Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro 1840 – 1857

Januar 8, 2024

Østerbro 1840 – 1857

Østerbro kun svagt bebygget dengang. De Fattiges dyrehave. Rosendahl. Classens Have lå der i mange år. Slagtervangen fyldte meget. Vognmarken kunne først sælges, når lavet var opløst En anden transportform Lille Vibenshus med Familien Meyer. De gamle navne

 

Østerbro kun svagt bebygget dengang

Østerbro var kun svagt bebygget. Det var den af ”Forstæderne”, der kom senest i gang. Måske var det derfor det heller ikke blev lige så galt som Vester – og Nørrebro.

Uden for Østerport og Kastellet lå endnu store parker og vænger: Glaci-vænget, Classens Vænge, Classens Have og Rosenengen.

Ved Citadelsvejen lå døvstumme-instituttet. Det fik fra 1858 fik en nabo i Blindeinstituttet, samt et bomhus til at passe på dem, der ville køre gennem Kastellet i stedet for gennem Østerport.

 

De fattiges Dyrehave

Inde i Classens Have lå vekselmægler Aggersborgs stråtækte villa på en holm ude i den lille sø. Ved stranden lå Beck og Møens badehuse. Her lå Gamle – og Nye Kalkbrænderi. I nærheden lå det hyggelige forlystelsessted, der var kendt under navnet ”De Fattiges Dyrehave”.

En sammenhængende bebyggelse fandtes kun for enden af Sortedamssø og videre hen til Trianglen. Blandt bygningerne for anden af søen ville man særlig lægge mærke til det høje, hvide hus, hvis bjælkeværk stammede fra Struensees skafot. Ja sådan sagde man dengang.

 

Rosendal

Så var det også lige grosserer Tuteins smukke ejendom Rosendal. Til Rosedal hørte Rosenengen – en park på 24 tdr. land. Dette blev senere kaldt Rosenvænget. Det var først da denne store ejendom i 1857 blev købt af kaptajn Waagepetersen der lod den udstykke til byggegrunde, at det gamle Østerbro begyndte at forsvinde.

 

Classens Have lå der i mange år

Også kammerherre Classen ønskede at få sin store have udstykket, så snart demarkationslinjen flytning i 1852 havde skaffet mulighed for bebyggelse. Men det var så uheldigt, at den nye linje kom til at gå tværs overhans jorder. Han forlangte den derfor flyttet yderligere hundrede alen tilbage til fordel for sin ejendom.

Forhandlingerne førte til en retssag. Classens Have fik lov til at ligge urørt i mange år. Længere ude lå grosserer Melchiors landsted Rolighed, hvor H.C. Andersen havde et hjem i mange år. Gården Nøjsomhed bliver i dag mindet med et gadenavn.

Alle disse haver og parker og grønne parker er nu alle forsvundet.

 

Slagtervangen fyldte maget

Lidt uden for Trianglen holdt bebyggelsen op. Den åbne vej gik nu mellem Øster Fælled på den ene side og Slagtervangen på den anden. Slagtervangen indtog hele strækningen mellem Strandvejen og Sundet ud til Svanemøllen.

Kommunen havde straks efter demarkationslinjens flytning bestemt at denne vang skulle udstykkes og sælges. Et forsøg blev gjort med en auktion over nogle af lodderne allerede i 1854, men der kom intet bud.

Magistraten måtte endnu i nogle år have tålmodighed, inden den kunne få disse jorde afhændet.

 

Vognmarken

Lige over for på den anden side af Strandvejen lå to store marker, Bryggervangen og Vognmarksmarken. De tilhørte byen, men de havde forholdsvis lille glæde af det. For arealet 147 tdr. land var engang i fortiden bortfæstet til det store vognmandslav for en årlig afgift af 4 Rigsdaler 1 mark på sådan en måde at denne afgift ikke kunne forhøjes.

4 Rigsdaler 1 mark og en mark, der ved fri bortleje kunne give mellem to tre tusinde Rigsdaler om året. Og det var ingen udsigt til, at man kunne blive løst af denne kontrakt så længe Vognmandens eksistens.

For folk som i forvejen var modstandere af lavsvæsnets var her en fristende lejlighed til at vise sin kærlighed til friheden. Allerede i 1844 foreslog Borgerrepræsentationen at ophæve Vognmandslavet, hvorved disse jorder ville falde tilbage til byen. Det strandede dog den gang. Postvæsnet modsatte sig lavets ophævelse indtil man havde fået tilstrækkelig erfaring med at transporten kunne klares på anden måde.

 

En anden transportform

Men da nogle år senere den sjællandske jernbane havde leveret bevis for dette, var lavets skæbne beseglet. Nu fik byen endelig sine jorder igen.

Langs Strandvejen lå de enkelte steder, hvis navne har været kendt indtil i dag. Lille Vibenshus tilhørte en familien Meyer, der i flere generationer havde drevet beværtning.

 

Lille Vibenshus med Familien Meyer

Da Jeremias Meyer i 1853 ansøgte om bevilling til at fortsætte forretningen kunne han meddele, at både hans far og hans bedstefar havde drevet beværtning i Lille Vibenshus og således var det gået vistnok gennem flere hundrede år. Intet under, at han fik bevillingen.

 

De gamle navne

Længere ude på Strandvejen lå stedet Kildevæld og Svanemøllen, af hvilke i hvert fald navnene endnu er tilbage. Jokumsdal søgte i 1851 navneforandring til Johannedal, hvortil Magistraten svarede, at en sådan navneforandring behøvedes ingen bevilling. Yderst ude på byens grund lå Vilhelmsdal, Gamle Vartov, Norges Minde, Tuborg, Mariendal og Slukefter.

Vi har her på siden allerede beskæftiget os med mange af de temaer, der har skitseres. Se venligst artikel – forslag.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Villads Christensen: København 1840 – 1857

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.101 artikler
  • Under Østerbro finder du:

 

  • De fattiges Dyrehave
  • Rosevænget på Østerbro
  • Danmarks første villakvarter
  • Kastellet – endnu flere historier (5)
  • Kastellet -Flere historier (4)
  • Kastellet – spredte historier (3)
  • Kastellet – endnu mere (2)
  • De gamle statsfængsler i Ctadellet
  • Fra Østerport til Svanemøllen
  • En dansk drengs kamp i Classens Have
  • Classens Have 1807
  • Livet omkring Classens Have
  • Østerbro fra 1850
  • Gamle havne på Østerbro
  • Østerbro langs Søerne
  • Østerbro – dengang
  • En digter på Østerbro
  • C. Andersens sidste dage på Østerbro
  • En digter å Østerbro Og mange flere artikler

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro