Militante Ungdomsorganisationer – dengang

Arbejderbevægelsen var knust i Europa. Det satte sit præg på Venstrefløjen. Man lyttede til Goebbels filosofi. Nazisterne gik frem og blev det største parti i Tyskland. Herhjemme fik de røde et arbejderværn og et ordensværn. KU var midt i en ideologisk nyorientering. I Sønderjylland var der politisk uro. Jens Otto Kragh var med i en organisation hvis motto var ”Aktion – ikke diskussion”. En alarmgruppe blev dannet. KU’ere havde en fin opfattelse af kz-lejre. Den nye konservative formand, Christmas-Møller var overbevist demokrat og antifascist. Det var lige modsat KU’erne. Ny KU-forman var inspireret af europæisk fascisme. Ole Bjørn Kraft mente, at Tyskland med Hitler havde forstået det. Ny KU-formand var parat til statskup. NSU kunne tiltrække ca. 2.000 unge. En del af disse var KU’er. De skilte sig ud af DNSAP. Konservative og Kommunister var imod Uniformsforbud og Urolove

 

Arbejderbevægelsen knust

Vi er tidligere blevet bebrejdet, at vi har sat spørgsmålstegn ved KU (Konservativ Ungdom). Vi stillede spørgsmålet:

 

• Var Konservativ Ungdom Nazister?

 

Vi brugte bl.a. medlemsblade fra KU i vores research. Og som det under artiklen vil kunne ses også en del andre kilder. Herunder konservative kilder

Denne gang skal det også handle om andre ungdomsorganisationer. Tilgangen til sådan en artikel kan godt være politisk farvet, men vi forsøger i denne artikel at være politisk neutral.

I mellemkrigstiden blev arbejderbevægelsen knust og det liberale demokrati blev erstattet af fascistisk diktatur. Som modreaktion opstod der på den europæiske venstrefløj en ny kraftfuld bevægelse, antifascismen.

 

Militante miljøer

Over det meste af Europa rejste socialdemokrater og kommunister sig mod fascismen og oprettede antifascistiske grupper. Således også i Danmark. Fascismen blev mødt med andre argumenter end politiske argumenter. Her var det ofte fysiske argumenter, der talte.

Det var tale om politisk aktivisme såvel som radikalisme. Man opfattede på venstrefløjen fascismen som en alvorlig trussel.

I årene fra 1930 frem til midten af årtiet opstod der i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) nogle militante miljøer, der definerede sig selv som antifascistiske.

 

Et tydeligt præg på venstrefløjen

Inspireret af den politiske udvikling i Europa og politiske strømninger i den internationale arbejderbevægelse satte de sig for at standse fremvæksten af den danske fascisme – ikke gennem politisk oplysningsarbejde og agitation, men gennem fysisk konfrontation.

De antifascistiske miljøer talte aldrig mere end nogle få hundrede aktivister men kom til at sætte tydeligt præg på venstrefløjen og i 1930’ernes politiske kultur.

Den danske venstrefløj i 1930’erne valgte at engagere sig i en ofte voldelig kamp mod højreradikale bevægelser på gader og i forsamlingshuse. Det var med ret så militante aktioner.

Især i hovedstadsområdet gennemførte antifascister en række aktioner i 1930’erne. Hertil kom uniformering og grafiske symboler. Det handlede vel også at bevare arbejderbevægelsens ståsted. I Østrig udviklede det sig til en regulær borgerkrig. I Danmark blev kampen trods alt mindre voldelig.

 

Goebbels filosofi

I Danmark lod man sig inspirere af den politiske udvikling i Weimar-republikken og etableringen her af militante gadebevægelser. Fra 1929 frem til Tysklands besættelse i 1940 havde den socialdemokratiske regering således politisk hegemoni cementeret med Kanslergadeforliget med det liberale parti, Venstre, i 1933 og den efterfølgende socialreform.

Gaden var den vigtigste kampplads i moderne politik. Hvad var det lige Joseph Goebbels sagde i 1934:

 

• Wer die Strassen erobern kann, der erobert damit den Stat

 

Her etablerede nazisterne et højreradikal kampforbund, den nazistiske Sturmabteilung (SA). Og det højre nationale Stahlhelm til en modreaktion fra venstrefløjen. De højreradikale bevægelser blev netop i kraft af deres militante gøren krav på det offentlige rum alvorlige konkurrenter til arbejderbevægelsen, der indtil da havde set gaden som deres.

Derfor dannede socialdemokraterne og kommunisterne i 1924 deres egne militante kamporganisationer, den socialdemokratisk – republikanske Reichsbanner Schwartz – Rot – Gold og kommunisternes Roter Frontkämpferbund (RFB).

 

Nazisterne går frem i Tyskland

I Danmark var det i første omgang den italienske fascisme, der var inspirationskilden til dannelsen af en række små fascistiske organisationer og højreorienterede genrejsebevægelser i sidste halvdel af 1920’erne.

I september 1930 gik NSDAP frem fra 2,6 pct. til 18,3 pct i Tyskland. Samme år blev de første nazistiske bevægelser dannet herhjemme. Men egentlig var det kun Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) der blev stiftet den 16. november 1930 af en lille gruppe fascister under ritmester Cay Lembke, der fik opbakning.

 

Et rødt Arbejderværn

Samme år satte DKU fokus på antifascisme. Allerede i 1929 havde 36 unge københavnere dannet Rødt Arbejderværn (RAV) som den første antifascistiske organisation på den danske venstrefløj. Deres første program lød kort og godt:

 

• Aktiv kamp mod den truende Krigsfare. Mod Overklassens bevæbnede frivillige, nationalistiske og fascistiske Korps! For aktivt Forsvar af Arbejdernes Stat Sovjetunionen!

 

Det første arbejderværn eksisterede blot et års tid, men i december 1930 blev RAV genoprettet sandsynligt af DKU.

 

Mellem 300 og 600 medlemmer

Den højreradikale tilstedeværelse i København var på dette tidlige tidspunkt dog meget begrænset. Den antifascistiske politik og ideen om selvforsvarsgrupper var mere principielle end praktisk.

Arbejderværnet som RAV skiftede navn til i 1931 kom med sine mellem 300 og 600 medlemmer derfor primært til at fungere som demonstrationsværn for den kommunistiske bevægelse, der skulle sikre gennemførslen af demonstrationer og forhindre politiet i at splitte dem.

 

De unge kommunister

Radikaliseringen af det ungkommunistiske miljø omkring DKU og Arbejderværnet skete især under indtryk af den såkaldte ultravenstrepolitik.

I 1931- 32 var der en række voldelige konfrontationer ved socialdemokratiske møder som ungkommunisterne forsøgte at infiltrere. Konflikten kulminerede i forbindelse med folketingsvalget i november 1932, hvor en ung DSU’ er, Verner Nielsen, døde af et kraniebrud efter et slagsmål med DKU’ere i København.

 

Ordensværnet

DSU – København havde allerede i 1928 indført en uniform efter forbillede fra tyske Sozialistische Arbeiter – Jugend (SAJ) bestående af en blå bluse og et rødt tørklæde. Man oprettede også Ordensværnet (OV).

OV trænede kampsport og medlemskab af en sygekasse var et adgangskrav, hvilket understreger, at man var villig til at indgå i fysiske konfrontationer.

 

NSDAP – det største parti i Tyskland

I 1932 blev NSDAP det største parti i Tyskland med 37, 4 pct. af stemmerne. Både DSU – bladet Rød Ungdom og DKU’ernes Unge Garde bragte i sensommeren artikler om den foruroligende politiske udvikling syd for grænsen og om nazisternes angreb på den tyske arbejderbevægelse.

 

Nazisterne blev jaget væk

I maj måned oprettede DNSAP en københavnsk Stormafdeling (SA). Man uddelte løbesedler ved en række socialdemokratiske friluftsmøder. Det førte til gadekonfrontationer mellem SA’ere og venstreorienterede aktivister, der i store grupper jagtede nazisterne væk fra mødepladserne.

 

KU med ideologisk nyorientering

I forbindelse med sensommerens og efterårets rigsdagsvalg meldte også Det Konservative Folkepartis Ungdomsorganisation (KU) ind i kampen om det offentlige rum. På det tidspunkt var de i gang med en ideologisk nyorientering og radikalisering, inspireret af især den italienske fascisme. Hertil knyttede sig en udtalt antimarxisme, antiliberalisme, antiparlamentarisme og ideen om den korporative stat.

Samtidig skete der en aktivisering af KU’ s agitation med uniformering, brug af heil-hilsen og oprettelsen af Stormtropperne (ST) i efteråret 1932, der blev fastholdt langt op i 1930’erne.

 

Et uniformeret korps

I 1933 dannede KU et uniformeret korps som med deres olivengrønne uniformer, ridestøvler og skrårem og ikke mindst navnet stormtropperne gav mindelser til italienske sortskjorter.

På Gentofte kirkeplads var der samlet 500 personer i ens uniformer. General Hollbøl kunne med stolthed se ud over sine 7 kolonner konservative stormtropper.  Fra sommeren samme år afholdt KU også særlige sommerlejre med politisk skoling, marchøvelser og eksercits.

Den nye højreradikale profil hos KU førte til voldelige konfrontationer bl.a. ved to vælgermøder i august, hvor DSU og sandsynligvis også DKU forstyrrede møderne.

Sammen med sommerens konfrontationer med nazismen førte det til fire års militante mobilisering mod fascismen.

 

Politisk uro i Sønderjylland

I Sønderjylland var der meget politisk uro. Det Tyske Mindretals organisationer blev efterhånden alle sammen nazistiske. Og de fleste af de unge medlemmer blev nærmest tvunget ind i en nazistisk organisation under NSDAP – N.

Ikke langt fra NSDAP – N’s leder Jørgen Møller boede Frits Clausen, som var leder af DNSAP. Omkring dennes bopæl i Bovrup syd for Aabenraa stod han stærkt. Vi har tidligere her på siden skildret sammenstød i Tønder og Haderslev, men der var en masse andre konfrontationer i det sønderjyske.

Der var dog store forskelle i den politik som DNSAP og NSDAP-N førte. KU havde ikke meget til overs for DNSAP, som de mente var en kopi af det tyske naziparti. Men der var masser af politik i det tyske nazistparti som de unge konservative sympatiserede med.

 

Aktion – ikke diskussion

Socialdemokratiet kunne ikke uden videre gå i alliance med kommunisterne. Den økonomiske krisepolitik i 1930’erne indebar en neutralitetspolitik over for det nazistiske Tyskland, der var en af Danmarks vigtigste eksportmarkeder.

I DSU var kampen mod fascismen blevet opprioriteret i løbet af sommeren 1933. Den var koblet til et udvidet forsvar for demokratiet.

Der var dele af den socialdemokratiske ungdomsbevægelse i København, der mente at man skulle gå mere radikalt til værks. Blandt dem var en gruppe unge socialdemokratiske akademikere. Herunder var en ung Jens Otto Krag. Man skulle bl.a. føre psykologisk propaganda. Man havde et kampråb der hed ”Freiheit” Og så havde man en hilsen, den strakte knytnævehånd. I efteråret dannede gruppen den selvbestaltede ”Socialdemokratisk Propagandaforening (SPF) og parallelorganisationen Aktiv-Socialistisk Fornt (ASF).

Sidstnævnte havde mottoet:

 

• Aktion – ikke Diskussion

 

Man ville lave en revolutionær enhedsfront mellem socialdemokrater og kommunister.

 

Slagsmål

Netop i 1933 mobiliserede KU kraftigt på gaden. Samtidig markerede en udbrydergruppe fra DNSAP, Wilfred Petersens Nationalistiske Parti (NSP) sig.

Ved Langelands Plads den 3. september 1933 kom der til mange slagsmål mellem de forskellige grupper.

 

DSU tvunget til at nedlægge Ordensværnet

I maj 1934 lancerede Socialdemokratiet et nyt partiprogram ”Danmark for Folket”. Dette førte en række lovgivningsmæssige tiltag med sig bl.a. uniformsforbuddet og urolovene. I disse passede Ordensværnet og DSU’ ernes deltagelse i fysiske konfrontationer med politiske modstanderorganisationer dårligt ind.

Hårdt presset måtte DSU-København i september 1934 nedlægge Ordensværnet.

 

Alarmgruppen

Omkring 25 Ordensværn -folk meldte sig i protest ud af DSU og begyndte i oktober at udgive bladet ”Alarm” I første nummer af dette blad hed det sig:

 

• Ogssa herhjemme er den praktiske Enhedsfront nødvendig, hvis vi skal kunde standse de forskellige konservative fascistiske og nazibefængte Organisationer i deres stærkt voldsbetonede Fremfærden.

 

”Alarmgruppen” nåede op på 100 – 150 medlemmer. Denne blev efterhånden opdelt i tre dele. En af disse grupper var Antifascistisk Kampforbund, hvor kommunisterne havde stor indflydelse.

Antallet af konfrontationer med nazister og KU kulminerede i 1935. I Storkøbenhavn var det ca. 51 aktioner. Det var mere end en fordobling fra 1934. Vi har tidligere omtalt det store slag på Blågårds Plads

 

På jagt efter højtalervogne

KU’s gradvise opgør med de højreradikale tendenser fra netop 1936 og frem er uden tvivl en vigtig del af forklaringen på KU’s langt mindre offensive rolle politisk og på gadeplan. Men også på det punkt er der forskellige opfattelser i litteraturen.

Nazisterne havde i København længe været presset i defensiven og samtidig kan man pege på DSU’s og DKU ’s distancering fra de mulige militante bevægelser.

Fra 1935 begyndte DKU at indføre højtalerbiler. Men disse blev jagtet af hundredvis af aktivister på cykel overalt i København.

En række DKU’ ere og Alarmfolk dukkede op ved et DNSAP-møde i Søborg, hvor de erobrede talerstolen og omdannede det til et antifascistisk møde.

 

En berømt/berygtet KU – sang

Der har været meget tale om en berygtet KU – sang med sine strofer om stormtropper og døde socialister. Men nu er det sådan at mange af de vers der i den berygtede sang var ikke nogen som man kendte i 1930’erne. De er først kommet til meget senere.

Nu skal man nok ikke lægge så meget i disse kampsange. Det er vel en pedant til fodboldsange og den slags.

 

Godt indtryk af KZ – lejre

Den ene part i historien om KU fortæller at det var John Christmas Møller, der fik ændret holdningen i Konservativ Ungdom markant. Foreningen fik en ny ledelse og alle totalitære tendenser blev fjernet. Nu blev nazismen og kommunismen hovedfjenden. Og det er vel også rigtigt at folkene i Konservativ Ungdom blev nogle af de mest aktive i modstandsbevægelsen. Men der er også en anden forklaring.

I december 1933 var to konservative studenterpolitikere Niels Erik Wilhelmsen og Poul Hjermind inviteret til Tyskland. I Studium skrev de om deres fælles oplevelser. De afviste alle beskyldninger om mishandling og undertrykkelse samt forfølgelse. De mente at Hitler havde reddet den europæiske kultur fra ”den moderne asiatiske fare”.

De to havde også besøgt en koncentrationslejr. Det var en positiv oplevelse. Overalt var der orden, gennemført punktlighed og fuldt ud hygiejniske forhold:

 

• Mishandlinger så vi da også. Det skete nu og da at de lidt mere trodsige kunne hente nogle knubs men hvad gør det?

 

Der var mange af de nazistiske ideer, der kunne bruges.

 

Christmas Møller – overbevist demokrat og antifascist

KU var tilknyttet et parti, hvis formand Christmas Møller var overbevist demokrat og antifascist. Den filosofi gik de unge KU’ er ikke ind for. Det var muligvis på grund af hans politiske evner, at KU ikke udviklede sig til et selvstændigt højreradikalt parti lige som i Sverige.

 

Ny KU – formand inspireret af europæisk fascisme

Det var Jack Vestergård, der var blevet formand for KU i 1932. Han var stærk inspireret af den europæiske fascisme. I 1935 havde KU hele 30.000 medlemmer. De hentede også inspiration fra Estrups anti-parlamentariske styre.

De unge havde et ønske om en ny stærk autoritativ statsmagt. De nærede indædt modvilje mod parlamentarismen og Folketinget, som efter deres mening ikke repræsenterede helhedens interesser. Egentlig førerdyrkelse finder man dog ikke hos KU.

I en række medlemsblade fra KU som vi har set, er der talrige positive artikler om udviklingen i Italien og Tyskland. Den indenrigske udvikling i Tyskland blev opfattet med sympati.

 

Ole Bjørn Kraft: Tyskland under Hitler har forstået det

I KU’ s sommerhefte fra 1936 skrev den senere minister Ole Bjørn Kraft:

 

• Hårdt arbejde under sunde forhold skaber dygtige statsborgere. Det tredje rige, Tyskland under Hitler, har forstået det og udfører lærerreglen i praksis.

 

Ingen ny politisk kurs

Det var også i 1936 at Axel Møller blev valgt som ny formand. Han indledte en moderation af KU selv om valget nu ikke var udtryk for det radikale kursskifte, som man har hævdet efter 1945.

I samtidens KU blev det kun opfattet som et personskifte, ikke som en ny politisk kurs.

 

Medlemstallet falder markant

Mens Axel Møller var formand, støttede KU’ s kampblad i oktober 1936 f.eks. Francos oprør mod den folkevalgte regering og erklærede med hjemlig adresse:

 

• I den magtkamp, der i den kommende tid kommer i Danmark, råber vi en klar advarsel – for os er det kun et feltråb – knus folkefronten slut op om KU.

 

Under Axel Møllers ledelse begyndte medlemstallet at falde markant og mærkbart. Utilfredsheden voksede. I 1938 resulterede uenigheder om forfatningsspørgsmålet i at dele af strammerne startede et åbent oprør i KU.

 

Ny KU-formand var parat til statskup

Bag det lurede truslen om et brud med moderpartiet og KU’ s omdannelse til en selvstændig højreradikal organisation. Det lykkedes dog for Aksel Møller at vinde kampen og fastholde tilknytningen til moderpartiet på et landsmøde i Kolding i 1938. Det blev enden på KU’ s storhedstid som militant højre-bevægelse.

Det var dog ikke nødvendigvis udtryk for KU’s ubetingede tilslutning til det parlamentariske demokrati. Åge Trommer har peget på at det kun var ved i ”meget væsentligt omfang” at bibeholde ideologien fra de tidligere 30’ere og indsætte den yderligtgående Leo Dane som ny KU – formand, at det lykkedes for Aksel Møller at splitte oppositionen og slå oprøret ned.

Poul Møller karakteriserede ligefrem Leo Dane i sine erindringer som en af dem der ikke ville vige tilbage for et statskup, hvis han fandt det nødvendigt.

 

40 pct. af NSU’erne havde været KU’er

To år efter blev Danmark som bekendt besat. Mange KU’er gik som skrevet til modstand mod besættelsesmagten. Andre af 30’ernes KU’er valgte i samme periode at samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt.

Niels Erik Wilhelmsen var f.eks. en central aktør i Østrum-udvalget. Andre af 30’ernes KU’ere meldte sig til Frikorps Danmark. Hvor mange, der gjorde hvad, har vi ikke noget tal på.

Man siger, at 40 pct. af medlemmerne i NSU (National Socialistisk Ungdom) havde været medlem af KU. En hel KU – trop i hovedstaden havde tilmeldt sig NSU. De havde deres helt egen uniform. Man skulle bruge brun skjorte, brune korte benklæder. Og så skulle man have et hvidt hagekors i et rødt cirkelfelt på venstre overarm.

I 1940 indførte Schalburg en sort uniform. Uniformsjakken var også sort. Der var sort livrem og skrårem.

 

Tyskerne satsede på ”Germansk Ungdom”

Den 15. september 1943 blev NSU adskilt fra DNSAP. Man var utilfreds med Frits Clausen. Men det passede nu SS udmærket. Man satsede meget på at lave en ”Germansk Ungdom”. Men det blev aldrig til noget.

På et tidspunkt mente Werner Best at NSU skulle være en del af Schalburgkorpset. Men det mente Frits Clausen absolut ikke. Han var bange for at SS fuldstændig ville overtage både DNSAP og NSU. Frygten var vel ikke helt ubegrundet.

Hele 402 NSU’er meldte sig til krigstjeneste. De mest berømte af disse var de såkaldte ”Bloddrenge”. De ville gå i døden for Schalburg. Og igen var en af de mest berømte eller snarere berygtede af disse Ib Gerner Ibsen, som var leder af den såkaldte Schøiler – bande. Ældre NSU’ere tilsluttede sig Schalburg-korpset og HIPO.

 

Mellem 1.500 – 2.000 NSU’er

Der var forskellige gradstegn hos NSU:

 

• Hirdefører, Storhirdefører, Stammefører, Bannerfører og Storebannerfører.

Hver anden weekend skulle man deltage i weekendarrangementer. I 1940 var der trods alt mellem 1.500 og 2.000 medlemmer i NSU.

 

De andre ungdomsorganisationer

I de andre organisationer dengang var der:

 

• Konservativ Ungdom (KU) 12.600 medlemmer
• DSU 23.000 medlemmer
• Venstres Ungdom (VU) 53.000 medlemmer
• Radikal ungdom 5.000 – 6.000 medlemmer
• Kommunistisk Ungdom 2.000 medlemmer

 

Uniformsforbud

Som allerede skrevet indførte Danmark uniformsforbud i 1933. Det blev dog ikke rigtig overholdt af nogen af parterne. De nordiske lande vedtog et nationalt uniformsforbud og målet var at begrænse tendensen til uniformerede politiske bevægelser.

Ja på et tidspunkt havde kommunisterne også uniformer. Det bestod af en lang frakke efter bolsjevikisk mønster. I en overskrift fra Politiken den 11. april 1933:

 

• Uniformerings – Sygen griber om sig – De Konservative ”Stormtropper” er nu blevet ”iklædt” Uniform.

 

Debatten Om uniformeringsforbud delte sig i to lejre. Regeringspartierne, Socialdemokraterne og Det radikale venstre – tilsluttede sig sammen med Venstre om et uniformsforbud, hvorimod Det Konservative Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti stemte imod lovforslaget.

Man mente at uniformen optrappede den politiske uro, der særlig var udtalt i grænseegnen. Der var flere hentydninger til KU’ s antræk, der hentede inspiration fra fascistiske og nazistiske korps.

 

Kommunister og Konservative imod

Overordnet set blev uniformerne opfattet som et omsiggribende fænomen, der som epidemi smittede den danske ungdom fra syd. Derfor blev uniformsforbuddet betragtet som en forebyggende foranstaltning, der i tide skulle forhindre, at brug af antidemokratiske metoder vandt fodfæste i Danmark.

Kommunisterne mente, at lovforslaget havde til hensigt at strække den revolutionære arbejderklasse. Samtidig forsvarede de brugen af udenomsparlamentariske midler i kampen mod fascismen.

Til forskel herfra betvivlede De Konservative, at ungdommens uniformer fremprovokerede samtidens politiske uro. Partiets formand, John Christmas Møller fremførte til gengæld den personlige frihed til at give sin politiske mening til kende. Internt i Det Konservative Folkeparti var der ganske vist større uenighed om lovforslaget. Partiet fastholdt sin modstand også da loven blev genforhandlet i 1934.

 

De var også imod uro-lovene

Urolovene trådte i kraft i april 1934. De bestod af ”Lov om Handel samt Tilvirkning og Besiddelse af Vaaben” og Lov om Sammenslutninger m.m.

Det danske demokratiske styre var villige til at bruge statens magtmidler for at imødegå antidemokratiske bestræbelser.

Også disse loves fremsættelse skabte voldsom debat i Rigsdagen s to kamre, Folketinget og Landstinget. Også denne gang var Kommunisterne og De Konservative imod.

 

 

Kilde:

• Charlie Krautwald: Kampklar – Venstrefløjen og den militante Antifascisme i Danmark 1930 – 39
• danmarkshistorien.dk
• Henrik Koch: Demokrati – slå til
• John T. Lauridsen: Føreren har ordet
• Marlene Djursaa: DNSAP danske nazister 1930 – 45 bd. 1
• Erik Jensen: Mellem demokrati og fascisme
• Birgitte Herreborg Thomsen, Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland 1933
• Arbejderhistorie (div. Udgaver)
• John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930 – 45
• Hartvig Frisch: Pest over Europa
• Oluf Bertolt m.m. En bygning, vi rejser bd. 2
• Peter Birklund: De Loyale De loyale oprører
• Ole Bjørn Kraft: Fascisme – Historie, Lære, Lov
• Ole Bjørn Kraft: Demokrati og Diktatur
• Axel Møller: Konservativ Ungdom – Om Ungdomsbevægelsen, mål, midler og mænd.
• Mellem Hagekors og Dannebrog
• piopio.dk
• dengang.dk – div. Artikler
• kristeligt-dagblad.dk
• aarsskriftet-critique.dk
• information.dk

 

• Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.644 artikler

 

• Under Besættelsestiden (Før/Under/efter) (330 artikler) finder du:
• Fordrejer Socialdemokratiet historien?
• Gerningsmænd eller ofre?
• Nazistisk ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Kommunisterne i Horserød
• Frits Clausen og danskheden
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• F. von Schalburg – Hvem var han?
• Frits som sprællemand med trillebør
• Bloddrenge og unge nazister
• Da Frits Clausen kom til middag
• Kunne man stole på Centralkartoteket?
• Bovrup – kartoteket
• Frits Clausen – den tredje historie
• At handle med ondskaben
• Kryssing og Frikorps Danmark

 

• Under Sønderjylland (190 artikler) finder du:
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
• Mindretal i brændpunkt
• Det tyske Mindretal
• Sønderjylland under pres – syd fra

 

• Under Historier fra Tønder (269 artikler) finder du:
• Da Hagekorset blev hejst i Tønder
• Nazister i Tønder
• De dødsdømte i Tønder

 

• Under Historier fra Københavnsområdet (178 artikler) finder du:
• Politik under besættelsen
• Samarbejde med besættelsesmagten
• De danske nazister

 

• Under Historier fra Nørrebro (291 artikler) finder du:
• Slaget på Blågårds Plads 1935

 

• Under Historier fra Aabenraa (155 artikler) finder du:
• Frits, Nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa