Sønderjysk Kommando vakte begejstring hos de dansksindede. Men ikke hos de tysksindede. De tyske jernbanearbejdere forsøgte at drille tropperne. Troperne blev flyttet nærmere til byen. Men det var langt fra luksus. Barakkerne var for kolde om vinteren og for varme om sommeren. Men man fik Danmarks mest moderne rytterstald. Ryttervej og Svinget indeholder stadig minder.

 

Engelske tropper indkvarteret

Den 10. januar 1920 forlod de tyske tropper endelig afstemningszonerne. Den 14. januar begyndte de engelske og franske tropper at rykke ind. På Statsseminariet blev de engelske tropper indkvarteret. Den 5. maj 1920 kunne danske tropper omsider rykke ind i Sønderjylland. Det var Sønderjysk Kommando. Allerede i april var de blevet indkaldt og opdelt i to bataljoner. Første bataljon skulle opholde sig i Sønderborg. Mens Anden bataljon blev fordelt mellem Haderslev, Tønder og Aabenraa.

 

Fædrelandssange udenad

Tønder fik tildelt Første og Fjerde Kompagni, Tredje og Fjerde Dragonregiment, samt en Rekylgeværafdeling. Soldaterne havde fået strenge anvisninger  på at udvise god opførsel. De skulle optræde værdigt for at gøre det bedst mulige indtryk på sønderjyderne. Også over for det tyske mindretal skulle de vise en særlig agtpågivenhed, selv om disse kunne tænkes at optræde modvilligt.

De skulle også fremme danskheden ved at udnytte musikkorpsene maksimalt og lære fædrelandssangene udenad. De skulle kende Sønderjyllands specielle historie og besøge mindestederne. Endelig skulle de blande sig med sønderjyderne og deltage i foreningslivet.

 

Drillerier fra tyske jernbanefolk

Allerede ved grænseovergangen syd for Ribe løb man ind i de første problemer. Her ville den tyske lokomotivfører spænde trainvognene fra lokomotivet. Men da han blev truet med en pistol kom han på andre tanker. Ved den første sønderjyske station Vester Vedsted stod mange danskere og vinkede med Dannebrogsflag.

Toget nåede efterhånden Tønder, og de store Zeppelin – haller nord for byen gjorde et stort indtryk på soldaterne.  Ved Marskbanegården stod de dansksindede tøndringer i hundredvis og viftede med Dannebrogsflag. De tyske jernbanefolk drillede tropperne ved at rangere dem over til kreaturstaldene.

Dette tog soldaterne dog helt rolig. Men nu begyndte jernbanefolkene at rangere meget voldsomt med vognene. Det gik 20 minutter før soldaterne havde taget opstilling. Greve O.D. Schack
bød tropperne velkommen til Tønder. Der blev udråbt et hurra, hvorefter tropperne gik i optog gennem byen.

 

Stationsforstanderen truet

Forrest gik et orkester, hvorefter de danske soldater fulgte. Derefter fulgte de engelske soldater og til sidst danske krigsveteraner fra hele vester-egnen. Tropperne marcherede ud til barakbyen på Zeppelinbasen. Her blev de midlertidig indkvarterede.  Dagen efter tog man afsked med de engelske soldater. Om aftenen deltog de danske soldater i et arrangement på  Tonhalle med specielt inviterede gæster.

Nu var det ikke de bedste forhold, soldaterne blev budt. Barakkerne var i en sørgelig forfatning. I de følgende dage kom der en masse heste og andet materiel til tropperne. Man det
kneb for den tyske stationsforstander at samarbejde med soldaterne. Men da man truede med selv at overtage kommandoen af stationen blev han mere samarbejdsvillig. For en sikkerheds skyld sendte man patruljer ind til banegården for at tjekke om alt gik rigtig til. De tyske jernbanefolk blev mere samarbejdsvillig efter at de havde fået madpakker af tropperne.

Først efter den 17. juni 1920 blev de tyske jernbanefolk udskiftet med danske.  Der fulgte en masse velkomstfester for soldaterne i Møgeltønder, Visby, Bredebro, Skærbæk, Løgumkloster
og Bylderup.

 

Dragonernes heste opstaldet alle steder

Den 8. maj blev tropperne suppleret med en rytterstyrke fra Jydske Dragonregiment, Fra Øst-banegården red rytterne gennem byen til Statsseminariet, hvor de blev indkvarteret. Hestene blev indtil videre opstillet rundt omkring på gæstgivergårdene i byen. Det skete på Tønder bys regning. Ifølge den danske indkvarteringslov var værtsbyen forpligtet til at skaffe plads til forsvarets rytterheste. Rytterstyrken skulle bistå grænsegendarmerne i bevogtningen af grænsen.

Dragonerne var et meget festligt indslag i byens liv. De spredte glæde og stolthed i de danske kredse. I årene fremover deltog de i forskellige ride-stævner, væddeløb og ringridninger.

 

Stor velkomstfest

Den 27. juni 1920 indbød Anden bataljon til en stor velkomstfest på Zeppelin – basen. Der kom op mod 5.000 gæster. Først var der aktiviteter på  Eksercerpladsen i form af fodbold, folkedans, ride-opvisning og militærmusik fra to orkestrer. Derefter var der et aften-arrangement i flyhangaren . Denne flyhangar Toska var en meget populær turistattraktion. Desværre blev den nedrevet i 1923.

Da Kong Christian den Tiende besøgte byen den 12. juli fastslog han over for det tyske flertal i byen, at han ikke ville fordrive ondt med ondt, men gå forsoningens vej.

 

Ny Baraklejr

Soldaterne liv i barakkerne var ikke særlig festligt. Der manglede både lys og vand. Krigsministeriet påtænkte at opføre en ny baraklejr på stedet. Men det var bystyret og handelslivet stærkt imod.  Men det var svært at finde et sted, der ikke blev oversvømmet om vinteren. Først påtænkte man at etablere lejren syd for byen på byens markedsplads.

Dette blev dog opgivet. Så blev man enige om, at placere lejren ved telegrafstationen, som lå på et nogenlunde tørt sted. Stedet tilhørte i forvejen garnisonen. En del nabogrunde blev også købt. Samtidig blev der indgået en kontrakt med Tønder by med opførslen af hestestald til rytterstyrken.  I løbet af efteråret 1920 blev de fleste af barakkerne fra Zeppelin – basen
flyttet til den nye grund. Den lå, hvor det nuværende Svinget og Ryttervej i dag ligger.

Lejren skulle kun være midlertidig. Men det gik 16 år inden den nye kaserne stod færdig.  Barakkerne blev opstillet i kamform med barakkerne placeret parallelt. De var alle forbundet med en forbindelsesgang mod nord.

Rytterne havde en barak og de to kompagnier havde hver to barakker. Kostforplejningen blev indrettet i telegrafstationen. Her blev der lavet mad i store jernkedler, op-fyret af kul eller koks. En barak rummede spisestuer. Her var der plads til 200 mand, der alle sad ved 12 – mands borde.

En anden barak rummede infirmeriet, og så var der bolig for befalingsmænd. Endelig var der en kontorbarak, der også fungerede som bataljons-barak for chefen.   Hele barakbyen var omgivet af et tre meter højt hegn. Fra indgangen mod øst til Ribelandevej blev den nye vej Dragonvej anlagt. Leos Allé  blev forlænget til ligeledes nyanlagte Nygade.

Ved lejrens indgang lå lejrens ammunitionsdepot, og inde i lejren et materieldepot. Øst for baraklejren anlagdes den såkaldte Lille Eksercerplads. Store Eksercerplads fandtes ude ved flyhangaren på Zeppelin – basen.

 

Ørkenfortet

Barakkerne var alle af træ. De var hvidkalkede og havde tjæret pap-tag. I begyndelsen var de udmærkede, men de krævede hele tiden reparationer. Om vinteren var de altid iskolde, vinduerne var utætte. Frost i vandinstallationerne var der også. Om sommeren sugede det tjærede tag varmen til sig. I soldaterkredse fik lejren snart  øgenavnet Ørkenfortet eller Fremmedlegionen.

Den største bygning var den nye hestestald opført i kalkesten. Den var dog først færdig i 1922. Endelig var den omtumlede tilværelse forbi for rytterne. De havde først opholdt sig på Tønder Statsseminarium og siden på Tønder Amts Landbrugsskole. Men ritmesteren blev glad for det nye domicil. Han kaldte ryttergården for den mest moderne i Danmark.

Soldaterne var glade for at komme tættere på byen. Byens handlende håbede også på større omsætning. Men man var ikke helt stolt over baraklejren. En rigtig kaserne havde været bedre.

 

Zeppelin – basen

Zeppelin – basen vedblev med at være militært område. I gasværkets depotbygning holdt staben til. På førstesalen boede den vellidte tyske gasmester Rôder. Han var blevet pedel for garnisonen. Desuden passede han gasværket. Ja han fik endda to medarbejdere.

Dette værk var i fineste orden. Her lå også et vandværk, et el – værk, en udluftningshal og en tørrehal. Dertil kom depotbygninger med skinner og ramper. Nu kunne Tønder by ikke bare overtage det. Ifølge Versaillestraktaten at ejendomsretten tilfaldt de allierede. Og de besluttede at det hele skulle rives ned, også de forholdsvis nye installationer.

I februar 1922 overtog staten Zeppelin – basen. De havde forpligtet sig til at rive det hele ned. Nedrivningen var afsluttet i 1923. Alle betonfundamenter blev brugt som vejfyld de kommende år. Nogle af bygningerne i det nordøstligste hjørne af Zeppelin – basens gasværk blev overdraget til Tønder Amts Vejvæsen. Disse overgik i 1971 til Sønderjyllands Amt. I 1981 indgik bygningerne igen til staten.   I lang tid lignede stedet en ruinby.

 

Sønderjysk Kommando opløses

Sønderjysk Kommando følte sig godt tilpas i Tønder. Men den nye hærordning fra 1922 nedlagde kommandoet med virkning fra 1. november 1923. Bataljonen blev lagt under Syvende regiment. Heldigvis for Tønder blev det besluttet at byen fremover sammen med Sønderborg og Haderslev permanent skulle være garnisonsbyer i Sønderjylland.

Den 1. november 1923 fik baraklejren i Tønder ny bemanding. Ind rykkede nu Anden Bataljon, en infanteribataljon under 7. regiment og 1. Jydske Division. Anden Bataljons historie kan føres tilbage til 1657. Og den historie fortæller vi i en anden artikel.

Ved Anden Bataljons indflytning i Tønder blev det ikke ændret ved rytterstyrken eller musikkorpset fra Jydske Dragonregiment. Begge enheder forblev i Tønder

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler – heraf 283 artikler fra Tønder
• Bataljonen fra Tønder
• Zeppeliner i Tønder
• Flygtninge i Tønder

Redigeret 7-11-2023