Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – Historier 1912 – 1930

Juni 18, 2008

Læs om Den Hvide Badeby ved Svanemøllebugten. Og det ”Skikkelige Borgerfolk” holder sig væk fra Langelinie på grund af ”Langelinie
– Pigerne”. Matroserne kunne ikke gå i fred. Vi skal høre om damernes debut i atletikken. Og så faldt tre piloter ud af en flyvemaskine.
Den ene faldt ned i et pulterkammer på Strandboulevarden.  Og så slog et dansk hold Celtic med 4 – 1.

 

De sidste træer faldt på Østervold.

Gymnastikstævne (3.juni 1912)

Det første store danske gymnastikstævne med 4.000 skolebørn blev afviklet på det nye stadion i Københavns Idrætspark.. Aviserne mente, at det var en god investering.:

  • Opvisningen var en saadan Ungdoms – demonstration af kraft og Sundhed, som maatte fryde enhver og vise Berretigheden af det store og kostbare Stadion – Anlæg

 

Dansk Sejr (6. juni 1912)

Og så var der fodbold i Parken:

  • Ved den skotsk – danske Fodboldkamp i Gaar mellem det professionelle skotske Hold Celtic” fra Glasgow og et udvalgt Hold af danske Amatører, der skal deltage i de olympiske Lege, vandt det danske Hold med 4 Maal mod 1.

 

Den lille Havfrue (15. september 1912)

Hvor længe har hun stået der – den lille Havfrue? I avisen kunne man læse følgende:

  • Endelig igaar kunde Brygger Jacobsen se et af sine højeste Ønsker opfyldt. Den lille Havfrue blev opstillet paa Langelinie udfor Camera – Obscura – mandens Hus. Det er dog kun en Prøve – Opstilling. Billedhugger Edv. Erichsen har udført Statuen med lykkelig Haand. Hans Model, Solosanser Fru Ellen Price har i Sandhed inspireret ham til et Digt i Bronze, fuldt af Ynde og Poesi.

 

Den sidste rest af Østervold (31. januar 1913)

Med sorg har beboerne set de flotte træer forsvinde. Sikke et flot sprogbrug journalister brugte dengang. Man får helt tårer i øjnene:

  • De gamle Træer, der skabte Poesien paa Voldresten ved Østerport er ikke mere. Flittige Menneskehænder har hugget dem over Ende og savet dem til brænde, og i Gaar solgtes de ved en Auktion for i Sag at føres bort fra deres mere end tohundredeaarige Plads. I stedet for den tætbevoksede Vold, der besad en sjælden Skønhed mødte Øjet i Gaar kun en nøgen Jordhøj. Og naar Frosten holder op, graver Arbejdsmændene videre af Volden, og om to aar farer den underjordiske Boulevardbane gennem det Terræn, der afgav Plads for den minderige Østervold.
  • Ogsaa den sidste Vold – Rebslager er forsvundet! Hvor ofte har vi ikke staaet og set paa ham, naar han tvandt sin Hør paa Reberbanen ved Foden af Volden, mens det store Hjul snurrede, og han stadig gik baglæns med Hørren i sit Forklæde. Den eneste, som altid havde Fremgang – jo mere det gik tilbage for ham!

 

Den hvide badeby ved Svanemøllen (1915)

Og her troede man at ”Helgoland” lå ude ved Amager, men læs bare her:

  • Den hvide Badeby, der har rejst sig ude ved den nye Strandvej ved Svanemøllebugten er bleven yderligere udvidet, kort efter at den aabnede. Det viser bedst, at Københavnerne har Trang til en saadan moderne indrettet Badeanstalt. Helgoland, der ligger flot og imponerende med sine hvide Tage i Solen mod Øresunds klare, blaa Vand, kan rumme 4.000 Tilskuere, omkring det store Sportsbassin.

 

Boulevardbanen åbnes (27. november 1917)

  • Kongen, Dronningen og Prins Knud foretog i Gaar med et særligt Kongetog en Prøvetur paa Boulevardbanen til Nørreport. I dag indvies Banen fra Vesterbro til Østerbro af Regering, Rigsdag og Kommunalbestyrelse. Og på Lørdag kan det store Publikum begynde at glide gennem Tunnellerne.

 

Nye Forsyninger (4. januar 1918)

Husmoderen havde efterhånden fået daglige bekymringer. Det var ikke let, at skaffe, selv den mest almindelige mad. Man havde smørkort og flæsket blev rationeret. Kun 120 gram Flæsk og 160 gram svinekød pr. uge:

  • Ø.K´s store Motorskib ”Fionia” ligger nu i Frihavnen og losser sin kostbare Last af Ris, The, Sukker, Sago, Kartoffelmel og Krydderier, alle de Ting, vi saa længe har savnet, og som ”Fionia”har hentet hjem efter en farefuld rejse til Østen. Risengrynene naaede ikke at komme til Julen, og Risengrøden maatte opgives – men nu er den der, og det bliver Glæde i mange Hjem.

 

Chauffør myrder sin hustru (10. april 1918)

  • Privatchauffør Jørgen Jensen, der havde Beskæftigelse hos Firmaet Simon Olesen, anmeldte i November i Fjor, at hans Hustru havde forladt Hjemmet og ikke var vendt tilbage. Politiet iværksatte en Undersøgelse, og blev hurtigt klar over, at der forelaa en Forbrydelse.
  • Chauffør Jensen blev arresteret, og efter kort Tids forløb faldt Tilstaaelsen.
  • Han havde efter en Strid – som han med Vilje havde fremkaldt – kvalt sin Hustru. Liget skjulte han i to Dage paa et Tagkammer, hvorefter han paa en Trækvogn kørte det ud til en Villa i Ryvangen og opbrændte det i Varmeapparatets Ovn.
  • Samme Dag, som han myrdede sin Hustru, sendte han Bud til en Kvinde med, hvem han var ”forlovet”, og bad hende skøtte hans Hjem og to Børn.
  • Kriminalretten dømte ham i Gaar for overlagt Mord. Dommen lød paa Livsstraf.

 

Danmarks ”Sofus” (1919)

Dengang havde Danmark også en Peter Smeichel. Og dengang var der også liv og glade dage i Idrætsparken, når der var landskamp mod Sverige. Se nok en gang på journalisternes ”billedsprog”:

  • Selv om Hans Majestæt Mefisto havde forsynet alle Helvedes Djævle med Stortrommer og Trækbasuner og sluppet dem løs paa Idrætsparkens Fodboldbane under Landskampen med Sverige den 5. juni, havde han ikke formaaet at overdøve det eventyrlige Brøl, der steg op fra ”Folkets Langside” – og de tre andre Sider, alle de tre Gange, Bolden havnede i set svenske Net. Dagens Helt var Sophus Hansen, der ved denne Lejlighed fejrede Jubilæum som international Maalmand. Ikke èn Bold fik Lov til at passere ind i hans Maal, og alt Folket hyldede ham.

 

Langelinie – Pigerne (1919)

Piger har åbenbart altid haft en svaghed for sømænd og uniformer. Og det var ikke velset i alle kredse i datidens København:

 

Langelinie – Pigerne og de fremmede matroser

  • Professor Ehlers maner Forældrene til at opdrage deres Børn bedre
  • De mange fremmede Krigsskibe med hjemvendte Krigsfanger, som besøger København i Aar, har bevirket, at Byen ikke blot oversvømmes af fremmede Marinere, men at Langelinie bogstavelig talt belejres af en hvis Kategori af Byens unge Kvinder, især om Aftenen.
  • Efterhaanden er Tilstanden blevet en saadan, at skikkelige Borgerfolk holder sig borte fra Langelinie – ja Folk betragter snart Langelinie som et uartigt Ord. Man har opfordret de fremmede Skibschefer til at passe bedre paa deres Mandskab; Man har raabt paa Sædelighedspoliti – og nu har Politiet simpelthen spærret Adgangsvejen til Langeliniekajen, ”af færdselstekniske Grunde”.

 

Matroserne Kan ikke gaa i Fred for Pigerne

Men den rette Opfattelse af Forholdene er vistnok den, som Prof. Edv. Ehlers giver Udtryk for i et Interview i ”Nationaltidende”, hvori han bl.a. siger:

  • Jeg finder det latterligt, at vi kalder de udenlandske militære Autoriteter til Hjælp – De fremmede Matroser er hverken en slags vilde Dyr eller en Art Djævle – men den sørgelige Sandhed er, at de faktisk ikke kan være i Fred for de uopdragne københavnske Pigebørn – hvoraf mange oven i købet er mindreaarige. Endelig maa jeg holde paa, at man ikke skal have et Sundhedspoliti. Dog er det først og fremmest de unge Pigers Forældre, der har at sørge for, at Langelinie ikke bliver ligesaa berygtet, som Nyhavn engang har været det.

 

To gamle Damer udplyndret (10. juni 1921)

Også dengang foregik der masser af kriminalitet. Og journalisterne havde også dengang evnen til at dramatisere episoden:

  • Mozart Lindberg har i Gaar paa Dosseringen 46 overfaldet to gamle Damer Fru og Frk. Ginge, Moder og Datter, der er henholdsvis 86 og 60 Aar. Mozart Lindberg havde skaffet sig Adgang til Hjemmet gennem en Tjenestepige, som selv havde anbefalet de to Damer. Han havde, under Paaskud af, at han var Statsbetjent, skaffet sig Forbindelse med Damerne.
  • Mozart Lindberg fik intet Bytte, skønt baade han og Pigen gennemsøgte Lejligheden. De to Damer var bundet, men det lykkedes dem at faa sig gjort fri, og Politiet blev derefter hastigt alarmeret og fandt Mozart Lindberg i en Kælder i Valby. Forbryderen blev hurtigt overmandet. Ved Visitationen
    viste det sig, at han havde en skarpladt Revolver paa sig.
  • Det var Mozart Lindberg, der forøvede det morderiske Overfald paa Portier Bonfils paa Hotel ”Kongen af Danmark”. Han blev for denne Forbrydelse idømt 16 aars Tugthus.

 

Socialdemokrater i Fælledparken (25. juli 1921)

50.000 Socialdemokrater gik gennem byen og sluttede i Fælledparken. Anledningen var partiets 50 års Jubilæum. Imponerende var det, at partiet kunne mønstre en tredjedel af stemmerne.

  • I Spidsen for Toget gik Partiets førere og dets udenlandske Gæster. Forrest saas Tyskeren Otto Wells, Englænderne Arthur Henderson og Ramsey Mac Donald, Belgieren de Brouckére, Hjalmar Branting, Tiedtze (Georgien) og Russeren Odberg samt Thorvald Stauning, C.C. Andersen, Fru Augusta Pio, Fru Nina Berg, Borgmester Jensen og Partisekretær Alsing Andersen samt alle Partiveteranerne.
  • I Fælledparken talte Stauning, Henderson, Mac Donald, Wells og de Brouckére under stor Begejstring. Ikke mindst Jubel vakte det, da Tyskeren Wells og Belgieren de Brouckére trykken hinanden i Haanden.
  • Det socialdemokratiske Parti fejrer sit 50 Aars Jubilæum i Bevidstheden om, at denne halvhundredeaarige Opmarchens Periode har ført Partiet frem til at mønstre 32 pct., altsaa næsten en Trediedel, af samtlige afgivne Stemmer ved de politiske Valg. Stauning, der staar som Fører for Partiet, pegede i sin Tale med Stolthed paa Socialdemokratiets Fremgang og henviste til Fremtidens Opgaver, der nu bliver de socialdemokratiske Idéers Virkeliggørelse.

 

Damernes Debut i Atletikken (19. juli 1922)

En af de mest aktive klubber er Sparta på Østerbro. Men læs her hvad avisen skrev, første gang, man så kvinderne løbe:

  • Det nye ved Stævnet paa Stadion i Aftes var Damernes Debut i Atletikken. Debut’ en foregik i 80 Meters Løb, der blev vundet af Frk. Adele Baumann fra K.G. Samtlige Deltagere var medlemmer af københavnske Sportsklubber, og mellem dem var kendte Svømmerske som Frk. Oda Houmann og Frk. Grethe Hansen. Kostymet var Gymnastikdragter med Halvstrømper og bare Ben.

 

Frimurer – bygningen færdig (1927)

  • Nu staar Den danske store Frimurer – Landslogens Stamhus paa Blegdamsvejen færdigt. Den monumentale Bygning, hvis Arkitekt er Holger Rasmussen, indvies 12. Oktober i Overværelse af Kongen og under Deltagelse af Frimurere fra hele Norden.

 

Herreløs Flyvemaskine styrter ned ved Trianglen (14. juni 1928)

En frygtelig flyulykke, der kostede tre mand livet skete på Østerbro. Ulykken kunne let have kostet endnu flere livet. Læs her, hvad ”avisen” skrev:

 

Frygtelig Flyveulykke i Gaar

  • En Flyver og to Kadetter styrter ud af en Maskine, som fortsætter ind over Byen og knuses mod et Træ tæt ved Trianglen.
  • Et Mirakel, at det ikke blev en større Katastrofe.

 

  • Der er i gaar Formiddags sket en forfærdelig Flyveulykke her i København – forfærdelig, fordi 3 unge Mennesker mistede Livet – Forfærdelig, fordi Ulykken skete lige over en tæt befolket Bydel. En ung Flyver og to Sø-kadetter blev, højt over Byens Tage, slynget ud af et af Marinens Hydroplaner. Knuste og lemlæstede fandt man dem, en paa Byens Stenbro, én i en Fabriksgaard, og en tredie paa et Pulterkammer, hvis Tag hans Fart havde gennemskudt, som et Projektil bryder igennem en Mur. Den tomme Maskine var imidlertid ikke standset efter at hele Besætningen var faldet ud af den. Herreløs uden menneskelig Last, men med drønende Motorer fór den med Pontoner og Understellet opad ind over Østerbro. Først mellem Lægeforeningens Boliger ved Østre Allé ramte den Jorden og knustes mod et Træ. Træsplinterne, der fløj omkring saarede et par Smådrenge, heldigvis kun let. Med Rædsel tænker man paa, at Trianglens travle Myretue med Sporvogne, Biler, Cyklister og Fodgængere kun ligger faa Hundrede Meter fra det Sted, hvor den tomme Maskine kom susende ned mod Jorden.

Det var en ganske almindelig øvelsesflyvning, man var på. Ude ved Kalkbrænderihavnen kom maskinen ind i en tordensky. Den var cirka 500 meter oppe. De tre besætningsmedlemmer faldt ud af maskinen. Den ene landede i et pulterkammer i ejendommen, Strandboulevarden 90, den anden faldt ned i Hjørringgade og den tredje lige overfor i ”Spritfabrikkens gård”

Maskinen fløj videre uden mandskab. Ind over Nordre Frihavnsgade, over Østerbrogade, og tæt forbi tårnet på St. Jacobs – kirken.

Folk på gaden var bange. Med 150 kilometer i timen, ventede man på katastrofen. Maskinen bragede ned i Brumleby. Motoren stoppede, og efterlod det hele i et inferno af kvast træ, barduner, ledninger og motorrester.

 

Genforenings – Monument ved Fælledparken (2. juli 1930)

Ved indgangen til Fælledparken blev et ”Genforenings – Monument” afsløret. Det var skabt af billedhuggeren, Axel Poulsen. Det var Carlsberg-fonden, der havde bekostet denne gave:

  • Dette Mindesmærke, sagde Prof. Drachmann, er helt i Brygger Jacobsens ånd. Hans største sorg var Sønderjyllands Adskillelse fra Danmark. Derfor vilde han have været lykkelig ved Genforeningen. Dette er ikke noget pralende Sejrsmonument, men Udtrykket for en stor og lykkelig Følelse.

Som sønderjyde får man helt tårer i øjnene

 

Dyrskue i Fælledparken (4. juli 1930)

Masser af dyr græssede på Fælledparken – dengang. Men der var ikke altid plads til dem, når militæret og Borgervæbningen holdt deres berygtede øvelser. Men der har sandelig også været afholdt dyrskue her:

  • Fælledparken er blevet omdannet til en vældig Dyrskueplads, 720 Køer, 300 Heste, 600 Svin, 100 Faar, 200 Kaniner og 500 Høns er samlet til Landboforeningernes Jubilæumsdyrskue, der har taget Form af et straalende Friluftsskuespil. Paa Dyrskuets første Dag var 30.00 Mennesker i Fælledparken. Den store Tyr ”Højager Nakke” fik i Gaar Kongens Ærespræmie.

 

Københavns nye Svømmehal
(2. november 1930)

  • I Gaar indviedes den flotte Svømmehal paa Østerbro. 1.200 Gæster var indbudt til Festligheden. Hver Plads i den store Hal var besat. Mellem Gæsterne saas Kongen, Kronprinsen, Statsminister Stauning og Ministrene Borgbjerg og Zahle.
  • Festen indlededes med en Kantante af Seedorff til Carl Nielsens Musik. Efter officielle Taler af Kontorchef Mouritzen, Borgmester Hedebol, og fhv. Borgmester Hedebøl aabnede Kongen Svømmehandlen, og i det samme sprang 5 Svømmere ud fra 5 Vipper. Festen afsluttedes med en Svømmeopvisning.

Det var, hvad vi havde valgt. Serien fortsætter sikkert.

Kilde:

  • Gamle aviser og blade
  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur Østerbro
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Østerbro finder du 101 artikler 
  • Under Nørrebro finder du 304 artikler 

 

  • København – Historier 1884 – 1890
  • København – Historier 1991 – 1902
  • Pio på Nørrebro
  • Stauning på Nørrebro
  • Østerbro Nyheder 1884 – 1894
  • Fælledparkens Historie

Redigeret 30. – 01. – 2022

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro