Oktober 1943 – De danske Jøders Flugt og Fangenskab

Forsøg på anmeldelse af Simon Kratholm Ankjærgaard’ s bog af samme navn. Nye kilder. Nye skæbner. Spændende at høre om jødernes liv. Samarbejde mellem Svenningsen og Best. Informationer blev bevidst lækket. Jøder indlagt med falsk navn. Tyskerne fik et ”jødefrit” Danmark. Da jøderne vendte hjem, var deres hjem borte. Hvorfor var det et ”Mirakel”? Opfattet som Modstandsbevægelsens succeshistorie. Nazisternes racefjender. Den nazistiske jødepolitik var ikke ensartet. I den internationale litteratur nævnes intet om betaling. Aktionen varede kun i tre timer. Kystbevogtningen stort set ude af funktion. Det dansk – tyske samarbejde blev tilgodeset. ”Lieferfreude” skulle bevares og eksporten steg dog også efter 29. august 1943. Mange flere norske og hollandske jøder omkom.

 

Nye kilder

Vi har flere gange beskæftiget os med temaer, der ligger tæt til denne bog. I slutningen af artiklen lægger vi en liste. Og så tillader vi os også lige at gøre vores egne tanker om, hvorfor flugten over Øresund blev så stor en succes.

Egentlig findes der en del bøger om overnævnte tema. Men det er bestemt ikke en gentagelse, vi går igennem – for kilderne er forskellig.

 

Nye skæbner – dengang

Det var natten mellem den 1. og 2. oktober 1943, tyskerne slog til. Det var en dramatisk måned. Og den har fyldt meget i danskernes selvforståelse men også ude i verden. Aktionen mod jøderne var unik. Ingen af redningsmændene var klar over, at tyskerne var særdeles tilbageholdende.

Bogen fortæller om nye skæbner fra dengang. Vi hører også jødernes egen historie og forhistorie også set i Europæisk sammenhæng. I Danmark oplevede man også antisemitisme.

 

Spændende at høre om jødernes liv

Bogen er bedst, når forfatteren bruger sin journalistiske pen. Bedre end, når der går historiker over ham. Der er et mylder af årstal og personer, som man skal holde styr på. Spændende er det at høre om jødernes liv også om de ortodokse og mere verdslige jøder. Vi hører også om overrabbiner og hans families skæbne.

 

Samarbejdet mellem Svenningsen og Best

Vi får skam også at vide, at besættelsen i Danmark foregik på en anden måde end i nogen andre steder i Europa. Selv tiden efter 29. august 1943 skildres ganske indgående. Det var tiden med departementschefstyrets samarbejde mellem Werner Best og direktør Niels Svenningsen.

Werner Best har altid været god til at iscenesætte sig selv og manipulere med andre. Efter samarbejdets sammenbrud havde han behov for en succeshistorie. Så han sendte det berømte telegram 1038 angående jødeforfølgelsen i Danmark. Han forespurgte simpelthen Hitler, hvornår det skulle iværksættes i Danmark.

 

Informationer blev lækket

Det skulle det så natten mellem den 1. og 2. oktober. Duckwitz lækkede denne information i fuld forståelse med sin chef. Også til kontakter i Sverige lækkede de informationerne. På den måde blev Danmark renset for jøder. Langt størstedelen nåede at flygte.

Planerne blev lækket til fremtrædende danske socialdemokrater, der lod en advarsel sive ud til det jødiske samfund. Så begyndte flugtaktionerne at tage form.

 

Jøder indkaldt under falsk navn

Advarslerne betød, at mange jøder havde tid til at pakke deres ting og tage flugten. I de første dage var det uorganiseret, men ret hurtigt blev det organiseret i mindre grupper.

Vi skal heller ikke glemme den indsats der skete på Bispebjerg Hospital og Kommunehospitalet, hvor mange jøder blev indlagt under falsk navn.

 

Tyskerne fik et jødefrit Danmark

Bogen nævner ikke noget om Werner Best egen indsats i udryddelsen af jøder. Det kan du så læse i vores to beskrivelser af Werner Best herpå siden.

Men tyskerne fik et jødefrit Danmark og Werner Best havde for en stund opnået goodwill.

Nu var det også sådan, at von Hanneken, der var Best’ s modspiller i Danmark ikke ønskede at hans soldater skulle deltage i aktionen mod jøder. Det var under hans stand.

 

Da jøderne vendte hjem

I bogen hører vi også om da jøderne vendte hjem igen. Det var langt fra altid, at deres lejlighed stod klar til dem. Også det har vi tidligere beskrevet herpå siden. Og det har vi også med hensyn til beskrivelsen af Theresienstadt. Her endte 500 danske jøder.

Mange jøder herhjemme måtte starte forfra. Deres bohave var solgt. Jo bogen er meget grundig med masser af oplysninger. Måske til tider for grundig. Men der er mange spændende beskrivelser af begivenheder under flugt og tilfangetagelser.

 

Det var et ”Mirakel”

Forfatteren nævner selv ordet ”Mirakel”. Det var det vel også, når det lykkes for 7.000 jøder at flygte. Men det var så også flere grunde til at det blev et ”mirakel”. 90 pct. af de danske jøder undslap. På verdensplan blev 6 millioner jøder slået ihjel. Andre steder end i Danmark var der decideret klapjagt efter jøderne.

Indtil august 1943 havde jøderne haft en fredelig tilværelse i Danmark. Men det var vel også en af præmisserne for den danske samarbejdspolitik, at besættelsesmagten skulle holde sig fra jøderne.

Rundt om i Europa blev jødernes rettigheder efterhånden taget fra dem. I bogen veksler vi mellem Danmark og Europa.

Det er en bog, som vi gerne vil anbefale. Det er en grundig besættelseshistorie. Og bogen sætter i høj grad tankerne i gang.

 

Opfattet som modstandsbevægelsens succeshistorie

I de første årtier efter 1945 blev redningen af de danske jøder opfattet som en af modstandsbevægelsens succeshistorier. Men langt fra alle havde nogensinde haft eller fik tilknytning til det illegale Danmark.

De danske jøder blev betragtet som passive ofre, men ofte var de med til at organisere deres flugt.

 

Nazisternes racefjender

Antisemitismen var en central del af den nazistiske ideologi. Jøder var som nazismens ”racefjender”. Systematisk blev de myrdet, henrettet og sendt i gaskamrene i et omfang med en målrettethed, der overgik alle andre offergrupper.

 

Den nazistiske jødepolitik var ikke ensartet

Store dele af den internationale litteratur om det danske eksempel er dog præget af den forestilling at nazistisk jødepolitik var ensartet over hele Europa. Det udelades ofte, at tyskerne handlede anderledes i Danmark. Dette medvirkede til, at så mange jøder kunne slippe i sikkerhed i Sverige.

 

I den internationale litteratur nævnes intet om betaling

I den internationale litteratur bliver det heller ikke nævnt at jøderne skulle betale for deres redning. I nogle tilfælde var det ret dyrt. De fiskere der modtog betaling for transporten i 1943 kunne ikke komme i betragtning til nogen hæderstitel. Det var store summer, som fiskerne krævede.

I oktober 1943 var prisen pr. person et sted mellem 1.300 og 1.500 kr.  Det var en anselig sum penge for en gennemsnitlig dansker. En faglært’ s månedsløn var godt 400 kr. Da 90 pct. af jøderne var i sikkerhed faldt summen i november til ca. 500 kr.

 

Aktionen varede kun tre timer

Det var vel også svensk velvilje, der var en af årsagerne til ”Miraklet”. Danmark førte en meget stram indrejse – og opholdsregulering over for de tyske jøder, der på flugt fra Nazi – Tyskland søgte mod Danmark.

Tidligt meddelte svenskerne at danske jøder ikke ville blive sendt retur. Men det havde Werner Best vel også regnet med.

Det tyske sikkerhedspoliti Gestapo bankede på dørene den 1. oktober 1943. Men det var ganske få, der var hjemme. Aktionen blev afblæst allerede efter tre timer, hvorefter Werner Best erklærede, at den ikke ville blive gentaget. Han indberettede til Berlin at Danmark nu var judenfrei (renset for jøder). Det var underordnet for Best, at de fleste var på vej til Sverige.

Under selve aktionen havde det tyske sikkerhedspoliti fået at vide, at de ikke måtte bryde døre optil de jødiske hjem, hvor der ikke frivilligt blev åbnet.

 

Kystpatruljering stort set sat ud af funktion

Kystpatruljeringen var stort set sat ud af funktion i hele oktober måned, hvilket bevirkede, at oversejlingen mellem Danmark og Sverige forløb relativt glat. Grunden hertil var dels, at den danske flåde, der varetog kystpatruljeringen var blevet interneret efter bruddet den 29. august, dels at værnemagten endnu ikke selv var begyndt at patruljere kysten.

Det danske kystpoliti var desuden blevet bedt om at holde sig uden for jødeaktionen,

Overordnet set forsøgte repræsentanter for de tyske myndigheder i vidt omfang at lukke øjnene for den evakueringsindsats, der fandt sted.

 

Tilgodeser det dansk – tyske samarbejde

Grunden til den bløde linje kan tilskrives hensynet til det dansk – tyske samarbejde, som tyskerne i mange tilfælde var villige til at strække sig langt for at opretholde. Også årsagerne til Werner Bests dobbeltspil er mange og komplicerede. Det hersker ikke megen tvivl om, at han var en pragmatisk mand, der gerne tilsidesatte det ideologiske hensyn til fordel for den politik, der bedst tilgodeså fortsættelsen af det dansk – tyske samarbejde.

 

”Lieferfreude” skulle bevares

Best forsøgte at komme i kridthuset hos Hitler og det var desuden et led i en magtkamp med general von Hanneken.  At han så senere forsøgte at sabotere sit eget forslag kan skyldes at han blev bange for strejker og yderligere sabotage. Det kunne gå ud over danskernes ”Lieferfreude”. Og det kunne så for betydning for den tyske krigsindustri. Det var jo sådan at den danske eksport også steg efter den 29. august 1943.

Måske havde Best også indset at krigen var ved at vende til de allieredes fordel, så han forsøgte at redde sit eget skind.

 

Mange flere norske og hollandske jøder omkom

52 jøder kom ikke levende hjem fra Theresienstadt. Det lykkedes for Niels Svenningsen og Werner Best at forhandle en aftale på plads, hvorved tyske myndigheder gav deres ord på, at de deporterede danske jøder ikke vil blive skibet videre fra Theresienstadt til en tysk udryddelseslejr.  Desuden aftalte de, at danske fanger kunne modtage livsvigtige hjælpepakker fra Dansk Røde Kors.

I Norge begyndte man at sende jøder i KZ – lejre fra 1942. Dødstallene for de norske og hollandske jøder var væsentlig større. Omkring 70 pct. af de norske jøder omkom og 50 pct. af de norske jøder omkom.

 

Kilde:

• folkedrab.dk
• danmarkshistorien.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• Simon Kratholm Ankjærgaard: Oktober 1943 – De danske jøders flugt og fangenskab

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.887 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 384 artikler
• Under København finder du 194 artikler
• Under Nørrebro finder du 309 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 8 artikler

 

• En oktober – nat 1943
• De danske jøder i Theresienstadt
• Sverige og Jøderne
• De forfulgte jøder
• Jødefejden 1819
• Flugten over Øresund
• Duckwitz – Den ”Gode” Tysker
• Werner Best
• Da krigen var forbi
• Besættelsestiden på Bispebjerg Hospital
• Mosaisk Nordre begravelsesplads
• Werner Best retfærdiggjorde sig selv