Mere om Urnehoved (2)
Syd for Aabenraa går vi igen engang på jagt efter Urnehoved Tingsted. Syv forskellige steder er blevet udpeget. I tidens løb er der blevet opfundet stier og veje for at dokumentere stedet. Men her på redaktionen mener vi, at have fundet stedet. Men mon ikke mange er uenige med os. Vi passerer os et andet mystisk fænomen, Olgerdiget. Hvad blev det brugt til? Var det en egentlig grænse, eller blot et forsvarsværk?
Hvor lå Urnehoved Tingsted
Hvor lå det, Urnehoved Tingsted? Ja alle har en mening om dette. Gisningerne har næsten nået højder som Atlatis – myten.
Jo, vi har sandelig være her før. Denne artikel kan betragtes som anden del. Og hvorfor nu det? For det første, er det et spændende historisk sted, og for det andet, så har vi fundet noget i vore arkiver.
Urnehoved er et bakkedrag
Egentlig er Urnehoved et bakkedrag som er 2 km bredt og ca. 4 km langt. Cirka i midten i retning øst – vest går skellet mellem Bolderslev og Uge. Det er samtidig skellet mellem Rise og Lundtoft herred. Sydskråningen ligger på Uge Mark. Og nordskråningen ligger på Bolderslev mark.
For de ikke stedkendte, så kan vi fortælle, at vi befinder os syd for Aabenraa på et meget historisk sted.
Dette bakkedrag er en lerknude, og her voksede i oldtiden store egetræer. Jo her var en gammel skov. Det kan man ikke forestille sig i dag. Men nu til dags vokser der egetræer i hegnene og der er masser af liljekonvaller.
Mange gravhøje
I øst bliver landskabet skåret igennem af den gamle okse – og hærvej. På bakkedraget er den brolagt. Nej det er ikke en oldtidsvej, for den førte nemlig uden om skoven ind over Bolderslev og Uge. Den nuværende vej er først anlagt, da skoven forsvandt.
De gamle oldtidsveje førte altid uden om skove og større vandløb. De mange gravhøje på egnen vidner også om en oldtidsvej.
Marknavnene især på Uge – siden vidner om, at skoven forsvandt tidligt. Her finder vi navne som Enge, Tårnenge eller Enghøj.
Olmersvolden
Hen under bakkedraget på Urnehoved går Olmersvolden med sine mange egetræspalisader. Opførelsen af denne mener man stammer tilbage fra Folkevandringen i det 4. og 5. århundrede. Man kan se, at rodenden af egestammerne er brugt her i den østre ende af volden, idet palisaderne øst for Uge har en diameter på 40 – 60 cm. Ude ved Almstrup og Gaardeby (Tinglev sø) har de en diameter på 30 – 40 cm.
Under reguleringen af Uge bæk i 1955 mellem Ligård og Dyrregrav fandt man eksemplarer i kanten af åen, der var ca. 70 cm lange med 40 cm foroven i diameter og tilspidsede.
Olgerdiget eller Olmersvolden er et 12 km langt forsvarsværk. Det starter nær Gårdeby ved Gejlå, som en del af Vidå – systemet. Måske er det fortsat ud i Aabenraa Fjord.
Tænk, at der er brugt 90.000 egestammer til at lave palisaderne.
Tidligere var opfattelsen, at Olgerdiget blev anlagt i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Men en udgravning i 2003 fastslår, at Olgerdiget har haft mindst tre byggefaser. Det blev grundlagt mellem 40 og 50 e.Kr. Det er blevet udbygget og rapareret mellem 80 og 90 e.Kr. og mellem 100 og 110 e.Kr. Efter 150 e.Kr. bliver Olgerdiget afløst af Æ Vold 4 km nord for Rødekro. Det betød at Olgerdiget blev opgivet. Forsvarslinjen rykkede mod nord mod Genner Bugt.
Var det selve grænsen?
Måske skal Olgerdiget betragtes som en slags rigsgrænse? Måske skulle det beskytte anglerne mod de frygtelige jyder? Forskellige folkeslag lå ofte i kamp mod hinanden, Angler, jyder, daner m.fl.
De vejfarende skyder nu genvej langs skovbrynet for derved at undgå den store omvej ind over Uge og Bolderslev.
Tingsted allerede i 1074
Sven Estridsøn holdt ting heroppe i 1074, hvor han var syg. Han vender tilbage til sin kongsgård i Søderup, hvor han dør tre dage efter. Indtil 1523 holdes det Sønderjyske Landsting her på Urnehoved. Her blev Danmarks konger kårede og hyldede fra omkring år 1000 indtil 1523.
Historikkere flittige med at opfinde stier og veje
Helt op til syv forskellige steder har man udpeget til at være stedet, hvor tinget blev afholdt. Nærliggende har det vel hele tiden været, at Tingstedet skulle være lige i nærheden af Oksevejen.
Man må sige at diverse historikere har været flittige til at udpege diverse stier til tingstier. Ofte er disse stier af meget nyere datoer. Gamle borge er blevet udpeget, som slet ikke har eksisteret. Jo på et tidspunkt byggede Christian den Fjerde et jagtslot i området.
Gården Urnehoved
Gården Urnehoved ligger ind til Bolderslev skel. Den kaldes for Troldlyk (Trollyck) Og til den knytter sig sagnet om Tingpladsen.
Gården Urnehoved tager navn efter denne mark ligesom de andre gårde, Ligård, Kasvrå og Porsbøl tager navn efter de tildelte marker. Petersborg og Povlskro var for længst flyttet ud. Måske skete det efter en brand i Uge i 1627.
I et ældre dokument kan man se, at gården Urnehoved fik tildelt parcellen Trollyck. Man kan også se, at der tillægges en lille sti hen imod Oksevejen. Den var 33 alen bred og 330 alen lang. Der findes ikke tilsvarende stier til de andre parceller på de såkaldte Tårnenge.
Nørremark
Ind mod Uge skel på Bolderslev – siden, vest for vejen, ser vi en kileformet udvidelse af vejen, der inde ved skellet udgør 21 meter ud over normal bredde. Denne udvidelse mod skellet må absolut fortsætte på den anden side ind mod Uge mark. Vi befinder os nu i det, der efter udskiftningen kaldtes Nørremark. Dette sted har været stort nok til en tingplads.
I skellet mellem Bolderslev og Uge
På et kort fra 1801 er denne plads endnu indrammet af skove på tre sider og er kun åben ud mod vejen. Og skriftlige kilder kan godt pege på dette sted som tingplads.
Dette gælder også for et betydningsfuldt vidnesbyrd af præsten i Uge, Hr. Nicolaus Nissen. Denne omtaler nemlig tinget på Urnehoved i en indberetning fra 1757, som han da henlægger til bakkedraget nord for Uge
– I Skellet mellem Bolderslev og Uge, am. Steindam
Ældre optegnelser
På Casper Dankwerts kort fra 1648, ser vi hvordan Vejen heropover er betegnet med Steindam.
Den gamle friskolelærer Jensen Schmidt, der er barnefødt i Uge 1842 skriver i sine erindringer:
– Ved den gamle Adelvej, ved Skellet mellem Bolderslev og Uge, maaske nord for dette, laa det gamle Danske Landsting paa Urnehoved m.m.
Udskiftnings – dokumenterne peger også i den retning. Så der er vel ingen tvivl mere. Så kan vi vel udelukke de andre seks steder, eller?
En håndfæstning fra 1460
I sin håndfæstning 1460 må Christian den Første:
– Love årligen at samles med sit Mandskab paa Hertgdommen tho Urnehoved.
En ting er sikkert, at Løgpold ved udskiftningen i 1769 hørte ind under Kongsgården i Bolderslev med 5 ½ ottinger, lige som i 1753, hvor ejeren da opfører Stenbjerg Kro der. I 1460 gives denne gård som frigård til Jesse Bundesen.
Kongelev i Bolderslev
I det 13. århundrede findes gården omtalt i Knud Snubbes testamente som Kongelev i Bolderslev (med 6 ottinger jord og helle Urneskoven). Ind under dette Kongelev hører marken Løgpold. Her på denne gamle kongsjord stævner så Svend Estridsen folket til tinge 1074, for at vælge sønnen Knud til sin efterfølger.
Et brolagt stykke
Øst for Oksevejen i hjørnet ind mod skovvejen lå et brolagt stykke. Bakken, som vi befinder os på kaldes Stadsrøggel (røggel betyder stensamling). I gammel tid blev der altid holdt fester her. Det var med telte og dans og her var også marked. Derfor mener mange lokale, at Tinget havde ligget her.
Åbenbart har der også i hel gammel tid foregået marked på dette sted, og det blev også afholdt, når der var ting. Købmænd. Kunstnere og gøglere søgte hertil i stor stil, og fladbød deres varer. Her fandt adelsfruer sammen med deres kavalerer adspredelse.
Markedet flyttet til Bolderslev
Jo det lå tæt på Tinget, men alligevel så langt fra, at larmen ikke greb forstyrrende ind i Tingets forhandlinger. I regnvejr blev bakken forvandlet til ælte, derfor var det fornuftigt at anlægge en stenbro, der hvor teltene skulle stå. Dette marked blev senere flyttet til Bolderslev by.
Tinget flyttede
Jo, Tinget blev holdt i skellet mellem Bolderslev og Uge, ved herredsgrænsen mellem Rise og Lundtofte herreder og ved den gamle adelvej.
Dette bekræftes af den gamle beretning af præsten m.m. Niels Heldvad i 1638, ca. 100 år efter Tingets ophør. Han siger, at Tinget lå syd for Roldsted.
Kasper Dankwert skrev i 1648 i Landesbeschreibung af 1648, at Tinget lå ved Toldsted, østen for vejen ved skoven på den frie mark. Toldsted var på det tidspunkt det nærmeste kendte sted ved Adelvejen.
Her på bakkedraget lå Tinget højt hævet over det falde landskab i ly af skoven, hvor alle de gamle veje og stier stråler ind mod. Her har man fundet hestesko af køre – og rideheste. Her var også rindende vand tilstede til vederkvægelse for folk og fæ.
I den første periode holdtes Tinget på Løgpold på den kongelige jord, det fredhellige sted. I den sidste periode blev det holdt på Trollycken.
Danmarks konger mødte sønderjyderne
Tænk her mødtes Danmarks Konger med den sønderjyske befolkning gennem fem århundrede.
Motiv på Nødpengeseddel
I 1919 blev der fremstillet nødpenge i Uge med motiver af landstinget på Urnehoved på forsiden. Det var den daværende tyske præst, pastor Schumacher, der var initiativtager til dette. Han sagde meget rammende:
– Intet Sogn i Landsdelen har et så gammelt historisk Motiv.
Det er sikkert mange, der er uenige i overnævnte stedfæstelse af Urnehoved Ting.
Kilder:
– Se Litteratur Aabenraa
– Sønderjysk Månedsskrift (diverse udgaver)
– Sønderjysk Årbog (diverse udgaver)
Hvis du vil vide mere: Læs:
– Tinglev og omegn dengang
– Hærvejen i Sønderjylland
– Sønderjyllands Historie indtil 1200
– En tolder – familie fra Hærvejen
– Adelslægten, der uddøde
– Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa
– Bylderup Sogn
– Hærvejen til grænsen og meget mere