Det var det rene idyl. Marker, haver, blomster, køer og får. Man fangede ål i Sortedamssøen. Her var også  masser af sejlbåde. Her var kapervogne, her sad kunstnere ved søbredden. Her kom Borgervæbningen. Og så var der en mølle, der brændte. Mød Markien på Rosendal og Jomfru Winsløvs høns. Vi besøger
Heldts Beværtning og Jespersens Traktørsted. Og ved søen møder vi en berømt maler.

 

Købke’s maleri

Vi forbinder vel Østerbro dengang med Købke ‘s maleri af en sommermorgen på Østerbro. Her har vi netop det skønne landelige Østerbro, som Julie Sødring taler om i sine erindringer.  Sortedamssøens små bølger slår mod kanten ved gartner Danckerts hus. Langt borte lyder horn-signaler. Det er vel oppe fra Kastels – volden. Vognrumlen lyder over topstens –brolægningen.

Skovserkonerne

Vi sætter os på Dæmningen ved søen. Skovserkonerne er på vej ad Strandvejen helt  fra  Skovshoved. De glæder sig til at komme inden for voldporten. Så kan de få et kop kaffe i Becks Kælder.

 

Marker

På den modsatte side skal vi ikke komme for nær til Postens Pumpestang. Den pumper inde i gården. Køerne går midt på vejen. Man skulle tro, at de selv fandt ud til Fælleden – til det grønne græs. De er ikke meget for, at flytte sig, når bonden kommer med sin vogn. Den er fyldt med københavnere, der skal på sommerbesøg ude på Strandvejen.

Her den mægtige have hos Tutein. Den går helt ned til Strandpromenaden. Her er masser af blomster i alle mulige farver. Der er store strækninger med frugttræer, små søer, udstrakte græsplæner, hele små skovpartier og store markarealer. Udsigten gennem lindealléen ender i en høj foran Sundet. Luften er krydret af Lindeblomster. Nattergalen hulker i det tætte krat nede ved søen.  Her er marker med blomster og lærkesang. Køer ligger og tygger drøv. Får er her sandelig også. I en lille sivkranset sø, slår fiskene et smut.

 

Strandpromenaden

Strandpromenaden lå der med dybe grøfter på begge sider. Et par ladvogne kører forbi mod Kalkbrænderiet. De hvide flaske skorstene kan ses langt borte fra. I strandkanten går fiskere med opsmøgede bukser og stryger rejer med korte brede net. Ude i Sundet ligger barkskibe og skonnerter med slappe sejl og venter på gunstig vind. Duften af lindestrømper kæmper med
at få overtaget med lugten af tang og saltvand.

Og her er de berømte roser, Arabella, Tausendscön og hvad de nu ellers hedder. Den lille Marki på Rosendal vandrer rundt mellem sine dyrebare vækster. Markien er rask og rørig, 83 år. Han er helt åndsfrisk. Hver onsdag og lørdag spiller han l’hombre og konserverer damerne. De unge herrer i familien bliver helt misunderlig på den gamle.  Han har hvid paryk på, og hvide strømper. Der er stil over ham.
Den vildtvoksende have

Classens Have ligger ved siden af. Den er lige så stor, hvis ikke større. Også den strækker sig helt ned til Strandpromenaden og Sundet. Men det er et sandt vildnis, et helt stykke urskov.
Når man kommer fra Rosendals velfriserede park er det helt velgørende, at vandre rundt i Classens vildtvoksende have.

Ind imellem strækker der sig en mindre have. Dem tilhører snedkermester Granberg. Han er ejer af Det hvide Hus. Det ligger på hjørnet af Østerbrovejen og Kastelsvejen. Her bor også den den kongelige skuespiller Christen Rosenkilde og hans familie. Fra deres lejlighed på første sal er der en pragtfuld udsigt mod øst over Classens Have til Sundet og Sverige. Mod syd – vest var der udsigt over Sortedamssøen til Københavns tårne og spirer, der rager over voldskrænterne.

 

Det Hvide Hus

Fra Classens Have kommer vi gennem en låge ud til Kastelsvejen. Vi fortsætter forbi Heldts Beværtning, der ligger på hjørnet af Kastelsvejen lige overfor Det Hvide Hus. Inde fra beværtningen lyder kuglernes rumlen fra keglebanen og keglerejserens meldinger. Fra Jespersens Traktørsted lidt længere oppe i alléen høres latter og bægerklang. Måske er det gravøls – gæsterne.

Hos slikmutter foran Holmens Kirkegård kan der købes kandisstænger. Her kan der også købes en ny og sørgelig vise om matrosen, der myrdede sin kæreste, fordi hun kom vand i brændevinen.  Soldaterkirkegården ligger lige over for Holmens Kirkegård.

 

De kongelige

På broen over stadsgraven foran  Østerport standser vi op i vejkanten med en ærbødig hilsen til Deres Kongelige Højheder Prins Ferdinand og Prinsesse Caroline, der kommer ridende fra deres eftermiddagstur.

 

Liv på  Store Kongensgade

Tager vi lige en smuttur ind ad Østerport møder vi i Store Kongensgade  en masse folk. De kommer fra Østerbro og skoven, kørende, ridende og gående. Fulde matroser, uartige piger,
agtværdige borgerfamilier, officerer og søndagsryttere, studenter. De hujer fra kapervogne og vifter med grønne bøgegrene.

 

Ål i Sortedamssøen

Måske skulle man overveje at lave ålesuppe kogt på ål fra Sortedamssøen. En søndag eftermiddag ved Sortedamssøen er ikke at foragte. Den er omgivet af idylliske promenader mellem krat
og buskads. Vinden leger raslende i sivene. Ude på søen leger vinden med bådenes hvide sejl. Der er mange fartøjer på søen i dag. Vi har lånt en rød – og grønmalet robåd hos gartner Danckert.

 

En kunstner ved sø-kanten

Ved strandkanten får vi øje på  en ung mand, der sidder og laver skitser af udsigten over søen mod Nørrebro. Det er den unge Købke, søn af bagermesteren fra Kastellet. Han bor sammen med forældrene ovre på Blegdammen. Bagermesteren flyttede hen i Blegdammen 85.

 

Borgervæbningen

I det fjerne hører vi hornmusik. Det er Borgervæbningen, der i farvestrålende uniformer er på vej til Fælleden. Her skridter tykmavede officerer geleddet af. Majoren sælger til dagligt svesker i Store Kongensgade.  Københavns herlige Borgervæbning bliver efterfulgt af soldaternes koner og kærester med madkurve og barnevogne. Rundt om i vindueskarme og haver står
publikum smilende og betragter det herlige skue. Jo, Store Vibehus skal angribes.

Rosenkilde hilser på alle sine bekendte blandt borgersoldaterne. Han hænger over havestakittet.

 

Den flotte udsigt

På udsigtshøjen ud til Østerbrovejen er der fint blik mod Sortedamssøen og den sivkransede bredder. Vejrmøllerne langs Farimagsvej ses også. Forelskede par drejer af fra Østerbrovejen
ned af Kærlighedsstien langs søen.   Landligger– familier går aftentur op ad alléen til Østerport eller et stykke ud af Strandvejen, der begynder oppe ved Hjørnelund  og Sankt Petersborg, hvor karpervogne holder i lange rækker og frister herskaberne til en skovtur.

 

Møllen brænder

Pludselig lyder der råb ude fra Østerbrovejen:

• Møllen brænder, Østerbros Mølle står i lys lue.

Ned ad vejen til Hjørnelund  står møllen i flammer. Det kan ses milevidt. Mange mennesker er kommet på benene. Gnisterne spredtes rundt omkring. Men sprøjterne kom ikke.

De var kaldt til København til en skorstensbrand. Sprøjten var lige nået gennem Østerport, inden den lukkede. De kunne ikke komme den anden vej. Porten var låst, og nøglen lå på Amalienborg. Brandmandskabet måtte køre en omvej gennem Nørreport.  Og så skulle de også lige til efterslukning. Da de endelig når tilbage til møllen, er den nedbrændt.

 

Sporvognsskinner

Kapervognene blev senere afløst af dampsporvognen og hesteomnibus. Den grønne indhegning, hvor tidligere Jomfru Winsløvs høns og kalkuner græssede og hvor Østerbros Mølle havde sin plads blev stenbelagt og overdænget med sporvognsskinner.

 

Zaren vakte angst

Hjørnelund,  der lå på hjørnet af Kalkbrænderivej kom til at hedde Nordre Frihavnsgade. Sankt Petersborg på den modsatte side er også forsvundet. Det var her, man påstod at russer – zaren havde ligget i kvarter, da han med sit følge vakte angst og bæven i hovedstaden.  Ak ja, Østerbro i 1830erne var haver, marker, haver, små nysselige huse og søen, Sortedamssøen,
Lago de Maggiore, som man kaldte den.

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

–www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, bl.a. 101 artikler fra Østerbro 

• Christen Købke – en maler fra Østerbro
• Classens Have på Østerbro
• Gamle havne på Østerbro
• Garnisons Kirkegård
• Kastellet  1-5 og mange flere artikler 

Redigeret 11.-10. 2021