Indgangen til København fra Østerport, var flot. Kongen befalede 8 lamper til belysning. Allerede i 1649 forelå der en byplan for Østerbro. Svenskerne var hård ved Østerbro. Læs om Rolighedsdal og Nøjsomhed, Kalkbrænderierne, Kaperkuskenes paradis og de to kirkegårde. Frihavnen efterlod dele af Østerbro i et mudderbad.

Byens østligste forstad hed egentlig Ny København. Østerport blev i 1647 flyttet fra hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade ud for enden af Rigensgade. Og det var vel først her, at Østerbro blev en del af hovedstaden.

 

Gamle søer

De tre søer, som vi i en senere artikel skal høre om blev i 1600 – tallet foreslået omdannet til et mægtigt havnebassin.

Peblingesøen blev anlagt i Middelalderen for at forsyne byens vandmøller med rindende vand. Sortedams Søen og St. Jørgens Søen er først opstået efter Københavns belejring i 1523, da dæmningen ved Østerbrogade, den såkaldte Sortedam blev opført. Peblinge-dammen ved Gyldenløvsgade blev af hensyn til
vandstanden i voldgravene ved samme lejlighed forhøjet.

 

Kloster flytter til Vartov

Da det tidligere Helligaandskloster, som var byens ældste stiftelse for gamle og svagelige i 1606 – 07 blev indrettet til tugt – og børnehus, flyttede dets beboere ud til gården Vartov på Strandvejen. Hidtil var den blevet brugt som kongens lystgård, når han var på jagt i Dyrehaven.

Navnet stammer fra plattysk Vare to, det betyder vare på eller giv agt.

Det var en pragtfuld natur herude, men nok ikke særlig velegnet for ældre mennesker. Det var ensomt og koldt, særlig når den stride østenvind stod ind over de
flade strandenge.

Efter at Christian den Fjerde havde udbygget sin befæstningslinje langs søerne, blev en ny bygning efter kongens “Afrisning” opført mellem Sortedams Søen og Trianglen, hvor de gamle overflyttedes i 1630.

 

Den ”fornemste Landefart”

Hvordan så det egentlig ud dengang? Ja vi har hospitalets præst på svenskerkrigenes tid Anders Mathisen Hjørring, der fortæller:

• Det er fast alle vitterligt, at den fornemste Landefart til København er fra Helsingør og Sundet ind af Københavns Østerport

Vejen gik tværs igennem det nye Vartov, der med sine volde og grave ligesom Ladegården ved den senere Åboulevard og Store Ravnsborg ved Nørrebrogade tjente som fæstningsanlæg til byens forsvar. På hver sin side af vejen lå to anselige firkantede bygninger. Den ene rummede hospitalet, der havde

• skønne gehvalte Kældre under Husene med kostbare hugne Stenpiller under Hvelvingen, som ikke fast bedre udi nogen Potentats Hof.

I den anden var ladegård, “fæhus”, stald, hestemølle, tørvehus m.m. Ifølge Hjørring:

• Og det var dette Hospital formdelst sin herlige Bygnings Anselighed kommet i saadant Rygte, at mange fornemme Folk, ikke aleneste Private, gejstlige og verdslige, men fyrstelige Personer og Potentaters gesandter af det Rygte, de havde hørt om dette Hospital, kom derind at bese dets Lejlighed og gave det Magt, at det maatte vel kaldes et kgl. Hospital, hvorudi alting var forordnet herlig og skikkelig, som det burde, for fattige folk

 

Tidlige planer for Østerbro

På et par håndtegnede kort fra 1647 – 49 kan det ses, at der mellem Helsingørs Port, som Østerport blev kaldt og Vartov var planlagt en helt ny forstad, hvis gader var anlagt efter skakbræt-princippet.

I fortsættelse af vejen gennem porten lå Helsingørgade, der havde en lidt anden beliggenhed end Østerbrogade.

Allerede i begyndelsen af 1650’erne synes grundene at være udstykket og velhavende københavnere begyndte at indrette sig med sirlige haver og lysthuse.

I 1654 udkom Encomion Regni Daniæ (Danmarks Riges Lov). I den kan man læse:

• Imellem Ny Kjøbenhavn og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny Østerport bygges nu og opsættes paa begge Sider den alfare Vej mange skønne Huse, 2 og 3 Loft høje, med anselige Gavle og store Haver hos.

 

Svenskerne brændte det hele ned

Under svenskernes belejring i 1658 – 60 bliver de fleste af disse ”flotte” huse ødelagt. Umiddelbart efter krigens udbrud bliver Vartov besat. Den 9. december 1658 fortæller Hjørring i sin bog Layers Krantz

• Da forjagede Svensken voris Vagt fra Vartov, og som voris Vagt tog af Bielker og sparrer, som afbødes af Husene, og gjorde Ild for sig på Gaarden,
  gaar svensken til om Natten, og graver en Granat neder paa Stedet, som de gjorde Ild, og til den lægger Løb – Krud og Lunte og bestrøer Steden igien med Aske.
• Om Morgenen kommer voris Rytter – Vact, fanger strax an at giøre Ild på Steden, saa som Svensken smuct hafte dem weden til Haande, og som de sidder allerbedst over Ilden, gick Granaten løs, dræbte og qvæste tretten Rytter, de sex døde.

Terrænet uden for Østerport blev i 1672 erklæret for demarkations- område. De bygninger, der lå mellem volden og søerne i lige linje ud til Sundet skulle rives ned.

 

Rettersted flyttes

Det tidligere rettersted Hallands Aas (Kongens Nytorv) blev flyttet ud i nærheden af Kastellet. Samtlige tømmermestre og svende deltog i dette, og så gik det med Pibe og Tromme i Proces – hver med sin Økse, Sav, Navr og hvad dertil fornøden blev eragtet.

I spidsen gik byfogeden, så fulgte kæmmeren og underfogeden, lavets oldermand og bisiddere, mestre og svende.

Da flytningen var overstået

• blev Lavet af Byen tilstikket ½ Læst Rostockker ØL, hvormed de siden blev holdt sig lystige.

De to kirkegårde

De to kirkegårde blev der rigelig brug for. I 1711 under pesten, døde en tredjedel eller godt 22.000 københavnere. Men selv om der engang var tale om forholdsvis nye kirkegårde herude på Østerbro, så var forholdene ikke i orden. I et cirkulære kan man læse:

• Da man har bragt i Erfaring, at Ligene af de afdøde Soldater kun er bedækket med ganske lidt Jord, saaledes at de efter kort Tids Forløb ligger aldeles blottede, hvorved der udbreder sig en giftig Stank, der kan forudsagde Inficering, gives der Ordre til, at regimentscheferne skal lade de ved deres Regimenter afdøde Soldater ordentlig og dybt begrave, saa at de ikke ligge blottede paa Kirkegaarden.

På Skibskirkegården (Holmens Kirkegård) på den anden side stod det ikke bedre til. Når søfolkene kom med et af deres kammeraters lig og ikke fandt en åben grav, som de kunne bruge, efterlod de det simpelthen på den bare jord. De kunne også finde på at bestikke fangerne fra Bremerholm, der var udkommanderet til at grave de store fællesgrave til pest-lignende, til at grave en grav for dem.

De mange lig, der ventede på at komme i jorden udbredte en frygtelig stank, og først efter at der var sat vagt på kirkegården, blev forholdene bragt nogenlunde i orden.

Der hvor den amerikanske ambassade i dag ligger, var der fra 1770 – 1858 fattigkirkegård for Almindeligt Hospital i Amaliegade. Den nordligste del var for stokhus-slaver og henrettede forbrydere. Her var også engang hundekirkegård. Her blev Østerbros mange flotte Fidoer og Vaks’er begravet oven over forbryderne.

Efter at kirkegården var blevet nedlagt blev Lille Amalienborg i 1916 opført på stedet.

 

Befaling: 8 lygter

Uden for Østerport blev der i 1780’erne plantet nogle flotte lindetræer. Det skulle være flot at komme ind til København. Langs de små alléer, lå dybe grøfter, der især om vinteren, når de var dækket af is og sne, var vanskelige at passere. Derfor befalede kongen den 19. november 1801, at vejen udenfor Østerport skulle forsynes med otte lygter. Et spørgsmål er dog, hvor meget disse dårligt lysende tranlygter egentlig hjalp. Der var næppe den store trafik. På det tidspunkt havde Østerbro 659 indbyggere.

 

Trianglen – Kaperkuskens Paradis

Trianglen, blev kaldt Kaperkuskens Paradis og Skuepladsen for uendelig mange komiske Scener. Navnet har pladsen efter den trekantede facon. I begyndelsen af forrige århundrede fremstod  pladsen som en grøn plet. En stor del blev udlejet til hønsegård.

På hjørnet af Kalkbrænderivej, det nuværende Nordre Frihavnsgade lå dengang et større hus, der kaldtes St. Petersborg. Her havde Peter den Store
hovedkvarter, da han i 1716 slog sig ned på Øster Fælled.

Ved siden af lå et kendt værtshus Dyrehavskælderen, som især blev besøgt af kaperkuske, der var på vej til og fra Dyrehaven. Trianglens øvrige bebyggelse bestod af småhuse, der nu alle er forsvundet

 

Rolighedsdal og Nøjsomhed

I nærheden lå Rolighedsdal. Den nuværende Nordre Frihavnsgade var da en allé, der førte op til dette lyststed. Vi må heller ikke glemme den store villa Hjørnelund, på hvis grund Ingrid Jespersens Skole blev bygget. Et af de mest kendte landsteder var Nøjsomhed. Den var beliggende mellem Gustav Adolfs
Gade og Sankt Jakobs Plads.

Da stedet i 1801 blev erhvervet af student Johannes Liebenberg omfattede det 9 ½ tønder land. Bygningerne bestod af et ti fag langt, et etages højt, grundmuret stuehus og et otte fags langt bindingsværkshus med forpagterbolig, stald, karlekammer, tærskerum og kornloft.

I 1803 blev Nøjsomhed købt af legationsråd Ernst Kirstein. I mere end 100 år forblev det nu i denne slægts besiddelse. I 1923 blev ejendommen revet ned. Til minde om dette storslåede lyststed har vi i dag, Nøjsomhedsvej, Kirsteinsgade og Rothesgade.

 

Kalkbrænderier

I 1700 – tallet var der to kalkbrænderier på Østerbro. Jonge beretter i sin beskrivelse af København i 1780’erne.

• Der brændes Kalk af saltholms Kalksteen, hvoraf Steenklak sælges for 5 Mk. Tønden og Meelkalk for 2 Mk. Tønden. Men på det andet Kalkbrænderie, som kaldes det østre Kalkfabrik, sælges Faxe Steenkalk for 7 Mk. Tønden og Meelkalk for 2 Mk. 8 Sk. Tønden. Den sidste Slags Kalk, som brændes af Kalkstenene fra Faxe, holdes for at være den fedeste og bedste til at binde Muursteen sammen.
• Begge disse Kalkfabrikker ligger uden for Østerport, forbi Kastelpynten tæt ved Søen, saa at Fahrtøyer kand ligge ved Bulværket for at indtage Ladning af Kalk.

Den ene af brænderier lå der, hvor Nordhavn station ligger. Det var ved den såkaldte Baadmands Skandse. Det var praktisk at kalkbrænderierne lå i nærheden af hovedstaden, især efter byens genopbygning efter branden i 1728.

 

Jagtvejen og Øster Allè

Jagtvejen og Øster Alle blev først anlagt i sin nuværende skikkelse i 1750, men længe før har de eksisteret som markveje. I 1600´tallet har der i forlængelse af Møllegade ligget en nu helt forsvunden vej tværs over Blegdamsfælled, der udmundede ved de nuværende indgang til Fælledparken fra Trianglen.

Tæt ved på elektricitetsværkets grund i Øster Allé lå helt op til dette århundrede en trefløjet gård, der var opført 1804 med et såkaldt Kikkenborg – et lille udsigtstårn – midt på stuehusets tagrygning. De egentlige fælleder blev benyttet til græsning for kreaturer, ligesom de var yndet udflugtsmål for københavnerne.

 

Arbejderboliger

Når man taler om Østerbro, skal vi også nævne opførelse af de 250 boliger til arbejderklassen på Øster Fælled. Dette behandler vi i en senere artikel.

I 1878 – 79 blev der bygget en masse boliger ved Strandvejen(Østerbrogade), nord for Jagtvejen, beregnet for Østre Gasværks arbejdere. Disse boliger er dog i dag revet ned.

 

Fælleden bliver bebygget

Nord for Østerbros første kirke, Skt. Jacobs Kirken (1876 – 78), blev Københavns Idrætspark anlagt. Begyndelsen til dette var Boldklubben af 1893`s lejemål af seks tønder land til fodboldbaner. Men først i 1908 blev de nødvendige midler bevilliget til en egentlig idrætspark på 17 – 18 tønder land.

Samtidig blev Rigshospitalet opført på Blegdamsfælled, som genbo til det allerede i 1876 byggede Blegdamshospital.

 

Christiansminde forsvinder

Ret hurtigt bredte bebyggelsen sig til nord for Jagtvejen. Her lå det smukke landsted Christiansminde. Her blev blandt andet Øresundshospitalet bygget. Svanemøllens brand i 1892 gav stødet til en moderne forstadsgade. Strandvejen fik navneforandring til Østerbrogade.

 

Frihavnen

Den 9. november 1894 blev Frihavnen åbnet for almindelig trafik. Der var planlagt en stor Festivas. I sidste øjeblik blev dette aflyst på grund af den russiske kejser Alexander den 3`s pludselige død.

Den gamle havn havde i adskillige år været for lille. Man var også bange for konkurrencen fra Kielerkanalen, der skulle åbnes i 1895.

Terrænet omkring havnen lignede to år efter påbegyndelse af havnebyggeriet et jordskælv. Man talte om De gamle vaklende Badeanstalter med deres plumrende, grumsende vand. Eller Muddergrøften udenfor Rosenvænget med sit stinkende blinkende Andemad.

Cirka 2.000 arbejdere havde været beskæftiget med at flytte jord, grus sten og tømmer.

• Damp – og Sejlskibe fra Alverdens Kyster søge til Frihavnens Kajer, Kraner og Vinder besørge Vareballerne op og ned af Lugerne, medens Dampspillene rasle rundt. Færgerne fra Sverige bruse ud og ind, medens Togene føre Rejsende og Gods videre i Verden

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• Litteratur Nørrebro 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

Redigeret 01-02-2022