Et flydende korps udgik fra Assens og foretog aktioner nord for Aabenraa. Deres landingssted var som regel Barsø. Herfra gik det så videre til Genner Fjord og Løjt Land. Døde og sårede ved Sønderballe.

 

Det flydende korps

Et lille Flydende Korps bestående af fodfolk og nogle ryttere havde fået til opgave at gøre livet surt for fjenden. Man havde stort set frie hænder og mulighed
for at passere vandløb.

Lederen af dette korps var premierløjtnant Aarøe. Han havde fået ridderkorpset og været Læssøes adjudant ved Isted.  Korpset bestod af 200 mand, underofficerer og menige. Den 30. marts fik man rådighed over det lejede dampskib Aurora. Et lille dampskib ved navn Marie, der kunne rumme 30 mand blev også stillet til rådighed.

Man startede med at blive fortrolig med materialet, blandt andet med de fire joller, som hørte til dampskibene.

 

Kysten var godt bevogtet

Barsøe blev udvalgt som et godt støttepunkt for landgangen ved den sønderjyske kyst.

Preusserne bevogtede kysten fra Sundeved til Haderslev. Og her startede østrigerne bevogtningen. Men store styrker var nødvendige for at indtage Als.

I Aabenraa stod en eskadron dragoner. Mellem Aabenraa og Genner Fjord var kystbevogtningen overdraget Løjtnant Friherre v. Strombeck med 40 Ulaner. Løjtnanten var selv i Løjt Kirkeby med to underofficerer og 2o ryttere. Eskadronens anden løjtnant v. Korchow lå i Årøsund Færgegård. To underofficerer og 20 ryttere stod i Halk. Mindre underofficersposter i Sønderballe og Vilstrup.

 

Prøjserne blev alarmeret

Aarøes spejdere bestemte sig at tage vagten ved Genner. Om aftenen den 4. april tog styrken med de to dampskibe fra Assens. Ved midnatstid skulle styrken være ved Barsø. I nattens mørke skulle de lette fartøjer gå ind i Genner Fjord, lande på Kalvø, tage den stående post og trænge frem til feltposten i Genner.

Men aktionen forblev uden udbytte, på grund af uheld og mandskabets manglende øvelse. Transportbåden blev simpelthen hængende i det dybe mudder i den snære vig mellem Kalvø og fastlandet.  En lille kommando blev hurtig sat i land. Men de fik ikke taget nogen til fange. Preusserne var under aktionen blevet
alarmeret. Krigsdampere med 1000 mand blev sendt til området.

Der blev sendt nogle bataljoner og et batteri fra Ballegaard til Aabenraa. Pionerer ilede til fra Felsted. Da fjenden ikke kunne observere nogle fartøjer i bæltet blev de fleste tropper sendt retur. Kun to bataljoner blev foreløbig i Aabenraa.

 

Søsyge og stivfrosne soldater

Det gik stort set ikke bedre, da vagten på Årøsund Færgekro skulle indtages.  Natten mellem den 8. og den 9. april var 40 mand under løjtnant Bjerager blevet fordelt i 4 joller. De var blevet slæbt over under Årø af dampskibet Marie.

Mandskabet knagfrøs og blev delvis søsyge i de åbne både og stemningen var trykket, da kysten endelig var nået.

Et flammende bål inde på kysten vidnede om, at fjenden var advaret. Aarøes spejdere var ikke meget for at springe ud i det kolde vand, for at vade i land. Men det eneste udbytte de fik med sig var en efterladt sabel. Fjenden var for længst forsvundet. Hen på morgenstunden kom en række udasede og flove spejdere tilbage til Assens.

 

Angreb mod Løjt Kirkeby

Natten efter var 53 mand atter i gang med en aktion. Klokken hen ad 10 om aftenen stod man ud af Assens Havn. Snart bredte tågen sig tæt over båden. Skibet nåede ind under Barsøe. Men det var for sent, at udrette noget den nat. Den svenske premierløjtnant Friherre v. Raab lod derfor sine folk trække bådene på land og skjule sig på øen. Dampbåden vendte tilbage til Assens med ordre om at vende tilbage næste nat.

Man besluttede at vandre mod Løjt Kirkeby. En guide som var med vidste, hvor fjenden befandt sig. Både blev fremskaffet og klokken 9 næste aften roede kommandoen nord om øen over til bugten ved Dybvighoved. Tågen sænkede sig igen over bæltet. Men denne gang var den kærkommen. Lydløst og uset nærmede spejderne sig stranden ved Nørreskov og steg i land ved 2 – tiden. To mand blev efterladt i hver båd.

I Løjt Kirkeby var man blevet advaret. Løjtnanten stod straks op, klædte sig på og vækkede sin oppasser. Sergenten og trompeteren, der lå på nabogården
fik bud om straks at stå op og vente på guiden på Aabenraa – vejen.

Pludselig lød der skrig ude fra gården og e kort stykke tid efter trængte Aarøes spejdere ind i rummet. Advarslen var kommet for sent. Udbyttet for spejderne var 1 officer, 2 underofficerer og 2 Ulaner

 

En god fangst

Bådene blev nået, mandskabet indskibet, og derefter blev der roet tilbage til Barsø, hvor sognefogeden gav officererne en god frokost. Øens beboere trakterede
mandskabet og fangerne på bedste vis.

Klokken 9 næste morgen slæbte Marie bådene tilbage til Assens, hvor fangsten skabte meget glæde. I øvrigt blev den tilfangetagede løjtnant v. Strombeck udvekslet inden månedens udløb, hvor han indtog sin gamle post i Løjt Kirkeby.

 

Landsat ved Sønderballe

Flere ekspeditioner fulgte uden væsentlig udbytte. Den 17 – 18.. april havde man udset stranden ved Sønderballe som landingssted. Formålet var at jagte vagten i landsbyen og trænge frem til Hoptrup, overfalde besætningen der og bortføre eller ødelægge magasinerne. Man håbede på, at kunne skabe så megen uro, at preusserne måske ville trække tropper væk fra Dybbøl for at forstærke kysten.

Kysten blev nået uden vanskelighed. En patrulje hentede fiskeren fra det nærmeste fiskerhus. Han kunne fortælle, at en preussisk bataljon på gennem-march havde taget ophold i Hoptrup.

Pludselig ankom en afdeling Ulaner. De red frem til hundred alen fra dem og affyrede deres pistoler. Men der blev ikke affyret et eneste skud fra danskerne. De vendte om igen.

Men i mellemtiden var hele korpset kommet i land under ledelse af løjtnant Bauman. Ulanerne blev overraskede og gjorde hurtig omkring. Men de blev indhentet. Løjtnat Bjerager trængte samtidig med tre delinger frem til Sønderballes nordøstligste udkant. Bauman red videre med sine dragoner mod Hoptrup. En deling afsøgte gårdene i området, dog uden at finde preussere.

 

Angreb fra Preusserne

Men alarmen var gået i Hoptrup. En større styrke gik mod de danske \”spejdere\”. Preusserne begyndte at skyde, og et skud ramte Baumanns hest i bag låret. Den formåede dog at bære ham til Sønderballe, inden den styrtede.

En misforståelse af en ordre ved stranden resulterede i flere døde og sårede. De danske styrker fik efterhånden overtaget på stranden og kunne gå ombord på bådene. Det var med at komme væk, da lyset trængte sig på.

 

Udbytte: 2 Ulaner med heste

Dampskibet begyndte langsom at sejle fremad, men i forvirringen havde man glemt at smide fortøjningerne. Først da torvet blev kappet gik det fremad. Lidt længere ude tog Aurora styrken ombord og hele styrken dampede mod Assens.

Under forvirringen ved indskibningen døde 2 og 4 blev såret. Det var det eneste tab, som korpset nogensinde havde. Udbyttet var to Ulaner med heste.

 

Dybbøl er faldet

Hen på dagen kom budskabet om, at Dybbøl – stillingen var faldet. Sekondløjtnant Bjerager med 100 mand af det anden regiment blev kaldt tilbage til sin afdeling. Aurora og transportbåden måtte afgå til Høruphav.

Da overkommandoen senere blev forlagt til Assens, måtte den rest der var tilbage af \”spejderne\” tjene som stabskompagni. Baumann og hans dragoner vogtede kysten.

 

Kompagniet fortsatte

Kaptajn Aarøe fik dog tilladelse til at øge sit korps ved frivilligt mandskab fra Eksercerskolen og bland de frivillige svenskere og nordmænd i hæren. Man skulle således starte forfra med den vanskelige og farefulde tjeneste.

En uge ind i maj blev dampskibet Niord. Stillet til rådighed.

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

Redigeret 23.-01-2022