Lige ved Nordre Fasanvej 215 opstod Novo Terapeutisk Laboratorium og Enzym-fabrik. Her var de allerførste bygninger på Fuglebakkevej, Nordre Fasanvej og Hillerødgade. Da insulinet var opfundet skabte Arne Jacobsen her den hvide fabrik i 1934 – 1935. Her ville man eksperimentere med biokemi, ja det gjorde man jo allerede på Carlsberg.

Arne Jacobsen., blev firmaets husarkitekt helt til sin død i 1971. Han var også med til de store udvidelser i 1960’erne.

 

Starten

Hvordan startede det hele ? Jo, vi skal tilbage til 1920, hvor professor August Krogh modtog nobelprisen for sin forskning i stofskiftesygdomme. Sammen med sin kone, Marie tog han i 1921 til USA. Her mødte ægteparret diabetikere, der blev  behandlet med insulin. Den blev opdaget af de to canadiske forskere
Barting og Best. Parret rejste til Toronto, hvor verdens første insulin-ekstrat blev fremstillet.

Marie Krogh, der selv led af sukkersyge, skrev til dr. H.C. Hagedorn i København, og bad ham om hjælp til at starte en insulinproduktion i Danmark.  Man fik rettighederne til at producere insulinen.

 

Insulin Leo

August Kongsted, som ejede den farmaceutiske virksomhed Løvens Kemiske Fabrik tilbød at betale for forsøgene og hjælpe med at starte en produktion. Han stillede dog den betingelse, at Krogh og Hagedorn kaldte deres første insulinprodukt for Leo.

De første eksperimenter fandt sted i Hagedorns villa og hos Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium, og den 21. oktober 1922 lykkedes det at udskille en lille mængde insulin fra en okses bugspytkirtel.

I marts 1923 behandledes de første patienter med insulin fremstillet af Krogh og Hagedorn. Ikke alle behandlinger var lige heldige. Dog skrev Hagedorn om en ni – årig pige:

• Det tidligere meget stille barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke til at styre.

 

Nordisk Insulinlaboratorium

I Foråret 1923 flyttede Krogh og Hagedorn til nye og større lokaler, og Hagedorn opgav sin lægegerning, for at blive leder af laboratoriet som får navnet Nordisk Insulinlaboratorium. Samtidig markedsførte de Insulin Leo på det skandinaviske marked.

 

Maskinmester Harald Petersen

Allerede i 1910 startede maskinmesteren på Frederiksberg Elektricitetsværk, Harald Petersen med at assistere Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium i sin fritid. Han var et naturtalent til at opfinde ting. Efter, at han i 1917 mistede et øje ved en ulykke på værket, stoppede han som maskinmester, og blev leder af det mekaniske værksted på Dyrefysiologisk Laboratorium. Han var den ideelle mand til at bygge maskinerne til insulinproduktionen.

 

Broderen ansættes

Det var nødvendigt, at ansætte en person, der kunne analysere de kemiske processer, og her anbefalede Harald sin bror, Thorvald. Han var farmaceut og arbejde på Dansk Soyakage fabrik.

Men Hagedorn og Thorvald kunne ikke arbejde sammen, og det endte med at Hagedorn fyrede ham. I sympati valgte Harald så også at stoppe.

 

Brødrene starter selv produktion

De to brødre valgte nu selv at udvinde insulin i Harald Petersens villa. I foråret 1924  lykkedes det, at fremstille Insulin Novo. Samtidig konstruerede Harald en speciel sprøjte – Novo-sprøjten, som patienterne kunne injicere insulinen med.

Inden brødrene sendte produkterne på markedet, tøvede de. De var ikke så sikre på, at de kunne klare markedsføringen alene. De henvendte sig til Nordisk, og tilbød et samarbejde. Men Krogh og Hagedorn afviste ethvert samarbejde. Så måtte brødrene klare det selv.

Novo starter

I 1925 danner brødrene Novo Terapeutisk Laboratorium, der producerer Insulin i skarp konkurrence med Nordisk Insulinlaboratorium. Man sender et introduktionsbrev til landets apoteker.

 

Bugspytkirtler på cykel

Friske bugspytkirtler fra okser og grise blev transporteret fra Københavns Kvægtorv med cykelbud til laboratoriet til en villa på Fuglebakkevej. Kirtlerne blev kørt gennem en hakkemaskine, hvorefter insulinen blev udtrykket som sur alkohol.

Den livsvigtige medicin blev hurtig en efterspurgt eksportvare. Gennem en årrække skete der en kæmpe forskningsindsats på fabrikken på Nørrebro. Penicillin, farmaka, og stor industriel enzym-gærring fulgte i kølvandet på insulinen.

 

Længere virkning med insulin

I begyndelsen af 1930’erne indser forskerne, at insulinprodukternes virkning var for kortvarig. I 1935 lykkedes det for brødrene at forlænge insulinets virkning.
Men det var på Nordisk det egentlige gennembrud fandt sted.

Hvis der blev tilsat et proteinstof, Protamin, udviklet af regnbueørredens sæd, så var virkningen bedre. Ulempen var dog, at der skulle tilsættes en neutraliserende væske. Det blev canadierne, der kom med den helt rigtige insulin.

 

Brødrene taber sag

En retssag følger. Hagedorn mente, at Novo havde fremstillet ZPI – insulin ved hjælp af en metode, som Nordisk havde patent på. Harald og Thorvald afviste beskyldningerne og sagen endte i retten. Brødrene vandt i første omgang. Men i Højesteret vandt Hagedorn og Nordisk. Dette betød, at Nordisk nu skulle have andel i de penge, som Novo tjente ved salg af ZPI – insulin.

 

Bagsværd bliver hovedkvarter

I 1958 blev en industrilaborant oplært direkte på arbejdspladsen, eller kom på et kort, tre måneders kursus efter realeksamen. I dag tager uddannelsen to et halvt år. I 1959 byggede Novo de første laboratorier i Bagsværd, en by som i løbet af 1960’erne bliver hovedkvarter for virksomhedens mange aktiviteter. I 1969 indvier Novo en enzymfabrik i Kalundborg.

 

Nordisk i knibe

I begyndelsen af 1970’erne var Nordisk i knibe. Virksomheden havde næsten ingen eksport, og satsede mest på det lille hjemmemarked. Forklaringen var, at ledelsen med den karismatiske Hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet markedsføring af de ellers konkurrencedygtige produkter

 

Novo udvikler sig

I midten af 1970’erne havde Novo 14 datterselskaber, hvortil kom informations og salgskontorer rundt om i verden. En fabrik blev åbnet i Franklinton, North Carolina i USA.

I slutningen af 1980’erne havde Novo udviklet sig til verdens tredje-største insulinproducent og en af verdens tørste producenter og eksportører af humant væksthormon.

I 1985 lanceredes den nye NovoPen. Med den kunne diabetikere nemt injicere sig med den helt præcise dosis insulin flere gange dagligt. Dette gav en bedre kontrol med blodsukkeret, og komplikationer formindskedes. I 1986 byggede virksomheden en fabrik i Japan, et af verdens største markeder for industrielle enzymer.

Fusionen

1989 fusionerede de to selskaber i Novo Nordisk. I dag laves der insulin til mere end 150 millioner sukkersygepatienter. Endnu en enzymfabrik blev bygget i Curtiba i Brasilien. I dette år lykkedes det Novo også at fremstille human insulin ved hjælp af genteknologi, men virksomheden når ikke at markedsføre produktet før fusionen.

 

Der satses på hovedområderne

Novo satsede også på at udvikle lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Dette forskningsområde blev styrket, da Novo i 1986 overtager medicinalvirksomheden Ferrosan. Som resultat af denne overtagelse, startede Novo produktionen af Seroxat, som et middel mod depression. I 1995 vælger Novo Nordisk at afhænde Ferrosan. Man ønskede at koncentrere sig om hovedområderne.

 

At være redelig

I 2001 blev salget over en femårig periode fordoblet. Og Novo s motto er at være redelig. Og det hele begyndte på Nørrebro. En række af de lægemidler, som blev udviklet på Novo er ikke medtaget i denne artikel.

 

Kilde: 

• Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under Industri fra Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler 

Redigeret 13. – 04 – 2022