Ann Rytter – et folkeminde fra Løjt

Nørby Kro. Krokonen fik et dårligt ry. Den gale snedker flyttede ind og sønnen flygtede. Gamle skyder var parate på Løjts gårde. Sognets energiske præst talte med Ann. Egnen mellem Bodum og Nørby havde et dårligt ry. En vandringsmand var på vej. Årene var ham gode. På Bodum kro. En skummel type sad i et hjørne. Det blev livlig på kroen. Han overhørte kromandens advarsel. Mordet ved Rytterbroen. Moderen var lammet. Ann kunne godkende pungen. Tugthusets porte lukkede sig. En ung kvinde ledte forgæves efter kræmmeren. Krokonen levede som et vrag i flere år.

 

Nørby Kro

Nørby Huse var små. De lå tæt og trygt sammen i klynger. Landevejen måtte kroge sig igennem, som den bedst kunne. Midt i byen lå Nørby Kro til hvis lave mørke skænkestue et par bønder af og til fandt vej for at drøfte nyheder fra byen over et glas brændevin eller to.

 

Hun fik et ilde ry

Men da Ann Krokone blev enke fik stedet et ilde ry. Der blev drukket som aldrig før på kroen. Men det var sognets svirebrødre og landevejens pak, der holdt til hos enken. Byens folk drak deres snaps hjemme. Skikkelige nattevandrer listede sky forbi den skumle kro, hvor hæse råb og larm af drukne folk brød nattens stilhed i den før så fredelige by.

 

Sønnen forlod hjemmet

Slemt blev dette sus og dus, da sønnen, som var led ved det grimme liv, en dag forlod hjemmet og drog af Holsten til med en snes sølvdalere i lommen.

 

Den gale snedker

Det var blevet værre de sidste par år, for nu var ”den gale snedker” flyttet i hus hos enken.

Han var en slet karl, der hverken frygtede Gud eller mennesker. De passede sammen de to, den samvittighedsløse mand og enken med det hårde sind. Dobbelt koldt og ondt fra den dag, sønnens flugt fældede dom over hendes synder.

 

Gamle skyder var parat på gårdene

Når egnens folk i de dage kom sammen, vidste man altid at berette en eller anden lidet hyggelig historie fra Nørby Kro. Vist er det, at overfald og plyndringer på vejene omkring ikke mere var sjældent. Rundt om på gårdene hang den gamle skyder med fuld ladning parat over sengen. Og dog så sov man ikke helt trygt i alkoven efter en slagtedag.

Men Løjt Sogn lå en streg øst for lov og ret. Hvem kunne sætte sig imod det onde par på den berygtede kro.

 

Sognets energiske præst forsøgte at tale med Ann

Sognets energiske præst var modig nok til at besøge Ann Krokone en dag hun var ene. Men han fandt ingen vej ind bag hendes afvisende hårde ansigt og mødte kun hårde gudsbespottende ord. Men da han nævnede sønnens navn, blev hendes ansigt hvidt.  Mindet om ham levede endnu som en sidste rest af godt i den besmittede sjæl.

Dog var det kun et glimt af hendes sinds lønlige skat, der nåede frem. I voldsom trods lukkede hun atter til med de ord. Han måtte tie med al tale om hendes søn. Hun vendte sig bort og veg ind i sin stue. Men atter engang lød præstens myndige stemme:

• Som din søn ved sin flugt brød staven over dit liv, så skal hans hjemkomst fælde endelig dom over dine synder. Gud lader sig ikke spotte!

 

Egnen mellem Bodum og Nørby havde et dårligt ry

Stormen kom med rusk og kold regn. Den hylede gennem hegnene og for over hedernes krat og lyng. Det var ondt og surt efterårsvejr. Og natten lagde sig tæt og truende over de øde veje. Det er tid for skarnsfolk og ugerningsmænd at øve udåd.

Egnen mellem Bodum og Nørby har ilde ry.

Midtvejs ligger Rytterbroen. Gennem mose og krat slynger her østkystens alfarvej sine sande hjulspor. Knug kæppen fast i hånd, du kræmmer, om du i denne skumle nat tumler af sted i stormen. Manden med det onde ansigt er ude efter bytte.

 

En vandringsmand var på vej

En vandringsmand stred sig over bakkerne nord for Aabenraa. Han var ung og stærk. Beslutsom havde han kastet sig ud i det onde vejr skønt dagen hælder.

De kendte enge drager, dem han for seks år siden forlod med et lille knytte i hånden og 20 daler i lommen. Den stærke hesselkæp fra hegnet hjemme er endnu hans vandrestav, men knyttet er blevet en velfyldt kræmmerpose. Pungen som han arvede efter sin farer tung af vægtigt sølv.

 

Årene var ham gode

Årene var ham gode – at handle faldt ham let og vandre – livet var efter hans sind. Aldrig havde han angret at han rev sig løs fra krolivets skam og fortræd og blev ærlig kræmmer.

Alligevel drog han nu til sit barndomshjem. Gang på gang havde han været i nærheden, men onde rygter skræmte ham bort. Han turde ikke se hjemmets forfald og kunne ikke møde hans mors spottende blik og hånende ord.

Men nu skulle det være. Uset ville han vandre forbi hjemmet. Han ville blot have et glimt af lys fra stuen. Det ville gøre ham godt trods alle mørke minder.

Mon hans mor stadig kunne huske ham? Havde han endnu en plads i hendes hjerte? Eller var det kun hendes hånende sind tilbage? Skulle han standse op og prøve om kærligheden var stærkere end nogensinde før.

 

På Bodum Kro

Skumringen faldt på og stormen tog til. Vejenes våde sand bandt hans fod. Han var noget forkommen, da han nåede Bodum Kro. Han måtte ind. Han trængte til hvile. Han måtte samle sine tanker så så nær ved sit barndomshjem.

 

En skummel type i et hjørne

Han trådte ind. To bønder sad og småsnakkede ved det store bord sammen med kromanden. De så nysgerrig på den fremmede og gjorde plads. I en mørk krog tæt ved det lave vindue sad en fattig klædt fyr. Tørklæde og hue holdt ansigtet i skjul. Ingen så de øjne, der lurede i skyggen. Hans ølkrus stod i karmen. Det var vel en fattig djævel fra landevejen som i uvejret havde søgt læ herinde. Hvem brød sig om ham!

 

Der blev liv på kroen

Den sidst ankomne bragte liv i krostuen. Brød kom på bordet, øl og snaps til hele selskabet – også en skænk til den tavse svend i krogen. Kræmmeren var en holden mand. Der kom ikke an på en omgang mere eller mindre. Og han kunne fortælle. Det var noget andet end den stavnsbundne snak, man ellers stak hovederne sammen om i kroen.

De tunge bønder livede op. Der blev talt om handel, og kræmmeren fik posen frem.  En merskumspibe viste sin fristende skønhed, og der blev handlet. Et par sølvmønter raslede ned i kræmmerens velfyldte pung.

• Du er velbeslået, kammerat
• Ja handelen går vel, det er intet at klage over.

Ingen så det grådige blik hos den skumle fyr i krogen, da han hørte mønternes klang. Ingen lagde heller ikke mærke til, at han kort efter sneg sig ud ad døren.

 

Han overhørte kromandens advarsel

Kræmmeren spurgte nyt fra egnen og de fortalte. Det var mest om de sidste tiders ufred, der var i sognet.  Lidt sky og forsigtigt fortalte de om Ann og snedkeren på Nørby Kro. Den fremmedes ansigt blev mørkt og brat afbrød han samtalen. Han ville videre.

Han hørte kun halvt kromandens tilbud om nattely og syntes ikke at høre advarslerne om natlige overfald og hvad de sagde om et skummelt sted ved Rytterbroen.

Atter pisker storm og regn ham i ansigtet, men stærkere stormede det i hans sind. Hans hjem helt i ondes vold og hans mor ude på de mørkeste dybder. Gud i himlen hun måtte frelses.

 

Mordet ved Rytterbroen

Mellem buske og krat ligger Rytterbroen. Et par usle planker over en mosegrøft. Der står manden med det skumle ansigt, hjemmets onde ånd. Han venter rovgrisk på sit bytte. Og kræmmeren iler sin skæbne i møde.

Det bliver heller ikke tid til forsvar. Et susende slag kommer fra mørket ikke et skrig, kun en halvkvalt stønnen. Livløst ligger offeret for foden af ”den gale snedker”.

 

Morderen var lammet

Som lammet stod ugerningsmanden et øjeblik og så på den døde skikkelse. En følelse af anger og angst jog gennem hans sind. Han havde gennem de sidste gjort så mangen en ond gerning men det var første gang, at det kostede et menneskeliv. Han bøjede sig ned og plyndrede ofret.

 

Ann kunne genkende pungen

På Nørby Kro brændte endnu et enligt lys. Ann Krokone gik stundesløs omkring. En underlig uro var over hende den aften.  Den vilde storm bringer uhygge, mest når man sidder ene mand med fredløse tanker.

Nu lød hastige skridt over forstuens sten. Døren gik op. En ophidset man ravede ind og satte en pung med klingende mønt på bordet. Et barsk smil gled hen over konens ansigt. Den mørke uvejrsaften bragte nok et godt bytte til huse.

Da stivnede smilet på hendes mund. Hun kendte den gamle slidte pung, sønnen tog i arv efter den gamle kromand. Hun skreg:

• Hvor tog du den. Hvor er manden?

Hun knyttede sin hånd mod snedkeren. Men denne kunne ikke samle sin skælvende mund til andet svar end:

• Rytterbroen

Da forstod hun alt. Læste mordet i hans fortrukne ansigt og flakkende øjne. Hun sank stønnende sammen på bænken. Dommen var over hende.

 

Tugthusets porte lukkede sig

Under mosetørven gemte ”den gale snedker” samme onde nar sit offer. Og kort tid efter lukkede tugthusets porte for den onde mand, hvis mange synder, ikke i længden kunne skjules. Men om ugerningen ved Rytterbroen tav han. Og han nægtede hårdnakket, at Ann var medskyldige.

 

En ung kvinde ledte efter kræmmeren

En ung kvinde fra syd havde stået den myrdede kræmmer nær. Da han ikke vendte tilbage, søgte hun hans spor. Disse førte til Bodum Kro og tabte sig derfra i den mørke nat. Men rygterne gik om den forsvundne. Sognefolkets mistanke gik mod parret på Nørby Kro. Krokonens navn blev i folkemunde bevaret som Ann Rytter eller Rytter-Ann.

 

Hun levede som et vrag i mange år

Denne frygtelige nat mærkede hende for livet. Hendes handlekraft var brudt. Hendes forstand var til tider helt formørket. Som et vrag levede hun endnu et par år, båret oppe af naboers barmhjertighed.

Så døde Ann Rytter.

• En ryggesløs kvinde

Sådan skrev den gamle præst i kirkebogen.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Løjt
• Sprogforeningens Almanak

 

Hvis du vil læse mere:

• dengang.dk indeholder 1.852 artikler
• Under Aabenraa finder du 185 artikler

 

• Rytterkilden et sagn fra Løjt
• Dengang – på Løjt Land
• Da Barsøerne blev arresteret
• Løjt for 170 år siden
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Løjt – nordøst for Aabenraa (1)
• Løjt Land – i begyndelsen (2)
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
• Anekdoter fra Løjt (4)
• Løjt Land – den femte tur (5)
• Løjt – mellem dansk og tysk (6)
• Løjt – masser af historie og kultur (7)
• Løjt – det 8. besøg

 

• Egentlig har Løjt en stor ære af Aabenraas Søfartshistorie, så derfor er det også relevant at henvise til disse artikler:

 

• Briggen Gazelle af Aabenraa
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Da briggen Chico fra Aabenraa blev opbragt
• Fra skibsdreng til Redder i Danmark
• Søens folk fra Aabenraa
• Aabenraas storhedstid med søfart
• Skibe fra Aabenraa
• Flere skibe fra Aabenraa
• Søfartshistorie fra Aabenraa
• Skibsbyggeri og industri fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• En skibsdreng fra Aabenraa
• Aabenraa som søfartsby