Ladegården uden for Nørreport

Ny bog om åen på vej. Pest -hus. Straffeanstalt for Militæretaten. Flytningen af lemmerne. Nogle skulle betale – andre skulle ikke. Hvem blev indkvarteret på ladegården? Kur mod veneriske sygdomme. Mange børn blev født på ladegården. Hvor mange var her i 1787? Englænderne ødelagde meget af inventaret. 40 læs af personer. Kongen bestemte, at Ladegården skulle nedrives. Nedrivningen blev indstillet. Man forsøgte at afhænde Ladegården. Tvangsarbejderanstalt. Lemmerne satte ild til stedet. Kirke – af flere omgange. Voldsomme dødsfald på ladegården. Tvangsskole.

 

Ny bog på vej

Overskriften er nok ikke hele tidssvarende. Gennem tiden har undertegnede skrevet meget om dette spændende sted som for længst er revet ned. Undertegnede har også holdt en del foredrag om dette sted. Og det ene af disse foredrag er optaget. Du kan finde på Youtube, hvor det hedder:

 

• Ladegården og åen

 

Alt imens du hører undertegnede så kan du spændende historier fra stedet. Snart vil det også komme en ny bog om emnet. For enden af denne artikel kan du se, hvad du kan finde om emnet på vores hjemmeside

Denne artikel indeholder ikke så meget om åen men mest om gården.

 

Pest-hus

Som vi har hørt tidligere, så måtte kongen opgive at bruge stedet som avlsgård og ladegård. I 1651 blev stedet benyttet som hospital for ”afsindige” og pestsyge. Det skete indtil belejringen 1658 – 1659. her blev det meste ødelagt.

Der blev derfor oprettet et nyt pest-hus nær ved Kalvebod Strand. I et par år stod Ladegården nærmest som en ruin. Under pesten i 1711 blev den dog indrettet som pest – sygehus.

Efter pestens ophør blev bygningerne givet tilbage til Krigsbestyrelsen, der havde udlånt den til Sundhedskommissionen. I 1733 blev Ladegården genopbygget og indrettet til krigshospital.

 

Straffeanstalt for Militæretaten

Det blev taget i brug 1. juli 1733 og blev derefter benyttet til Fattighus, Sygehus og Straffeanstalt for Militæretaten indtil 1767, da lemmerne flyttedes til det nyopførte Christians Plejehjem i Store Kongensgade, mens Ladegården blev solgt til Københavns Kommune for 22.000 Rigsdaler.

 

Flytningen af lemmerne

De lemmer der blev ud til det nye pest-hus på Kalvebod Strand blev nu flyttet tilbage til Ladegården. Flytningen fra pest-huset til Ladegården er indført i en kirkebog. Vi har omskrevet det lidt i nutidens sprog:

 

• Den 6. oktober 1769 blev lemmerne i Pest-huset også kaldt Skt. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse, beliggende mod stranden ved byens vestre fælled, forflyttet til Krigshospitalet, som ellers blev kaldt for Ladegården. De gamle invalide blev forflyttet til Christians Plejehus, beliggende mod Citadellet i Store Kongensgade.

 

• Hvem der af lemmerne kunne gå, fik lov til at gå. Dem, der var syge blev transporteret i rustvogne. Og dem, som man frygtede kunne gøre et eller andet, ja de blev bundet og lagt i rustvogne.

 

 

• De blev modtaget med rene opredte senge, varme og et måltid af oksekød, suppe og svinesteg som den gamle uforlignelige velgører, den ædle Hr. Rådmand Suhr havde ladet anrette.

 

Nogle skulle betale – andre skulle ikke

Søndag den 8. oktober blev gudstjenesten på ny åbnet på Ladegården eller nu også kaldet Det Ny Skt. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse.

Det var nu ikke alle fra pest-huset, der blev overført. En del af lemmerne blev tilbage.

I et regnskab fra 1770 kan vi se, hvordan det så ud på Ladegården dengang. Der var tre sygestuer med 25 lemmer og yderligere 2 stuer for 53 lemmer. Desuden var der 2 stuer med 35 senge, 19 dårekister og 3 ”honnette dårekister”. Dette skal nok forstås som, at det var for betaling. Så var der også 18 ”Forvaringskamre” med et sengested og et bord i hvert kammer.

Det fremgår ikke af regnskabet om alt var belagt. Der fandtes også i pest-huset en kirke og et aftrædelsesværelse for præsten, der tillige var præst ved Ladegården og havde bolig her.

 

Hvem blev indkvarteret på Ladegården

I en skrivelse fra 11. november 1784 fra inspektøren oplyses der at bestemt til modtagning til forvaring og pleje var:

 

• Vanvittige, aldeles afsindige og med ulægelige og væmmelige sygdomme belagte personer, hvilke når de ikke enten selv eller deres venner for dem kunne betale, kunne ”nyde i Hospital fri Hus, Seng, Lys, Ildebrand og Vask samt 28 Skilling ugentlig”

 

Kur mod veneriske sygdomme

På sygestuerne blev der modtaget patienter til kur mod kønssygdomme (veneriske Sygdomme) enten mod betaling eller for Stiftelsens regning i tilfælde af at man var helt uden formue.

Når de var helbredt, blev de anbragt i arbejderhuset, hvor de skulle arbejde det af, hvad kuren havde kostet. Man havde nok ikke helt strengt holdt sig til hvem der skulle betale og hvem der ikke skulle betale.

 

Mange børn blev født på Ladegården

Det var heller ikke alle, der var ”afsindige”. Således har man åbenbart også hjulpet fødende kvinder. Uden for de ansattes kreds blev der fra 1735 til 1766 født i alt 151 børn på Ladegården. I 33 tilfælde var forældrene ikke gift. Fædrene hørte ikke til Ladegårdens beboere.

Tatarer, der kom fra hele landet, blev også optaget.

I 1734 blev et barn døbt i kirken opkaldt efter inspektøren – Simon.

 

Hvor mange var her i 1787

Men hvor mange var der i grunden på Ladegården? Vi dukker ned og kigger i en Ugeliste fra 1787:

 

• Ordentlige Lemmer: 65 Mænd, 159 Kvinder, 13 Drenge
• I Dårekisterne: 24 Mænd, 32 Kvinder
• Venerisk Syge: 8 Mænd, 26 Kvinder
• Lemmer, der kunne arbejde: 80 Kvinder med at spinde hør og blår, 5 Mænd som skrædder og skomager, 2 kvinder spandt tråd, 2 spandt uld og 2 strikkede huer og strømper.

 

Englænderne ødelagde inventaret

I årenes løb havde Ladegårdens bygninger lidt meget. I efteråret 1792 blev der foretaget en hovedreparation, som kostede 2.049 Rigsdaler.

I 1807 forvoldte bombardementet stor skade på bygningerne. Skaden blev opgjort til 2.800 Rigsdaler. Men skaderne på inventaret var langt større. De blev opgjort til hele 22.000 Rigsdaler.

 

40 læs af personer

Efter krigens afslutning købte Københavns Kommune Bistrup Gods ved Roskilde. Hertil flyttede man Skt. Hans Hospital. Flytningen begyndte 1814. Der skulle transporteres:

 

• ”40 Læs af Personer og Inventariesager”

 

Denne transport ønskede man foretaget med artillerivogne. Da artilleriet imidlertid ikke kunne afse de nødvendige heste, fandt kongen, at man passende kunne indskrænke befordringen ved artillerivognene til de sindssvage lemmer, så der blev stillet så mange artillerivogne med fire heste til rådighed som var nødvendig til 40 personers transport. En bereden underofficer skulle så holde orden under transporten.

Hvorledes de øvrige lemmer er blevet befordret foreligger der ikke noget om.

 

Kongen bestemte at Ladegården skulle nedrives

I 1816 bestemte kongen, at Ladegårdens bygninger skulle nedbrydes på grund af hospitalets beliggenhed i nærheden af byens befæstningsværker. Nedbrydningen begyndte i februar måned med to af de bedste og største længer, nemlig mellem- og kirkebygningen og den venstre ende-bygning.

 

Nedrivningen blev indstillet

Materialerne fra disse bygninger blev transporteret til Bistrupgård for at bruges ved opførelsen af to sidefløje. Senere blev også brænde- og sprøjtehusene nedbrudt. Hermed standsede nedbrydningen. Direktoratet for Fattigvæsnet fandt at nedbrydningsomkostningerne ikke stod forhold til det som man kunne få for materialerne.

Der kom så en ny Kongelig resolution, der gik på, at resten af ladegården først skulle rives ned, når en angreb på Københavns Fæstning var at befrygte. De 30 lemmer, hvoraf de fleste var sengeliggende, der var tilbage fik indtil videre bopæl på Ladegården. Men her opholdt sig også stadig et ukendt antal fattiglemmer.

 

Man forsøgte at afhænde Ladegården

I 1821 blev der forsøgt at afhænde Ladegården. Bygninger og jorder blev sat på auktion. Der var i alt 7 bygninger. Som nummer et nævnes en bygning ud til vejen af grundmur til dels med en kælder under. Den var i en etage og bestod af 94 fag. Ved 4. og sidste auktion bød klædefabrikant Modeweg 11.300 Rigsdaler. Men åbenbart var dette bud alt for lidt.

 

Tvangsarbejderanstalt

Bygningerne var efterhånden meget brøstfældige. Efter at have opgivet at sælge dem bestemte Kancelliet den 25. september 1821 at de skulle sættes i stand. Et overslag viste sig, at bygningerne kunne sættes i stand for 600 Rigsdaler.

I 1822 blev bygningerne taget i brug som en arbejderanstalt:

 

• Hvor Kjøbenhavns Fattigvæsen beskæftigede en Del af de Individer, der nød Understøttelse af Fattigvæsnet

 

Den 9. oktober 1833 blev der givet nærmere regler for, hvordan arbejderanstalten skulle benyttes. Heri blev der fastlagt, at bl.a. straffen for ”Betleri”, der hidtil havde været fængsel på vand og brød i fremtiden skulle afsones med hensættelse i tvangsarbejderanstalten, så man måtte aftjene” en måneds tvangsarbejde i stedet for fem dages fængsel på vand og brød.

 

Lemmerne satte ild til stedet

En ildebrand brød ud den 14. august 1839. Den var med høj sandsynlighed nogle lemmer, der forsøgte at stikke ild på bygningerne. De ville hævne sig fordi, der var opført et plankeværk, der adskilte mandlige og kvindelige lemmer. En del varer og redskaber samt over 100 sengesteder blev dels fordærvede. Omkring 50 lemmer måtte flytte til Vartovs loft.

 

Kirke af flere omgange

Der var også kirke på Ladegården. Den første lå der allerede i 1747. den første præst Nicolai Issenfeldt fungerede til 1738. Det vil sige, at han kun var student. I alt har der været 12 – 13 præster. Fra en Ministerialbog kan man se, hvilke gaver kirken har fået. Her er der angivet gaver i tidsrummet fra 1734 – 1767.

 

Voldsomme dødsfald på Ladegården

I denne bog findes også oplysninger om afdøde personer på en måde som ikke findes i de almindelige kirkebøger. Vi kigger lige på et par stykker og forsøger at oversætte til nudansk:

• 18, december 1735 døde Christian Vægter. Han faldt i porten. Han havde drukket 1 ½ potte brændevin. Han blev om aftenen kl. 9 båret op på loftet af portneren. Han døde kl. 3 om morgenen.

 

• Den 17. november 1736 døde Birte Rasmussen. Hun efterlod sig 3 Rigsdaler 3 Skilling. Det siges at hun var 100 år.

 

 

• Den 2. maj 1737 døde Andreas Petersen 83 år. Han druknede i kanalen (Ladegårdsåen?) her ved gården. Han kom hjem fra København med sergenten Nicolai Feddersen, som havde fulgt ham ind til byen for at hente 20 Rigsdaler. Begge to havde fået rigeligt at drikke. Han var ellers ædruelig og skikkelig.

 

• Den 6. oktober 1738 døde Jens Mortensen, pryglet om morgenen og død om eftermiddagen. Han var inspektør Alexander Smits staldkarl

 

 

• Den 10. november 1744 døde Cathrina Ditmars som om formiddagen ”sprang ud i Stranden” (Ladegårdsåen?) Hun blev dog levende bragt til gården kl. 11. Men hun døde kl. 2 af et hjerteslag.

 

• Den 8. januar 1761 døde Henrich Bülou, en mand 67 år, som for mord på Ole Larsen blev halshugget ved sværs og begravet her på kirkegården.

 

 

• Den 3. august 1761 døde Magreth Ritse 47 år. Hun faldt ud af en overseng i barakken og brækkede halsen.

 

Tvangsskole

I 1834 blev der på Ladegården indrettet en tvangsskole. Meningen var at forberede eleverne til konfirmation. Men elevtallet var faldende. I 1850 fandt man så ud af, at der siden 1843 kun havde været 12 drenge og 7 piger. Og de fleste havde slet ikke engang fulgt undervisningen.

Og se herunder. Her kan du læse meget mere om Ladegården og åen.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.583 artikler og mere end 322 artikler om det gamle Nørre, bl.a. følgende:

• Ladegårdsåen (NørLiv 18)
• Ladegården og åen (Foredrag)
• Den gale præst på ladegården
• Livet på Ladegården
• Ladegården – dengang
• Fattiglemmer på Ladegården
• Christian den Fjerdes Ladegård
• En tur langs Ladegårdsvejen
• Skal Ladegårdens vand atter flyde?