Østerbro og Nørrebro mærkede i høj grad englænderne i 1807. Masser af bygninger blev brændt ned, for at forstærke forsvaret. Mange soldater måtte lade livet på Østerbro og Nørrebro. Inde i København blev 1.700 bygninger beskadiget og 1.600 københavnere måtte lade livet.

Der var masser af folk på gaden. De nød det gode vejr den 3. september 1807. Men pludselig slår granaterne ned. Først på Kongens Nytorv og Nikolaj Plads. Bombardementet fortsætter de følgende dage, og bliver mere intenst. Da spiret på Vor Frue Kirke styrter ned, opgiver Københavns kommandant, dagen efter.

Angrebet var skånselsløst. Der blev ikke taget noget som helst hensyn til lokalbefolkningen. Målet for englænderne var den danske flåde.

 

Masser af forsvarsværker

Ved et gamle salpeterværk ved Trianglen blev der placeret 60 mand og fire kanoner. På nordenden af dæmningen mellem Sortedams og Peblinge Sø blev der indsat 120 mand og to kanoner. Hovedportene blev også forstærket

På Strandvejen blev rytterpatruljer sendt ud. De kunne berette, at englænderne var på vej.

Over for englænderne stod danske forposter ved Kalkbrænderiet, Blågården (Stengade/Baggesensgade) og Ladegården. Fremskudte poster stod i Classens Have, ved Øster Alle og på vejen mod Nørrebro.

 

Forgæves kamp mod Svanemøllen

Den 20. august rykkede 4.000 danske soldater frem mod Svanemøllen. Ni kanonrobåde rykkede også frem. Den overordnede plan var at angribe og sløjfe batteriet. En anden gruppe skulle angribe ved Falkonergården og Lygten, for at aflede opmærksomheden.

Det hele kunne være gået godt, hvis de danske tropper havde kunnet sneget sig frem i tågen. Men kanonbådene åbnede ild alt for hurtig. De danske landtropper skød uden at kunne se fjenden.

De ni kanonbåde blev tvunget tilbage, og engelske tropper løb de danske tropper over ende.

 

Masser af afbrænding

Man kunne ikke stoppe englændernes fremmarch, så derfor beordrede man at afbrænde de bygninger, der lå mellem Sortedamssøen og volden, og mange andre steder. På Østerbro havde fjenden allerede kanoner på broen ved Tuteins Gård.

 

Lukket for drikkevand

Englænderne forsøgte at afskære byens vandforsyning ved at dæmme op for vandet fra Emdrup Sø. Yderligere anlagde de en løbegrav fra Jagtvejen ind mod Nørrebro, så man kunne færdes uforstyrret. Man anlagde kanonbatterier i henholdsvis Toksværds have (Møllegade/Peter Fabers Gade og på Assistens Kirkegård.

Den 23. august havde General Peymann iværksat et modangreb mod nogle engelske batterier ved Svanemøllen. Angrebet var kun delvis succesfuldt.

 

Danskerne presset tilbage

Den 24. august gik englænderne frem mod Østerbro og kalkbrænderiet, mod Jagtvejen, Nørrebro og Frederiksberg Allé samt udkanten af Vesterbro. Danskerne blev presset tilbage.

Brokvarterenes  befolkning flygtede ind mod byen. Her var der ikke megen plads.

 

Mange faldne på Nørrebro

Den 25. august rykkede man frem mod nogle batterier på Assistents Kirkegården på Nørrebro. Under ledelse af major Holstein rykkede 500 soldater frem.
Omkring Blågårds Plads skulle det store slag foregå. De danske styrker blev trængt tilbage til Blågård og Nørrebros sydlige del. Ved Jødekirkegården åbnede englænderne morderisk ild. De danske tropper havde lidt et tab på 21 faldne og 55 sårede.

I løbet af aftenen trængte englænderne frem til Østerbro, Blegdamsvej, Blågård, Ladegården og Vesterbro.

Ved Trianglen var man ved at anlægge en større skanse. Men her blev arbejderne løbet over ende, og mange blev taget til fange.

Englænderne kunne nu beskyde dæmningen (nu Dronning Louises Bro). Det samme var gældende ved Ladegårdsvejen. Her kunne de beskyde dæmningen mellem Peblinge og Skt. Jørgens Sø.

 

Søfolk dræbt ved Classens
Have

Den 26. august forsøgte ro-kanonbåden Stubbekiøbing at få ram på de britiske styrker i Classens Have. Men det resulterede i, at halvdelen af besætningen blev dræbt.

Den 28. august blev de sidste rydninger i skudfeltet inden for Sortedams, Peblinge og Skt. Jørgens Sø gennemført af danskerne ved at jævne huse, haver og hegn med jorden.

 

Rapport til Kronprinsen

Den 29. august sender general Peymann følgende rapport til kronprinsen:

• Underdanigst Rapport
• For at undersøge Assistens-kirkegaarden, hvor jeg formodede, at Fjenden havde begyndt at anlægge et Batteri og at plante Mørsere (morterer) lod jeg samtidig Jægere under Major Holstein udrykke 25de hujus(denne måned) (Henvisning til Rapport nr. 1 ) Under retiraden (tilbagetrækningen)kom en stærk Kolonne gjennem Østerallé og over Fælleden til Classens Have, hvorfor et detachement Marinere af omtrent 140 mand under Kapitajn Lassen blev til Forstærkning udsendt fra Citadellet (Kastellet) og kom strax i Fægtning med de engelske Jægere. Det blev imidlertid ikke muligt at fordrive disse fra Haven, hvor de nu ere. Et Forsøg herpå blev gjort den 26de, men forgæves (henvisning til Rapport nr.2). Imidlertid havde vi stærkt beskudt den Classenske Have fra Citadellet og fra Kanonèrbaaden ”Stubbekjøbing” under Løjtnant Bruun sprang i luften (hvorom Rapport Nr.3 handler).

 

Nyt batteri anlægges

Den 30. august begyndte englænderne at anlægge en ny batteristilling ved det ny kalkbrænderi (krydset Vordingborg -/Løgstørgade) som supplement til Svanemøllebatteriet.

 

Ny kamp i Classens Have

Den 31. august rykkede man ind igen ind i Classens Have, og det lykkedes at fordrive fjenden. Træerne blev fældet, så man ikke senere kunne bruge haven som skjulested. Livjægerkorpset bestod af 2.200 mand. Tropperne havde fire feltkanoner med. Men de havde også ildstøtte fra kanoner og moterer fra Kastellet.
Fra søsiden deltog tre ro-kanonfartøjer. I løbet af tre timer fik de danske tropper ryddet op i området.

Kampen i Classens Have var den eneste vellykkede aktion, som danskerne havde held til at iværksætte. Det var her Peymann blev skudt i foden.

Desværre kom angrebet så sent, at det ikke havde den store indflydelse på englændernes dominans.

 

Parat til angreb

Inden det store bombardement havde englænderne udstedt et ultimatum om overgivelse. Dette havde kronprinsen afslået.

Englænderne havde placeret 40 morterer, der ikke kunne ses fra voldene. Det var såkaldte krum-bane-skyts, som ikke behøvede frit udsyn til målet. Fra positioner som Rolighedsvej, Nørrebrogade ved Assistens Kirkegård og Øster Allé kunne man snildt ramme de tætbefolkede boligkvarterer omkring Frue Plads.

 

To englændere ved Østerport

To englændere, Jones og Sanders havde i begyndelsen af 1800 – tallet forsøgt at etablere et jernstøberi uden for Østerport. Og det var ikke lige til. Mange tilladelser skulle indhentes. Det kunne tage år. Inden afgørelsen blev taget, gik englænderne i land i Vedbæk den 16. august 1807. de to englændere forsvandt sporløst dagen efter.

 

Kapitulationen

Den 7. september blev Kapitulationen underskrevet. Følgende ting skulle blandt andet ske:

• Englænderne skulle besætte Kastellet og Holmen
• Krigsskibe af alle typer og alt flådetilbehør skulle afleveres
• Engelske transportskibe skulle indlades i havnen for at kunne indskibe og laste ekspeditionskorpset og dets materiel.
• Senest seks uger efter kapitulationen skulle Kastellet tilbageleveres, og de engelske tropper indskibes.
• Fjendtlighederne på hele Sjælland skulle ophøre
• Personer, personlig ejendom og dansk politi skulle respekteres, ligesom beslaglagt engelsk ejendom skulle tilbageleveres.
• Alle fanger skulle vende tilbage til egne styrker, og de officerer, der var fanger bundet af deres æresord, skulle løstages for denne forpligtigelse.

 

Et godt udbytte

Da englænderne endelig tog hjem, tog de 18 linjeskibe, 17 fregatter og 42 mindre skibe med sig. I alt 400 skibe sejlede den 21. og 22. oktober hjem til England. Danmarks store rolle som flådenation var endelig forbi.

Kronprinsen havde ellers befalet, at flåden skulle afbrændes. Men denne ordre nåede aldrig frem.

 

Dommen

Den 20. juli 1808 fremlagdes anklageskriftet. Peymann, Bielefeldt og Gedde blev ført til arresten i Kastellet. Dommene faldt den 16. november 1808.

Peymann og Bielefeldt blev dømt til døden og deres ejendom konfiskeret, fordi de unødvendigt havde overgivet fæstningen. Gedde blev dømt til døden, fordi han ikke havde sat fæstningen i forsvarsstand.

Kronprinsen, der nu var blevet Frederik den Sjette formidlede dommen. Peymann og Bielefeldt skulle ikke henrettes med afskediges i unåde uden tilladelse til at bære uniform og felttegn. Men efter Napoleons fald i 1815 fik alle tildelt pension og lov til at bære uniform.

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• Under www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Classens Have 1807 
• En dansk drengs kamp i Classens Have 

Redigeret 2.02.2022