Det var dengang vi troede på  fagbevægelsen. Flagene måtte ikke vises i begyndelsen. Det var samlingspunktet og det egentlige symbol. Det var de samme sange vi sang på  Folkehjem, Løjt Feriecenter og i Fælledparken. Det røde flag var både blåt, grønt og sort. Selv skruebrækkerne havde deres eget flag. I Aabenraa havde man et to sproget flag.

 

Vi troede på
fagbevægelsen

Det var dengang i vores ungdom, hvor vi troede på fagbevægelsens gode sider. Det var dengang, hvor undertegnede holdt 1. maj taler. Det var også dengang, at politiet forsøgte at skjule, at Konservativ Ungdom forsøgte, at lave hærværk mod vores flotte HK – Hus i Aabenraa. Efterfølgende forsøgte den lokale arbejdsgiverforening at få mig til at glemme begivenheden. Det var også dengang, da vi blev usolidarisk, da vi ikke accepterede partisansøm i forbindelse med en havnearbejderkonflikt. Og så var der nogen, der mente, at vi skulle boykotte de såkaldte borgerlige aviser i Aabenraa.  Som HK – Formand i Aabenraa fik man dog oplevet noget.

 

Den positive holdning forsvinder

Det var dengang en redaktør fra en af de førende aviser ringede og spurgte, hvorfra jeg kendte journalisternes rige onkel. Jo, det var tider dengang. Men når jeg ser, hvordan fagbevægelsen
kan behandle nogle af deres medlemmer, ja så forsvinder den positive holdning.

Vi har her på siden tidligere beskæftiget os med arbejderkamp og Første maj møder. Men alt dette er sket under den røde fane.

 

De samme sange 

Og det er de samme melodier vi har sunget, hver gang. Også de gange, jeg holdt valgtaler for DSU i Aabenraa, til 1. maj møder på Løjt Feriecenter  eller på Folkehjem i Aabenraa. Det var panik på her, fordi man fandt ud af, at jeg ikke var medlem af partiet.

Og også hos de rigtige røde i en afkrog af Fælledparken sang man

• Når jeg ser et rødt flag smælde, Brødre lad våbener lyne og Danmark for folket.

Disse pragtfulde slagsange var skrevet af Oskar Hansen. Den første skrev han til DSU’s  kredsstævne i 1923.

 

Oskar hadede pamperi

Oskar Hansen var uddannet typograf, men også havnearbejder på B&W. Senere var han journalist på Dagbladet Arbejderen og senere Social – Demokraten. Oskar Hansen var dog uønsket, da avisen skiftede navn til Aktuelt.

Man blev enige om at give ham halv løn, blot han blev væk fra redaktionen.

Han havde for vane, at hudflette folk, når de havde tendens til pamperi. Os, der har beskæftiget os med fagbevægelsen kan vel alle fortælle historier om pamperi.

 

Det første flag i 1872

Allerede i 1872 havde den danske arbejderbevægelse sin første fane. Den skulle med til Grundlovsfesten i København den 5. juni 1872. Men politiet nedlagde forbud.

 

Et rasende politi

Året efter var fanen med til en grundlovsfest i Dyrehaven. Politiet var rasende. De mente, at faneforbuddet var overtrådt. Bevægelsens bestyrelsesmedlemmer blev fængslet og organisationen Internationale blev forbudt.
Frihed, lighed og broderånd

Politidirektøren mente at teksten skulle ændres. Det afslog man. Men teksten blev dog ændret til

• Frihed, lighed – broderånd.

Med denne tekst blev fanen brugt fra 1880.

 

Jubilæumsbanner

Socialdemokratisk Forbund fik i 1896 et jubilæumsbanner på sin 25 års – dag. Festen blev afholdt i Vodrufflunds Have med deltagelse af 12.000 partimedlemmer. Pengene til fanen var samlet sammen af Social Demokratens kvindelige avisbude.

 

Ingen flag på stenbroen

I Roskilde fik Socialdemokratisk Samfund sin første røde fane i 1884. Men der var en bestemmelse i politivedtægten, der påpegede at den røde fane ikke måtte bæres synligt gennem de
af Roskildes gader, der havde stenbro. Og det havde alle gader i det indre Roskilde.  Når Roskilde – foreningen var på skovtur måtte fanen først rulles ud,  når man var kommet ud af stenbroen.

 

Der kommer de reaktionære

De gamle faner fortæller også  om tabte fag. Således fik Kork-skærene deres første fane i 1876, og det var Paul Geleff, der holdt festtalen.

Sadelmagerne i Århus ville godt skille sig ud, og fik en blå fane. Folk råbte da også efter dem ved majdemonstrationerne:

• Der kommer de reaktionære

Det kunne saddelmagerne ikke lide. I 1927 vedtog man, at bestille en ny, og den skulle være rød. Men den kom dog først i 1932.

Keramikerne i København havde dog også en blå fane. Den blev indviet i 1898. Man anså en rød fane for en politisk udfordring.

 

Foreningen ”Fugtigheden” 

Nu var det hele ikke bare socialisme og fagligt arbejde. Således stiftede Støberifagets folk i 1859 foreningen Fugtigheden. Officielt var det en spare-forening men også brugt til yndede selskabelighed. På foreningens fane er symbolerne en bikube, et hjerte og et fyldt vinglas.

 

Et ”to – sproget” flag

Metal i Aabenraa  blev stiftet i 1919, og skulle selvfølgelig også have en fane. Men byen hørte jo til Tyskland. Medlemmerne var dog fortrinsvis dansksindede. Man vedtog derfor, at fanen skulle have dansk tekst på den ene side og tysk tekst på den anden side.

 

Præster var ikke begejstret

Ikke alle præster var begejstrede ved tanken om, at det røde flag skulle være med til det sidste farvel. For socialdemokrater og for fagforeninger var dette en selvfølge. Således nægtede præsten i Sunds, at flaget kom i hans kirke. En klage til biskoppen hjalp heller ikke. Så bestilte SID i Herning  en fane med et hvidt kors – og skænkede den til vælgerforeningen. Fanen blev i 1970 indviet af Jens Otto Krag. Og dette flag accepterede præsten.

Allerede i 1906 – 07 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der gav ret til at begrave døde på kirkegårde uden medvirken af en præst.

 

Et sort banner

Typograferne i Hillerød havde dog ingen problemer med at komme i kirken. Deres banner er – som så mange typograf – bannere, sort.  I den forbindelse skal vi dog også  lige have med, at typograf Johs. Erwig i 1915 havde fremstillet et banner med teksten:

• Knæk Sablen, bryd Kronen, styrt Kirken.

Det blev beslaglagt af politiet. Der blev rejst sag, og arrangørerne blev frikendt ved både kriminalretten  og højesteret. Et nyt banner, næsten tilsvarende det første var med den 1. maj 1919. Det beslaglagte banner fra 1915, blev først udleveret af politiet i 1954.

Tjenestepigerne fik deres første flag i 1903. Det var en gave fra ingeniør P. Rump.

 

Skruebrækkernes flag

Under en smedelockout i 1885 oprettede mestre, værkførere og skruebrækkere en fagforening – Smede – og Maskinarbejderforeningen. De fik også en fane. Men foreningen døde efter få år.

 

Historiens længste konflikt

Barbersvendene har haft mange langvarige konflikter. Ja de har sågar haft historiens længste konflikt, der varede fra 1927 – 1961. Da der var konflikt i 1901, fremstilledes et banner med teksten;

• Arbejdere, vogt Eder for vore skruebrækkere

Brolægningsarbejdernes Klub fik i 1898 en fane, der sporløst forsvandt. Det gik rygter om, at de faglærte brolæggere havde hugget den. Klubben måtte anskaffe en ny fane i 1909.

 

To faner hos bagerne

De københavnske malere havde i mange år to faner, en rød og en blå. Det var faktisk brug for dem begge. Kommunister og socialdemokrater sloges om magten i fagforeningen, men blev dog enige om den vedtagelse, at den røde fane skulle følge flertallet og den blå mindretallet.

Malerne på Mors tog i 1914 tilløb til at anskaffe en fane og satte 20 kr. ind på en bankbog til formålet. I 1932 havde man penge nok til anskaffe en fane.

 

Et flag i frostvejr

Malerne i Århus fik i 1978 en fornem fane – malet naturligvis. Det viste sig imidlertid at malingen ikke kunne tåle frost. Og det frøs voldsomt første gang fanen var ude i demonstration.

Der har altid været megen faglig stolthed ved faner. Da elektrikerne i Frederikshavn i 1929 fik en ny fane, skete afsløringen ved, at man trykkede på en kontakt, hvorved der opstod en kortslutning, som brændte den tråd over, der fastholdt dækket over den nye fane.

 

Et kunstværk

Den fane som renovationsarbejderne i København afslørede i 1981 var malet af Henry Heerup.

Cigararbejder – sangforeningen blev stiftet i 1872. I 1885 fik man en fane. Foreningen stiftedes for øvrigt i protest mod, at der i den gamle og fortsat bestående sangforening var krav om at møde til koncerter i kjole og hvidt.

 

Frihed, lighed og trivsel

Arbejdernes Læseselskabs fane fra 1899 var hvid – oprindelig. Den falmede med tiden til noget ubestemmelig farve. I Ålborg  anskaffede AOF i 1979 sin fane og varierede et gammelt slagord til

• Frihed, Lighed, Trivsel.

Socialdemokratiet i Sletten fik sin fane i 1898. Foreningen er for længst ophørt med at eksistere, men fanen bruges stadig – af Socialdemokratiet  i Fredensborg – Humlebæk.

 

Fest med gymnastik

Da de københavnske brandfolk i 1908 skulle indvie ny fane, bad man brandinspektøren om tilladelse til en fest om aftenen, og fritages for den daglige gymnastik. Man måtte godt holde fest, men skulle møde til gymnastik til den sædvanlige tid fra 18 til 19. Så holdt man fest, og faneindvielsen blev holdt kl. 16.

 

Merkur med forhindringer

Ja sådan kan enhver fane fortælle sin historie. Fanen er og bliver et symbol. Et symbol var også den Merkur – figur som HK i Aabenraa  anskaffede sig. Dette skulle holdes hemmeligt, da også forbundet var interesseret i den. Merkur var handelens gud. Dette afstedkom en del avisskriveri fra Flensborg Avis. Her bildte man læserne ind at figuren havde kostet hundrede tusinder af kroner. Det rigtige beløb var 12.000 kr.

 

Masser af symboler

Der er masser af religion og symboler i forbindelse med de røde faner. Oskar Hansen røde flag fortæller sælsomt på den blanke og vårfriske dag om min verden, mit folk og min sag.

Den hørte min kone og mig i Peter Abrahamsens fortolkning hos de rigtige røde, da vi var kommet til København. Man kunne ligesom i Aabenraa ikke finde ud af, at holde en samlet første maj.

 

Den røde fane var samlingspunktet

Den røde fane var samlingspunktet. Mange af de gamle faner er havnet på lokalmuseer og på kursus-ejendomme. Men mange faner bruges stadig. De er ikke kun røde, de findes også
i blå, grønne og sorte udgaver. Og det er mange, der har disse faner, partiet, fagbevægelsen, kvinderne, oplysningsvirksomhederne, diskussionsklubber, kolonihavebevægelsen, ungdomsbevægelsen, sangforeninger m.m.

 

Det første egentlige 1. maj møde

Den første egentlige 1. maj demonstration var i 1890 på Fælleden. Inden da havde der været masser af ballade. Men politidirektøren havde i 1890 givet tilladelse til afholdelse  af mødet på Fælleden. Men han forbød faner og musik i gaderne. En overtrædelse af dette forbud ville blive straffet med bøder op til 50 rigsdaler.

 

Tilladelse fra kommandanten

Man skulle ligeledes indhente tilladelse fra Magistraten, der ejede Nørre Fælled.  Desuden måtte man ikke glemme Københavns kommandant, eftersom militæret havde lejet arealet til øvelsesbrug. Kommandanten meddelte:

• at man maatte benytte det nordøstligste Hjørne af Blegdamsfælleden til afholdelse af et offentligt Møde Torsdag den 1. Maj d.Å. Fra kl.3 til 6 Eftermiddag, paa Betingelse af
• 1) at kun Spørgsmaalet om en henvendelse til regering og Rigsdag om Indførelse af en Lov for en normal Arbejdsdag kommer til Forhandling.
• 2) at Mødet sluttes senest Kl. 6
• 3) at der ikke etableres noget Udsalg eller nogen Beværtning
• 4) at Pladsen – for så vidt det har været nødvendigt at foretage Gravning eller lignende ved eventuel Anbringelse af Talerstol – atter bringes i Orden umidelbart efter afholdt Møde.

 

Myndigheder var i alarmberedskab

Myndighederne betragtede mødet med største alvor. Hær, flåde og Gendarmerikorps blev holdt udrykningsklar for politidirektøren. Arbejdsgiverne hade bebudet fyring til dem, der mødte op til mødet. Det skønnes at 15.000 – 20.000 arbejdere var til stede.

 

Bøde til bestyrelsen

Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti afholdt deres egn demonstration. De trodsede politidirektørens forbud og gik i procession fra Kongens Nytorv til en have på Jagtvej. De bar hvide kort i hatten med indskriften:

• Kun 8 Timers Arbejde

For denne forseelse idømtes partiets eksekutivkomité på fem medlemmer hver en bøde på 40 rigsdaler.

 

Langvarige fængselsstraffe

Denne første maj fest kom længe efter, at de tre ledere Pio, Brix og Geleff var idømt langvarige fængselsstraffe.

 

Meget at kæmpe for

Arbejderne havde meget at kæmpe for. 83 pct. af lønnen gik til fødevarer og brændsel. I tilfælde af sygdom var det kun Fattigvæsnet at falde tilbage til. Kunne man ikke betale hjælpen tilbage, mistede man valgretten. Første gang socialdemokrater blev valgt ind i Folketinget var i 1884.

Og første maj møderne i dag er ikke det samme. Socialisternes svar på juleaften er i dag nok mest for at hygge sig, og drikke en øl eller to. Og det er jo heller ikke at fornægte.

 

Kilde:

• Henning Grelle: Under de røde faner
• Litteratur: Nørrebro
• Litteratur: København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere om Arbejdernes Historie:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under København finder du 191 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Historien om Første Maj
• Arbejderkamp på Nørrebro (under Nørrebro)
• Arbejdere og Industri på Nørrebro (under Nørrebro)
• Arbejderne på Nørrebro (under Nørrebro)
• Begravelse på Assistens kirkegård 1887 (under Nørrebro)
• Industri og arbejdere på Nørrebro (under Nørrebro)
• Kampen på Fælleden (under Nørrebro)
• Louis Pio på Nørrebro (under Nørrebro)
• Moral, etik, horeunger og fattighjælp (under Nørrebro)
• Stauning på Nørrebro (under Nørrebro)
• Historien om Jeppe K. Christensen (under Tønder)
• Socialdemokrat i Tønder – dengang (under Tønder)
• Da Als var republik (under Sønderjylland)
• Flere andre artikler beskriver arbejdernes vilkår – dengang

Redigeret 18. – 11. – 2021