Lærer i Løjt i 53 år

Vi besøger Barsmarks ældste skole. Aabenraa Kommune nedlægger skolen Løjt Kirkeby havde hovedskolen. En lærer var ”skikkelig” til at informere børnene. Og så var der en lærer, som var ungkarl, der ”gik paa Madding”. Hans Mikkelsen var den mest betydningsfulde af sognets lærere dengang. Men Hans Mikkelsen klagede til kongen. Menigheden samlede ind til et sæt tøj, så han kunne se anstændig ud i kirken. Han var også landmåler og visemager. Han beskrev den ikke altid ædruelige hverdag i Løjt. Han var tik skideballe hos provst Bargum. Men det tog Hans Mikkelsen nu med højt humør. Hans viser og digte fik stor udbredelse. Efterfølgeren fik også en Hans Mikkelsens datter og landmåler-stillingen. Frederik Fischer udgav 25 af hans digte.

 

Barsmark’ s ældste skole

I Barsmark står på hjørnet af ”Maren Kasses Forte” et gammelt hus. Efter sigende skulle det være byens ældste skole. Det er et af sognets meget få bindingsværkshuse. Disse huse gik hurtigt af mode i sognet. De grundmurede huse opstod allerede omkring 1760.

I 1744 blev der bygget en ny skole i Barsmark. Men den er for længst forsvundet. Den kom til at ligge over for Paulsgård. Denne skole blev afløst i 1778 ikke langt fra, hvor den tidligere skole havde ligget. I 142 blev det barsmarkerne selv, der stod for driften af den lille skole. I 1920 købte Løjt Kommune bygningen af skoleforbundet. Men bygningen fortsætter som skolebygning.

 

Aabenraa Kommune nedlægger skolen

I 1908 var der to lærere, 2 klasser og 77 elever i skolen. Men siden faldt antallet af elever. Således var der i 1969 kun 10 elever tilbage fordelt på to klasser og nu kun med en lærer.

I 1945 bliver en ny skolebygning taget brug. Og det var såmænd stuehuset til nabogården. Den gamle skolebygning fungerede som sløjdbygning og materialerum for Barsmark frivillige brandværn.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 overtog Aabenraa Kommune bygningerne og kort efter blev skolen nedlagt.

 

Løjt Kirkeby rummede hovedskolen

Fra gammel tid lå der i Løjt Kirkeby en hovedskole. I Jordebogen over Aabenraa Amt 1704 nævnes en 3-fags skolestue på præstegården. Men mange af sognets børn fik nu op til en mils vej til skolen.

Derfor lejede beboerne i Barsmark og Stollig en skolemester og oprettede egne skoler i disse byer. Men beboerne slap nu ikke for at svare den sædvanlige ydelse til hovedskolen i Løjt Kirkeby.

 

Skikkelig til at informere børnene

I Jordebogen 1704 omtales en gammel drejer ved navn Jacob Steffensen, ”som hidtil har holdt skole” Han havde fri bolig i et hus, der tilhørte ”Andenpræstegården” For dette skulle han dog ”slå bedeklokken” og ringe til kirke.

Degneforretningerne var fra gammel tid knyttet til Andenpræstens embede. I 1740 nævnes et skolehus ved kirken. Skolemesteren i Løjt Kirkeby hed dengang Ludvig Brencken. Man sagde om ham

• ”vel skikke til at informere Ungdommen, hvis han blot vilde omgaas mere lemfældigt og sagtmodigt med Børnene og ikke forsømme Skolen for sine Extravagancers Skyld.

Man sagde også om ham, at han nok kunne nå sit udkommende:

• Da han har nogle Accidentia ved Kirken

 

Læreren ”gaa paa Madding”

I Barsmark og Stollig aftalte man med læreren, hvad han skulle have i løn. Læreren i Barsmark skildres omkring 1740 som:

• Et godt stille Menneske

Han var ugift og han fik kosten ”paa Omgang” hos byens bønder. Man kaldte det også ”gaar paa Madding”.

Han var ret populær men ak så havde han opsagt sin stilling for at blive degn i Maugstrup. Navnet nævnes ikke men i Jakobsgård – dagbogen nævnes der i 1739, at ”Christen Skolemester faar 9 Mark for Vinterhalvaaret”. Måske var det den samme.

Der fulgte forskellige ”skolemestre”. Men det var dog ikke alle, som man var lige tilfredse med.

På Barsø var der ingen skole. Men om vinteren hyrede øens elleve gårde en stor dreng til at holde skole.

 

Den mest betydningsfulde af sognets lærere

Den 1. juli 1743 fik Løjt Kirkeby en ny skolemester, som blev den mest kendte og betydningsfulde af sognets lærere i det 18. århundrede. Han hed Hans Mikkelsen. Vi har tidligere skrevet om denne. Han var søn af skrædder Mikkel Pedersen og Maren Mikkels i Nørre Løgum.

Skønt hans skolegang var ringe, havde han ved læsning og flid skaffet sig gode kundskaber, særlig i matematikken. Det første år, han var i Løjt var kårene gode nok. Året efter sin ansættelse giftede han sig med Bodel Jepsdatter, en datter af gårdejer Jep Jepsen i Løjt Kloster.

 

Hans Mikkelsen fik sin løn halveret

I 1744 foretog man en omordning af sognets skolevæsen, som fik uheldige følger for Hans Mikkelsen. Der blev i dette år bygget nye skoler i Barsmark og Løjt Skovby. Skolen i Stollig blev nedlagt. Beboerne i disse skoledistrikter slap for den gamle ydelse til Løjt Kirkeby. Det betød at Hans Mikkelsens indtægt pludselig blev halveret.

Hans Mikkelsen fik ikke noget for al sit kirkearbejde. Og efterhånden fik han 11 børn. Det blev vanskeligere for ham at få nok til livets ophold. Det blev fortalt at han og konen forfaldt til druk. Efterhånden ”stod det hele kummerligt til med dem”.

 

Menigheden samlede ind til et sæt tøj

Menigheden samlede sammen til et sæt tøj til Hans Mikkelsen. Så kunne vise sig i kirken i en anstændig påklædning. Men forholdene for Hans Mikkelsen er aldrig nævnt i nogen indberetning. Pastor Fabricius gav ham i 1753 det skudsmål, at han for sin undervisning og livsvandel bliver rost af de fleste, dog ikke af alle.

 

Hans Mikkelsen ansøgte kongen om mere i løn

Ved nytårstid 1754 døde pastor Lorenz Fabricius i Løjt. Nu syntes Hans Mikkelsen at det var belejligt at gentage sin ansøgning til kongen. Han nævnte, at han var blev ansat til at være lærer for hele sognet. Også andenpræsten Hübschmann ansøgte på Hans Mikkelsens vegne, at han fik en ordentlig betaling.

Det endte med at Hans Mikkelsen i 1754 blev ansat som degn. Dette betød en væsentlig indtægtsforøgelse lige som egnens bønder skulle levere naturalier.

 

Landmåler og visemager

Og Hans Mikkelsen tjente også penge nu som landmåler og visemager.

Han solgte sine viser til en bogtrykker Lucander i Haderslev for 1 Rigsdaler stykket. De blev trykt anonymt.

 

Han beskrev dagligdagen i Løjt

Han havde let ved at skrive. Og det er dagligdagen, som han beskriver. Og åbenbart blev der dengang drukket rigeligt i Løjt. Der blev drukket til både begravelse og til barnedåb. Åbenbart holdt kvinderne sig heller ikke tilbage. Det kan vi se i digtet ”Den lystige Barselsstue”.

Til sidst var de gamle koner så beskænkede, at de på hjemvejen falder på næsen. I nogle af hans digte angriber han sin lidelsesfælder.

 

Til skideballe hos Provst Bargum

Det fortælles, at Hans Mikkelsen på en gade i Aabenraa tabte et brev fra sin bogtrykker i Haderslev. Heri opfordrede bogtrykkeren ham til snarest at sende en ny vise, da den sidste var modtaget meget fint. I brevet blev der omtalt nogle af de allerede indleverede digte.

Brevet blev fundet og uheldigvis bragt til Provst Bargum. Denne fandt nu ud af, hvem forfatteren var til de populære viser. Han blev i den grad forarget. Og Hans Mikkelsen blev kaldt til samtale hos provsten. Denne gav ham nu en kraftig irettesættelse. Ved den lejlighed skulle provsten have sagt:

• Vil du være Degn, saa forbliv Degn. Vil du være Visemager, saa forbliv Visemager!

Provsten mente desuden, at Hans Mikkelsen vel havde nået en alder, hvor man ikke mere burde beskæftige sig med ”slige Ungdomsstreger”.

 

Hans Mikkelsen tog det fra den fornøjelige side

Men dette tog Hans Mikkelsen fra den fornøjelige side. Han svarede provsten at han skriftlig ville meddele sin alder. Og det gjorde han så i form af et digt, der var formet som en regneopgave.

 

Hans viser og digte fik stor udbredelse

Hans Mikkelsens viser fik meget stor udbredelse ikke alene i Sønderjylland, men også langt op I Nørrejylland. Således nævnte Frederik Fischer i 1860, at der var soldater fra Randersegnen, der var indkvarteret hernede i 1848, der kunne fremsige ”Smede-visen” og flere af Hans Mikkelsens digte udenad.

 

Efterfølgeren fik både datteren og landmåler – stillingen

Hans Mikkelsen døde i Løjt Kirkeby den 21. december 1796 efter at have været lærer i 53 år. Hans søn Jep Mikkelsen blev den første organist ved Løjt Kirke. Hans Mikkelsens efterfølger i embedet som degn og skolelærer blev Detlef Diedrichsen fra Angel, der var gift med Hans Mikkelsens datter Marine. Diedrichsen fortsatte også Hans Mikkelsens landmålervirksomhed.

 

Frederik Fischer udgav nogle af hans digte

I 1860 samlede og udgav Frederik Fischer 25 af Hans Mikkelsens digte. Og det kan jo være ret så interessant at se, hvad Frederik Fischer skrev i forordet:

• Foruden den Interesse det har at se Folkelivet og Menigmands Opfatning skildret i kraftige, men ogsaa sommetider vel drøje Fremstillinger, turde det vel ogsaa sommetider vel drøje Fremstillinger, turde det vel ogsaa ikke være aldeles betydningsløst for Nutidens Sprogkamp at fremdrage af Mørket, at der i Midten af forrige Aarhundrede har levet en dansk Digter i Sønderjylland der, uden videre Dannelse end den, hans opvakte Aand og Genie kunde forhverve sig selv, har opnaaet, hvad deres Poesie at leve i Folkets Munde lange after deres Død.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• barsmark.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Jes M. Holdt: Gårde og slægter i Løjt Sogns Historie
• Peter Dragsbo: Værd at bevare – Gårde og Huse i Løjt Sogn
• Steen Wulff Andersen: Løjt Sogns Historie

 

Hvis du vil vide mere:

• www,dengang.dk indeholder 2001 artikler
• Under Aabenraa finder du 200 artikler
• Og egentlig burde vi også have nævnt de 16 artikler vi om Aabenraas Søfart, som Løjt har en stor andel i.

 

• Landmåleren fra Løjt (Hans Mikkelsen)
• Da Løjt havde to præstegårde
• Ann Rytter – et folkeminde fra Løjt
• Rytterkilden – et sagn fra Løjt
• Dengang – på Løjt Land
• Da Barsøerne blev arresteret
• Løjt for 170 år siden
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Løjt – nordøst for Aabenraa (1)
• Løjt Land – i begyndelsen
• Løjt, Løjtninger og Løjt Land (3)
• Anekdoter fra Løjt (4)
• Løjt Land – den femte tur (5)
• Løjt – mellem dansk og tysk (6)
• Løjt – masser af historie og kultur (7)
• Løjt – det 8. besøg