Lille Christiansborg på Nørrebro

Et af de smukkeste bygningsværker på Nørrebro. Også med baghus. En erfaren arkitekt. Han tegnede også andre kendte bygninger. Ejendommen skulle indeholde friboliger. Et specielt varmeanlæg. Der blev tænkt på enkeltheder. Ejendommen blev præmieret. Mange stiftelsesejendomme på Nørrebro. Tænkte arkitekten på det nye Christiansborg. De ædle hensigter kom ikke til udførelser. En meget udførlig lejekontrakt. Er det en ”uægte” facade. Tørrelofter omdannet til taglejligheder.

 

Et af de smukkeste bygningsværker på Nørrebro

Hørsholmsgade 22 ud til Nørrebroparken ligner Christiansborg. Er det en tilfældighed? I hvert fald er det et af de smukkeste bygningsværker på Nørrebro. Forhuset er et gråpudset forhus i 28 fag med fem etager samt en kælder.

På bygningen er der en indskrift:

• N.S.F.C.S/MCMI

Det var initialerne for bygherren Albert Nicolaj Schioldann og hustru Frederikke Christiane Schioldann. Herunder opførelsesåret 1902.

 

Også med baghus

I stueetagen er der fra porten og ind til højre adgang til stiftelsens tidligere ”kapel” og mødekontor. Rummet er paneleret. Her er en forhøjning til en talerstol samt et rustikt møblement, der stammer fra opførelsen.

Til ejendommen hører endnu et gråpudset have- eller baghus i fem etager og 11 fag. Mellem for- og havehus er en ejendommelig ”jernbro”, der går fra tag til tag. Dette stammer fra ejendommens oprindelige centralvarmeanlæg.

Ejendomskomplekset ligger på en spids trekantet grund, hvor Kronborggade løber ud i Hørsholmsgade. Gård- og haveanlægget er mellem anneksbygningen og forhusets gavl afskærmet mod Kronborggade af en gråpudset betonmur, der har skrå overkant og piller, der rager op over muren med buede afslutninger.

 

En erfaren arkitekt

Bygningerne blev opført 1901-02 af murermester Albert Nicolaj Schioldann. Han var i 1868 blevet optaget i Københavns Murer – og Stenhuggerlav. Som arkitekt valgte bygherren Emil Gustav Vilhelm Jørgensen. Denne var elev af Hans Jørgen Holm og Martin Nyrop. Disse havde en forkærlighed for den nationale og italienske teglstensarkitektur.

 

Han tegnede også andre kendte bygninger

Men Emil Jørgensen var også optaget af andre historiske epoker som barok og mere rene klassicistiske stilformer. Det var netop den stilart som C.F. Hansen repræsenterede. Emil Jørgensen var også konduktør for Martin Nyrop ved opførelsen af Københavns Rådhus.

Som selvstændig arkitekt opførte han flere stiftelser. Han opførte samtidig med Schioldanns Stiftelse også Håndværkerstiftelsen statelige bygning på Blegdamsvej 74. Amtssygehuset i Gentofte stod han også for. Ja endda Sundholm ude på Amager. Han havde sans for det monumentale og for en bygnings skulpturelle kvaliteter.

 

Ejendommen skulle rumme friboliger

Den 6. marts søgte Emil Jørgensen på bygherrens vegne om tilladelse til at opføre to 5 etagers beboelsesejendomme efter tegninger dateret februar 1901. Ejeren murermester Albert Nicolaj Schioldan havde købt grunden af virksomheden ”Brødrene Cloetta”, der stadig ejede ejendommen ved siden af – Hørsholmsgade 20.

Det var Schioldanns tanke at opføre en statelig bygning, der skulle rumme fribolig for mindre bemidlede ældre borgere. Forhuset kom til at rumme 70 lejligheder (29treværrelses og 41 toværelses) med entré, køkken med gaskomfur samt fælles toilet på køkkentrappen.

I kælderen indrettedes desuden en portnerbolig. Det var Schioldanns søn, G.N. Schioldanns søn, G.N. Schioldann, der stod for murerarbejdet.

 

Et specielt varmeanlæg

Havehuset med Kronborggade indrettedes med 30 beboelseslejligheder (10 treværelses og 15 toværelses) samt fem butikker med butiksvinduer og butiksdøre i stueetagen.

Bygningens varmeanlæg blev leveret af Beck’ s Opvarmnings – Compagni var et kapitel for sig. Den oprindelige installation afspejler sig stadig i gård intenøret. Varmtvandssystemet løb fra hovedbygningen via en rørledning i luften over til bygningen ud til Kronborggade, og heraf gik der en returledning på 9,5 m under jorden tilbage til hovedbygningen. Rørledningen er isat en nydelig jernkonstruktion.

 

Der blev tænkt på enkeltheder

Der blev ved opførelsen også tænkt på de rekreative behov, som beboerne måtte have. Det blev derfor gjort meget ud af gårdanlægget, der deltes op i en egentlig gårddel, der var i arealets spidse del, samt en halvdel, der var afskærmet fra gårddelen med et plankeværk.

Til haven indkøbtes bl.a. georginer, mange roser, fuchsiaer, hele 100 bøgeplanter, poppel og efeu. Her var også bænke.

Arkitekt Jørgensen var mere end 30 år før sin tid. Ud mod Kronborggade skulle der være lindetræer, ro kugleakacier og et kirsebærtræ plus to uspecificerede blomsterbede. En syren, kristtorn, birk of pyramidepoppel skulle også pryde arealet mellem husene.

Her er præcise tegninger til, hvordan gesimsernes profil skulle se ud og ligeledes er hegnet om pissoir og ”fejeskarnsbeholderen” i gården udførlig beskrevet.

 

Ejendommen blev præmieret

Det smukke relief med en nådig kvinde, der tager to trængende kvinder og mænd under sin kappe, står der ikke så meget om. Måske er det inspireret af brødrene Soldenfeldts stiftelse ved Sortedams Dosseringen.

I 1903 blev Schioldanns Stiftelse sammen med hotel Bristol på Rådhuspladsen præmieret af Københavns Kommune som de to første bygninger.  Tanken bag præmien var at anspore til mere smukt byggeri.

 

Mange stiftelsesejendomme på Nørrebro

Der var masser af stiftelsesejendomme på Nørrebro i slutningen af 1800 – tallet og begyndelsen af 1900 – tallet. Bygherre var privatpersoner, faglige og private organisationer var ofte særdeles ambitiøse med hensyn til bygningernes fremtræden og indretning. Her var Schioldanns Stiftelse ingen undtagelse. Bygningen er simpelthen et kvalitetsbyggeri med dekorationer og underværker af udsøgte materialer. Samtidig så man beboernes nøjsomhed for øje.

I Bydelsatlas Nørrebro fra 1996 har bygningen fået vurderingen:

• Høj bevaringsværdi

 

Tænkte arkitekten på det nye Christiansborg?

Man måtte endelig ikke unødigt ødsle. Den strenge og monumentale facadeudformning var derfor et ideal. Samtidig med opførelsen af denne ejendom opstod der fornyet interesse om genopførelsen af Christiansborg. C.F. Hansens Christiansborg var brændt 1884 og 1887. I 1903 blev der udskrevet en ny konkurrence om genopførelse af slottet.

De tegninger som Emil Jørgensen udarbejdede tegningerne til Hørsholmsgade 22 i 1901, og hans tegninger ligner et forslag til Christiansborgs genopførelse eller en fantasi over temaet.

Men vi ved dog ikke om Emil Jørgensen havde påtænkt at deltage eller vitterlig deltog i konkurrencen. Men Christiansborgs gennemførelse har synligt optaget ham meget, da han udarbejdede tegningerne til Schioldanns Stiftelse. Han kan have været inspireret af sin foresatte ved Rådhusets opførelse, Martin Nyrop. Denne deltog i konkurrencen. Et par af de anonyme konkurrenceforslag havde mange fællestræk med Hørsholmsgade 22.

 

De ædle hensigter kom ikke til udførelse

Der var nu ikke så mange midler til at alle boligerne kunne være friboliger. Det var faktisk kun et fåtal. Schioldann håbede, at ejendommens økonomi med tiden ville tillade, at der blev indrettet flere friboliger. Der blev i mange år arbejdet med forskellige fundats.

Så sent som i 1929 var der endnu ikke udarbejdet og det er tvivlsomt om en fundats overhovedet er blevet gjort retsgyldig. Ingen af forslagene ser ud til at være trådt i kraft. Det var mange stiftelser, foruden denne, der kun fungerede delvist som stiftelser med et kun begrænset antal friboliger. Faktisk synes dette mere at have været reglen end normen. Vi må nok erkende at trods de ædle hensigter, i hovedsagen fungerede som en almindelig udlejningsejendom.

Ja hensigterne var ædle. Der skulle være en fribolig for:

• trængende og værdige mænd og kvinder, der tidligere havde kendt bedre kår og som på grund af en eller anden uforskyldt årsag var kommet i trang.

Pågældende skulle være fyldt 60 år.

Udover denne stiftelse havde Schioldann og hans kone også et legat til

• trængende Døvstumme

 

En meget udførlig lejekontrakt

I begyndelsen var der hovedsagelig ældre kvinder, som lejlighederne blev udlejet til. I visse lejligheder kunne man betale et engangsbeløb – så var man huslejefri resten af livet.

Ellers var beboersammensætningen god solid middelklasse – med en klar overvægt af frøkner og enker. Der var også en vis repræsentation af militære, heriblandt den velangivne oberstløjtnant H.A.T. Knub. En af de yngre beboere var stud. Theol. Karmark Tonsgaard, der senere blev aktiv i Københavns Indre Mission.

I udkastet til formål, beliggenhed og indretning stod der blandt andet:

• Beliggenheden er lys, luftig og fri, med smuk Udsigt og uden generende Genboer eller Naboer, idet hele Hørsholmsgade, som fuldt bebygget, foruden Stiftelsen kun indeholder 5 Huse.
• Stiftelsen vil egne sig som Hjem for ældre Ægtefolk og enlige stilfærdige Mennesker, der ønsker at bo et Sted, hvor der er Fred og Ro, hvor ingen larmende Børn og ingen gøende Hunde, ingen snurrende Maskiner og ingen hamrende Værksteder berøv er dem Muligheden for at arbejde eller hvile – og dog et Sted, som ligger i København – nær ved Sporvogn og ved Jernbanen.

Lejekontrakten var usædvanlig udførlig. Udover almindeligheder som at holde stedet rent og pænt og lukke døren ind, når det var påkrævet, er der også udspecificeret, at lejeren ikke uden tilladelse må holde

• Hunde, Katte, hvide Mus eller andre generende Dyr

Desuden var der en forrygende bestemmelse på det ret så børnerige Nørrebro:

• Børn må ikke opholde sig i Gården men kun passere denne.

 

Er det en ”uægte” facade?

Kritikkere vil måske anfægte, at ejendommen fremstår som et slot men med kun små lejligheder. Man har anfægtet at bygningen har en ”uægte facade”.

 

Tørrelofter omdannet til taglejligheder

Tørrelofterne er omdannet til 17 taglejligheder i to plan. Gamle nedslidte vinduer er udskiftet til nye energirigtige. Nyt tag, der isoleret efter nutidens forskrifter er der også kommet til. Desuden er facaden renoveret og nye elevatorer er installeret på bagtrapperne.

 

 

Kilde:

• Historiske meddelelser fra København (Karin Kryger)
• Nørrebro Lokalhistoriske Forenings Årsskrift
• Hans Helge Madsen, Otte Käszner: Den præmierede by
• Dydens Løn – Soldenfedts Stiftelse 1892-1992 (Karin Kryger: Et palads ved Søbredden.
• da.wikipedia.org
• min-andelsbolig.dk
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.129 artikler
• Under Nørrebro finder du 324 artikler

 

• Alderstrøst og Håndværkerforeningen
• Alderstrøst på Nørrebro
• En stiftelse i Elmegade
• En stiftelse i Ægirsgade
• Urtekræmmerforeningen