Lystigheder på Nørrebro (NørLIV 23)
Dette er vores bidrag nr. 23 til Ugeavisen Nørrebro LIV. Der var tre forskellige afholdsforeninger på Nørrebro på en gang. Ja det var faktisk nødvendigt. Her var masser af værtshuse, dansesteder og forlystelser. Her besøger vi nogle af dem. Her var også undervisning i ride-kunst og legemsøvelser, teater. Jo fyrværkeri var her også. Og cirkus nede ved Ladegårdsåen.
I en af datidens guides kunne man læse følgende:
- Om Sommeren søger Håndværks- og Kjældermanden og unge Bursher til Værtshuse paa Vester- Nørre- og Østerbro. Om sommeren når vejret føjer vrimler det Sommeren igjennem, som ved Keglespil, Musik og Dans nyde Livet med en Fryd og Gammen som Mennesker i højere Regioner intet begreb kan gjøre om.
Der har altid været lystigheder på Nørrebro. Allerede for mange år tilbage var der kongelige lystigheder på Blaagaarden med Støvlet Cathrine. Der var også dengang arrangeret vilde kampe mellem bjørne og hunde. Man håbede så på, at hundene ville vinde, for det kongelige selskab skulle fortære det eller de dyr, der ikke overlevede.
Pelotti kunne præstere alt lige fra pantomimeteater. Kunstneren Jean Lustre fik tilladelse til at undervise borgerskabet i ridekunst og legemsøvelser. Jo, der var noget at komme efter på Nørrebro.
En kunstner ved navn Piere Margito forvildede sig i 1804 ud på Nørrebro. Han afbrændte et flot kunstfyrværkeri. I 1820 blev der importeret en slynggynge fra Rusland og opsat på Nørrebro. Denne vakte dog forargelse for man kunne se nogle af ”Kvindens forbudte Klæder”.
Den Bestandige Borgerlige Forening rykkede i 1827 ind på Store Ravnsborg. Foreningens formål var:
- Ved Samtale og passende Fornøjelse at sørge for Mand og Borgere anstændig Moro efter deres Arbejde.
I 1835 kom der rigtig gang i Store Ravnsborg. Nu skulle der være aftenunderholdning og optræden af datidens kunstnere. Bagefter spillede Husorkestrets 14 mand op til dans. De ældre foretrak dog spillebordene og punchen. I 1856 blev hele herligheden solgt til Det Overgaarske Varieté Selskab.
Det Borgerlige Fornøjelsesselskab Holbergs Minde indfandt sig på Nørrebro. Deres ”Punchesold” var berømt i sin tid. Her kunne man opleve Borgermajor Gaarbrechts taler og hymner til ”Borgerdyd, Krigsdaad og Venskab”.
Ferdinand Schmidt fik bevilling til at give dramatiske forestillinger på Store Ravnsborg. Schmidt var nu ellers berømt for at gå fallit. Ofte sad han i cellen på Blegdamsvej. Ja den celle, som han plejede at sidde i fik også et navn ”Sindshvile”.
Men Ferdinand Schmidts initiativ førte senere til Nørrebros Teater.
På hjørnet af Fredensgade og Dosseringen lå traktørstedet Søfryd. I de lukkede lysthuse var der flerfarvede ruder ud mod søerne. Det var her en af den daværende LO-top i 1899 fandt frem til det såkaldte ”September-forlig”.
Der var masser af koncerter i Café le Rheine og i Søpavillonen. Foreningslivet kunne tilbyde på solistoptræden og humoristisk oplæsning. Masser af regimentsmusik blandt andet på legepladsen på Kapelvej.
Ja man kunne også deltage i en af de tre afholdsforeninger, der var dengang. De havde 1.200 medlemmer.
Nede ved Ladegårdsåen opererede Cirkus Bech – Olsen i et telt. Den tidligere mesterbryder kunne byde på lidt af hvert. Under forestillingerne blev der drukket tæt. De fleste af tilskuerne kom fra Rabarberlandet.
Dansestedet Lille Ravnsborg havde på et tidspunkt et værtspar, der hed Pattge. De fik ni børn. En af disse begyndte at optræde her på dansestedet. Hun blev siden en af datidens store skuespillerinder – Johanne Louise Heiberg.
Omme i Ravnsborggade ligger stadig Nørrebros Teater. Men her optrådte den meget berømte Frederik Jensen og Olfert Jespersen som musikdirigent. En ung mand forsøgte allerede som 18-årig at komme ind. Det lykkedes ikke. I 1919 fik han dog seks replikker. Hans navn var Osvald Helmuth.
To andre kendte fik deres debut her. Det var Poul Reichard, ja og Buster Larsen startede her som 12 – årig.
For et par år siden brændte det sted, der engang havde huset Zigøjnerhallen. Her havde Teltmissionen til huse. Zigøjnerhallen lukkede i 1953. Her optrådte Wandy Tvorek, troldmanden på en violin. Her så man også Børge Rosenbaum senere kendt som Victor Borge. Her sprang folk op på bordene. Otto Brandenburg havde sin debut her. Ja man så også her Holger Fællessanger, Lilli Broberg, Raqel Rastenni og alle de andre.
Lysmester var Citronen, kendt fra Flammen og Citronen. Knægtene fra den nærliggende skole havde i en periode stor glæde af at kigge gennem vinduerne for at kigge på ”Piger i cellofan”. Men pludselig en dag var det lukket af for vinduerne.
På jagtvejen lå også Nordre Bodega. Lige ovenover blev Københavns Brugsforeninger dannet. Der hvor posthuset engang lå, lå Tyroler-kroen. Den fik navneforandring til Nyroler-kroen. På hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej lå Heidelborg.
Nede i Stengade lå Prater. Det blev senere til Mickeys Dance Hall. Og i Hillerødgade lå Resi. Deres slogan var:
- Hvorfor sidde hjemme med Thesi, Når man kan more sig i Resi.
På Fælledvej lo Bolero. I folkemunde blev det hurtigt til ”Bol i Ro”. Det blev senere til Odeon Biografen. Man havde danmarkspremieren på I Amazonas Vildnæs. Folk stod i lange køer. Men ak, den 17.9.1958 var det slut. Det hele brændte ned, selv om brandstationen lå næsten lige overfor.
Danas Have blev også kaldt for Dødens Pølse. Folk fra hele København styrtede her til Nørrebrogade 11 for at høre saxofonen. ”The Sheik of Arabia” og ”Serenaden fra Harlekins millioner” lød flot på dette instrument. Jo jazzen havde holdt sit indtog i bydelen. Her spillede også det populære Otto Lingtons Orkester. Ja her blev Københavns Politiorkester dannet. Helt til 1983 eksisterede Danas Have.
Klunserne som vi allerede har hørt en del om havde deres faste tilholdssted. Det var ”Det Grønne Hjørne på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade. Her byttede de koner.
I den anden ende af Jægersborggade ud mod Jagtvejen optrådte fra 1889 til 1893 syngepiger ligesom ude på Bakken. Men stedet fik ny ejer, så syngepigerne blev skiftet ud med billardborde.
På hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej lå dengang for mange år siden et kendt traktørsted. Rygter vil vide, at her logerede zarens hof, da zaren var på besøg med 20.000 soldater, der lå i Fælledparken. Meningen var, at de sammen med danskerne skulle angribe svenskerne. Men zaren og kongen blev uenige, så dette angreb blev aldrig til noget.
Jo der var skam masser af lystigheder på Nørrebro.
- Hvis du vil vide mere – www.dengang.dk har bl.a. 258 artikler om det Gamle Nørrebro herunder:
- På værtshus på Nørrebro
- Bag de gule gardiner – en anmeldelse
- Det lystige liv på Nørrebro
- Forlystelser på Nørrebro – dengang