Oldemorstoft

Vi er i udkanten af Padborg. Og så kigger vi i gamle bøger, om det hedder Valdemarstoft eller Oldemorstoft. Ja det sidste var noget befolkningen kaldte gården. Og Valdemarstoft var noget myndighederne og de fine kaldte gården. Første skriftlige kilde har vi fra 1472, men et sagn omkring gården stammer fra 1321. Henrik Jæger kom tilfældigvis forbi og friede til Mette. To sønner kunne ikke enes. Hovedgården brænde, så de byggede hver deres gård. Og så var Christian den Fjerde også på besøg. Man blandede sig ikke med almindelige bønder og holdt huslærer sammen med andre frigårde. Og så hævnede husfogeden sig, fordi datteren sagde nej. Den berømte Jessen slægt flyttede ind. Så skal vi lige har historien om kong Valdemars evige jagt med. På gården havde det været et attentat mod ham. Og kromanden på Oldemorstoft gik igen. Og det skulle altid være mindst en skimmel på gården. Mystiske ting skete, længe inden jernbanen kom.

 

Vi har ikke oplevet et spøgelse

Da vi boede i Padborg kunne vi gå her hen. Længere var det ikke. Men stedet indeholder masser af historie. Og egentlig var vi her ofte, når der var kulturelle arrangementer. Det skønne ved stedet er jo, at der findes så mange myter, sagn og historier, der kan knyttes til stedet.

Vi har, når vi har været her aldrig oplevet et spøgelse eller andre mærkelige ting.

 

Tre gårde, der hed Oldemorstoft

Der var engang to gårde i Bov sogn, der hed Oldemorstoft. En nærliggende gård, der var ejet af en fru Frandsen hed også Oldemorstoft. Gamle dokumenter afslører også dette. Men egentlig var der tre gårde, der på et tidspunkt hed det samme. Siden fik de andre navne.

Herredsfogeden boede her på den gård, vi beskæftiger os med, og det var for Vis Herred. Her har også været en ret betydelig kro.

 

En bog fra 1652

I en bog fra 1652 af Casper Danckwert og Johannes Mejer ”Newe Landesbeschreibung der zwei Hertzogthümmer Schleswig und Holstein findes ved ”Frosle” anført en lokalitet med navnet ”Olmerstofft”

På kortet over Flensborg amt er dette sted anført som ”Woldemarstofft”. Men for at gøre forvirringen total, så er stedet på oversigtskortet over det sydlige Slesvig igen benævnt som ”Olmerstofft”.

Vi har i litteraturen også set en bemærkning om, at to gårde Valdemarstoft og Oldemorstoft var vokset sammen til et ejerskab. Men den fortolkning kan vi godt afvise.

 

Forklaringen på forvirringen

I teksten på side 106 over Bov sogn får vi så forklaringen:

• 1: Baw
• 2:Wolmerstofft, wird aber gewönlich Ollmerstofft genannt, ein Freyhaus.

På et eller andet tidspunkt har de tonangivende nok ment at navnet Oldemorstoft var for plat, så har man nok fundet på navnet Valdemarstoft, formentlig påvirket af de romantiske sagn om Kong Valdemar.

Det har nok været en beslutning nogle fin folk har taget, for den jævne befolkning fortsatte med navnet Oldemorstoft.

Vi har faktisk skrevet en artikel om en af forfatterne, Johannes Meyer (Mejer).

 

Et værk fra 1691

I 1691 udkom Troels Arnkiels digre værk ”Cimbrische Heyden-Religion”. Heri omtaler han gården et par steder. Således på side 169, hvor han nævner:

• Dem Wirth zu Woldemarstofft bey Flensburg

Det må således allerede dengang have været en kro på gården. Arnkiel var præst i Åbenrå og født i Toldsted ved Hærvejen (se artikel under artiklen). Han må have haft god kendskab til egnens dialekt.

Men da han var gejstlig skrev han på tysk. Og derfor har han forpligtet sig til at bruge det officielle navn ”Valdemarstoft”.

 

Danske Atlas fra 1781

I Pontoppidans ”Danske Atlas” bind 7 fra 1781 under omtalen af Bov Sogn hedder gården Oldemorstoft. Gården er omtalt som ”1 B” antagelig ment som ”en Bol”

 

En topografi fra 1854

Johannes v. Schröder ”Topographie des Herzogthums Sleswig” fra 1854 på side 568 står følgende:

• Waldemarstoft, 2 Freihusen, Wiesh., Kap. Bau. Die Sage bringt den Namen dieses Ortes, dessen ursprünglische Benennung übringens Oldemoerstoft ist, mit der Waldemarer in Verbindung.

I Trap ”Hertugdømmet Slesvig” 1864 omtales stedet under beskrivelsen af Bov sogn således:

• Oldemorstoft (Voldemerstoft), 2 G(Gårde), 1 H (Hus).

Her antydes, at der er to gårde med samme navn.

 

De lokale kaldte det hele tiden ”Oldemorstoft”

I sin omtale af stedet synes Johannes von Schröder at støtte sig overvejende til Danchwert. Men måske er det også de mest rigtige oplysninger nemlig at gården i 1652 officielt kaldtes Valdemarstoft, men at det navn, som folk på egnen brugte, var Oldemorstoft.

For øvrigt skriver Danchwert i samme værk (side 105) om sproget i Flensborg, at til trods for, at alle er så godt som alle dokumenter fra vort område den gang var skrevet på tysk, slå Danchwert fast, at folkesproget var dansk.

 

Det er meget gammelt

Om den egentlige betydning af stednavnet Oldemorstoft så kan forleddet give indtrykket af at det er noget, der er noget, som er ældgammelt. I den forbindelse kan nævnes Olmersdige i Tinglev sogn eller Ribe Oldemor.

 

Et sagn fra 1321

Der findes sagnet om den evige jæger fra Oldemorstoft som skulle have brugt Kong Valdemars gård som jagtslot. Ja jægerne var jo kongen selv Og dette skulle have været omkring 1321. Historien får du senere.

Omkring 1345 opstod i forbindelse med forsvaret af Flensborg borgen Niehuus (Nyhus) ikke langt fra Oldemorstoft.

 

Første skriftlige kilder fra 1472

Men de første skriftlige kilder får vi først i 1472. Da blev gården nævnt på en skatteliste i Flensborg. Den gang hed indehaveren Nis Petersen. Han døde i 1470’erne eller i begyndelsen af 1480’erne.

Tilbage på gården blev hans kone Cisser Nissen og barnebarnet. Enken og den unge pige kunne ikke selv klare bedriften. På den tid befandt Henrik Lorentzen, Henrik Jæger eller Henrik Schack i kongelige tjeneste som amtmand i Flensborg.

 

Et besøg der førte til ægteskab

En dag var han på jagt og turen gik forbi Oldemorstoft. Gården befandt sig i en dårlig tilstand. Ved besøget lærte han den unge pige, der hed Mette at kende. Han giftede sig snart med hende og bad om at blive løst fra sin kongelige ansættelse.

 

En beretning fra 1628

Vi har fundet en beretning fra 1628 af Jonas Hoyer. Beretningen lyder således:

• En gammel kone (Cisser Nisses – enke efter Nis Petersen) byggede sig et aftægtshus på en toft, deraf navnet Oldemorstoft. Hun havde en eneste arving, en ung pige, vistnok hendes barnebarn, som boede hos hende. Men de to kvinder forstod ikke at få noget ud af jorden, de lod den henlægge i busk og morads.

 

• Så kom denne jægersmand, der tidligere havde tjent hos Kong Hans, men nu var ansat hos amtmanden i Flensborg, herud for at jage.

 

 

• Og han så straks, at den jord kunne der komme noget helt andet ud af, om den kom i rette hænder. Han friede derfor til pigen, som hed Mette, og tog afsked med amtmanden, som skaffede ham frihed for hans tro tjeneste. Som våbenmærke antog den tidligere jæger en hjort, der springer ud af et krat.

Se dette er en lidt anden historie.

 

Udnævnt som hofjæger

Åbenbart blev han æret for god tjeneste og udnævnt som hofjæger. Oldemorstoft blev udnævnt som frigård. Rettighederne indebar blandt andet jagtrettigheder. Der blev også givet rettigheder til at drive udskænkning på gården.

 

Privilegier

Privilegierne kender vi ikke. Men pastor Rønnau har optegnet de privilegier, der gjorde sig gældende som en slags ”sædvane” for ejerne af Oldemorstoft og sådan må det også have set ud i 1484:

1. Ret til at jage harer og ræve på markerne i Stoltenlund, Vejbæk, Valsbøl, Meden, Vanderup, Nr. Haksted og Risbrik (Ret til at jage storvildt havde man ikke)
2. Fri rådighed over gårdens skove
3. Lov til at køre med fire i en tømme
4. Ret til at føre våbenskjold som er nærmere beskrevet: ”På sværsiden en af en busk udspringende hjort, og på spindesiden, en på jorden voksende blomst, begge under en krone.
5. Tre dages klokkeringning ved dødsfald
6. Koncession på at drive gæstgiveri

Åbenbart gifter Nis Jepsen sig med enken efter Henrik Lorentzens død.

I 1528 blev privilegierne stadfæstet af Kong Frederik den Første. Og det var over for Henrik Lorentzens to sønner.

 

Sønnerne kunne ikke enes

Disse to sønner hed Jep og Lorentz Hendrichsen. De kunne ikke enes. Gården brændte ved en piges uforsigtighed. Så byggede de hver sin gård. Jep mod vest og Lorentz mod øst. Midt mellem de gårde lå den oprindelige gård. Og åbenbart var det hovedgården, der her brændte.

Stridighederne fortsatte

Jorden blev dog ikke delt. Og stridighederne fortsatte. Efter flere års processer sluttede de forlig i 1571 og en ny i 1586 og 1587, dog således at den ene af sønnerne Asmus Jepsen på Vestergården skulle have Humlegården, Vestertoften, halvdelen af Hansted made og 20 svins olden forud for sin fætter på Østergården.

 

Hvad var Humlegården

Humlegaarden var et markareal, der lå øst for Oldemorstoft. Her lå i det 15. århundrede et jagtslot af samme navn. Ja det siges også, at slotsherren på Nyhus skulle have givet en gammel dame et aftægtshus. Det var en toft med lidt landbrug. Og denne toft skulle have heddet Humlegården. Her skulle også have boet en ung pige. Var det Cisser Nissen og barnebarnet, Mette?

I 1920’erne fandt man her i en halv meters dybde et kalkleje af en temmelig stor udtrækning. I nærheden fandt man en kilde, hvis vand var radiumagtig.

 

Vestergården havde taget førerpositionen

Vestergården havde indtaget en førerposition. Hertil bidrog Asmus Jepsens’s søn Nis Asmussen, som arvede det ansete hverv som herredsfoged efter sin morbroder Jens Boysen i Kollund. Det er også Nis Asmussen, der har foræret prædikestilen til Bov kirke.

 

Christian den fjerde kom på besøg 

I 1600 finder vi her den meget rige herredsfoged Nis Asmussen og sin kone Catrina von Oldemorstoft. Forskellige konger har overnattet på Oldemorstoft. Den Krumme Vej der førte fra Bov over Flensborg til Niehuus (Nyhus) blev kaldt for Kongevej. Det skyldtes sikkert, fordi adelen og kongefamilien overnattede på Oldemorstoft.

Christian den Fjerde overnattede her den 19. december 1616.

 

En prædikestol til 230 mark

I Bov kirke står der våbenskjold, der viser at det er Valdemarstoft, det drejer sig om.

I kirken er det også prædikestolen, som i 1626 var foræret af Nis Asmussen og hans kone. Men det må åbenbart være hans søn, herredsfoged Lorens Nissen, der har ladet den fuldføre, for faderen døde året før. Den kostede 230 mark.

 

Man blandede sig ikke med de almindelige bønder

Familierne på Oldemorstoft og Hajstrupgård var åbenbart så tæt forbundne, at de havde holdt fælles huslærer for deres børn. Dem sendte de så senere i skole i Flensborg, Tønder, Kiel og Lüneburg. De sønner som ikke kunne få stamgården fik en anden gård ved køb eller giftemål.

Frigårdsejere følte sig som standspersoner og bedre folk. De havde en bekendtskabskreds, der kom fra ligesindede ofte langvejsfra. Nej de omgikkes sandelig ikke almindelige bønder.

 

En dagbog af Niclaus Nissen

En af dem, der blev født på Oldemorstoft var Niclaus Nissen (1627 – 1684). Der findes en biografi af ham. Som så mange andre unge adelsfolk drog han rundt i Europa for at få ”dannelse” blandt ligesindede.

Han fortæller også, at den 10 marts 1662 mellem 11 og 12 middag blev hans ældste datter Anna Margrete født på godset Oldemorstoft.

Den 11. marts blev hun hjemmedøbt af Detlev Jessen, præst i Bov. Fadderne var:

 

1. Grev Christian Rantzau (ikke til stede)
2. Rentemester Christof Gabel (ikke til stede)
3. Fætter Asmus Nissen
4. Svigermor Margrethe Boysen

 

Den 29. februar 1676 om morgenen mellem 3 og 4 døde hustruen Magdalene af heftig høj feber. Hun var blevet smittet af Niclaus Nissen eller hans folk. De havde været i en lejr i Wismar og havde sikkert fået overført en smitte. Hustruen døde efter 13 dages sygdom.

 

Var det hævn fra husfogedens side?

I 1749 overtog Hans Thimsen sammen med sin forvalter, Vestgården. Af nogle retsdokumenter kan vi se, at han havde visse fortræffeligheder at slås med. En husfoged i Flensborg bestred hans ret til at fiske i Nyhus Sø.

Hans Thimsen gik helt til regeringen og fremførte at husfogeden var vred over, at Hans Thimsens datter havde afvist husfogedens frieri. Angrebene over fiskeretten var kun en hævnakt.

 

Retten til stolestader i kirken

En anden proces angik retten til stolestader i Bov kirke. Peter Boysen af frigårdsslægten i Kollund havde søgt at tilegne sig skolestader, der efter hans Thimsens mening tilkom Oldemorstoft.

 

Jessen-slægten flyttede ind

I 1786 (1779) overtages gården af Hans Thimsens svigersøn, Johan Henrik Jessen som var søn af præsten i Bov, Henrik Jessen og dennes hustru Catherina født von Steding.

Dermed rykkede den store Jessen-slægt ind på Oldemorstoft. Slægten nævnes først fra frigården Skardebøl syd for Tønder i 1436.

En del af familien blev optaget i delen. Til denne hørte blandt andet Thomas Balthazar von Jessen og den kendte forfatter og journalist Franz von Jessen.

 

Padborg Kro

Da Johan Henrik Jessen døde giftede enken sig med Chr. Hansen. Men da han døde barnløst fik sønnen fra første ægteskab gården i 1814.

Han kom også i besiddelse af Padborg Kro. Den lå I Haraldsdal ved vejen fra Frøslev til Flensborg.

 

Der blev trukket af den store hat

Begge ejendomme gik i 1847 i arv til sønnen Hans Christian Jessen. Denne døde i 1889. Og her begyndte det nationale at få sin virkning. Pastor Rønnov skriver i sin krønike, at Hans Chr. Jessens to sønner skulle dele deres fars efterladenskaber. Og det skete ved, at de skulle trække papirstrimler fra den store hat.

Friedrich Carl Jessen fik den gamle stamgård med halvdelen af jorden. Han var møller og måtte sælge den fædrene arv i 1892.

 

Initiativer fra Hans Jessen

Den anden bror, Hans Jessen som tabte lodtrækningen fik den anden halvpart af jorden med bolig i Padborg kro. Han byggede en stor lade, overtog postagenturet, anlagde fiskedamme og startede en biavlerforening.

Han solgte kroen for 20.000 mark. Han byggede et stuehus ved laden. I 1899 solgte han landejendommen på nær en mark, hvor han byggede et beboelseshus.

Oplysningerne har vi igen fra Pastor Rønnovs krønike. Men egentlig har han glemt at fortælle, at Hans Jessen anlagde en trævarefabrik.

 

Indsat i sprøjtehuset i Bov

Hans Jessens søn, Th. Steding Jessen fortæller, at hans far og onkel Frederik nærmest flygtede til Danmark for ikke at blive prøjsiske soldater.

Men onklen havde ikke fået kæresten med. Så engang imellem vovede han sig så over grænsen. Så opholdt han sig hos familien i Kjær Mølle. Så blev han engang imellem snuppet og indsat i sprøjtehuset i Bov. Men han bestak sine vogtere.

Han blev gift med en lærerdatter, var gårdejer i Ejstrup og Hejls, inden han atter vendte hjem til egnen.

 

Hans Jessen blev tysk

Hans Jessen måtte bide i det sure æble og aftjene tre år i den prøjsiske hær, da han vendte tilbage til egnen. Han overtog kroen i Padborg med mark og skov. Men efterhånden blev han mere og mere tysksindet. Men det gjorde hans bror ikke. Så de to fik mange politiske diskussioner.

Oldemorstoft blev i 1892 købt af Ahrend Witt for 47.000 mark. I 1898 blev gården overtaget af den ældste søn, Johannes Witt. Men allerede året efter den solgt til hans svoger, amtsforstander Julius Clausen. Gården blev derefter forpagtet af Liske.

 

Kommunen overtog ejendommen

I 1908 blev gården overtaget af Heinrich Friederich Peter Sieverts. Han døde i 1959 og sønnen Hans F.J. Sievers ejede gården til 1965, da kommunen købte bygningerne sammen med et større landareal.

 

En manepæl og bjælker fra den første gård

Da man renoverede bygningerne fandt man ud af, hvordan væggene så ud i 1850. Og i skuret forfandtes en såkaldt manepæl. Den skulle holde djævlen væk fra gården.

Nogle af bjælkerne på gården er fra den første gård.

I dag er det Museum Sønderjylland, der holder diverse arrangementer på stedet.

 

Beslaglagt af den danske takst

Henrik Jægers søn Lorenz Heinrichsen var den første ejer af det østlige Oldemorstoft. Dennes søn fik privilegierne bekræftet i 1667. Hans dattersøn står som ejer i 1700. Og så er det ellers gået slag i slag.

I 1931 blev ejendommen overtaget af Höferverwaltungsgesellschaft. I 1945 blev gården beslaglagt af den danske stat.

 

Mange historiske fund

På ejendommen er der fundet en del flinteredskaber fra stenalderen. Desuden er der fundet slagger fra jernudvinding. Meget tyder på, at der fra tidlig tid har ligget en gård her på stedet.

Også på hovedgårdens arealer er der gjort mange historiske fund gennem tiderne.

 

Kong Valdemars vilde ridt

Sagnet fortæller, at kong Valdemar engang om sommeren og i efteråret boede på sit jagtslot, Valdemarstoft. Han elskede at gå på jagt. En morgen red kongen tidlig om morgenen med mange jægere og hunde ind i skoven.

Jagten gik godt. Men jo mere bytte, man fik, des mere ville han have. Dagen gik, men kongens trang til at få endnu bytte blev ikke mindre. Da den mørke nat nu sænkede sig, blev man nødt til at afslutte jagten. Så råbte kongen:

• Åh hvis jeg dog bare kunne fortsætte jagten.

 

Prøv at lytte om natten

Så råbte en stemme fra himlen:

• Dit ønske er hørt Valdemar. Fra nu af må du evig jage

Kort tid efter døde kongen. Men siden jager Kong Valdemar hver eneste nat på sin snehvide hest. Og det foregår i skovene ved Flensborg og mon ikke os i Kollund Skov. Man kan også høre de andre jægere og alle hundene.

Hvis man lytter rigtig efter ved midnatstid i skovene kan man høre kongen og sin stab.

 

Attentat mod kong Valdemar

Da jagtslottet forvandlede sig til et værtshus, var der i lang tid derefter et værelse tilbage, som var indrettet, som om Kong Valdemar stadig boede her. I hjørnet stod en himmelseng. Over denne var et mørkerødt tæppe med gyldne frynser.

Et orgel, som kongen spillede på, skulle også have stået der. Væggene var forsynet med gamle billeder. Et portrætbillede af kongen vidnede om, at der havde været et skudattentat mod ham. Man kunne se et skudhul på billedet. På væggen bag ved sad kuglen endnu.

Spørgsmålet er så, hvilket våben, det er blevet brugt. Vi er tilbage i det 14. århundrede.

 

En hestehandler på Oldemorstoft

En dag for mange år siden kom en rig hestehandler kørende nordfra ad Oksevejen. Ved Oldemorstoft gik han ind på kroen, og bad værten tage godt imod en karl og en flok heste, som var på vej sydpå. Hestene skulle fodres på bedste måde, så de næste dag kunne fortsætte rejsen. Hestehandleren gav kromanden dobbeltbetaling imod at kromanden skulle overholde aftalen.

Lidt efter kom en student gående. Han tog ind på kroen, fik noget at styrke sig på og ønskede at blive natten over.

Senere gik kromanden til ro. Han snorkede så meget, at studenten ikke kunne sove. Studenten stod op, tog en kappe og gik over i stalden.

 

Studenten overværede det

I det samme kom en masse heste. De blev fodret. Studenten gemte sig, for han var bange for heste. Lidt efter kom kromanden og fjernede foderet fra hestene. Kromanden sagde til sig selv, at det var den bedste dagløn, han nogensinde havde tjent.

Studenten syntes ikke, at det var i orden, at kromanden fjernede trefjerdedel af foderet. Da månen kom frem dristede han sig ud af stalden.

 

Karlen fik skylden

Næste morgen var karlen for længst taget videre med hestene. Men pludselig kom en vogn med to personer. Den ene sprang ud og angreb kromanden. Han råbte:

• Du har ikke fodret mine heste ordentlig, to er allerede faldet om

Karlen lå bag i vognen. Kromanden overbeviste manden, at han var uskyldig, men at karlen var den skyldige. Hestehandleren troede på kromanden. Han halede karlen frem og piskede ham så grusomt.

Studenten så det ske. Da han passerede kromanden fortalte han om sine observationer i stalden. Men kromanden gentog sine gerninger gang på gang.

 

Kromanden gik igen

Da kromanden blev syg og døde, troede enken, at nu blev der ro. Men hver nat kom kromandens genganger nu og gjorde det samme, som da kromanden var i live. Hun sendte derfor bud efter præsten i Bov.

Da han gik ud i stalden for at snakke med genfærdet slog denne bibelen ud af hånden på præsten. Til alt held kom nabopræsten forbi. Ved fælles hjælp prøvede de gejstlige nu at få genfærdet ned. Men det lykkedes ikke. Tværtimod led de begge stor overlast.

 

Studenten kom til hjælp

Uventet kom den før omtalte student til hjælp. Han var nu blevet lærd og præst i nærheden af Flensborg. Han havde fået en fornemmelse af, at et eller andet var galt på Oldemorstoft. Så han skyndte sig for at komme sine to medbrødre til hjælp.

Han skyndte sig ind i stalden, og nu rettede genfærdet sine angreb mod ham:

• Du har stjålet som unge student
• Det har jeg for at få stillet min sult
• Du har kysset en pige i kirken

Genfærdet kunne ikke finde flere beskyldninger og snak dybere og dybere ned. Omsider sad han i jord til hjertestedet. Men længere formåede præsten ikke at få det ned.

 

Muren findes stadig

Han lod nu en kobberkeddel hente. Den hyllede de over genfærdet og lod den mure til. Fra nu af var det ro på kroen. Og muren skulle være at se den dag i dag.

 

Der skulle være en skimmel på gården

Det hed sig før i tiden, at der altid skulle være en skimmel på Oldemorstoft. Var det ikke det, ville gården brænde. Derfor havde den tidligere ejer Hans Jessen altid to skimler stående, så mente han at der altid var en i live.

Da Liske fik gården i forpagtning blev skimlerne solgt. Og så brændte den staldlængde, der lå langs vejen. Det var omkring 1908.

Men nu finders hvis ikke nogen dyr på Oldemorstoft den dag i dag.

 

Mystik længe før jernbanen kom

Nogle har set et lys brænde, der hvor jernbanen tidligere skulle løbe på Oldemorstofts jorde. Og i nærheden af det senere vogterhus 109 skete der her mystiske ting, længe før jernbanen.

Det berettede murer Andreas Hansen om. Men han fortalte, at også andre havde oplevet lignende tilfælde. Jo mureren sad og passede kvæg, da han følte at hjul kørte over ham. Det lød som om, der var en voldsom støj, der blev ført væk af vinden.

Også de hvilende og sovende kreaturer blev forskrækket. De sprang op og flygtede alle steder hen. Nogle måtte indfanges mange kilometer væk.

Og klokkeslettet passede med det tidspunkt hurtigtoget Flensborg – Vamdrup mange år skulle passere forbi stedet.

 

 

Kilde:

• Fischer: Slesvigske Folkesagn
• Stenz, R.P. Sørensen: Bov Sogn
• Se Litteratur: Bov, Padborg, Kruså
• Casper Danckwert, Johannes Mejer: Neue Landesbeschreibung Schleswig und Holstein (1656)
• Troels Arnkiel: Cimbrische Heyden-Religion (1691)
• Pontoppidan: Danske Atlas bd. 7 (1781)
• Johannes von Schroder: Topographie des Herzogthums Sleswig (1854)
• Traps: Hertugdømmet Slesvig (1864)

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk findes der 54 artikler om Bov, Padborg og Kruså herunder:

• Gårde og mennesker i Bov Sogn

 

Læs også:

• Toldsted på Hærvejen
• En tolder-familie fra Hærvejen
• Johannes Mejer(Meyer)-en korttegner fra Husum