En læser spørger, om Tønder var fuld af nazister. Længe før tyskerne kom den 9. april 1940 var der masser af nazister i Sønderjylland – og i Tønder. Hovedparten af medlemmerne i Det tyske mindretal var nazister – ikke alle. Særlig i Tønder havde tyskheden gode kår. De håbede på en grænserevision. I Tønder kom der til regulære slagsmål mellem arbejdere og nazister.

 

Var Tønder en by fuld af nazister?

Var Tønder virkelig fuld af nazister, spørger en af vores læsere. Baggrunden er artiklen Tønder, Marskens Hovedstad. Her beskriver vi en svensk journalists oplevelser i Tønder i 1936. Han oplever et nazistisk møde på Hostrups Hotel. Endvidere oplever han at unge mennesker hilser på hinanden med nazihilsen.

Han nævner også, at der i Tønder er statuer af rigstyske hædersmænd. Fra højtalerne inde fra lejlighederne kommer der tyske nyheder. På gaden foregik samtalerne både på tysk og sønderjysk.  Det er svært i en enkelt artikel at forklare det dansk – tyske forhold i Sønderjylland. Vi har derfor samlet alle relevante artikler i slutningen af denne artikel:

• Det dansk – tyske forhold i Sønderjylland
• Besættelsestiden og Nazismen

 

Hagekors i Nordschleswigsche Zeitung

Ja vi kunne også have beskrevet den annonce, der var i Nordschleswigsche Zeitung allerede den 22. marts 1933. Den var smykket med hagekors. Den bekendtgjorde, at der ville blive afholdt en tysk aften i Tønder, hvor lærer Lutz fra Süderlügum ville tale om emnet:

– Ein neues Deutschland ist erwacht.

Mødet var arrangeret af lokale nazister med hjælp syd fra. Deutsches Haus var stopfuld af tilhørere. Blandt dem var der også medlemmer af SA og Hitler – Jugend fra Süderlügum.

 

Ejendoms – krig

Det tyske mindretal forsøgte allerede under landbrugskrisen i 1926 – 27 på gennem Kreditanstalt Vogelgesang, at de tysksindede landmænd skulle blive på deres gårde. Men de forsøgte samtidig at få de dansksindede over på den tyske side.  Snart kom et dansk modstykke, Landeværnet.

 

Nyt håb for mindretallet

Men Hitlers overtagelse i 1933 skabte nærmest eufori  i nationalistiske kredse i Sønderjylland. En revision af 1920 – grænsen var i udsigt. Det tyske mindretal nærede nyt håb.

Men straks i gen opstod der i danske kredse mod – foreninger som Det Unge Grænseværn og Grænsesognenes Danske Samfund. De kunne så konstatere, at man fra Berlins side, ikke havde planer om en revidering af grænsen. Men kunne man nu stole på dette?

I tyske kredse var den dansk –  tyske grænsedragning fra 1920 dog vanærende. Man ville ikke acceptere denne afståelse. Den havde gjort Tyskland bitter uret.

 

Det Danske Mindretal var ”rigsfjende” 

Men enhver familie, der sendte deres børn i dansk skole, blev fra tysk side betragtet som rigsfjende. Man begyndte også at kæde det danske mindretal syd for grænsen sammen med kommunisterne. Og kommunisterne var jagtet vildt i Das Dritte Reich.

80 pct. af forældrene til eleverne i den danske kommuneskole i Flensborg var arbejdsløse. Det fik Flensburger Nachrichten til at kalde dem for Speck – Dänen. Samtidig kunne avisen meddele, at over halvdelen af dem, som kom for retten på grund af politiske ugerninger og brud på landefreden m.m., havde gået i dansk skole.

Det var direkte livsfarligt, at blive koblet sammen med kommunisterne.

Det var stor social forskel på  det tyske mindretal nord for grænsen og det danske mindretal syd for grænsen. De tysksindede nord for grænsen var blandt de velstillede. På landet var der mange gårdejere. I byerne var der mange selvstændige erhvervsdrivende.

De dansksindede i Sydslesvig var typisk fra samfundets underklasse.

 

Nazisterne overtog offentlig forsorg

Efter nazisterne overtagelse var der offentlig forsorg ikke noget, som hverken var et statsligt eller kommunalt anliggende. Det blev varetaget af nazisternes organisationer. Og det var noget det danske mindretal syd for grænsen, fik at mærke.

 

Påskeblæsten 1933

Påskeblæsten i 1933 havde til formål at nazificere det tyske mindretal. Man ville Heim ins Reich. En meget kraftig mobilisering nazismen lige syd for grænsen skabte uro i det sønderjyske grænseland. Den danske udenrigsminister P. Munch sagde følgende:

• Vi må  gøre os fortrolige med, at den dansk – tyske grænse i den tyske bevidsthed ikke ligger fast.

Et stort falkemøde i Rendsborg kundgjorde det gamle budskab:

• Up ewig ungedeelt

 

Nazi – møde i Tønder

Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP) blev stiftet i november 1930 af spejder – føreren, Cay Lembcke.  I 1931 – 32 turnerede Frits Clausen rundt i Sønderjylland
for at gøre propaganda for partiet. I begyndelsen blev møderne både overværet af danske og tyske nazister. Men senere skiltes vejene. Lærer Chr. Stenz har berettet om et sådant dansk – tysk nazistisk møde på Schützenhof i Tønder i forbindelse med folketingsvalget i november 1932:

• Frits Clausen optrådte som dirigent og Cay Lembcke – en lille tyksak i brun skjorte – var hovedtaler. En række kendte og ukendte nazister var med, herunder historikeren Ejnar Vaaben og Pastor Anders Malling fra Brøns. Salen var fuld og mange tilhører var iført brun skjorte. Mødet blev afsluttet med Horst Wessel – sangen. Nogle få, deriblandt pastor Malling og Frits Clausen prøvede at synge den danske oversættelse, men blev overdøvet af stort set resten af forsamlingen med den originale tyske tekst.

I 1931 erklærede Det Tyske Mindretals eneste folketingsmedlem, Johannes Schmidt – Vodder, at en nazificering af det tyske mindretal truede syd fra, men han håbede, at kunne magte faren gennem sin store grænsepolitiske erfaring og sin efter egen mening rigtige politik over for Danmark og Norden. Men han blev klogere.

 

Arbejderfællesskab

I Nordschleswigsche Zeitung kom der et opråb fra lærer Jacob Hansen fra Saksborg. Under overskriften Gaden er fri – Er vi beredte til opbrud?, skrev han lige ud, at det tyske mindretal betingelsesløs skulle tilslutte sig nazisterne.

Dagen efter var der møde på  Saksborg Kro, hvor man hædrede Hitler. Der blev talt mod marxisme, jødedom og pacifisme. Begejstret blev der redegjort for NSDAP`s grundlag. Inden aftenen var omme havde 65 tilsluttet sig et arbejderfællesskab.

Schleswigscher Wählerverein i Tinglev tog på et stort møde stilling til tidens begivenheder. Pastor Johannes Schmidt talte. Man understregede, at man aldrig havde været splittet i opfattelsen af, at Nordslesvig skulle tilbage til Tyskland. De forsamlede afsluttede med Hitler – Lied. Og lige efter hilste alle med Hitler – hilsen.

Ja egentlig var det en person, der blev kaldt Jens Godaw, Jens Lorentzen leder af en lille gruppe nazister fra Aabenraa, der begyndte at samle de forskellige arbejderfællesskaber.

I sommeren 1933 blev organisationen (NSAN) meget synlig på Knivsbjerg.

 

Nordslesvigsk Manifest

Allerede i april 1933 havde en gruppe landmænd været forsamlet i Haderslev, hvor de havde vedtaget Nordslevigsk Manifest. Den gik ud på, at den danske stat havde snydt de sønderjyske landmænd for 300 millioner kroner efter Genforeningen. Dele af denne bevægelse bredte sig og blev også efterhånden nazificeret.

 

Idrætten samler sig i Tønder

Mange dansksindede deltog i demonstrationer mod den fjendtlige bevægelse syd fra. Det begyndte den 12. maj i Tønder. Mødet var egentlig arrangeret af Sønderjysk Idrætsforening. Men det var faktisk ved dette møde, at Det unge Grænseværn blev født.

Pastor N.P. Nielsen, der var ledende i bevægelsen fortalte om mødet:

• Så  kom den store dag. Henimod 12.000 unge fra alle agne stævnede til Tønder. Der var fest og glæde blandt alle. Tønder by var flagsmykket som aldrig før. Optoget gennem byen vakte både mishag og forundring iblandt tyskerne – men imponerede dem tillige. Så mange mennesker og så mange flag var aldrig før set i Tønder. I spidsen for optoget gik et musikkorps, og derefter fulgte 3.000 gymnaster og idrætsmænd, så et nyt orkester og tusinder af unge og ældre. Når musikken tav, lød sangen kraftig og fuldtonede gennem hele byen. Opmarchen på idrætspladsen var skøn og gribende.

 

Nazismen er menneskefjendsk

Mødet fortsatte efter optoget med den række taler – først og fremmest af yngre nordslesvigske gårdejere. De afviste de Slesvig – Holstenske nazisters påstand om, at ungdommen i Nordslesvig var blevet træt af Danmark.

En af hovedtalerne var den populære forfatter fra Løjt, Marcus Lauesen. Han sagde bl.a.:

• Vi ved, at det ligger fjernt fra dansk tankegang at undertykke mere end en tredjedel af befolkningen i håb om at kunne opnå en bedre statsøkonomi. Og vi har gennem århundrede øvet vort folk i tankens ro, så at et racehad som en bevægelse hos os er utænkeligt. Skønt trofasthed imod det bestående, ved vi, at Nordens ånd er fremadvendt. Og skal denne
  årtusindgamle udvikling med menneskelighed og frihed gå fallit, fordi den ikke magter alle opgaver, da vil vi danske gøre vort til, at de sidste frugter kan blive så gode, at de kan betyde noget for den nye tid, som skal slå vore egen ihjel. Vi vil ikke lade en gammel tid vende spøgelsesagtigt tilbage. Vi vil vie os til fremtiden, fremtiden for mennesker.

Den populære forfatter var meget tidlig klar over, at nazismen var totalitær og menneskefjendsk, der absolut intet kunne give det nordiske folk.

 

DUG opruster

DUG indrettede i 1935 vandre – og lejeskolehjem i Rudbøl. Og i september 1936 overtog man Jyndevad Kro. Det var vigtige skridt, for i de to områder stod tyskheden tæt.

En række andre organisationer kæmpede også imod nazificeringen. Det var bl.a. Grænsesognenes Danske Samfund, Grænseforeningen, Skoleforeningen og Sprogforeningen.

 

Slagsmål i Tønder

Den 30. juli 1933 opstod der et gigantisk slagsmål i Tønder. Det var hjemmetyskeren, SA Sturmführer Jürgensen, der havde haft sin SA Sturm bestående af 12 – 14 mand på øvelse i håndgranats – kastning ved vejkrydset Øster Højst – Vennemose. Syngende nationalsocialistiske slagsange fulgte de tapre krigere tilbage mod Tønder.

Her ventede en forsamling af 30 –  40 arbejdere på dem.

Det var en del kommunister. De hjemmetyske nazister var dog bevæbnede. Sturmführer Jürgensen var vulkanisør og havde en autogummi – forretning. Her havde han fremstillet et større antal gummi – knipler, som nazisterne resolut trak, da de så arbejderne.

Det fik arbejderne til resolut at gå  løs på et plankeværk, som de brækkede stave af. De to grupper gik nu løs på hinanden, bevæbnet med henholdsvis brædder og gummiknipler. Det gik hårdt for sig. Adskillige kom til skade. Værst gik det ud over fire nazister, der fik regulære tæsk.

 

Retsligt efterspil

Sagen fik et retsligt efterspil, da 10 arbejdere og 14 nazister den 12. august 1933 stod anklaget for vold, gadeuorden og slagsmål. Alle endte med at få bøder.

Nazisterne ankede dommen og blev senere frikendt for gadeuorden med den begrundelse, at de jo sådan set blot havde forsvaret sig. Til gengæld blev de nu dømt for at have været bevæbnet.

 

Var selv ude om det

De borgerlige aviser var tilfredse med dommen. Men de fleste kritiserede skarpt, at arbejderne var gået fysisk til angreb på nazisterne. Den slags var tyske metoder, som ikke skulle importeres til Danmark.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem J.P. Nielsen fra Dynt mente, at det var forståeligt, når befolkningen ved egne foranstaltninger ville træde alt dette giftige kryb, der nu melder sig, ned.  Heri fik han støtte fra Jyllandsposten, der entydigt lagde skylden på nazisterne.

Når nazisterne gik gennem Carstensgade plejede de at hilse beboerne med Hitler – hilsen og tilråb. Beboerne i Tønder var næsten alle enige om, at de selv var ude om de klø, de havde fået.

H.P. Hanssen går i aktion

H.P. Hanssen tog et møde med nogle tillidsmænd i Tønder den 26. juli 1933. Af hans notater kan vi se, hvordan tilstanden var omkring Tønder:

• I Udbjerg regnede de tysksindede med, at grænsen snart ville blive flyttet
• I Højer var tyskerne også de tyske arbejdere, nazister. De er organiserede og meget virksomme for at drage danskerne over. Arbejderne er under tryk.
• Fra Abild lyder det. Ingen agitation. Det er dog ingen tvivl. De unge er langt ude.
• Om Tønder lyder det, at omkring påsketid lød parolen ”Vi er tyske om 14 dage”. Her og flere andre steder står tyskerne stærk blandt ungdommen
• –I Burkal og Bylderup agiterede lærer Hansen for den tyske nazisme.

Eskildsens ”Blut und Boden” 

I Tønder mente seminarielærer Claus Eskildsen, at man ikke gjorde nok for at bekæmpe nazismen.

• Man skal fanatisk træde ind for sit eget og ikke tage hensyn til andre. Kampluren kan man godt lade gjalde og tage de våben op, som modparten lægger hen til os og vi skal udnytte disse våben. Vi er for spagfærdige.

Eskildsen udgav bogen Dansk Grænselære. Den blev udgivet i 1936. Med henvisning til nazisternes Blut und Boden – teori argumenterede han for, at dansk folkepræg og egenart
strakte sig helt ned til Danevirke. Han svarede i samme skuffe som nazisterne med modsatte synspunkt.

 

Nazistiske grupper opstår 

I august 1933 blev der afholdt en del nazi – møder i Sønderjylland.  Jejsing blev gjort til et støttepunkt. I juli var der blevet dannet en Ortsgruppe i Højer. Også i Daler var der en afdeling underlagt Højer. Også i Løgumkloster og i Øster Højst opstod der grupper.

I november var det Ballum – Randerups tur. I december kom turen til Rudbøl, Abild og Sæd – Udbjerg.  Otsgruppe Tondern var allerede oprettet efter det omtalte møde i marts måned.

 

Uniformsforbud

I begyndelsen af december blev der i Tønder oprettet en SA – efterretningsstorm. Efter et politiforbud fik foreningen navneforandring til Slesvigsk Automobilklub. Man fik uniformer syd fra. Men på grund af uniforms forbuddet måtte øvelserne henlægges til om natten eller tidlig om morgenen.

 

Heim ins Reich

En løbeseddel fra 1939 fra Slesvigsk Parti vidner om et udtalt krav om en grænserevision. Budskabet var klart, og for danskerne var budskabet meget alarmerende. Det tyske mindretal ville bruge valget til at stemme Nordslesvig ”Heim ins Reich”. Forsøget mislykkedes.

Det var Gauleiter Hinrich Lohse og Flensborgs overborgmester Wilhelm Sieverts der var aktive bag samlingen af forskellige konkurrerende nazistiske grupper i Nordslesvig. Fra 1935 til 1938 blev disse grupper samlet i NSDAP – N. med dyrlæge Jens Møller som fører. Han havde lært parolerne, og råbte på talrige folkemøder: 

• Wir wollen heim ins Reich.
• Führer macht uns Frei.

 

En aktiv nazist

Møllers modstander, pastor Johannes Schmidt var af den gammeldags konservative skole. Han var ikke overbevist nazist. Men mange tysksindede i Nordslesvig begyndte at opfatte ham som stivstikker fra fortiden.  I 1939 fik mindretallet trods en massiv og aggressiv kampagne kun et mandat i Folketinget, og det gik til nazisten, Jens Møller.

Kilder: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse
  
• Sønderjylland 1933 (B.H. Thomsen – Henrik Skov Kristensen) Historisk samfund for Sønderjylland 2010
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder 
• Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 362 artikler 

 

• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• En rebel og hans gård
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Soldat i Tønder 1851
• Tønder mellem dansk og tysk
• Tønder på en anden måde
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tønder efter krigen
• Tønder Marskens hovedstad
• Tønders dansksindede
• Tønders historie – efter 1900
• Ulrich en fysikus fra Tønder 1- 2  og mange flere