P. Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder

Han var født i Arrild. Han havde arvet en smule skribentevne. En god skole i Løgumkloster. Da de første soldater kom til Løgumkloster. Ved Amtsretten i Haderslev. En avis blev for tysksindet. Juridisk eksamen med topkarakter. Vestslesvigs Tidende blev genfødt. Slået sammen med Flensborg Avis. Han skulle hænges op på Tønders lygtepæle, mente de tysksindede. I fængsel i Tønder. Varetægtsfængslet i forbindelse med krigen. Masser af chikane. Forærede sin bogsamling væk. Tilbage til Løgumkloster

 

Han var født i Arrild

Nej han er ikke fra Tønder, han er ikke født her og ligger heller ikke begravet her. Men han levede i 50 år i byen. Alle kendte ham og han kendte alle. Selv de tysksindede hilste efterhånden på ham.

Peter Andersen Skovrøy var født i 1851 i Arrild. Faderen var snedkermester. Han hed Hans Hansen Skovrøy. De boede i et lille hus syd for byen, som bønderne byggede til ham. Det var mere en hytte end et slot, mente vores hovedperson.

 

Han havde arvet en smule skribentevne

Indgangen var gennem køkkenet, hvis gulv var belagt med kampesten. I stuen var der to alkovesenge. I den ene sov forældrene og i den anden hans et år ældre søster og ham selv.

Faderen havde en vis evne til at skrive. Bønderne kom ofte til ham og bad om hjælp. Stilen var meget god, men måske kneb det med retskrivningen. Skovrøy mente, at han måske arvede en smule skribentevne.

Som sin far elskede han at gå på jagt og fiskeri. Det var især friluftslivet han satte pris på.

Fra hans 7. år gik han kun i skole om vinteren. Om sommeren måtte han som andre bønderbørn vogte kvæg på marken. Faderen havde kun to kvier men en mængde får. De stod tøjrede om forsommeren på et stykke hedejord nord for byen.

 

En god skole i Løgumkloster

De flyttede til Løgumkloster, da Skovrøy var 11 år, hvor han gik i skole. Og det var en god skole. Om aftenen besøgte han en tysk aftenskole. Og så gjorde han tilløb til at lære engelsk og fransk hos en tysk privatlærer. Men det blev ikke til meget.

Krigen i 1864 gjorde ende på det. Drengene havde opdaget, at man ude i en sandgrav kunne høre kanondrønende ved Dybbøl, når man lagde røret til grus-væggen.

 

Da de første soldater kom

Og så kom dagene, hvor de første tyske soldater kom til Løgumkloster. Det var prøjsiske kyrasser med deres hvide kapper flagrende for vinden og det blanke brystpanser, som glinsede i solen.

Senere kom andre troppearter, små tyrolerjægere med deres vajende fjerbusk i hatten og grå spidsebenede ungarere En af disse stiftede Skovrøy et venskab med.  Han lærte at tælle på ungarsk.

 

Ved Amtsretten i Haderslev

I 1866 blev Skovrøy konfirmeret. Omvæltningen i 1864 havde fuldstændig kuldkastet planerne for de unge til valget af livsstilling. Han far ville have ham ”til bogen” – men hvad nu? Det endte med at Skovrøy kom på et prøjsisk amtsrets-kontor i Haderslev. Det var i slutningen af tresserne. Fortyskningen var endnu ikke begyndt. Begge retssprog var gældende. Da Haderslev var overvejende dansk, førtes proceduren og afsagdes dommen i de allerfleste sager på dansk.

 

En avis blev for tysksindet

En fætter til Skovrøy som havde giftet sig ind i en stærk hjemmetysk avis udgav i begyndelsen af halvfjerdserne en dansk avis med upolitisk tendens. Skovrøy blev overtalt til at droppe amtsretten og hjælpe ham på aviskontoret.

Det varede et par år, så begyndte fætterens avis tilbøjelighed til at sejle over til tysken. Og det huede absolut ikke Skovrøy.

 

Juridisk eksamen med topkarakter

Han holdt op og henvendte sig til udgiveren af det danske blad Dannevirke i Haderslev. Udgiveren Hjort Lorenzen rådede ham til at tage til København for at tage dansk juridisk eksamen. I 1879 tog han eksamen med førstekarakter.

Efter en kort tid som sagførerfuldmægtig i Frederikssund tog han den 8. april 1882 til Tønder. Efter at prøjserne havde fjernet §5 kunne Skovrøy godt indse at belejringen ikke ville blive kortvarig. Nu ville han hjem og forsvare danskheden.

 

Vestslesvigs Tidende genfødt

Her ville han genskabe bladet Vestslesvigs Tidende. Et blad af samme navn havde her eksisteret til 1871. Hvor skulle han nu få kapital til at udgive denne avis? Han kørte rundt omkring til bønderne med en god dansk mand, urmager Rosenbom Løgumkloster, for at vække interessen for et dansk blad. Det var ikke vanskelig men penge var lige det kildne punkt. Han fik dog løfte om et lån på 100 mark hos fem mænd. Men med en driftskapital på 500 mark var det nok umuligt.

Egentlig var det fortvivlende men så en skønne dag kom hans morbror, Nis Hjuler fra Vellerup ind og lagde 1.500 mark på bordet foran ham på bordet.

Med 2.000 mark blev Vestslesvigsk Tidende genoprettet i Tønder den 1. oktober 1882

Men han fungerede også som en slags rådgiver for dansksindede. Og så påbegyndte han sin karriere som forfatter.

 

Slået sammen med Flensborg Avis

Han havde et fint øre for sprog. Han puslede meget om sproget. Under vanskelige økonomiske forhold fik han avisen op at stå. Han var selv ”Redaktør, ”ekspedient og maskinmester” Han skrev smådigte og skitser.

I 1885 blev bladet slået sammen med Flensborg Avis med Skovrøy som lokalredaktør. Hans artikler var præget af lune og friskhed. Han oversatte i løbet af en snes år ikke mindre end 150 romaner til Flensborg Avis føljeton.

Hans mor levede hos ham i de mange år i Tønder. Han var ugift. Men i sin lommebog ved sit hjerte bar han til sin død billedet af en ung pige fra Løgumkloster.

 

Han skulle hænges op på byens lygtepæle

Det var drøje tider for den danske redaktør i Tønder. Han blev hånet af de tysksindede og hans skilt blev overtjæret. Han skulle hænges på byens lygtepæle skrev det tyske blad.

Det var fælt, mente Skovrøy, om han først skulle pateres, før han blev hængt. Han blev sendt i fængsel mange gange, bl.a. fordi han havde skrevet, at en tysk amtsdommer, som telegraferede til Bismarck fra en krigsforeningsfest, sandsynligvis for en god ordens skyld også sendte et telegram til den tyske kejser.

 

I fængsel i Tønder

Det betød ”for at få en orden” sagde tyske domstole. Så blev han ellers sat i byens porthus. Det var resterne af Tønders slot.  Og tyske tøndringer spyttede efter ham. Men han mistede ikke sin gode lune. Heller ikke dengang, da han ved Første Verdenskrigs begyndelse atter blev sat i porthuset. Fangevogterens kone græd, da han blev ført bort.

Han fortalte at hans fængsel var komfortabelt udstyret med et bord og en treben som stol. Gulvet var af træ, hvoraf størstedelen var gennemhullet og fortæret af rotter. Sengen stod på den bare jord.

Skovrøy beskriver også den væmmelige stank, der var her i arresten. Efter løsladelsen forærede han en vagabonderende snedkersvend sin fængselsdragt. Han havde åbenbart afsonet i sit eget tøj. Jo Skovrøy fortalte sandelig også at han havde fået læsetilladelse. Og han læste Wilhelm Bergsøes ”Fra Mark og Skov”.

 

Varetægtsfængslet i forbindelse med krigen

 

 

Han blev holdt i varetægtsfængsel fra 1. august til 22. september 1914. Han blev vækket 1.30 ved at der stod to skikkelser, en gendarm og en politibetjent foran hans seng. De bad ham om at stå op. Han skulle i varetægtsarrest. Samme skæbne overgik yderligere ca. 30 mænd fra området.

Først blev man ført til Altona, hvor man blev indsat der, hvor man også gemte nattens løse fugle. Næste dag blev de allerede frigivet. Men ak efter 8i dage, blev de allerede arresteret igen og ført til Flensborg.

Og sikke en medfart, han oplevede, da de blev ført gennem Tønders gader til Vestbanegården. Man blev hånet af den tyske pøbel, gamle og unge, kvinder og børn. De peb og hylede. Der blev også spyttet på de dansksindede. Det var så rå og simpel, så man ikke skulle tro det muligt, fortæller Skovrøy.

 

Masser af chikane

• Jeg var glad ved at komme hjem. End ikke den omstændighed, at man havde oversmurt et af minde kontorvinduer med tyske farver, formåede at plumre min glæde, Sligt er vi jo også vant til. I mange år har mit skilt været oversmurt med tjære. Jeg lod det sidde og lagde med en lønlig tilfredshed mærke til at solen efterhånden smeltede tjæren, så det løb ned af muren som store sorte tårer.

Skovrøy fotalte, at byen var dansktalende, men tysksindet, fanatisk og rå. Han har ikke tal på, hvor mange gange, hvor mange gange han var blevet mødt af råheder og ondskab. Han blev dagligt forulempet på gaden men også inden døre.

Når den prøjsiske krigerforening om aftenen marcherede gennem gaden, lød der tilråb til ham,

 

Forærede sin bogsamling væk

Og os nørder, der holder af Tønders lokalhistorie kender hans skildring ”Tredive Aar i Tønder” som blev udgivet i 1948. Og så husker vi hans talrige lokalhistoriske artikler.

Han fortalte dog også at hans kår i Tønder blev bedre. Forulempelserne svandt. Hans blad vandt også lidt udbredelse i Tønder by.

Da Tønder Læse og Ungdomsklub blev dannet forærede Skovrøy sin store bogsamling til foreningen. Jo, det var sandelig ikke uden grund, at han blev ”Ridder af Dannebrog”

 

Tilbage til Løgumkloster

I de sidste år var hans arbejdsevne udtømt. Han blev hædret af sin konge og af sine medborgere. Han døde den 27. februar 1934. Hans lig blev den 5. marts ført til hans barndomsby i Løgumkloster. Det var ved siden af sine forældre og på samme kirkegård som hans veninde fra ungdomsårene. Hende, som han havde et billede af i sin lommebog.

 

Kilde:

• Peter A. Skovrøy: Tredive år i Tønder
• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• lex.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.883 artikler
• Under Tønder finder du 297 artikler
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• I skole i Tønder – dengang
• Dagligliv i Tønder 1910-1920
• Tønder – for begyndere
• Tønder – ned med de dansksindede
• Den mærkelige læge fra Højer
• Danskheden i Tønder
• De sidste gadepumper i Tønder
• I fængsel i Tønder
• Da Tønder igen blev dansk
• Askersodde ved Vidåen
• Tønder Bibliotek – i begyndelsen
• Tønder Læse og Ungdomsklub