Der har boet folk på Løjt Land i uendelige tider. Vi kigger på livet på Løjt Land i rige såvel som fattige tider. Mord, plyndring og nedbrænding slap man ikke for. Når en pige på Løjt var udsat for en forbrydelse, var det hende, der fik den største straf. Læs nogle barokke eksempler. Kongelige tropper på Barsø kostede bønderne en formue.

 

Mange fund overpløjet

Løjt Land skal helst opleves på cykel. Området nord for Aabenraa rummer et væld af overraskelser. Og når du er på cykel, så husk det rette gear, for der er nogle barske bakker, der skal passeres.

Masser af beviser og fund tyder på, at der har boet folk her i utallige år. Nu er det ikke alle fund, der er lige velbevaret. Mange af disse er overpløjet, og mange er forsvundet.

Langs kysten er der gjort en del fund, der vidner om stenalderjægernes (ca. 4.200 f. Kr.) færden. Men egentlig er der aldrig foretaget udgravninger, der specielt har undersøgt denne tidsalder på Løjt.

 

Skoven blev ryddet

Ertebøllepladserne på Løjt land har ligget tæt på kysten. Siden dengang er landet sunket 2 – 3 meter, så de første fund er gjort under vand. Den nuværende
Knuds Grund har dannet baggrund for en boplads. Også ved Barsø og ud for Skarrev er der fundet spor efter ertebøllepladser.

Det skovklædte landskab var ingen hindring, snarere tværtimod. Ved de første agerbrug, har man blandt andet startet med at afbrænde et stykke af skoven.

 

49 grave fundet på kort strækning

Bondestenalderen (fra 4.500 f.Kr.) – 1.800 f.Kr.) træder tydelig frem på Løjt land. Langs kysten fra Dybvighoved i nord til Dyrhave i syd, findes der ca. 49 grave fra den tid. Hertil kommer en del bopladsfund. Man ganske få bopladser og stengrave er egentlig blevet udgravet.

 

Masser af stendysser

I 1883 blev Agershøj, en 24 meter stendysse vest for Barsmark undersøgt. Af døde fandt man kun stærke opløste knoglerester. Desuden fandt man 5 flinteøkser, 2 lerkar, 2 flintemejsler, flækker og 2 små ravperler.

Tvekøft mellem Spramhuse og Skarrev er en anseelig stendysse. Den blev udgravet i 1923. Man fandt to flinteperlespidser, en flis af en økse og et lille skår af
et kar. Antagelig har der her været besøgende før. Man fandt ud af at graven havde været benyttet i ca. 1,000 år efter dens opførelse.

Ved sommerhusbebyggelsen ved Skarrev ligger resterne af et dyssekammer skjult i en have til en gård. Jordhøjen har haft en omkreds på 28 meter.

 

Tilfældige udgravninger

To stengrave fra Bondestenalderen kendes på Løjt Land. Den ene lå ved Åbæk. Grav kammeret blev udgravet i 1870. Det var to herre, der arbejdede for Nationalmuseet, der foretog udgravningen. Det må have været en uformel udgravning på det tidspunkt. Måske var det derfor, der i rapporten stod følgende:

• Af flere Grunde, er det mig magtpaalæggende, at der i de første Aar ikke offentliggøres nogen Beskrivelse af Fundet.

I kammeret fandtes bl.a. en stridsøkse. Sådan en fandtes også ved Løjts mest imponerende fortidsminde Myrpold ved Skarrev. Alene beliggenheden kan få en til at gibbe. Her er en storslået udsigt ud over Aabenraa Fjord. Graven blev udgravet i 1888 af apoteker Reimers fra Aabenraa. I dag ville en sådan udgravning tage nogle uger. Dengang foregik det på en dag. Man fandt 10 menneske-skeletter lagt i 5 lag oven på hinanden. Af oldsager fandtes 3 hele lerkar, 3 flinteøkser,
3 flintedolker, 3 ravperler og et par flinteflækker. I 1937 fandt Nationalmuseet ved udgravninger yderligere en flinteøkse, en flintemejsel og en ravperle.

 

Romerske importvarer

Fra den yngre bronzealder er der påfaldende få fund fra Løjt land. Fra den ældre bronzealder findes i hvert fald 15 sikre fund. En af disse er Egemosehøj syd for Barsmark. Højen indeholdt ikke mindre end 5 grave. I toppen af graven fandtes resterne af en urnegrav fra jernalderen.

Ved Skovby fandtes der en stor urnegravplads. Fundene blev gjort i forbindelse med anlæggelse af amtsjernbanen, og der blev gjort flere fund på banestrækningen.

Romerske importvare, som øse, si og glas er også blevet fundet. Nu skal man ikke tro at storbonden ved Barsmark, hvo fundet blev gjort, drak vin. Omkring Kristi fødsel drak den germanske bonde ifølge historieskriveren, Tactius – en væske lavet af korn eller hvede, som ved gæring får en slags lighed med vin.

Måske har disse importerede ting været en slags statussymboler, som kunne hævde bondens placering blandt sine egne.

 

Urnegrave ved Stollig

På en bakketop vest for Stollig blev der i 1979 fundet 25 urnegrave fra omkring 100 e.Kr. Flere af gravene indeholdt våben. Nogle få hundrede meter er der fundet rester af en egentlig jernalder – boplads.

Vikingetiden på Løjt Land er repræsenteret med 4 fund. En båd fra den tid er for eksempel fundet ved Barsø.

 

Betyder Løjt – Lygte?

Fra gammel tid har hele halvøen heddet Løjt. Det ser vi blandt andet i Aabenraa bys skrå fra 1335. Betydningen af ordet Løjt er der delte meninger om. I den folkelige fortolkning er Løjt afledt af ordet lygte på sønderjysk – løjt(e). En lygte indgår derfor også i det symbol man fra gammel tid har brugt på Løjt.

Hovedbyen Løjt Kirkeby har eksisteret længe inden den blev erklæret som centrum for halvøen. Den har fra hedenold været retslig og religiøs samlingssted.

 

Barsmark – verdens længste landsby

Barsmark er en ejendommelig langstrakt landsby. Dette er tvunget af terrænmæssige forhold. Næsten en halv mil lang er landsbyen så i folkemunde kaldes
den verdens længste landsby. Byen er opstået som en af de fem landsbyer, der er opstået ved udflytning fra Løjts gamle hovedby.

Ved ordet Barsmark kommer man til at tænke på Barsø. Allerede i 1231 blev denne ø kaldet Bars. Barsmark betyder ganske enkelt marken ud for Bars(ø).

Skovby og Nørby kendes fra Slesvig – bispens jordebøger. Her kaldes de Skuby. Skugby, Norby og Norbu.

Landsbyen Bodum ligger vest for Løjt Kirkeby. Vest og nord for denne by ligger store mosestrækninger. Navnet nedstammer fra tidlig middelalder.

 

Stollig – en ældgammel landsby

Lige så gammel som Løjt må Stollig være. Den må gå tilbage fra begyndelsen af vores tidsregning. I 1361 kaldtes stedet for Stoleegy.

Forstavelsen er antagelig ordet stald på sønderjysk stold. Så direkte oversat ville det betyde Stald – ege. Det er en egebevoksning, hvori der fandtes en stald.
Måske har ordet en relation til ofring af heste, som forekom i hedenskabets tid.

Det kan også være tale om det oldnordiske ord stallr, som betegnelse for en forhøjning med et gudebillede.

Måske har mosen haft en sproglig betydning. For sandheden er, at løjtningerne i modsætning til deres naboer inde i landet, havde mere musik i deres sprog. Deres sprog mindede mere om sproget syd for Aabenraa Fjord, Sundeved og på Als.

 

Minder fra afbrændingen

Et par navne minder om, at der har været gang i ilden, da skovene skulle ryddes. Brændehoved på Barsø og Svedenholdt i Barsmark.

Og hvordan er det nu med æ Knap. I 1641 blev det kaldt Steinbergs Knap efter den nærliggende Stenbjerg. Og det var egentlig bakketoppen, der hed Knapp.

Pebbel forekommer tre steder som marknavn og betegner et sted, hvor det pibler op af jorden.

Vejnavnet Dimen stammer fra vejfarende, der talte plattysk. De har bidt mærke i de mange høstakke, som på ældre plattysk blev kaldt for Diemen.

Mange plante – og dyrenavne på Løjt er hentet fra dyre – og planteriget. Vi finder skarven i Skarrev, ørnen i Arnbjerg og Arnholm. Ilderen nævnes i Ildenbejerg.

Trænavne har vi også. Ærholm på Barsø. Lønholt ved Brøde og Lindholm ved Dybvighoved.

 

Intet kloster på Løjt

Og et navn som er lidt mystisk. Det er Løjt Kloster. Der har aldrig eksisteret et kloster i Løjt. Navnet stammer fra et gammelt ord kluster eller klyster. Det betyder en klynge i betydningen af en samling ejendomme.

Men de humoristiske løjtingere har skabt et sagn om både munke og en abbed.

 

Under forskellige herrer

Langt de fleste hørte under amtmanden i Aabenraa, nogle enkelte under amtmanden i Haderslev (indtil 1850). Andre, hvis herre i middelalderen havde været under Slesvigs biskop, hørte efter reformationen under Svabsted ved Trene (indtil 1702). Og endelig var det Dalholt, der hørte under Søgård Godsdistrikt.

Ved delingen i 1490 kom Aabenraa Amt, og dermed hovedparten af Løjt land under den kongelige del, men i 1544 fik Christian den Tredjes yngste broder Adolf, residentslottet Gottorp, under hvilket Aabenraa Amt, blev lagt

Det betød, at hovedparten af løjtingerne hørte ind til 1702 under den gottorpske hertug.

 

Kongens ejendom

I Kong Valdemars Jordebog udarbejdet i 1231 nævnes Barsø som kongens ejendom. Her kunne der jages hjorte og dådyr, hedder det. Alt det sønderjyske krongods tilfaldt i 1313 hertugen, og da Aabenraa Amt i 1411 blev pantsat til dronning Margrethe lå det halve Barsø hertil. Resten har sikkert tilhørt kirken.
Kongen havde også en ejendom i Barsmark, Elsholm.

 

Elsholm

Den store ejendom med nærliggende voldsystem lå i den sydøstligste del af Barsmark. Den nævnes første gang i 1351 under navnet Yggylsyøholm. Den 8. december tildømte hertug Valdemar på Sønderborg Slot, Marquard Rütze denne ejendom sammen med 1 otting jord i Barsmark og dertil huse og bygninger i Bolderslev.

Man talte ligefrem om den holstenske adels indvandring. Men det hele skete fuldt lovligt. Ingen arvinger gjorde åbenbart krav på ejendommen Elsholm.

Efterkommerne fik familienavnet Marquardsen. Den kendeteste var Peter Marquardsen, som omkring 1550 var ejer af den 5 otting store Fogedgård. Navnet skyldtes, at ejeren var herredsfoged over Rise Herred.

 

Stolliggård

Stolliggård var en adelsgård, der første gang blev nævnt i 1361 i forbindelse med et mageskifte, som Niels Friis foretog med Løgum Kloster. Niels Friis
tilhørte en hjemlig adelsslægt. Gården tilhørte samme slægt i mange år. Anders Friis en fætter til overnævnte var den sidste i direkte slægtled, der tilhørte gården. I 1516 tilfaldt den Aabenraas amtmand, Wolf Pogwisch. I 1519 solgte denne gården sammen med gods i Nørby og Løjt Kirkeby samt de to Rundemøller til kongen.

I 1522 blev Stolliggård overladt til slægten Juel. Disse må have solgt gården til Hertug Hans den Ældre.

 

Løjt – næsten selvforsynende

Området var fra ældre tid et udpræget bondesamfund. Befolkningen var bønder og husmænd, eller også arbejdede de som daglejere og tyende hos disse. Gamle og syge var henvist til, hvad samfundet kunne afse til dem.

Samfundet var så godt som selvforsynende. Kun salt og jern var det nødvendig at skaffe udefra.

Landsbymarken blev dyrket i fællesskab. Men siden 1500 – tallet var der et område, der var unddraget dette fællesskab, nemlig kancelligodset, Høgebjerg
med tilhørende Dyrehave.

 

Et mord på Høgebjerg

Et kancelligods blev i 1600 – tallet betegnelsen for en avlsgård (Meierhof). Høgebjerg kendes fra 1560 idet Aabenraas daværende amtmand, Bertram Sehestedt på den gottorpske hertugs vegne ved den tid inddrog noget jordegods, der havde tilhørt en bonde, der havde forøvet et drab. Ugerningen fandt antagelig sted ved nytårstid 1552 under en bryllupsfest på Høgebjerg. Hans Trommeslager fra Haderslev havde spillet for bruden, men åbenbart virket irriterende. Brudens mor havde da sagt til en af gæsterne, Peter Truelsen:

• Giv denne Bengel en på hovedet, han har længe nok \”tribuleret mig\”.

Derefter tog tiltalte en kande og smed ham en kande i hovedet, så han faldt om. Straks derpå sprang Peter Nielsens søn, Jørgen Petersen over den arme musikant, og gav ham et ulivssår med sin dolk. På sin søns vegne lovede Peter Nielsen bod og bedring. Sognepræsten i Aabenraa, Hr. Laurentius støttede bønnen. Sagen gik derefter til amtmanden, der fik lejlighed til at øge det jordliggende, der hørte til Høgebjerg.

Allerede i 1523 talte bønderne i Løjt Skovby, om en Hans Høgebjerg og kancelligodset, der var betydelig større end de omliggende gårde. Tanken er nærliggende, at godset i middelalderen havde tilhørt Præbendet Avbæk. Med andre ord, den havde været i Slesvig – bispens eje.

I slutningen af 1500 – årene var der bestræbelser i gang for at få endnu mere gods under Høgebjerg. I 1593 hedder det om en bonde fra Skovby, at han ved ildebrand mistede alt, hvad han ejede. Kun en mindre del af hans jord, blev overladt til livets ophold. Resten blev lagt til Høgebjerg.

I 1597 havde samme bonde dog atter fæstet sin bol, som amtmand Kay Rantzau havde frataget ham. Det var åbenbart amtmand Friedrich Ahlefeldt, der havde indledt en ny kurs over for bønderne. Fremtiden lå i fæsteafgifter og hoveriafløsning.

 

Fremgang på Løjt

Gennem 1400 – årene var Løjt Land i en positiv udvikling. Det skyldtes overgangen til kreaturholdsdrift. Det blev en god handelsvare. Noget tyder på, at en række storgårde blev delt i midten af 1500 – tallet.

 

Bonde – protest

Der skulle betales afgifter, og bønderne på Løjt, afleverede deres dårligste svin. Men det kunne øvrigheden i længden ikke være tjent med. Derfor blev øvrighedspersoner sendt ud til gårdene for at udpege passende svin.

En af dem, der følte sig særlig ramt var Jep Paulsen på Elbjerg i Løjt Kirkeby. Han havde i anledning af datterens forestående bryllup ladet to svin opfede. Men hertugen af Gottorp havde udstedt et forbud mod overdreven luksus, nødvendigt på grund af de gyldne tider. Den stakkels bonde måtte nu betale en bøde
på 2 rigsdaler.

Ikke uden grund betragtede Løjt – bønderne den hertugelige amtmand Friedrich Ahlefeldt inde på Brundlund Slot som en hård hund.

Bønderne ville ikke finde sig i, at de skulle betale store skatter. De klagede derfor til hertugen over Friedrich Ahlefeldt’ s embedsførelse. Ikke færre end 125 bønder var mødt op for at aflevere klagen. En af dem, Andreas Marquardsen nævnte med stolthed, at hans bedstefar – af slægten fra Elsholm havde været herredsfoged i over 40 år.

Seks af bønderne var gået til amtmanden. Men han havde foretaget kort proces og smidt dem i hundehullet under Brundlund Slot.

 

Et borgmestermord

Men bøndernes protest fik dog følger. Amtskriver Wolf Kalundt blev forflyttet til Løgumkloster. Claus Esmarch blev hans efterfølger.. I 1605 modtog amtmand
Friedrich Ahlefeldt sin afsked og døde et par år senere.

Claus Esmarch blev i 1605 rådmand i Aabenraa. I 1608 blev han borgmester. Men i 1610 da han var på vej til Løjt, blev han dræbt af et skud.

Et par måneder efter blev Wolf Kalundt henrettet på Galgebakken i Aabenraa og lagt på hjul og stejle. Hans hustru blev halshugget ved kirken. Under tortur erkendte de, at de var skyldige i mord. Men mon ikke domfældelsen var justitsmord?

 

Humleskat

Bøndernes oprør førte også til en ny jordebog over ejendomme i Aabenraa Amt. Der skete en omlægning af skatte og afgifter. En af disse afgifter var humleskat. Øl var en daglig fornødenhed og hoved-forbruget blev klaret ved hjemmebrygning. Og humlen havde bestemt ikke vanskeligheder med at gro her ved østkysten.

 

Kådnere og inderste

Nederst på rangstigen i landsbysamfundet var Kådnere og inderste De sidstnævnte ejede kun deres arbejdskraft ellers intet. I Løjt Lands historie nævnes disse slet ikke. I jordebogen af 1609 nævnes inderste omkring Barsmark.

Kanderne sad i eget hus, dog ikke på egen grund. Således var der 23 Kådnere i Løjt Kirkeby.

 

Djævlens Kapitel

Toften nord for kirken har været Løjts ældste tingsted. Til værn mod vejr og vind byggedes her sognets kro. Første gang den omtales var i 1642, da amtmand Heinrich Brockdorff \”tilstod sin tjener Nis Nissen at bygge kro ved kirken i Løjt\”.

Men provst Georg Hübschmann kaldte kroen et Djævelens Kapitel, hvori Folk sad og drak om Søndagen både før og efter Prædiken. Om minsandten så gav provsten også kroholderen skylden for mordet på en student fra Halle og på en soldat.

Ugerningen skulle have fundet sted den 29. maj 1654, men Nis slap for tiltale. Men han blev aldrig gode venner med provsten, så han forlod Løjt for at blive skytte hos amtmanden.

Trods dette blev kroen regnet som det finere gæstgiveri. I 1726 omtales den som Den tyske Kro. I modsætning til Løjts anden kro, der kendes fra tiden efter
Svenskekrigene. Den blev kaldt for Den danske Kro. Nu havde dette ikke noget med det nationale at gør, men det faktum, at det tyske blev regnet for finere end det danske. Og for at gøre det mere barokt, så var ejerne af Den tyske Kro, dansksindede, mens det omvendte forholdt sig med Den danske Kro. I 1929 brændte Den tyske Kro og stedet kom til at rumme et dansk forsamlingshus. Og Den danske Kro hed da siden Løjt Kro.

 

Møllerne på Løjt

Møllernes historie går endnu længere tilbage end kroernes. I fortegnelsen over det slesvigske bispe – og domkapitelsgods fra 1352 nævnes en mølle i tilknytning til Præbendet Avbæk. Det drejer sig antagelig om Stenbjerg Mølle. I opgørelsen over bispegodset fra 1435 – 1439 nævnes ligeledes en mølle ved Sillehole.

Sidstnævnte udnyttede vandkraften fra Kirkebækken. Møllen kaldtes også Lillemølle. Længere nede af vandløbet fik Rundemølle en stor betydning.

Bønderne havde dengang møllepligt. Det vil sige, at de skulle bringe deres korn til bestemte møller. Denne pligt ophørte først i 1854.

Til Sillehole Mølle havde bønderne på de kongelige gårde fra Løjt og Øster Løgum Sogne møllepligt. Fra Løjt Sogn var det de to Stollig – gårde samt Fladsten og hele Nørby.

Rundemølle havde leverancer fra alle de øvrige ejendomme i Løjt Sogn med undtagelse af Dalholt, der tilhørte Søgård Gods.

For bønderne på Barsø var det meget besværligt, at skulle bringe kornet til Rundemølle. Og det skøre var, at bønderne i Genner, der boede så tæt ved Rundemølle, havde mødepligt til Hellevad Vandmølle. Først ind i 1600 -årene lykkedes det for Genner – borgerne, at få en ændring på dette mod at betale en erstatning til mølleren i Hellevad.

 

Christian den Fjerde kostede mange penge

I 1627 fik de også krigen at mærke på Løjt Land. De kongelige tropper tog på deres flugt, hvad de kunne få. De fjendtlige styrker tog så det, de andre havde efterladt.

De kongelige tropper plyndrede helt nede i Barsmark. Præstegården i Løjt Kloster afbrændte de, og pastor Villads Knudsen opgav det samlede tab på 800 mark.

I Løjt Kirkeby og Barsmark plyndrede kongens mænd 24 gårde. Og til Barsø ankom et skib med kongelige tropper. Dette besøg kostede øens bønder 3.715 mark samt 22 får. En af gårdene havde opgivet tabet meget nøjagtigt:

• ni senge med 30 lagener, ni hovedpuder, syv tapeter (sikkert vævede tæpper), fire gardiner, otte stolepuder, nitten ubrugte pudevår til stolepuder,
  to kister fyldt med lærred, to tønder med kød og flæsk, dertil vadmels klæder, hatte og sko, tinkander, ni kedler og gryder samt værktøj.

Samlet havde Christian den Fjerdes deltagelse i Trediveårskrigens første fase kostet Løjt Sogn 20.649 mark. En del af beboere, der havde sat sig til modværge var blevet dræbt af fjenderne.

Svenskerne kom atter i 1658 – 1660, og polske hjælpetropper slæbte plettyfus med sig. Løjt Land slap ikke for den epidemi. Fra 1662 nævnes flere gårde, der var ubeboede på grund af dødsfald. Op mange gårde opstod der stor armod.

 

Et hårdt og hidsigt liv

Hvordan levede man egentlig i Løjt dengang? Ja man få et stort indblik i dette ved at studere Fladsten – dagbogen. Den blev ført af denne gårds ejere fra 1558 til 1660. Det man skal huske var, at kaffe – og te-drikkeriet først blev almindeligt i 1700 – årene, hvor disse vare blev hjemtaget med skibene fra de oversøiske
egne. Livet dengang var hårdt og nogen gange hidsigt på grund af megen drikkeri. Se blot her, hvad der skete inden for 10 år på Løjt Land. Vi har kigget i bøderegistrene:

• 1613 Peter Bossens søn Jep i Barsmark har sparket Iver Kopperholts kone.
• Matz Bøtker i Løjt Kirkeby har slået sin moder til jorden.
• Jørgen Petersen i Stollig har skåret Knud Hohlmann i benet med en fork
• 1617 Jørgen Knudsen i Stollig skal bøde 10 rigsdaler, fordi han har slået herredsfogeden, da denne ville udpante ham for gæld.
• 1618 Nis Svennesen i Løjt Kirkeby har smidt et tinkrus i hovedet på Anders Matzen fra Barsmark.
• Melchior Lange skal af med en bøde, fordi han har slået Marten Schmidts kone, så blodet flød ud af munden på hende.
• 1621 Jep Kragh i Skovby skal betale 3 rigsdaler, fordi han med en økse har flækket læben på sin nabo, Matz Kragh.
• Hans Petersen i Nørby skal bøde, fordi han havde pryglet sin svigermor. 

Næsten et mord ved bryllupsfesten

Jep Svennesen på Barsø stak i 1662 under en bryllupsfest en brødkniv i brystet på Hieronimus Simonsen fra Sønderballe. Gerningsmanden måtte af med 10 rigsdaler i bøde og 100 rigsdaler i erstatning. Havde ugerningen medført døden, var Jep Svennesen blevet henrettet.

 

De lystne mænd på Løjt

Overtrædelse af sjette bud var en meget alvorlig sag. I 1612 måtte en mand i Barsmark, fordi han skulle have et barn med sit næstsøskendebarn.

En mand fra Barsmark, der havde besvangret sin kusine, stak af fra sit ansvar. Hans bror måtte derfor betale bøden på 10 rigsdaler i hans sted. Da man frygtede, at pigen i sin forladte situation kunne finde på at omgås usømmeligt med sin livsfrugt, blev hun sat i fængsel på Brundlund Slot. Men ak, kort efter frigivelsen døde både hende og barnet. Dette betød så, at broderen måtte af med yderligere 15 rigsdaler i bøde.

I Skovby havde en mand i 1623 besvangret en kvinde. Det kostede ham 15 rigsdaler. Hans morbror havde også haft omgang med hende. Han måtte af med
12 rigsdaler. Og pigen, ja hun blev pisket og landsforvist.

 

Manglende afhugning af hunde – fod

En bonde i Løjt Kirkeby havde fået en bøde på 2 rigsdaler, fordi han ikke havde afhugget den ene fod på sin hund. Kravet herom, skyldtes de hertugelige jagtrettigheder.

Der er mange tilfælde af bøder for ulovlig træhugst. Således måtte smeden i Løjt Kirkeby og hans hjælpere i 1698 af med 10 rigsdaler i bøde, fordi de uden
at spørge øvrigheden havde fældet et træ til brug for Hans Petersen i Jacobsgård, hvis gård var brændt.

 

Uro under gudstjeneste

Uro under gudstjeneste var også normalt dengang. I 1680 var en toftebolsmand fra Barsmark faldet i søvn under prædiken. Hans sidemand vækkede ham da med en nål, hvorefter han for op og slog løs på en helt anden, der i dette tilfælde var sagesløs. Det kostede 4 rigsdaler.

Pietismens krav om overholdelse af helligdagen førte efter 1720 også til en række bøder. I 1721 begik nogle mænd fra Løjt Kirkeby den forbrydelse at køre tørv til en bager i Aabenraa. Det kostede en klækkelig bøde. Og sådan kunne der nævnes mange tilfælde.

Dødslisterne viser også en tragisk drukneulykke ved Barsmark landing i 1787 med tre omkomne.

Vi vender senere tilbage til Løjt Land.

Kilde:

• Litteratur Løjt
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1,783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Flere skibe fra Aabenraa
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa og mange flere artikler 

Redigeret 23.01.2022