Min Far var fremmedarbejder i Hitlers Tredje Rige

Dette er et forsøg på anmeldelse af en by med denne titel af Hans Dal. Og det er vores fjerde artikel om Tysklandsarbejder. Bevidst gav politikere og historikere et forkert billede af disse arbejdere. Det betød for forfatteren at han blev udsat for omfattende mobberi, både af voksne og børn. Han blev udelukket. Hans far åben og fortalte om sit arbejde. Han fandt en østrigsk kone, der ved hjemkomsten blev smidt ud af forretninger i Fredericia. Stadig den dag i dag oplever forfatteren, at folk oplever Besættelsestidens historie som sort/hvid. Der er ikke plads til nuancer. Et flot stykke arbejde, der igen engang afliver besættelsestidens myter.

 

Omfattende mobning

Man behøver jo ikke at være på den forkerte side, fordi man var Tysklandsarbejder. Det mener forfatteren til denne bog. Han mener, at det er et tabuemne og børn føler skam, når de har været Tysklandsarbejder. Som det vil fremgå af vores tre tidligere artikler om dette emne, så blev langt hovedparten af Tysklandsarbejderne mere eller mindre tvunget til Tyskland med fagbevægelsens accept.

Hans Dal oplevede, at selv viceværten udskammede ham og familien. Både moderen og Hans blev kaldt for ”Nazi-yngel. Den omtalte vicevært lagde en bog om foran ham med et foto af Auschwitz – lejren:

• Det er det din far og mor har været med til

Man talte om Hans far i Fredericia. Og det kunne Hans i den grad mærke. Det var sårende bemærkninger og udelukkelse fra andre drenges leg i efterkrigsårene.

 

De Samvirkende fagforeninger opfordrede til det

Og det rigtigt når forfatteren fortæller, at både regeringen og De Samvirkende Fagforeninger direkte opfordrede til at man tog afsted. Forfatteren bruger udtrykket ”Frivillig tvang”. Selv ville jeg måske have brugt et stærkere udtryk.

 

Politikere bidrog til den dårlige stemning

Fra dansk side var en delegation blevet sendt til Berlin. Her skulle man sikre at Danmark stadig kunne få tilført råstoffer. Og det tog tyskerne sig betaling for.

Ja, de fleste forblev tavse. Men også politikerne bidrog til at danskerne skulle tro, at de helt frivillig tog til Tyskland. Jens Otto Kragh var således med til at fortælle danskerne at de have gjort det af helt frivillig vilje. Og var var det lige han sagde:

• Det var ikke de bedste elementer blandt dem

 

Fritaget for sociale ydelser, fordi de nægtede

Danskerne skulle tro, at Tysklandsarbejder alle var mere eller mindre nazister. Hans Dal’ s far var modsat så mange andre åben over for at fortælle om det. Og der er masser af historier om, at danske arbejdere fik frataget deres sociale ydelser fordi de nægtede at tage til Tyskland.

30 pct. af den danske arbejdsstyrke var arbejdsløs og de sociale ydelser var meget lave.

 

Smidt ud af forretninger i Fredericia

Vi får en interessant historie om at arbejde i Tyskland og Østrig, at blive arresteret af Gestapo – ja og så blive gift med en østriger. Hans månedsløn var 220 Reichsmark.

Men tænk engang, at blive smidt ud af forretninger i Fredericia, fordi Hans Dal’ s mor talte østrigsk. Hans Dal’ s faster og svoger tog afstand fra moderen. Og de ville ikke bære Hans. Man har nærmest indtrykket af, at det er en befrielse for forfatteren at skrive bogen.

 

Ord og handlinger fra voksne, der aldrig bliver glemt

I dag er der mange, der slet ikke har hørt om Tysklandsarbejdere og hvorfor de blev sendt derned. Og dem der så har hørt om dem, tror på den negative fortælling.

Det er bestemt ikke sjovt, at bliver overfuset af en voksen. Ord og handlinger fra voksne som sikkert aldrig bliver glemt. Man kan mærke på forfatteren, at det berører ham dybt.

 

Han kaldte Frihedskæmpere for ”Sidste dages hellige”

Erindringerne fra Hans Dal* s far dukkede først op i farens dødsbo for ti år siden. I tætskrevne a4-hæfer fortælles historien. Og som tidligere nævnt så talte faren og moren åbenlyst om det i Hans’ s barndom.

Hans far kaldte nogle af frihedskæmperne for ”Sidste dages hellige”. Han mente ikke, at de kendte til krigen, som det foregik i Tyskland og Østrig.

I Danmark arbejde massevis også for tyskerne i befæstningsopgaver. Disse var blevet henvist til dette arbejde af de danske myndigheder.

 

Besættelsestids – historien er ikke sort/hvid

Og som Hans Dal udtrykker det, så er det ikke plads til nuancer. For mange er historiefortællingen især om besættelsestiden stadig sort/hvid. Der stadig ikke forståelse for de valg, som Hans’ far og andre tog under krigen.

Nu hjalp det nok heller ikke, at Hans og hans storebror blev sendt ud og lege i østrigske læderbukser.

 

Udrejsepapir fra Østrig

Under krigen lykkedes det for Hans at få udrejsepapirer til Hans’ mor. Hun var blevet gravid. I farens dagbog står det anført, at det undrer moren at man på Jernbanehotellet i Lunderskov kunne få serveret smørrebrød.

 

Far var ikke nazist

Hans Dal har været nødt til at undersøge om hans far var medlem af et nazistparti. Det var han ikke. Det viser sig jo, at der kun var et begrænset antal af dem, der rejste syd på, der var nazister. Men som vi tidligere skrev, så forsøgte man at bilde danskerne ind at alle arbejdere, der søgte syd på, var nazister.

 

Udlængsel og eventyrlyst

Nu ser det ikke ud til at Hans’ far var blevet tvunget til at tage derned, som hovedparten. Han valgte at tage derned, fordi det var arbejde at få. Han havde ingen forpligtelser. Han havde udlængsel og eventyrlyst.

 

Danmarks eksport steg – også efter 1943

Når man først havde skrevet under på en kontrakt, kunne man ikke fortryde. Så hang man på min. et halvt års arbejde. På et tidspunkt bestod arbejdet i at tømme godsvogne med smør, flæsk og oksekød, hvoraf det kom fra Danmark. I frysehuset, hvor han arbejdede, var der minus 30 grader.

I 1940 – 1943 bestod Tysklands indførelse fra Danmark:

• 17,3 pct. af Tysklands indførelse af kød
• 39,3 pct. af smørimporten
• 23,4 pct. af importen af fisk

I en artikel her på siden har vi påvist at Danmarks eksport til Tyskland steg efter 1943.

 

En beskeden julemiddag

Og egentlig ville faren have været til Finland og kæmpe mod kommunisterne. Men inden han fik tilmeldt sig, var krigen over.

I bogen får vi også en beskrivelse af menuen den første juleaften:

• Tre kartofler
• En suppeskefuld Sauerkraut
• Et lille stykke pølse

Ni modstandsfolk fra Fredericia blev henrettet den 19. april i Ryvangen

Den 19. april 1945 blev ni modstandsfolk fra Fredericia henrettet i Ryvangen. Der var en stor antisympati mod tyskere i byen. Måske var det derfor at forfatterens mor blev smidt ud af butikkerne. Man glemte ikke tyskernes regime lige med det samme.

 

Berigelse at få pillet ved myterne

Flot arbejde af forfatteren. Det er et imponerende stykke arbejde. Det er altid en berigelse at få pillet ved myterne omkring besættelsestiden. Her handler det så om Tysklandsarbejdere, der nærmest blev udnævnt som landsforrædere. Vi må håbe, at denne bog vil få stor udbredelse.

Du kan også læse vores tre artikler om Tysklandsarbejdere her på siden.

 

 

 

Kilde:

• Hans Dal: Min far var fremarbejder i Hitlers Tredje Rige (Det Historiske Akademi)
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.809 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/Efter) finder du 367 artikler
• Tysklandsarbejdere var ikke ”de bedste elementer”
• Fagbevægelsens indflydelse på ”Tysklandsarbejdere”
• Tysklandsarbejdere og Dansk Erhvervsliv