Nazi-jægerne
Flere krigsforbrydere kunne være blevet fanget. 24 nazister blev retsforfulgt i Nürnberg. Centralkontoret for undersøgelser af Nationalsocialistiske forbrydelser skal vi besøge. I kamp med tiden. Ægteparret Klarsfeldt. Beate var ikke lige populær alle steder. To mislykkede bortførelser. Hun fik DDR til at begære udlevering. Udsat for attentat og mordtrusler. Udmærkelser i tre lande. ODESSA – hvad er det? De havde gode forbindelser. Simon Wiesenthal hilser vi på. Da Eichmann blev snuppet. Efterlod kartotek med 90.000 navne. Et brev til Anders Fogh Rasmussen vedr. Erik Haaest. Mange blev opsporet. Anklage mod dansker. Der var langt flere danske krigsforbrydere. Juraen er blevet ændret. 30 sager afleveret til anklagemyndighederne
Flere krigsforbrydere kunne være fanget
Ja egentlig er det Nazi – krigsforbryderne, der bliver jaget. Men det er vel efterhånden på sidste vers. Disse forbrydere har nået en alder, hvor de dør. Og rent juridisk kan de i 2027 ikke mere retsforfølges.
Og man må sige, at en masse er sluppet. Det skyldes diverse lovgivninger og juridiske spidsfindigheder. Men det skyldes vel også sløve regeringer. Således har man i Danmark ikke været særlig aktive for at finde ud af danske krigsforbrydelser.
Kirken, Røde Kors og diverse efterretningsvæsner har heller ikke gjort det let. De hjalp alle med til at krigsforbryderne slap væk.
24 nazister blev retsforfulgt i Nürnberg
I Nürnberg-processerne, der stod på fra 1945 og 1949 blev 24 nazister retsforfulgt. Halvdelen blev dømt til døden. Ni fik fængselsdomme på mellem ti år og livstid. Tre nåede aldrig for retten, her iblandt rigsfeltmarskal Hermann Göring, der begik selvmord i fængslet.
Centralkontoret
I et tidligere fængsel for nazi-forbrydere i Ludwigsburg ligger Centralkontoret for Undersøgelser af Nationalsocialistiske Forbrydelser. Det har siden 1958 været ansvarlig for at efterforske og finde tidligere nazister.
Kontoret blev oprettet efter at 10 tidligere medlemmer af Einsatzgruppen i 1958 blev dømt. Det var de første retssager mod nazi – forbrydere under vesttysk lov og brød forestillingen om, at alle krigsforbrydere var dømt under Nürnberg –processerne.
I kamp med tiden
Alle står til ansvar for loven uanset alder. Måske burde man for længst være blevet straffet. Nu risikerer man ikke, at få nogen straf på grund af helbredet. På kontoret arbejder otte efterforskere i kamp med tiden.
Bygningerne i Ludwigsburg skal bevares som et sted at mindes, dokumentere. Der kommer en tid, hvor der ikke er mere at forfølge. Men det er stadig rigeligt at kæmpe for i forhold til at mindes Holocaust.
Hoplocaust-benægtelsen er stadig udbredt i dag. I Østeuropa er der flere lande, der hylder nazi- forbrydere som kæmpede mod kommunister, på trods af at de deltog i folkedrabet på jøderne. Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed om holocaust.
Længe har det været mest fokus på de højtprofilerede nazister, der begik selvmord ved krigens afslutning, blev dømt ved Nürnberg-processen eller gemte sig for myndighederne. Flere nazister søgte tilflugt i Sydamerika, hvor en række af dem efterhånden blev fundet af nazi-jægerne.
Ægteparret Klarsfeld
To af de kendte nazi-jægere var ægteparret Klarsfeld
Ægteparret Klarsfeld mødte hinanden i1963. Beate’ s forældre stemte på Hitler og Serge’ s far døde i en KZ – lejr.
Beate Klarsfeld blev første gang kendt, da hun i 1968 forklædt som journalist gav den tidligere tyske kansler Kurt Georg Kiesinger en lussing under et CDU – møde. Kiesinger var medlem af det tyske nazistparti under krigen. Han havde arbejdet for Udenrigsministeriets propagandaafdeling.
I første omgang blev hun idømt et års fængsel, senere blev forseelsen sat ned til fire måneders fængsel.
Selv vil de ikke kaldes nazi-jægere men hellere dokumentarister. De har i mange år afdækket rædslerne under Holocaust.
Beate var ikke lige populær alle steder
Nu er Beate Klarsfeld ikke lige populær alle steder i Tyskland. Således skulle hun have været involveret I DDR’ s hemmelige sikkerhedspoliti i 1960’erne. Hun har forsvaret sig med, at hun samarbejde med mange regeringer og instanser i sin jagt på krigsforbrydere.
De har fundet krigsforbrydere hjemme i Tyskland, DDR, Sydamerika og USA.
En mislykket bortførelse
I 1971 forsøgte de to at bortføre den forhenværende SS – mand Kurt Lischka fra Köln til Frankrig. Lischa levede som en anerkendt forretningsmand i Tyskland.
Sin fortid som Gestapo-chef i Køln og senere SS – obersturmführer og sig kommandør af sikkerhedspolitiet SD i Paris var der ingen i Tyskland, der bekymrede sig om.
I Frankrig var det noget andet. Der havde Lischa stået for deportationen af titusinder af jøder. Allerede i 1950 havde han kunne blive dømt til livslang tvangsarbejde. Men de tyske love sagde dengang, at man ikke kunne blive dømt i Tyskland for en forbrydelse, man allerede var dømt en gang for i et andet land.
Bortførelsen mislykkedes. Men i 1980 rejste tyskerne alligevel en sag mod ham. Landsretten i Køln dømte den tidligere SS-mand til ti års fængsel.
Endnu en mislykket bortførelse
Klarsfelds største succes var dog at de opsporede ”Slagteren fra Lyon, Klaus Barbie. Han ledede en afdeling af SD i Lyon og var berygtet for sin brutalitet. I begyndelsen af 1970erne fandt parret ud af at han opholdt sig i Bolivia. En bortføring mislykkedes. Men i 1983 blev Barbie udleveret til Frankrig. I 1987 blev han idømt livsvarig fængsel.
Hun fik DDR til at begære en udlevering
Allerede i kampagen mod Kiesinger havde DDR bakket Beate Klarsfeld op. I 1988 kom det sidste sammentræf i stand med DDR-politikkere. Beate Klarsfeld var på jagt efter Alois Brunner, en af de største skrivebords-forbrydere efter Adolf Brunner.
Det var ham, der var skyld i at hendes mands far blev myrdet. Han var allerede i fraværd blevet dømt til døden i Frankrig.
De havde sporet ham til Syrien, hvor Brunner siden midt i 1950erne levede. Men Syrien afviste alle udleveringsanmodninger. Ja de påstod, at han ikke var bosiddende i Damaskus. Klarsfeld henvendte sig direkte til statschef Erich Honecker.
Hun mødte ham ved et aftenmåltid hos præsident Mitterrand. Kort før murens fald sendte DDR en udleveringsanmodning til Damaskus. Men han blev ikke udleveret. Han levede til sin død i Damaskus.
Attentat og mordtrusler
Den 9. juli 1979 tog gruppen ODESSA ansvaret for et mislykket attentat mod Serge og Beate Klarsfeld. Det var en bombesprængning af deres bil. Gruppen krævede at de skulle stoppe med at forfølge nazister.
Parret fik masser af mordtrusler. Og den tyske presse var åbenbart også træt af parrets nazi-jagt. De blev beskyldt for at tilhøre studenterbevægelsen omkring Rudi Dutschke. Og hun blev også beskyldt for at være Mossad-agent.
Udmærkelser i tre lande
Trods attentatet førte Klarsfelds en kampagne mod den østrigske præsident fra 1986, Kurt Waldheim, en tidligere nazist og officer i det tyske SA. Denne kampagne var så effektiv, at de fleste vestlige lande undgik Kurt Waldheim.
Beate Klarsfeld har fået store udmærkelser i Tyskland, Frankrig og Israel for hendes arbejde sammen med hendes mand.
ODESSA – hvem var det?
Men hvem var det, der nær havde dræbt parret ved bombeattentatet? ODESSA står får betegnelsen:
- Organisation der ehemaligen SS-Angehôrigen (organisationen af tidligere SS-medlemmer)
Gruppen blev angiveligt dannet ved 2. verdenskrigs slutning af en gruppe SS-officerer. Nogle historikere med den kontroversielle David Irving i spidsen afviser, at organisationen nogensinde har eksisteret.
Formålet med ODESSA- grupperne var at skabe og opretholde hemmelige flugtruter kaldet ”rottelinjer” ud af Tyskland til Sydamerika og Mellemøsten for eftersøgte medlemmer.
Man havde gode forbindelser
Med forbindelser til Argentina, Egypten, Brasilien, Tyskland, Italien, Schweiz og vartikanet opererede netværket fra Buenos Aires i Argentina. Man hjalp bl.a. Adolf Eichmann, Josef Mengele, Erich Priebke, Aribert Heim og andre SS-medlemmer med at finde skjulesteder i Latinamerika og Mellemøsten.
Både SS-Obersturmbannführer Otto Skorzeny og Sturmbannführer Alfred Naujocks menes at være aktive i ODESSA-organisationer, men det er aldrig bevist. Førstnævnte var aktiv fra sin adresse i Spanien.
Mange var indblandet
Ligeledes kom general Gehlens efterretningsorganisation under mistanke. Det var en organisation, der blev anvendt og beskyttet af amerikanske efterretningskræfter i 2. verdenskrigs sidste måneder. Efter Krigen blev dette en vigtig del af NATO’ s efterretningsnetværk i Østeuropa. De virkede også i NATO* s hemmelige paramilitære organisationer.
Også Eva og Juan Peron var medlemmer af netværket samt James Jesus Angleton fra OSS (CIA’ s forløber)
Simon Wiesenthal
I 2002 indledte Simon Wiesenthal Center ”Operation sidste chance”. De ville fange de sidste krigsforbrydere, inden det var for sent. Centret startede i1977. Man fik også fat i diverse lande og fik dem til at udlevere krigsfangere til retsforfølgelse.
Han var selv gennem 12 lejre og vejede kun 45 kilo, da han i 1945 kom ud af kz-lejren Mauthausen i Østrig. Hele hans slægt var udryddet, ja han havde endda tal på det – 89. men mirakuløst så overlevede hans hustru Cyla mirakuløst krigen.
Forskellige centre både i USA og Europa mistede hurtig pusten i jagten efter krigsforbrydere, men Simon Wiesenthal viede hele sit liv til dette. Amerikanerne og europæerne virkede blikket nedad i jagten, men det gjorde han ikke.
Da Eichmann blev snuppet
Allerede efter krigen startede han med Jødisk Historisk Dokumentationscenter i Linz i Østrig. Centret lukkede i 1954. Hans materiale blev overgivet til arkiver i Israel.
Der er lidt modstridende oplysninger om Wiesenthal, FBI’ s og Mossads rolle ved opsporingen og tilfangetagelsen af Albert Eichmann i Argentina. Således skulle Wiesenthal allerede i 1953 have vidst, hvor Eichmann befandt sig.
Centret dengang i Wien blev et indsamlingssted for historiske oplysninger, papirer, dokumentationer, vidneudsagn, som kan føre til forbrydernes domfældelse. Wiesenthals kamp gennem 50 år var i høj grad en kamp med myndigheder, arkiver, retsinstanser, som helst ville slå en streg over fortiden, beholde informationer.
Mossad har således hævdet, at han overhovedet ikke medvirkede med informationer eller har assisteret ved anholdelsen.
Arkiv med 90.000 navne
Wiesenthal var med til at fange den tidligere leder af kz-lejren Sohibor, Franz Stangl. Han blev fanget i 1967 i det sydlige Brasilien, hvor han arbejdede for Volkswagen-fabrikkerne.
For Wiesenthal var der ikke tale om hævn men om retfærdighed, om lov og ret og om at betale for sine forbrydelser.
Men der var ikke alle, der var lige begejstret for hans arbejde. Så sent som i 1982 sprang en bombe uden for indgangen til det hus, hvor han boede. Det skete dog kun materiel skade. Siden da blev hans hus bevogtet af bevæbnet politi. En tysk og adskillige østrigske nynazister blev anholdt. Den tyske hovedmand fik fem års fængsel.
Da Wiesenthal trak sig tilbage som 92 årig efterlod han sig et arkiv med 90.000 personer. Kun lidt over 3.000 er blevet retsforfulgt.
Et brev til Anders Fogh Rasmussen
Man fulgte med i mange ting. Centret sendte han i 2007 et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen og opfordrede denne til at stoppe et rejselegat til Erik Haaest. Han fik to gange 100.000 kr. af Kunstrådets Litteraturudvalg.
Man mente i centret, at pengene blev givet til en, der fornægter holocaust og opfordrer til antisemitisme. Dette er en fornærmelse mod de overlevende fra Holocaust og alle ofre for nazismen.
Mange blev opsporet
Efterhånden kunne man blive dømt til at være medskyldig i mord, selv om man kun havde gået vagt i kz-lejrene. På den måde blev John Demjanjuk dømt. Han havde søgt tilflugt i USA i 2011. Demjajuk havde været på vagt i dødslejren Sobibor. Han benægtede sin skyld og døde før hans appelsag kunne prøves.
I 2015 blev den tidligere Auschwitz-vagt, Oskar Groenning dømt på samme grundlag.
Anklager mod dansker
I 2016 blev der forsøgt at rejse anklage mod en dansk mand ved navn Helmuth Leif Rasmussen. Han havde været vagt i Borbruisk under krigen. Manden var 91 år i 2016, da Efraim Zuroff fra Wiesenthal – centret var på besøg i Danmark.
Den danske statsadvokat mente dengang, at beviserne ikke var tilstrækkelig til at føre en sag om krigsforbrydelser. Og så standsede efterforskningen.
Jørgen Christianden fra Tønder var den værste i jødelejren dengang. Hans sag blev dog aldrig efterforsket, da han døde i Rusland i 1942.
Langt flere danske krigsforbrydere
Terkel Stræde og Dennis Larsen mener, at Frikorps Danmark – folk i langt højere grad end hidtil antaget var involveret i de tyske masseudryddelser af jøder. Det kan dreje sig om 10 – 15 pct. af de 6.000 danske frivillige, der var aktive ved østfronten.
De to forfattere mener, at Helmuth Leif Rasmussen var med i den indre vagtstyrke, der begik drab og andre grusomheder mod de jødiske fangere.
I dag ligger Centret i Los Angeles med flere underafdelinger for eksempel i Wien.
Juraen er blevet ændret
Efterfølgen på centret, chef – nazi-jæger Efraim Zuroff mener stadig at centrets arbejde er uhyre vigtig. Han siger, at der er begået mange folkedrab efter Holocaust. Sidste år udgav de deres seneste rapport. Her fremhævede man Tyskland, som en af de eneste lande, der går helhjertet ind i jagten på krigsforbrydere.
Men i Tyskland har det ikke altid været muligt at stille alle til ansvar for deres handlinger. I 1969 satte en retssag en stopper for efterforskernes arbejde, da et tidligere SS-medlem, der havde arbejdet i Auschwitz blev frifundet.
Retten vurderede, at det ikke var nok at have arbejdet i en koncentrationslejr til at blive dømt. Det skulle bevises, at man personligt havde begået et drab, da al anden kriminalitet falder for forældelsesfristen.
30 sager er afleveret til anklageren
I 2007 ændrede en retssag Centralkontorets muligheder. Nu kunne man gå efter de mindre brikker i nazisternes maskineri. Således har centret givet 30 sager videre til anklagemyndigheden sidste år.
Vi vil lave efterfølgende artikler om ”Rottelinjen – Odessa-sammenslutningen – Vatikanets rolle og nogle af de mest eftersøgte Albert Eichmann og ”Slagteren fra Lyon”
Kilde:
- Kristeligt Dagblad
- Wikipedia
- Therkel Stræde, Dennis Larsen: En skole i vold
- www.fyens.dk
- www.mdr.de
Hvis du vil vide: www.dengang.dk indeholder 1.373 artikler heraf 276 artikler om Besættelsestiden (Før/efter/under) med bl.a.:
- KZ – lejr Ladelund
- Massakren ved Katyn
- Bag KZ – lejrens pigtråd
- KZ – udelejr Husum-Schwesing (Svesing)
- Død over Babi Jar
- Buchenwald – Rædsler og Lidelser
- Værnet – lægen man lod flygte
- Joseph Mengele – dødens engel
- Sort Jord – Holocaust
- Hvad skete der i Bobruisk
- Kryssing og Frikorps Danmark
- Slemme folk fra Sønderjylland
- Da krigsforbryderne flygtede
- Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
- Søren Kam og hans erindringer
- Jagten på krigsforbrydere
- Danskere i Hitlers tjeneste
- Tilfældet – Søren kam
- Danskere i tysk terrors tjeneste
- Flensborg – 20 dage som regeringsby
- Syd for grænsen – efter besættelsen
- Dødsstraf
- I tysk krigstjeneste
- SS – absolutte grusomheder
- Holocaust – aldrig igen
- Waffen SS – engang en elitehær og mange andre