Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Når man ikke ville drage i krig

August 7, 2022

Når man ikke vil drage i krig

Man gik over grænsen og deserterede. Man skød sig i benet for at blive uegnet til krigstjeneste. Man gemte sig også derhjemme. Det gjorde to landmandssønner fra Felsted Mark. Første Verdenskrig var barsk. Verner Petersen flygtede hjem efter en måneds grunduddannelse. Han tilbragte 14 måneder i et lille værelse. Naboer, familie og Gendarmen fra Felsted mente, at han var i Danmark. Ja Gendarmen mente at han var gået via vadehavet til Danmark. Chr. Christensen en af Verners kammerater blev hjemme efter orlov. Her kom gendarmer og politi ofte på besøg. For Verner var det ved at gå galt. Chr. Christensen fik lungebetændelse i sit gemmested. Naboerne blev noget chokeret over at se de to på Felsted Mark.

 

Mange gik over grænsen

Det kunne være svært for en dansksindet nordslesviger at drage i krig for tyskerne. Næsten alle fulgte opfordringen og pligten. Også H.P. Hanssen opfordrede til det. Men der var nogle, der ikke ville sætte livet på spil for danskhedens sag. Måske er dette en dårlig formulering. Der var en del, der flygtede over Kongeåen til kongeriget. Der var en del, der deserterede.

Når man var flygtet risikerede man aldrig at kunne vendte tilbage til familien igen. Ja familien der blev tilbage risikerede også repressalier.

 

Uegnet til krigstjeneste

Og så var det dem, der skød sig i benet, brækkede en arm, huggede et par fingre af sig selv eller andet. Det gjorde man for at få betegnelsen:

  • Uegnet til krigstjeneste

 

At holde sig skjult derhjemme

Det lykkedes også for nogle få at holde sig skjult derhjemme. De måtte leve som fanger i eget hjem. De skjulte sig på et loft eller i en lade for ikke at blive opdaget. En enkelt gemte sig endda i en tilmuret svinesti. Det må have været en kummerlig tilværelse i den lange krig.

 

To landmandssønner på Felsted Mark

På Felsted Mark levede to landmandssønner, der på denne måde undgik skyttegravenes rædsler. Det var ikke let at holde ensomheden ud og så var det frygten for at blive opdaget. Det var næsten værre end at ligge i skyttegraven ved fronten.

 

Verner Petersen flygtede efter en måneds uddannelse

Verner Petersen var den ene af disse. Han overtog gården efter sin far. Som 18 – årig var han blevet indkaldt til Garnisonen i Slesvig. Efter godt en måneds uddannelse her skulle hans kompagni sendes til fronten.

Verner Petersen var enebarn. Hans mor var meget syg. Han ville ikke til frontlivets rædsler og farer. Han kunne ikke få orlov, inden de skulle afsted. Det lykkedes ham at få fat i et gammelt sæt tøj, som han ombyttede med uniformen. Han flygtede hjem til sine forældre.

 

14 måneder i et lille værelse

I et lille værelse oppe på loftet tilbragte han så de 14 måneder som krigen endnu varede. Først kort tid før julen 1918 turde han vove sig ud ved højlys dag.

Han læste alt havde der var af læsning i huset og hvad forældrene kunne skaffe uden at det vakte opsigt. Han lavede også lidt husflidsarbejde. Kun sjældent vovede han sig ned i stuerne ved højlys dag. Om natten sneg han sig ud over markerne langs hegnene – bare for at få noget frisk luft og bevægelse i kroppen.

 

Chr. Christensen blev hjemme efter orlov

Det samme gjorde en af hans kammerater Chr. Christensen. Men de mødte aldrig hinanden på deres natlige udflugter.

Et par måneder før Verner Petersen flygtede, var han kommet hjem på orlov og ville ikke derud igen. Han skjulte sig i laden i en gammel svinesti, der blev muret til og omgærdet med halm, så den ikke kunne ses. Her holdt han ud til krigen var forbi. Først da fik de begge at vide, hvad der var sket.

 

Gendarmer og politi ofte på besøg

Myndighederne vidste at Chr. Christensen havde været hjemme på orlov. Gentagende gange var der kommet gendarmer og kriminalpoliti både fra Flensborg og Hamborg for at lede efter ham. De gennemsøgte hele gården, men det lykkedes aldrig at finde ham.

Gendarmen vadede i halmen omkring hans hule. Hans forældre og søskende var meget nervøse. Men hver gang måtte de fremmede drage bort med uforrettet sag.

 

Man troede at Verner var gået over grænsen

For Verners vedkommende var tilfældet det at man troede at han var flygtet over grænsen – op til Danmark. Denne antagelse måtte forældrene bekræfte. Og det var både over for myndighederne og over for naboerne.

Gendarmen fra Felsted indfandt sig dog allerede dagen efter at han var flygtet hos forældrene. De bedyrede at de intet havde set til Verner.

 

Gendarmen mente, at Verner var gået over grænsen via Vadehavet

Gendarmen, der i øvrigt var en flink mand og vidste at Verners mor var syg, nøjedes med at sig til Verners far, at han skulle melde sig til ham, så ville hans flugt ikke blive straffet så hårdt.

Han fandt det dog sandsynligt at han sammen med et par andre fra kompagniet om hvem, man vidste at de havde vadet over grænsen ved Vadehavet og lykkeligt nået til Danmark.

 

Verner: ”Nu er spillet ude”

Men en dag lige før høsten 1918 kunne det alligevel nær være gået galt for Verner. Han havde været letsindig og var gået ned i loen efter at have overbevist sig om at alle døre ud til vejen var lukket. Kun ud til haven stod en dør åben.

Da pludselig viser der sig en underofficer. Verner blev lamslået af skræk ved synet af ham og tænkte:

  • Nu er spillet ude.

Stor var hans glæde, da han forstod at han kun var kommet for at tigge sig til lidt kød og æg til. Han var fra Hamborg men gjorde tjeneste i Aabenraa. Nu skulle han hjem på orlov. Hans kone og børn sultede. Nu bad han så om nogle levnedsmidler.

Verner skyndte sig ned i kælderen efter et stykke kød til ham og ud i hønsegården efter nogle æg.  Underofficeren blev lykkelig og vandrede af med sin fyldte kurv. Faren var drevet over for denne gang. Dette var en lærestreg for Verner. Han måtte være meget mere agtpågivende.

 

Naboer og familie troede også at Verner var i Danmark

Det var lettere at holde det ud om vinteren. Mørket gav større chance for at komme ud. Om sommeren med de lyse nætter var en forfærdelig tid. De håbede alle at krigen snart ville ende.

Det var kun forældrene og deres pige, der kendte til Verners gemmested. Verner turde heller ikke nærme sig vinduet i sit skjulested. Tænk hvis han blev set af nogen. Naboerne og den øvrige familie troede at han var i Danmark.

 

Chr. Christensen fik lungebetændelse

Verner blev ikke syg under sit ophold, men det gjorde Chr. Christensen. Han fik lungebetændelse under sit ophold i svinestien. Hans far tog ned til en læge i Gråsten og satte ham ind i sagen.

Han fik nogle flasker medicin medhjem og kom sig da også. Chr. Christensen var meget musikalsk. Han tilbragte tiden med at fremstille violiner. Men han turde kun sjældent at spille på dem.

 

Naboerne blev overrasket

Efter at krigen var over gik det endnu nogen tid før de to vovede sig ud. For naboerne kom meddelelsen højst overraskende.

Det gik godt for de to fra Felsted Mark, men så vi tidligere har skrevet så gik det ikke så godt for mange andre.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sprogforeningens Almanak
  • Litteratur Varnæs, Kliplev, Bovrup, Felsted 2020

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1,886 artikler
  • Under Aabenraa finder du 187 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 215 artikler

 

  • Litteratur: Varnæs, Kliplev, Bovrup, Felsted 2020
  • Den gamle skole i Felsted
  • Felsted Sogn – dengang 1 – 2
  • Fra Varnæs til Felsted

 

  • Haderslev under Første Verdenskrig
  • Sønderjyder i Første Verdenskrig
  • Første Verdenskrig i Bov
  • Russiske krigsfanger i Nordslesvig
  • Dengang ved Fronten
  • Krigsfanger i Sønderjylland
  • Sønderjylland i Første Verdenskrig
  • Flugten over grænsen

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa