Modstand – Ny Bog

Forsøg på anmeldelse af Niels Wium Olsen: Modstand. Om dagen fisk til tyskerne – om natten modstandsmand. Ingen glorificeret myte. Man frygtede revolutionære forhold. Vi skal betragte det som almindelig danmarkshistorie. 85 pct. af vælgerne stemte på de gamle partier. Buhl’ s tale nævnt men ikke kongens. Det er usentimental historiefortælling. Truslerne hang bogstaveligtalt i luften. Ikke de store problemer i begyndelsen. Vi moraliserer over fortiden. Sammenfald af danske og tyske interesser. Omkostningerne steg. Uløselige dilemmaer. Relativt fredeligt også efter august 1943. De sidste måneder på randen af kaos. Mogens Fog havde en plan. Werner Best havde tidligt afskrevet de danske nazister. Havde ikketillid til det parlamentariske system. Demokratiet overlevede. Der foregik en magtkamp. De fleste foretrak ikke en revolution.

 

Om dagen fisk til tyskerne – om natten modstandsmand

Omkring 12.000 titler har allerede beskrevet perioden 1900 – 1945. Men alligevel er der store områder, som vi ikke ved noget om. Under krigen skete en stor omfordeling af ressourcerne fra byernes industriarbejdere til bønderne på landet som var med til at brødføde den tyske krigsmaskine.

Spørgsmålet om hvorvidt det var rigtigt at fortsætte landbrugseksporten blev aldrig stillet. Det blev i stedet en diskussion om, hvordan man kunne omstille eksporten fra England til Tyskland. Det gik jo over al forventning, mente danskerne.

En fisker fra Esbjerg kunne sagtens fange fisk til tyskerne om dagen og være aktiv modstandsmand om natten.

 

Ingen glorificeret myte

Atter en gang er der kommet en pragtfuld bog i serien 100 Danmarks – historier. Et væsentligt stykke danmarkshistorie på 100 sider. Formidlingen er uden så mange dikkedarer. Vi får ikke så meget vide om de enkelte grupper eller de enkelte sabotageaktioner. Men dog får vi på fortrinligvis en sammenhæng. Vi bliver efterladt et indtryk, der sætter vores fantasi i gang ”hvad nu hvis”.

Modstandskampen bliver ikke beskrevet sim en glorificeret myte. Her er ingen gennemgang af sabotagehandlinger eller stikkerlikvideringer. Vi går bag om politikken og modstanden.

 

Man frygtede revolutionære forhold

Der var bestemt mænd og kvinder der satte livet på spil i kampen for Danmarks frihed. Modstandskampen bliver ofte fortalt i form af drama. Men egentlig var det et dilemma mellem samarbejdspolitik og aktiv modstand.

Dele af modstandsbevægelsen modarbejdede hinanden. Der var stor forskel på det samfund, man ønskede efter krigen. Der var skam også kræfter, der tilbageholdt våben til den kommunistiske del. Man frygtede at de ville bruge disse til revolutionære formål.

Vi kommer i den lille bog dybt bag om historien og får nuanceret det billede, der har været hovedhistorien siden 1945. Mon ikke den gamle regering satte sit aftryk mere end vi egentlig har regnet med.

 

Vi skal betragte det som almindelig danmarkshistorie

Forfatteren vil gerne have, at vi betragter besættelsestiden som almindelig danmarkshistorie. De fem år fremstår både grumset, rodet og med hele skalaen mellem heltemod og forræderi. Og så mange år efter er der stadig er der nogle, der vil stjæle eller misbruge historien til egne politiske formål.

 

85 pct. af vælgerne stemte på de gamle partier

Tilpasningspolitikken kan man sagtens tage afstand fra, når nu sabotørerne fik os over i de allieredes lejr. Men tilpasningspolitikken kan man ikke bare tage afstand fra med tilbagevirkende kraft. Men egentlig var befolkningen tilfreds.  Også første folketingsvalg efter befrielsen virkede til at befolkningen var tilfreds. 85 pct. af vælgerne stemte på de gamle partier.

Den allerstørste del af familien Danmark foretrak det bedste af to verdener med en glidende overgang mellem dengang Det Tredje Rige som stod som den sikre vinder – og frem til det øjeblik, da alle kunne se, at nazisterne alligevel ikke satte sig på verdensherredømmet.

 

Buhl’ s tale nævnt, men ikke kongens

Niels Wium Olesen forklarer ikke tilpasningspolitikken men giver et skarpt billede af situationen dengang. Bogen er let læst men ikke overfladisk på nogen måde. Den er meget velskrevet.

Buhl’ s tale er nævnt. Man kunne også have nævnt, at Christian den Tiende roste denne tale og selv sagde det samme ved tre lejligheder, inden han i 1947 blev bisat med frihedsarmbindet som det eneste hæderstegn på kistelåget.

 

Usentimental historieskrivning

Bogen er en hæderlig og usentimental historieskrivning og igen en eminent udgivelse i denne serie.

Vi får en god gennemgang om holdninger og baggrunde hos de forskellige parter. Det hele bliver sat sammen i en større sammenhæng. Ja, der bliver også i den grad berettet om myter. På vores side, kan du læse en hel del om modstandsbevægelsen. I slutningen af artiklen kan du finde en liste over artikler, der relaterer til modstandsbevægelsen, som du kan finde her på siden.

Og ikke alle disse artikler er lige positive. Det er selvfølgelig ikke fordi vi generelt har noget imod den danske modstandsbevægelse. Vi mener blot, at de nogle gange gik over stregen især i efterkrigstiden.

 

Truslerne hang bogstaveligtaget i luften

Efter et par timers ulige kampe og 16 dræbte danske soldater valgte regeringen at kapitulere. Danmark var blot trædesten for Tyskland hvis egentlige mål var Norge. Året efter var det meste af Europa i Hitlers hænder.

Hvad var det sket, hvis Stauning havde satset alle styrker ved grænsen. Eller hvis Danmark havde indgået en aftale med tyskerne. Ja det er det så stadig mange der mener, at den aftale er indgået. Rostock – myten lever stadig.

Mange mener, at vi skulle have kæmpet videre, mens andre igen sagde, at det var klogt at indstille kampene. Det er et spørgsmål, der er præget af værdier, holdninger og følelser.

Truslerne hang bogstavelig i luften. Hvis Danmark ikke agerede efter tyskernes ønsker, ville København være blevet sønderbombet. Havde det været det værd for 300 civile tab eller flere?

 

Ikke de store problemer i begyndelsen

Ved besættelsen blev Danmark lovet ”politisk uafhængighed”, hvis regeringen sikrede tysk militær uhindret operation i landet. Danmark blev dermed givet betydelige fordele. Mens der i andre besatte lande blev oprettet tyske forvaltninger og indsat marionetregeringer, styrkedes Danmark af danske myndigheder, ligesom det politiske system fra Folketing til Sogneråd var intakt. Modydelsen var, at man forhindrede enhver modstand mod besættelsesmagten.

I begyndelsen af besættelsen gav det ikke større problemer. Vi følte det uvirkeligt og ydmygende, at landet var blevet besat på kun få timer. Men man var blevet forskånet for hundredvis af tabte menneskeliv og massive ødelæggelser samt den brutale undertrykkelse, de andre besatte lande led under. Konge og politikere sagde beroligende, at det nok skulle gå, hvis danskerne stod sammen og adlød myndighederne. Hverdagen fortsatte på bedste beskub.

 

Vi moraliserer over fortiden

Det er ofte en stærk tilbøjelighed til at moralisere over fortiden – og især besættelsestiden. Det ligger også på sin vis ligefor. Den patriotiske fortælling blev søsat i 1945 med modstandens ideologiske sejr. I de glade majdage i 1945 blev modstanden tilskrevet hele befolkningen.

 

Sammenfald af danske og tyske interesser

Før krige udgjorde landbrugseksporten til Storbritannien fundamentet i økonomien. For den indtjente valuta importerede man råvarer og energi til industrien, som beskæftigede by-arbejderklassen. Tyskland accepterede ikke fødevareeksport til fjenden. Dansk økonomi kom i alvorlig fare for sammenbrud.

Men problemet blev løst bed at tyskerne overtog landbrugseksporten. Til gengæld leverede de råvarer og energi. For hver dansk bonde, der producerede til Tyskland, kunne en, måske to tyske bønder drage til fronten. Besættelsen af Danmark udviklede sig til et sammenfald af danske og tyske interesser.

Målsætningerne var dog meget forskellige. Fra dansk side ønskede man at bevare sin politiske selvstændighed og skåne befolkningen for krigens ulykker. Nazityskland derimod ønskede at underlægge sig hele Europa. Paradokset kan dårligt tænkes større.

 

Omkostningerne steg

De var stort set fred og ro i besættelsens første år. Men så viste det sig, at tyskernes løfter om dansk uafhængighed ikke kunne tages alvorligt. Snart blev der stillet ubehagelige krav.

Omkostningerne steg. 1. juni 1941 stillede Tyskland i forbindelse med angrebet mod Sovjetunionen krav om internering af ledende danske kommunister. Regeringen opfyldte kravet af frygt for, at den ville blive erstattet af en nazistisk. Om det var derfor man fangede mere end krævet, vides ikke.

 

Uløselige dilemmaer

Dermed begik regeringen grundlovsbrud. Som tiden gik, blev regeringens indrømmelser større og set i internationalt lys pinligere. Man kan sige at regeringens handlinger fik et skær af frivillighed over sig. De stod over for næsten uløselige dilemmaer. Alternativet til eftergivenhed forekom endnu værre.

Gennem krigen syntes den danske befolkning dog at støtte den førte politik. Et mindretal gik fra 1942 – 1943 til aktiv modstand. Problemet var bare at hvis de danske myndigheder ikke kunne bevare roen ville besættelsesmagten tage over. Derfor bekæmpede politiet modstandsbevægelsen.  Danskere kom i strid med danskere. Situationen var uholdbar, derfor valgte regeringen den 29. august 1943 at gå af, fordi Hitler forlangte, at regeringen indførte dødsstraf for sabotage.

 

Relativt fredelig – også efter august 1943

Flere involverede sig i modstanden, endnu flere sympatiserede med den. Krigens sidste år rummer talrige eksempler på gidseltagning, terrordrab og deportationer til koncentrationslejre.  I efteråret 1943 kom jødeforfølgelsen. 7.000 jøder blev evakueret til Sverige. 481 blev sendt til tyske lejre. 52 kom ikke hjem igen. I Norge omkom halvdelen af Norges 2.200 jøder.

Selv om der efter august 1943 var sket en betydelig forråelse af situationen, forblev Danmark relativt fredelig. Og Tyskland nød godt af en stigende fødevareeksport.

 

De sidste måneder på randen af kaos

I krigens sidste måneder kørte Danmark dog på pumperne og var på randen af kaos. I byerne var der borgerkrigslignende tilstande i en kamp mellem liv og død mellem danske nazistiske korps og modstandsbevægelsen. Det udbombede Tyskland fik svært ved at levere forsyninger til den danske industri, så arbejdsløsheden steg. Og de mange jernbanesabotager gjorde det umuligt at rejse i landet.

Men danskerne måtte også leve med, at det danske samfund indirekte havde givet økonomisk støtte til Hitlers krig. På den positive side holdt vi et demokratisk samfund så nogenlunde kørende. De demokratiske kompromiser havde dog været pinlige og ydmygende. Modstandsbevægelsen blev set som modbilledet på disse kompromiser. Det blev den frem for de ubehagelige konsekvenser ved tilpasningen – man huskede og hyldede i efterkrigstiden. I den henseende ligner Danmark andre besatte europæiske lande.

 

Mogens Fog havde en plan

Det var primo 1943, hvor den danske modstand endnu var gryende. Det tyske nederlag ved Stalingrad var krigens vendepunkt. Endnu var det langt til befrielsen.

Den tidlige modstand havde sit udspring fra yderfløjene. Det kom fra det illegaliserede DKP og fra højre i kraft af Dansk Samlings protestlinje og partiets forbindelse til SOE. Da modstanden blev taget i anvendelse, satte det regeringen under pres.

Vi møder i bogen Mogens Fog. Han var ”hemmeligt medlem” af DKP. Og han havde en plan om, hvad der skulle ske efter Danmarks befrielse. Hvis magtovertagelsen ikke kunne ske med modstandsbevægelsen og dens våben. Så var strategien at en magtovertagelse skulle ske via en parlamentarisk bred folkefront sammen med socialdemokrater og progressive borgerlige.

Kommunisterne agiterede for deres synspunkter i det skjulte på arbejdspladserne og via primitive illegale blade. De kritiserede arbejdsmarkedsforholdene og arbejdernes reallønstab. De beskyldte Socialdemokratiet og Fagbevægelsen for ansvaret.

 

Werner Best afskrev tidligt de danske nazister

Det hedder sig ofte, at de danske politikker så dansk nazistisk overtagelse som en fare, men egentlig så især Werner Best tidligt, at de danske nazister ikke kunne bruges til noget. Han brugte dem kun som en trussel.

 

Havde ikke tillid til det parlamentariske system

Kommunisterne samarbejde også med Dansk Samling, som jo egentlig i perioder var et protestparti. I pjecer i begyndelsen af besættelsesårene kritiserede de samarbejdspolitikken. Dette medførte også til hæftestraf og bøder til partileder Arne Sørensen og historiker Vilhelm La Cour.

Hverken Dansk Samling eller Kommunisterne havde større tillid til det parlamentariske system. For Kommunisterne spillede loyaliteten over for Sovjetunionen også en rolle. Da sabotagen blev iværksat spredte det kaos hos politikerne.

Fog så hen til en ny tredeling i dit kommende kommunistiske samfund. Her skulle være delvis åndsfrihed med ”ubønhørligt politisk og økonomisk diktatur”. Ved befrielsen regnede DKP i sin eufori over sin rolle i modstandsbevægelsen med støtte af 70 pct. af befolkningen til de kommende initiativer. Man regnede med stor opbakning på arbejdspladserne.

 

Demokratiet overlevede

Et halvt år efter disse overvejelser blev Frihedsrådet dannet. De blev paraplyorganisation for modstandsbevægelsen som efterhånden fik medlemmer fra alle politiske retninger. Frihedsrådet nåede at blive en politisk magtfaktor. Mange opfattede det som en erstatning for den afgående regering. Men egentlig var Frihedsrådet kendetegnende for uenighed.

Uensartetheden i modstandsbevægelsen gik igen på alle niveauer. Hvilken rolle skulle modstandsbevægelsen spille i efterkrigstiden? Ja det var det også uenighed om.

Risikoen for revolutionære tilstande var til stede i Danmark. Men demokratiet overlevede. Befolkningen valgte de samme politikere. Og økonomien havde ikke taget væsentlig skade.

 

Der foregik en magtkamp

I april 1945 fremlagde DKP således sammen med Dansk Samling i Frihedsrådet et videregående forslag om bl.a. nationaliseringer, sociale reformer og et udvidet retsopgør

Dansk Samling var modstandsbevægelsens højre fløj. Her stadfæstede man det såkaldte Ranumkonvent i marts 1945. Her kaldtes til moralsk og national vækkelse i skuffelse over samarbejdspolitikken og de gamle politikkers indledende forsømmelse af modstandsbevægelsen.

Man krævede et retsopgør og videreførelse af modstandsbevægelsens værdier- men dette blev dog ikke helt konkretiseret ligesom hos DKP.

Loyale officerer var gået ind i modstandsbevægelsen. Her sad de på nøgleposter. Også de såkaldte ventegrupper regnede man med ville støtte demokratiet.

Men ingen tvivl om, at der foregik en magtkamp. Socialdemokraterne og de borgerlige var i den grad på vagt over for kommunisterne.

 

De fleste foretrak ikke en revolution

Danmark var ikke som mange andre lande ødelagt. Der var ingen akut krise, og der var fødevare nok. Ingen sultede eller led virkelig nød end i så mange andre lande. De allerfleste modstandsfolk ønskede heller ikke en revolution.

Et kommunistisk kup fandt faktisk sted i Tjekkoslovakiet i 1948 og det skete på omtrent den måde Mogens Fog havde tænkt det på.

Tænk engang – dette var bind nr. 32 i serien fra Aarhus Universitetsforlag. Læs bogen, den kan varmt anbefales

 

Kilde:

• Niels Wium Olsen: Modstand
• historie-online.dk
• kulturarv.dk
• piopio.dk
• bogblogger.dk
• danmarkshistorien.dk
• litteraturhistorien.dk
• fyens.dk

 

Hvis du vil vide mere om Modstand så læs her på www.dengang.dk, der indeholder 1.546 artikler:

• Under besættelsestiden (Før/Nu/Efter) (307 artikler):
• Besættelsestiden på Bispebjerg Hospital
• Frihedskæmperen Lis Mellemgaard 1924-2019
• Modstand og Besættelse på Nørrebro
• Vesterbro under besættelsen 1-2
• Jernbanesabotage
• Da vi fik hjælp fra England
• Frihedsrådet-det kneb med opbakningen
• Har Frihedskæmperen sandhedsmonopol?
• Kæmp for alt hvad du har kært – Chr. Friis
• Modstand 1933 – 1942
• Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
• Rovmordet i Utterslev

 

Under Nørrebro ligger 286 artikler herunder:

• Nørrebro 1945 – to episoder
• Nørrebrogade 156
• Sabotage på Nørrebro
• Likvideret på Nørrebro
• Flere sabotager på Nørrebro

 

Under Tønder ligger 254 artikler, herunder

• Modstand og fodbold i Tønder
• En Frihedskæmper fra Tønder
• Sabotage i Tønder

 

Under Aabenraa ligger 149 artikler, herunder:

• Sabotage i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa

 

• Under Sønderjylland ligger 187 artikler, herunder:
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Modstand og Sabotage i Sønderjylland
• Modstand i Tinglev
• Holger Danske – Afdeling Eigild
• Stikkeren – mord uden samvittighed
• Modstand i Sønderjylland
• En stikker i Sønderjylland
• Modstand i Kolding

 

• Under København ligger 165 artikler, herunder:
• Stikkerdrab

 

• Under Østerbro ligger 86 artikler, herunder:
• Skud i Vordingborggade
• Drama i Vordingborggade (Øresundsgade)
• Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)1942
• Riffelsyndikatet på Østerbro
• Sabotører og stikkere på Østerbro og mange flere