I Harilds Maskinskrivnings-bureau blev Frihedsrådet dannet. Der var dog ikke uddelt begejstring i modstandsbevægelsen. Man mente, at kommunisterne havde for stor magt. Man mente, at danske politikere havde skadet Danmarks anseelse. Sabotage var vigtig, sagde man. De illegale blade blev samlet. Rådet holdt øje med 40.000 danskere. Man fik stor indflydelse på regeringsdannelsen efter krigen.

 

Møde på  Nørrebrogade

Den 16. september 1943 dannes Danmarks Frihedsråd i en lejlighed på Nørrebrogade 156  hos sproglærer Harild. Ja på dørskiltet stod der Harilds Maskiinskrivnings-bureau.

 

Seks vigtige punkter

På Nørrebrogade vedtog man de berømte seks punkter:

1. Danmarks Frihedsråd  er dannet af repræsentanter for de danske bevægelser, der i fællesskab og i overensstemmelse med folkets ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske magt indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt land.
2. Rådet har optaget en repræsentant for de Frie danske i udlandet, hvis betydningsfulde arbejde for Danmarks sag vi i høj grad anerkender.
3. Rådets medlemmer afgiver højtidelig løfte om i arbejdet for Danmarks frihed at sætte dette mål over ethvert partihensyn og enhver særinteresse.
4. Rådet vil henvende sig til folket gennem den frie presse, hvis opgave det er at vise de veje, der fører til friheden, og – trods vanskelige arbejdsvilkår – at bringe befolkningen den ærlige oplysning som tyskerne hindrer presse og radio i at udbrede
5. Rådet arbejder for demokratiske idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre fjender, men også de danske nazister, overløbere og kapitulanter.
6. Rådets opgave er at organisere modstanden mod tyskerne på alle områder og med alle midler, der står til folkets rådighed.

 

Ikke på  hele modstandsbevægelsens vegne

Man forsøgte at virke som en illegal regering. Men dette slog dog fejl. Man kunne dog påberåbe sig, at man repræsenterede den aktive modstand.  Men uden for Frihedsrådet  var der dog stadig en ikke uvæsentlig del af modstandsbevægelsen, som ikke anerkendte Rådets lederskab. Man mente ikke, at de kunne påberåbe sig, at tale på hele modstandsbevægelsens vegne.

 

Den borgerlige fløj 

Det var her tale om grupper, der tilhørte den borgerlige fløj. Frihedsrådets historieskrivere har dog ikke tillagt denne gruppe større betydning.  Rådet meddelte sig som den nationale folkefront mod nazismen.

 

Besked via BBC

Den 17. oktober gav Christmas Møller meddelelsen om Rådets dannelse i BBC’s danske udsendelse. Allerede den 12. oktober var meddelelsen bragt i
Daily Telegraph.

Fra starten bestod Rådet  af repræsentanter for de to tværpolitiske modstandsorganisationer, Ringen og Frit Danmark. Samt de to politiske partier Danmarks Kommunistiske Parti
og Dansk Samling. Desuden deltog industrimanden Erling Foss, der havde forbindelser inden for Det Konservative Folkeparti.

Også Aage Schoh deltog. Han måtte i 1942 måtte træde tilbage som redaktør af Nationaltidende på tysk forlangende. Han ernærede sig som konsulent for Dansk Arbejdsgiverforening.
Han havde en række gode illegale forbindelser, blandt andet til den engelske sabotageorganisation SOE. Kort tid efter oprettelsen knyttedes også lederen af SOE’ s arbejde i Danmark, major Flemming Muus til Rådet.

 

Socialdemokrater ville ikke med

Man ville gerne have haft repræsentanter fra Socialdemokratiet med i Rådet, men Hans Hedtoft modsatte sig det ønske. Partiernes afvisende holdning kan ses på baggrund af, at Scavenius valgte at træde tilbage den 29. august. Landet blev erklæret i undtagelsestilstand og general von Hanneken overtog den udøvende magt. En tysk aktion lammede hær og flåde. En række kendte personer blev interneret. Og fra Tyskland kom politistyrker til landet.

Tyskerne havde dog et behov for at bevare Danmark som spisekammer. Så danskerne havde trods alt i modsætning til andre besatte nationer stadig en høj grad af politisk frihed. Ja man øgede leverancen af industri – og landbrugsprodukter.  Socialdemokraterne havde måske ikke lyst til at sidde i rådet, der hvor kommunisterne havde stor betydning, og man ville vel ikke sætte det sidste demokrati over styr.

 

Afstand til samarbejdspolitikken

I sidste halvdel af oktober udformede Frihedsrådet en pjece Når Danmark atter er frit . Ordlyden var blevet grundig bearbejdet i diverse udvalg, og man fik også hjælp fra overretssagfører Niels Busch – Jensen.

Rådet tog klar afstand fra den samarbejdspolitik, der var ført i perioden ind til 29. august. Det var til stor skade for landet,

• fordi det var danske, der selv nedbrød vor retsorden og undergravede vor økonomi, og fordi det blev danske, der deltog i bekæmpelsen af den aktive modstand mod besættelsesmagten.

 

Diskussion om overgangsregering

Med hensyn til mistanke om landsforræderi i dagene op til 9. april 1940, måtte dette undersøges af en parlamentarisk kommission nedsat af Rigsdagen. De skulle så tage stilling til , om der skulle rejses rigsretssag i de enkelte tilfælde. Frihedsrådet ønskede nyvalg snarest muligt efter besættelsens ophør. Spørgsmålet om overgangsregeringens sammensætning blev holdt åbent.

Et af de illegale blade Hjemmefronten  var ikke enige i Rådets holdning til, at der skulle vælges en ny Rigsdag. De mente, at Rigsdagen var valgt i overensstemmelse med den gældende forfatning. Den siddende Rigsdag var derfor uanset alle indvendinger der kunne rejses mod valget i 1943, den eneste organisation, der ved besættelsestidens ophør kunne tale på det dansk folks vegne.

 

Bladene skulle samles

De forskellige illegale blade skulle samarbejde. De fik stof fra Frihedsrådet.  Det var Børge Outze, der fungerede som et slags mellemled. Det var knuder på tråden, for Konservative skulle samarbejde med Kommunister.  Studenternes Efterretningstjeneste var i den forbindelse et godt organiseret netværk.

 

Knuder på tråden

Der var knuder på tråden. Det blev hævdet, at Rådet havde en politisk slagside, og at det var tilfældigt sammensat. Når man talte om politisk slagside, ja så var det Dansk Samling og Kommunisterne, man talte om.   I vinteren 1943/1944 lykkedes det at opnå tilsagn fra Hærens og Flådens illegale stabe om at indgå i et samarbejde med  Frihedsrådet. Rådet fik efterhånden også anerkendelse fra de allierede.  Et bladudvalg blev endelig dannet i februar 1944.

 

Ville opløse sig selv

I pjecen Frihedskamp og Frihedsråd fra april/maj 1944 skrev Frihedsrådet,

• den dag, tyskerne er ude af landet, så kongen atter kan udøve sine forfatningsmæssige beføjelser og folket frit kan vælge sine ledere , er Rådets mål nået, og det vil ophøre at eksistere.

Men Rådet ville dog anerkendes som en illegal regering efter følgende formel:

• Danmarks Frihedsråd anerkendes som ledelse af det hjemlige Danmarks kamp mod tyskerne og som den eneste politiske institution indenfor landets grænser, der , så længe det normale forfatningsmæssige styre er sat ud af funktion, kan repræsentere Danmark.

 

Skarp modsætningsforhold

Under Folkestrejken   i juni/juli 1944 kom Rådet og politikerne til at stå i et skarpt modsætningsforhold. Det kulminerede den 2. juli, da politikerne opfordrede til at afblæse strejken, men
Frihedsrådet opfordrede til, at man fortsatte. Strejken fortsatte,

 

Bål i gaderne

Som følge af nogle sabotagehandlinger, havde tyskerne erklæret udgangsforbud. Det fik befolkningen på Vesterbro og Nørrebro til at tænde bål i gaderne. Værnemagt, Gestapo og Schalburgkorpset  skød i blinde på befolkningen.

 

”De må passe deres”

Vilhelm Buhl mødte frem til Rådets møde i Gothersgade.. Han meddelte, at han havde ladet trykke en masse tusinde løbesedler med opfordring til at gå i arbejde, og det var han sikker på, at befolkningen ville gøre. Efter en times tid forlod han forhandlingerne med ordene:

• Ja så må de Herrer passe deres mens vi passer vores.

 

Krav til tyskerne

Rådet havde stillet krav om, at det forhadte Schalburgkorps blev sendt til udlandet. Dette krav fik man ikke opfyldt, men man fik dog indrømmelser. Om mandagen udsendte Rådet  en proklamation. Heri hed det bl.a.

• Den ubøjelige Vilje til Modstand har i Dag Mandag Eftermiddag, tvunget Tyskerne til at gøre yderligere Indrømmelser:
• 1. Schallburg-korpset er fjernet fra Byens Gader
• 2. Der er afgivet Tilsagn om, at tysk Militær ikke længere vil skyde på sagesløse Borgere
• 3. Sporvognsfunktionærernes Krav om tidligere Standsning af Kørslen er efterkommet.
• 4. Tyskerne frafalder en Række tidligere fremsatte Krav om Repressalie-foranstaltninger.
• 5. Forhandlinger om Schallburg-korpsets fremtidige Forhold er i gang
• 6. Det forventes at Spærretiden i København snart vil blive hævet.

 

Politikere havde skadet Danmark

I Rådets skildring af strejken, der blev forfattet af Frode Jacobsen fra Ringen hævdedes det, at politikernes opråb havde været skadeligt og kunne bringe splittelse i befolkningen. Man mente også, at det så mærkelig ud i udlandet, at det officielle Danmark  stadig havde vanskelighed ved at forstå kampens krav.

Blade som Nordens Frihed og Nordisk Front tog parti for Frihedsrådets synspunkter under strejken, mens Hjemmefronten og Danske Tidende tog politikernes parti.

 

 Politiske skillelinjer

Da det nazistiske Tyskland var ved at nå enden, var det tydeligt, at de politiske modstandsgrupper aftegnede de forskellige politiske skillelinjer. Ringen var stærk socialdemokratisk. Holger Danske tilsluttede sig Ringen.

Efter folkestrejken oprettedes et kontaktudvalg mellem Rådet og politikerne, så man ikke igen skulle kunne opleve modsætningsforhold.

Efterhånden stillede modstandsbevægelsen krav om, at komme til at sidde i en regering efter krigen. De illegale blade vente sig mod en politisering .

 

Rådet meget udsat

Man holdt aldrig møde samme sted to gange i træk. Rådets medlemmer var meget udsatte. De blev enten arresteret eller måtte flygte. Det eneste medlem, der var med hele tiden var
Frode Jacobsen. Man holdt møder ca. engang om ugen på forskellige tidspunkter af døgnet. Man blev indkaldt via et kodesystem via telefonen.

 

Kæmpede mod mange

Frihedsrådet kæmpede også mod regeringens, erhvervsorganisationernes og pressens agitation imod sabotage, strejker og anden illegal virksomhed.

 

Enhver handling skulle være begrundet

Rådet påpegede, at enhver handling over for tyskerne skulle være rationelt begrundet og ikke præget af hævntørst. Man advarede mod tilfældige overfald og mord mod tilfældige medlemmer af den tyske værnemagt. Man påpegede at uoverlagte handlinger ville føre til kollektiv afstraffelse fra tysk side.

 

De kan ikke knække vor vilje

Frihedsrådet gav til kende over for von Hanneken og Best, at henrettelser og andre voldshandlinger fra tysk side, ikke ville få modstandskampen til ophøre, snarere tværtimod. Kampen
ville blusse op.

• De kan lade brænde, hærge og myrde. De kan fængsle og henrette. De kan lokke og true. Men de kan ikke knække vor vilje og vor evne til at bekæmpe den magt, der har styret Verden ud i krig og berøvet Danmark sin frihed

 

Opfordring til selvdisciplin

Rådet udsendte et hav af forordninger og retningslinjer. Man havde nærmest indtryk af, at det kom fra en lovlig organisation. Få dage efter politiets internering udsendtes:

• Opfordring til at vise Selvdisciplin i det politiløse Danmark og til at yde eftersøgte Betjente al mulig Bistand for at undgaa Arrestation.

 

Vigtig med sabotageaktioner

Fra midten af september 1944 udsendtes regelmæssige beskeder om frihedskæmpernes angreb på krigsvigtige mål landet over. Det skulle give befolkningen en følelse af, hvor vigtig sabotageaktionerne var, og at Danmark også have en undergrundshær.  Gennem udenrigsministeriet fik man kendskab til hvilke fabrikker. Der leverede væsentlige produkter til Hitlers
krigsindustri.

 

Man holdt øje med 40.000

Frihedsrådet  stod også for organiseringen af nedkastning af våben. Man stod ikke direkte for likvidationer. Men man udarbejdede grundprincipper for forfølgelse af landssvigerne. Man nedsatte et Arrestationsudvalg. Man gik i gang med at undersøge op til 40.000 personers forhold.   Til hjælp for det havde man små  lokalafdelinger rundt om i landet.

 

Med i regering

Rådet  stillede krav om, at personer, som havde haft sæde i Scavenius ministerium, måtte ikke indtræde i Samlingsregeringen. Man tilbød modstandsbevægelsen Udenrigsministerposten,
Justitsministeriet og Ministeriet for særlig anliggender. Yderligere fik Rådet to mindre fagposter, Trafik – og kirkeministeriet.  Fra starten havde Gestapo  kendskab til Rådets sammenhæng.

Kilde: 

• Diverse Besættelseslitteratur
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• Under Nørrebro finder du 304artikler
• Under Besættelse (Før/Under/Efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 16.12. 2021