Dette er historien om Asmus Jensen, der blev skudt af lokale. I årevis har myndighederne holdt hånden over hændelsen. Ja selv det hæderkronede Danske Brigade har bidraget til det. Imens er familien blevet sjoflet af myndighederne. Politiet foretog visse afhøringer. Men de stillede ikke spørgsmålstegn ved at man på 103 meters afstand kunne ramme en person i hårgrænsen med to nakkeskud i en vinkel på 36 grader. Men behøver ikke at være jæger eller frihedskæmper for at finde ud af, at dette ikke kan lade sig gøre.

Da vi startede projektet, var vi ikke klar over at det skulle blive til en bog. Efter at bogen udkom i 2017 har vi så fundet ud af endnu mere. Bogen blev ikke godt modtaget i lokalområdet og blev ikke bakket op af Lokalhistorisk Forening i området. man kaldte det hele for konspiration. Og det til trods for, at vi har afleveret beviser på, hvad der er foregået. Vi mener i høj grad at familien er berettiget til en undskyldning fra myndighederne. Men de får bare at vide at sagen er blevet lukket i 1947. En anmeldelse om mord med de nye beviser vil Aabenraa Politi heller ikke modtage med samme begrundelse. 

 

Kender du Asmus Jensen?

På Folkehjem i Aabenraa var det stuvende fuld. Gæsterne var kommet for at høre noget om Fårhuslejren. En af dem, der var kommet var Renate (ikke det rigtige navn) I pausen opsøgte hun aftenenes hovedperson:

• Kender du Asmus Jensen
• Ja, svarede forfatteren og foredragsholderen
• Det var min far.

 

Mange kender moderen

Dette er historien om en hændelse i Padborg den 7. maj 1945. Men historien går videre. Og den slutter ikke, når denne artikel ender. Uofficielt er der mange i Padborg – området, der kender navnet på Renates fars morder? Sikkert også mange hun selv i tidens løb har mødt i lokalsamfundet.

 

Hørte om historien i 1992

En dag bliver undertegnede ringet op på arbejdet, af Kurt Jensen fra Bovrup. Han sagde, at han havde en god historie til www.dengang.dk . Og jeg skal da love for, at historien har udviklet sig. Kurt spurgte om, jeg havde hørt om Asmus Jensen. Og det havde jeg faktisk i min tid i Padborg omkring 1992.

 

Troede hun kendte hendes far

Renate troede, at hun kendte hendes far. Men lige inden hun skulle konfirmeres fik hun den frygtelige sandhed at vide, at hendes rigtige far var blevet skudt i 1945. Og Renate er ikke hendes rigtige navn.

 

Omfattende research af Kurt

Kurt Jensen har lavet et omfattende research, der både har omfattet samtaler med familien, opsøgt lokalarkiver i Tyskland, England, Bov, Brogager,  Aabenraa, Esbjerg m.m. Han har talt med politiet i Flensborg, opsøgt Rigsarkivet i København og fået utrolig velvillig hjælp fra Landsarkivet i Aabenraa i begyndelsen.

 

Panden mod en mur

Dokumenter og avisartikler samt henvendelser til Den Danske Brigade og meget mere er blevet foretaget. Kurt har antagelig talt med de rigtige gerningsmænd. Men vi har valgt at sløre identiteten så meget som mulig af hensyn til de pårørende. Ikke alle instanser har været lige behjælpelige. Som Kurt fortæller, så løb han panden mod en mur konstant.

 

Forsøgt at få
en afklaring

Gennem årene har familien til Asmus Jensen forsøgt at finde en afklaring. Det er ikke lykkedes. Tvært imod er familien gennem mange år blevet chikaneret af myndighederne. Og gennem vores opklaring er vi stødt på et utal af mystiske ting og episoder.

 

Gift i Hamborg

Vores hovedperson, Asmus Jensen blev uddannet som bagersvend i Tinglev. Han var i lære fra 1935 til 1939. Han tog til Hamborg opfordret af Arbejdsformidlingen for at finde arbejde. Her mødte man sin kone, der var fransk statsborger. De blev gift den 23. juni 1943 i Hamburg – Lockstedt. I september 1943 fødtes datteren, Renate. Hun blev døbt i Bov Kirke som dansk statsborger.

 

Er afhøringsrapporter plantet?

Ifølge foreliggende afhøringer af Asmus Jensens mor, skulle Asmus Jensen have været medlem af Sommer – Korpset. Det skulle have været på et tidspunkt på fire måneder. Om denne påstand er korrekt, har vi ikke kunnet fastslå. I øvrigt har vi fundet ud af, at en del afhøringer er plantet. De stemmer ikke overens med familiens øvrige udtalelser.  Således fortæller Asmus Jensens kone, at hun aldrig er blevet afhørt i sagen, selv om det står i rapporten.

 

En torn i øjet

Sommer – korpset blev oprettet af den danske kaptajn, Poul Sommer. Korpset skulle efterhånden have talt 800 danske og tyske medlemmer. Under retsopgøret blev 3.900 personer idømt fængselsstraffe på grund af sabotagevagt – arbejde. Det var især ved flyvepladser, at korpset var aktiv. I Københavns – området var korpset en torn i øjet på modstandsbevægelsen. Således foretog modstandsbevægelsen Holger Danske en aktion mod korpset og dræbte 11 af korpsets medlemmer som hævn for en dræbt modstandsmand.

Under efterforskningen fandt vi ud af, at Poul Sommer er begravet på Broager Kirkegård.

 

Har aldrig været SS – soldat

Der gik mange rygter om Asmus Jensen. Han skulle således have angivet folk fra Undergrundshæren i Bov Kommune. Han skulle ligeledes have været SS – Soldat. Ingen af disse ting har kunnet bekræftes. Han har i hvert fald ikke været SS – Soldat.

Rygter gik også på, at vores hovedperson skulle være med i Hipo. Dette synes ikke at være korrekt. Ifølge hans kone var han slet ikke typen på dette.

 

Stod ikke på  listen

Efter befrielsen patruljerede Feltpolitiet langs grænsen. Det gjorde de i cirka 12 – 14 dage. De var udstyret med lister, der var duplikeret, samt fotos. På de lister havde de 2.900 personer, de godt ville tale med. Asmus Jensen stod ikke på denne liste. Men alt tyder på, at han stod i Modstandsbevægelsens kartotek over 40.000 personer.

 

Krigsforbrydere måtte ikke passere

De ville gerne have, at folk passerede ved Kruså, hvor de havde flest mand stationeret. Deres væsentligst opgave var at forhindre, at krigsforbrydere og andre mistænkte passerede grænsen.

Samme kompetence som politiet

De fleste fra Feltpolitiet var kommet fra Sverige. Det var en del af Den Danske Brigade. Med sig havde de 2 stk. Ford V8 og 16 Volvoer. Som regel var de tre mand samlet til en 24 timers
vagt. Mange af de deltagende var tidligere modstandsfolk. Således har vi talt med en tidligere kontraadmiral samt en jernbanesabotør fra Næstved, der havde særdeles godt kendskab til, hvad der skete ved grænsen omkring tidspunktet efter 5. maj.

Den Danske Brigade havde de første 14 dage samme kompetence som Ordenspolitiet.
Kompetence- problemer i Padborg

Åbenbart var der store problemer med kompetencen i grænselandet lige efter besættelsen. Således udspandt der sig en episode på Padborg Banegård den 15. juli 1945. Nogle tyske telefonister var på vej hjem. De var af Brigade – folk beordret ind i venteværelset for at aflevere deres personlige ejendele.

I det samme kom Lgt. Stewenson forbi med fire af sine soldater, og spurgte, hvad der foregik. Vi har ordre fra højeste sted, blev det svaret. Den engelske officer svarede, at han var øverste sled.  Han beordrede til at lade de tyske kvinder være og sætte dem ud i toget.

 

Engelske soldater tog ladegreb

Da Brigade – folkene ikke efterkom ordren tog de engelske soldater ladegreb. De tyske kvinder blev ledsaget ud til toget med deres ejendele. Den danske lokomotivfører blev beordret til at køre til Flensburger Weiche med kvinderne.

 

Problemer med Brix

Andre igen i grænselandet havde store problemer med politimester Brix og Den Sønderjyske Efterretningstjeneste. Det har vi tidligere berettet om her på siden.

 

Hjem til deres hjem

I den forvirring var ægteparret Jensen den 7. maj 1945 på vej hjem fra besøg hos hans forældre i Kiskelund.  På det tidspunkt havde Asmus Jensen haft arbejde hos en bager i Flensborg
og været cyklet til forældrene.

 

Lastbil med fem mænd overfalder dem

På vej til deres hjem er de kommet til Kruså Korsvej. En lastbil med fem personer iført armbind triller pludselig forbi dem. Et par stykker skubber konen væk, og får Asmus Jensen væltet om på ladet.

Myndighederne har aldrig været interesseret i, at få undersøgt, hvilke armbind de fem mennesker havde på.  Ifølge Asmus Jensens kone sker dette på Kruså Korsvej. Konen stod med barnevognen, hvor lille Renate lå. Episoden fandt sted sidst på eftermiddagen.

Det der også forekommer mystisk er, at der findes flere officielle versioner af, hvor han blev arresteret. Således blev det påstået, at han blev snuppet ved grænsen.

 

Sidste arbejdsdag den 3. maj

Vores undersøgelser hos politiet i Flensborg viser, at Asmus Jensen ikke havde været på arbejde i Flensborg siden 3. maj. Denne oplysning interesserede heller ikke det lokale politi i Kruså.

Tre gange til Fårhus – lejren

Konen styrter tilbage til svigerfar. Her regner man med, at Asmus Jensen
er ført til Fårhus – lejren. Han mener, at det er en misforståelse. Man tager derud, men bliver hånlig afvist.  To gange mere tager man ud til lejren. Hustruen og de to svigerforældre tager nu tøj med. Først nu foretager man en undersøgelse. Det viser sig, at man ingen indsat har, der hedder Asmus Jensen.

 

Dræbt af Den Danske Brigade

Redaktør Aksel Olsen, Aabenraa hævder i en bog, at en interneret skulle være blevet dræbt af mandskab fra Den Danske Brigade. Denne Aksel Olsen var redaktør af Jydske Tidende, Aabenraa. Han blev senere nazist og redaktør af bladet Refleksion. Han blev anbragt i Fårhus – lejren men aldrig dømt.

 

Asmus Jensen bliver efterlyst

I en anden bog skrevet af en officer ved Waffen SS, Hans Chr. Jessen med titlen Faarhus 1940 – 1949, Strafflager für Deutsche Minderheit, berettes om en episode i Faarhus – Lejren. Den episode er oversat i bogen Straffelejren af Henrik Skov Kristensen:

• Midt i juni måned 1945 blev der ved appellen i alle barakker spurgt om bager Asmus Jensen, Kiskelund, var i lejren. Hans hustru havde forespurgt, men han var der ikke. Han var blevet anholdt af ”frihedskæmpere”, reservesvenskerne” og blevet proppet ind i en bil, der kørte ad Fårhus til. Det er det sidste de pårørende så til ham.

 

Et lig bliver fundet

Syd for grænsesten nr. 74 – stenen fandtes den 22. juli 1945 et lig begravet i 20 cm jord. Der bliver ringet til politiet. De svarer, at de kommer forbi, når de har tid. Endelig når en patrulje frem.

• Hvordan fandt myndighederne dette gravsted?
• Hvem ringede til politiet?
• Har politiet fået et andet tip?
• Har politiet vidst det i forvejen?
• Hvorfor har politiet ikke efterforsket området tidligere?

 

Frygteligt syn ved grænsestenen

Rygterne vil vide, at en en tysk grænsegendarm med sin hund fandt stedet. Disse rygter er dog ikke nedfældet i nogen som helst rapport. Hans hund snusede sig frem til ofret under almindelig patruljering. Et frygtelig syn åbenbarede sig ved grænsesten 74. Hovedet var skilt kroppen. Der foretoges ligsyn på stedet. En papirsæk var anbragt over liget. Her konstateredes der også at liget var skudt på nærmeste hold af to skud.

Man klippede et ærme af jakken. Man forelagde Asmus far dette ærme,  Han genkendte jakken.

Liget blev anbragt direkte i kisten. Kisten blev anbragt i kapellet.

 

Liglagen var en gødningssæk 

Liget blev bragt til et kapel. Liget er anbragt i to papirsække. Intet på liget indikerede, hvem det var. Selv vielsesringen var fjernet.

Da liget var i stærk opløsning, besluttedes det, at begrave liget næste dag.

I bogen Straffelejren står følgende:

• Man formodede, at han var ført til Fårhuslejren, men da de intet hørte fra ham, lod de forespørge i lejren. Han var der altså ikke. To måneder senere, da Brigaden rejste, blev han fundet med to skud gennem hovedet, nedgravet og udplyndret. Efter gentagende anmodninger fik faderen, Peter Jensen, Kiskelund lov til se sønnens lig. Sønnens lig-lagen var en gammel papirsæk, vistnok gødningssæk.

 

Vi har skudt Asmus Jensen

I forbindelse med vores efterforskning har vi også talt med Den Danske Brigade. Herfra tager man ingen kommentarer til at man har skudt  Asmus Jensen under et flugtforsøg.  I den officielle afhøringsrapport har

• Tre navngivne personer fra Den danske Brigade tilstået, at det var dem, der skød Asmus Jensen.

Ifølge politirapporten siger de:

• Vi har skudt Asmus Jensen

 

Dækker over den rigtige historie

Men forklaringen er ikke korrekt. Man kan så undre sig, at Den Danske Brigade dækker over den reelle historie. Og hvorfor har politiet også gjort det?Det er jo ikke opsigtsvækkende, at Modstandsbevægelsen tog fejl under og efter besættelsen. Officielt likviderede de 409 personer. Af disse var kun 13 pct. det som man kan betegne stikkere. Vi har så fundet nogle flere, der er skudt eller død under mystiske omstændigheder. De står ikke på nogen lister. Men det vender vi tilbage til.

 

Hvorfor lod man liget ligge?

Vi har set og har håndskrevne rapporter fra ligsynet. De er underskrevet af en  vicepolitikommissær. Det var dog ikke en lokal.

Rapporten er svær at læse.  Normalt skulle man aflægge døgnrapport. Det kan så undre, at man ikke har gjort det i dette tilfælde.

• Hvorfor har myndighederne ladet liget ligge, når det skulle være skudt ned under flugtforsøg?
• Hvorfor er der ingen, der har ledt efter liget?
• Hvorfor har man fortiet, at der var tale om direkte likvidering?
• Ligsyns – rapporten beretter om to nakkeskud ved hårgrænsen i en vinkel af 36 grader for oven – i kort afstand.
• Det var slet ikke Feltpolitiet/Den Danske Brigade, der på den måde likviderede folk.

 

Sikret kaliber – størrelse

Kraniet blev taget med til nærmere undersøgelser. Man konstaterede kun indskudshuller i hårkanten på venstre og højre side af nakkehvirvlen.

Det fremgår, at kraniet blev sendt til Retsmedicinsk Institut for at få sikret kaliber –  størrelsen.

Selve håndteringen af ligsyns – rapporten ser i modsætningen til resten af efterforskningen meget professionel ud. Der har både været lokalt – politi samt Rejseholdet
ind over. Håndtegningen er udført af en teknikker fra Kolding.

 

Sommer – mand

Et vidne har underskrevet sig. Han underskrev sig med kommandant. Noget er streget over og senere tilføjet i rapporten. Senere er det tilføjet med blokbogstaver Sommermand.

Måske er det årsag til, at politiet ikke for alvor, efterforskede sagen.

Den 7. maj har vi ikke kunne finde en rapport fra Feltpolitiet.

 

Der cykler ”den skide Sommer – mand” 

Ifølge politiafhøringer skulle en navngiven person fra Den Danske Brigade have stået hos bilmekaniker Hans Petersen, Kruså Autoværksted og set en mandsperson cykle i nordlig retning forbi. To kvinder, der ifølge rapporten skulle have været til stede råber

• Der cykler den skide Sommer – mand

Personen fra Den Danske Brigade, hvis navn er os bekendt, skulle da i det samme have stoppet en engelsk soldat i en personvogn, og bedt ham om at eftersætte den cyklende person.

• Hvem er de to kvinder, og hvorfor blev de ikke afhørt?
• Hvem var den engelske soldat?

 

Havde ikke været hos bageren

Ifølge politiet skulle Asmus Jensens kone den 7. maj have hentet brød hos en bager på Kruså Bageri. Hun skulle ved lejlighed have set en personbil med to mænd. Den ene skulle have været hendes mand.

Men det svarer slet ikke til den forklaring, hun har givet os. Hun kan heller ikke huske, at hun har sagt dette til politiet. Hun havde i hvert fald ikke været ved bageren.

 

Ville angive SS – kammerat

Uden for Asmus Jensens hjem, skulle de have stoppet ham. Derefter var de kørt til Politistationen i Kruså. Her blev han kropsvisiteret. Man har taget hans hat og pung, samt vielsesring og træsko. Ifølge politi – rapporten, havde han lovet at angive en SS – Kammerat. Og det skulle åbenbart ske ved grænsen.

• Asmus Jensen var ikke SS – soldat, så hvem var denne SS – Soldat?
• Hvorfor er dennes færden ikke blevet undersøgt?

 

Hvem var de tre ukendte civilister?

En navngiven person fra Den Danske Brigade, som er os bekendt, nævner i en rapport, at Asmus Jensen blev afhørt af for ham tre ukendte civilister på politistationen. Han nævnede i parentes modstandsfolk

• Hvordan er de kommet på  stationen?
• Hvad lavede de bagefter?
• Hvorfor er de ikke senere blevet afhørt af politiet?
• Var de i virkeligheden medlemmer af Undergrundshæren?

 

Skud på  103 meters afstand

Det er ikke unaturligt, at kropsvisitere. Men hvorfor har man ikke udleveret træsko, da man skulle videre. Man er åbenbart styrtet ud af huset?

• Der manglede både træsko og hat

De var så kørt efter mødestedet, hvor man ventede på den ventende SS – mand. Og ifølge politiet var der nu tre navngivne medlemmer af Den Danske Brigade til stede.  Historien går nu på, at Asmus Jensen pludselig flygtede fra grænsebommen ind i Tyskland.

I rapporten står der anført, at han næsten nåede 160 meter inden der blev skudt – ind i tysk territorium

.

Hvorfor var engelske myndigheder ikke informeret

Ifølge rapporter skyder man ind i Tyskland. Der står præcist i rapporten, at der er skudt fra dansk territorium ind i tysk. Man ventede efterfølgende for at se, om der var engelske eller tyske vagter i området.

• Hvorfor har man ikke informeret de engelske myndigheder?

Det finder vi måske ud af, når vi går ind i engelske registre.

 

Hvorfor lod man ham ligge?

Et medlem af Den Danske Brigade gik ind i tysk territorium for at sikre sig, at han var død.

• Hvorfor lod man ham bare ligge?

 

Ændrer på datoen

På dødsattesten står det, at han er skudt den 9. maj. Andre steder står der anført, at han er anholdt den 7. maj:

• Forsøger man bevidst, at skjule datoen for anholdelsen og efterfølgende nedskydning?

 

Der skal en stor stige til

En del spørgsmål hober sig op. Og det er vel spørgsmål som er relevante i forbindelse med en mordefterforskning:

• Hvordan kan man ramme med to nakkeskud på over 160 meters afstand. Og så  i den vinkel. Det skal der en ret så  stor stige til?
• Hvorfor var politiet ikke interesseret i, hvor han egentlig blev skudt af Den danske Brigade?
• Normalt kunne de engelske soldater ikke udstå den danske Brigade ved grænsen, hvorfor skulle en engelsk officer efterkomme en ordre fra en dansk soldat?

 

De vidste, hvor han boede

Der er i rapporten vedlagt en skitse. Den viser, at der var et pigtrådshegn kort efter grænsebommen. Efter rapporten at dømme skulle Asmus Jensen blevet skudt ud til vejen i stedet for at forcere pigtrådsindhegningen.

• Hvorfor skulle Asmus Jensen søge derud, hvor han vidste, de ville kunne få  ram på ham?
• Hvorfor anholder man ikke bare Asmus Jensen på sin hje- adresse. Man ved, hvor han bor?
• Hvorfor er myndighederne gennem årene så afvisende over for familien?

Ikke lig – røveri

Politiet lader skinne igennem, at det er tale om lig – røveri. Men er der ikke bare tale om et skalkeskjul, så befolkningen lettere kan sluge historien. Man glemmer åbenbart at fortælle, at
han blev kropsvisiteret på politistationen i Kruså. Her havde man frataget nogle personlige ejendele.

 

Vielsesringen

Man taler om en en ring, hvori der skulle have stået navnet på Asmus Jensens kone. Men ifølge Renate, så havde familien ikke råd til at få indgraveret navn i ringene. De havde heller ikke tid. De skulle skynde sig væk fra Hamborg.  Renate har fremvist vielsesringen og den bærer tydelig ikke navnet af Asmus.

 

Erstatning på 200 kr.

Har man taget hans ejendele for at skjule hans identitet? Efter hvad familien oplyser, så havde Krigsministeriet erstattet de 200 kr., der lå i pungen.

 

Betal så  begravelseshjælpen

Den 22. februar 1947 modtog Familien Jensen i Kiskelund et brev fra Sygekassen i Bov med opfordring til snarest at indbetale de sidste fem kroner i begravelseshjælp.

 

Var han i Sommer – korpset?

Politiet har åbenbart afhørt Asmus Jensens mor. Hun har åbenbart sagt, at Asmus Jensen har været medlem af Sommer – korpset i tre måneder. Han skulle selv have meldt sig ud. Afhøringen er dog ikke underskrevet.

Vi har dog ikke kunnet finde ud af, om Asmus Jensen havde været i København. Det skulle så have været i det år, hvor Renate var blevet født. Det virker lidt mystisk. Han skulle have været på Møn og i Vanløse.  Vi har dog ikke fået adgang til Sommer – kartoteket?

 

Undergrundshæren ikke afhørt

Politiet har afhørt grænsegendarmer. Der er afhørt en slagtermester Holger Petersen, Kruså, der havde udtalt, at Sommer – mænd skulle skydes. Og svogeren havde hørt en person, der
hed Asmussen på Kruså Mejeri have sagt til en Niels Nielsen i Fårhus vidste, hvem der dræbte Asmus Jensen.  Afhøring af offentlige personer og familie førte selvsagt ikke til noget. Og som skrevet – ikke et eneste sted har man snakket med Undergrundshæren.

 

Mystisk Gestapo – afhøring

Blandt afhøringsrapporterne dukkede en tysksproget afhøringsrapport op fra Gestapo i Kolding. Den beskæftigede sig med S.J. ‘s udtalelser om Undergrundshæren. Ifølge afhøringsrapporten skulle denne, S.J. have givet udtryk for, at man kunne få 75 kr. for en sabotageaktion.

• Han vidste desuden, hvem der var formand for Undergrundshæren. Han skulle have givet udtryk for dette på Smedeby Kro og Strandhotellet i Kollund under en druktur sammen med en kreaturhandler. Han benægter udtalelserne.

 

Var lappen blevet plantet

En lap papir med blyant findes i samme mappe. På den står, at his Asmus Jensen kommer og siger noget, skal man høre på ham, og lade ham gå.  Dette papir er uden brevhoved og stempel. Det er heller ingen dato eller journal – nr. på denne lap. Alt tyder på, at den er plantet.
En opfordring til Justitsministeren

I mindst to tilfælde stillede bladet Revision spørgsmålstegn ved politiets efterforskning? Det var den 24. december 1945, samt den 21. januar 1946. Bladet blev udgivet af Foreningen af 6. maj. Man stillede berettiget følgende spørgsmål:

• Hvem dræbte Asmus Jensen?
• Hvem plyndrede liget?
• Hvorfor ankom Asmus Jensen aldrig til Fårhus – lejren?

Bladet opfordrede endda justitsminister Himmelstrup til at tage sig af sagen , men intet skete. Tvært i mod så kom bladet Revision i politimester Brix og Den Sønderjyske Efterretningsvæsnets søgelys. Bladet blev skyldt for at være nazistisk.

Det afløste Landsvigernes blad – Sifolauski og eksisterede helt frem til 1972. Deres motto var Sandheden frem for alt.

 

Det var Undergrundshæren

Ret hurtig fandt Kurt og undertegnede frem til, at morderne skulle findes blandt de 23 mand, som Undergrundshæren under læge Lorentzen i Bov opstod af. Det er tale om et hævn – drab eller et stikkerdrab. Vi har selvfølgelig også undersøgt dette forhold. Og her er der masser af historie i vente.

Nogle i lokalområdet ved godt, hvem der førte revolveren. Det ved vi også snart. Asmus Jensen måtte ned på knæ. En egentlig likvidering blev iværksat.

 

Der var en ”episode” 

Der var mange rygter. Således skulle Asmus Jensen have angivet tre personer fra Undergrundshæren. Dette har vi dog ikke kunne få bekræftet i vore undersøgelser. Det der overrasker i denne sag er, at det offentlige Danmark holder en hånd over den lokale modstandsbevægelse. Hvorfor?

Den sidste overlevende fra Undergrundshæren bekræfter, at der har været en episode. I ikke en eneste af de rapporter, som vi har haft adgang til, har man afhørt nogen fra Undergrundshæren.

 

Havde Den Danske Brigade viskelæder med?

Undergrundshæren rummede mange kendte kommunal – politikere. Måske er det derfor, at vigtige papirer tilhørende Asmus Jensen er forsvundet – det vil sige bortskaffet. Meldekortene er også bortskaffet. Anmeldelse af datterens dåb i Bov Kirke
er således også bortskaffet.

• Havde Den Danske Brigade viskelæder med?

Hans tid som lærling i Tinglev har vi da kunnet finde på det kommunale kontor.

 

En barak nedbrændte

Mange vidste som sagt, hvem der skød  Asmus Jensen. Men politiet var åbenbart ikke interesseret i at opklare hændelsen. Forskellige personer på egnen forsøgte at nedgøre rygtedannelser og myter.  En barak nord for Kruså nedbrændte under mystiske omstændigheder. Denne sag skulle have haft tilknytning til sagen. Det var en person, der ikke kunne holde sin mund.

 

Det offentlige svarer aldrig

Vi er i besiddelse af flere breve fra Asmus Jensens svoger. Han skrev flere gange til politimester Bjerre i Gråsten. Det sidste brev var fra 1951. Han fik aldrig noget svar. Ja vi ved at han den 9. maj 1949 skrev både til politimester Bjerre, statsadvokat Kirk, Sønderborg og justitsminister Bush – Jensen.

 

Forkert dato

Asmus Jensens kone tager til København og indlogerer sig på Missionshotellet. Men politiet kan ikke finde hende for at overbringe den triste besked. Man finder hende i Stockholmsgade.
Hun skulle ifølge politiet være rejst til København den 7. maj. Men det er ikke sandt. Hun har overfor os bekræftet, at hun efter den 7. maj har været 2 – 3 gange ved Fårhus
– lejren.

 

Afhøring i Ellund

Ifølge det materiale vi har set, skulle politiet indhente tilladelse til at afhøre familien Boysen i Ellund. De havde forpagtet jorden. Majke Boysen kunne berette om, at såfremt der havde ligget en livløs person, der hvor Den Danske Brigade havde påstået at have skudt Asmus Jensen ned, så ville deres to russiske krigsfanger og en polsk pige havde opdaget det.

Politiet tog også til Handeved for at afhøre den polske pige. Den 30. juli blev hun ifølge politiet afhørt i Troldsee – Lager i Apenraderstrasse. Hun havde dog intet observeret. De to russiske krigsfangere var anbragt i en lejr i Mörvig. Men dem fik politiet ikke talt med. De var rejst videre.  Netop den 7. maj havde den polske pige hentet kreaturer hjem fra marken. Hun havde ikke bemærket noget.

 

Det lugtede ved bænken

I juni måned var Boy Boysen kommet hjem fra krigen. De sad en aften på en bænk lige i nærheden af findestedet. De bemærkede godt nok en kraftig lugt, men hæftede sig ikke videre ved det. De troede, at det var gammelt affald.

 

Brutalt Politi

Senere tog datteren til Frankrig til hendes mor. I 1970erne vendte hun tilbage til bedsteforældrene med to børn. Men natten efter dukkede politiet op, og fjernede brutalt datteren og de to børn. De blev anbragt på et børnehjem i Diernæs ved Haderslev. Samtidig blev datteren og børnenes pas beslaglagt. Selve aktionen blev gennemført af overbetjent H (navnet er redaktionen
bekendt). Familien var stærk chokeret over politiets voldsomme fremfærd.

 

Trussel mod politiet

Denne hændelse blev for meget for et familiemedlem. Han gik til politiadjudanten og truede med at genoprette sagen med nedskydningen af Asmus Jensen, hvis politiet ikke øjeblikkelig gav moderen og børnene fri, samt udleverede passene. Familiemedlemmet truede med at fortælle, hvem der virkelig myrdede Asmus Jensen.

Det havde næste øjeblikkelig virkning. Passene blev udleveret. Og familien fik at vide, at de kunne afhente datteren og de to børn. Det var tydeligt, at man stadig holdt øje med familiens gøren og laden, så mange år efter.
Politimesteren er bange

I 1971 var der en del debat om stikkerdrab i medierne i Sønderjylland. Her kom sagen om bl.a.  Asmus Jensen frem igen. En person fra omkring Toftlund var i et fængsel omkommet af et hjertetilfælde i København. Det var også tidligere sket for Frits Clausen. En journalist havde undret sig.

Politimester Ivar Møller havde den 2. april 1971 skrevet til Justitsministeriet, hvad han skulle foretage sig i den forbindelse over for nysgerrige journalister. Politimestren var bange for at sagen ville lande i Folketinget.

Der blev dog svaret politimesteren, at han bare skulle svare journalister, at sagen vedr. Asmus Jensen var blevet lukket i 1948.

 

Andre mystiske dødsfald

Og i vores efterforskning faldt vi også  over følgende:

• Mordet på  lærerinde Sasse fra Aabenraa, skudt gennem et vindue i Løgumkloster af en lokal håndværker, da Det Tyske Mindretal holdt møde
• To angivelige stikkere skudt på en strand ved Strandrød. De var senere drevet i land ved Kollund Strand, hvor de blev benævnt som ukendte og begravet på Bov kirkegård.
• En angivelig stikker skudt ved grænsen ved Lydersholm.

 

Jeg ved, hvem der dræbte din far

For cirka fem år siden blev Renate ringet op af en mand fra Kollund:

• Jeg ved, hvem der dræbte din far, men jeg vil hellere komme og fortælle dig det.

Men inden han nåede det, døde han.

 

Har konen dækket over sin mand?

Vi har også spurgt en historikker, der for nylig er udkommet med en bog om modstandsbevægelsen i Sønderjylland, om han havde kendskab til Asmus Jensen. Men han antyder, at konen har dækket over hendes mand, eller bevidst husker forkert. Sådan er tanken generelt, når der er tale om Asmus Jensen. Han er nok skyldig. Men hvor er beviserne? Og hvad beretter til de grufulde mord?

 

Hvorfor har de dækket over sgagen?

Hele sagen lugter. Den Danske Brigade gør en stor dyd ud af, at opføre sig korrekt. Men hvorfor har de dækket over denne sag? Og hvorfor var Gråstens politimester så sent som i 1971 nervøs?

• Var Modstandsbevægelsen for hurtig på aftrækkeren?
• Modstandsbevægelsen og Myndighederne betragtede ikke likvideringer som mord – men krigshandlinger.
• Likvideringer sætter dybe spor – også i dette tilfælde. Grundloven forudsætter at domstolene er upartisk. Det har den næppe været i dette tilfælde.
• Var respekten for myndighederne dengang i Padborg området for stor?

 

Asmus betalte med livet – Poul med fire år 

Såfremt Asmus Jensen var Sommer – mand, som vi ikke ved, betalte han med livet. Poul Sommer, som var leder af vagtkorpset – Sommerkorpset, betalte kun med fire år.   Og kære læsere, der kommer også  en anden del af denne historie. Da får vi ordnet de sidste uklarheder.

Kilde: 

• www.dengang.dk – diverse artikler
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

– Hvis du vil vide mere 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Padborg/Kruså/Kollund (63 artikler): 
• Asmus Jensen – opdateret 2020
• En villa i Kollund
• En villa i Kollund – endnu mere
• Mord i Padborg 1- 4
• To skæbner i Kiskelund
• Under Sønderjylland (207 artikler): 
• De Mystiske Mord ved Grænsen 1-2
• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)(362 artikler): 
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Under Grænsen er overskredet (6 artikler): 
• Forord (1)
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Var det et hævnmotiv?
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945 (opdateret september 2021)

Redigeret 17.-10.2021