudstjenesten blev gennemført uden problemer vel sagtens fordi der var en del østrigske soldater med. Efter hvad der blev fortalt, havde kommandanten en patrulje i beredskab, hvis noget skulle gå galt.

 

De danske skoler startede igen

Den 28. februar blev der afholdt konfirmation med 17 konfirmander og altergang. Kirken var stoppet af gæster. Også den 6. og den 20. marts var der masser af folk i kirken. Den 13. måtte pastor Hjort melde fra på grund af sygdom.

Den 25. februar hentede Hjort sin familie i Skast. Der kom stadig flere soldater, der skulle indkvarteres. Men så længe der var ungarer i byen, følte tøndringerne sig trygge og beskyttet. Pastoren lader også skolerne begynde igen.

Et par værtshusholdere havde taget del i oprøret. Det var Weber på Stadt Hamburg og Lohmann fra Storms Dansebod. De havde flere gange haft bønderne samlet for at lære dem at synge oprørssangen.

 

Amtmanden var let at gennemskue

Den ene embedsmand efter den anden blev erstattet. Først var det borgmester Holm så herredsfogederne og så amtmanden. Snart måtte det også være pastor Hjorts tur.

Et par timer efter, at amtmanden Grev Brockenhuus Schack var rejst, kom den ny amtmand etatsråd de Fontenay ud for at hilse på pastoren. Han var meget høflig men let at gennemskue.

Greven havde bedt Hjort om at snakke godt for amtstjeneren. Og det lovede pastor Hjort at gå videre med. Etatsråden lovede da også at beholde amtstjeneren. Men det første han gjorde om eftermiddagen var at fyre ham.

 

Tysk blev indført i skolerne

De østrigske tropper blev afløst af de prøjsiske – og det kunne mærkes i byen. De prøjsiske tropper sympatiserede med oprørerne i byen. Nu skulle der også undervises i tysk på skolerne i Tønder, men man bibeholdt 4 timer på dansk.

 

Provsten forlod Tønder

Provst Hjort havde allerede proklameret sine prædikerne i påskeugen. Men den 22. marts modtog han en skrivelse fra Civilkommissærerne, at han var fyret som provst og hovedpræst. Han skulle aflevere alle sine embedssager til Pastor Carstens, der var udset til hans efterfølger i begge embeder.

En time efter modtog han et brev fra pastor Carstens om det var belejligt om at aflevere arkiv, embedsbøger m.m. Dette blev afleveret samme dag.

Alt tøj fra embedsboligen blev afleveret hos en købmand i byen. Langfredag rejste pastor Hjort fra Tønder sammen med sin familie. Der var stor deltagelse fra den danske menighed. I omegnen gik oprørerne mere håndfast til værks.

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjysk Årbog

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.115 artikler
• Under Tønder finder du 351 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler

 

• Tønders udvikling 1864-1920 (3)
• Tønder 1851-1864 (2)
• Det Prøjsiske Seminarium 1864 – 1920
• 1864 i Tønder
• Tønder 1864
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Dagbog fra Møgeltønder
• Minder fra Tønder 1864-1920
• Ulrich – en fysikus fra Tønder (1-2)
• Soldat i Tønder 1851