Kruså Vandmølle

Egentlig kan møllens historie føres tilbage til 1345. Og den lå faktisk i Smedeby i lang tid. Møllen har været gennem mange stridigheder i historien. I 1920 tog grænsedragningen masser af kunder. Møllen og Møllegården har været brugt til mange ting. Musikstudie, Mejeri, Snedkeri, Margarinefabrik, Tjenestebolig for Gendarmerne og Toldvæsnet, Karantænestation og meget mere. Men hvad skal der ske med de idylliske gule bygninger ved Møllesøen?

Et musikstudie i Vanmøllen

Jo, den gamle redaktør husker det skam stadig. Da vi besøgte min gode ven, Den Glade Sønderjyde, som havde et musikstudie inde i selve møllebygningen i Kruså. Det var en lidt underlig fornemmelse, at se vandet løbe under gulvet.

En skøn natur

Området omkring møllen er jo også fantastisk. Ja egentlig burde alle tage en tur fra Haraldsdal til Kruså Mølledam. Den tur tog vi ofte, da vi boede i Padborg. Og det skete, da også at vi huggede æbler over i Tyskland. For dem, der ikke lige er klar over det, så foregår en stor del af denne lille tur langs Gendarmstien. Vi befinder os lige på grænsen til Tyskland.

Møllen lå i Smedeby

Engang var Vandmøllen, Bov Sogns største arbejdsplads.

Egentlig lå møllen i Smedeby. Den nævnes første gang i 1488 i forbindelse med en genopførelse. Det er i Joachim Rewentlows regnskaber vi finder dette bevis. Her er opført en liste over hvilke materialer, der bliver brugt ved denne genopførsel.

Men egentlig skal vi længere tilbage. For i 1345 blev der vest for Hærvejen mellem Flensborg og Bov ved Den Krumme Vej bygget en borg ved Niehuuser See. Den skulle beskytte Flensborg Fjord. Vandmøllen hørte med til borgen.

Kundekredsen blev udvidet

I 1581 bliver kundekredsen udvidet. Det blev nemlig bestemt, at ved vandsvigt skulle brugerne af Flensborg Bymølle ved vandsvigt bruge Kruså Vandmølle. På det tidspunkt hedder ejeren Caspar Møller Kühl. I 1616 bliver vandmøllen genopbygget fra grunden. Bygherren er Claus Stock, som også er indehaver af Flensborg Bymølle.

Under 30 års – krigen i 1640 får møllen sin nuværende placering. Åbenbart har det ikke været nok vand i Smedeby.

Adelsfolk, Højtstående og kongen

Fra 1617 og frem til 1825 er der adelsfolk, kongen eller andre højtstående personer, der ejer møller i Danmark. Dette er også gældende for Kruså Vandmølle. Den blev udpagtet, og der skulle betales en årlig afgift på 7o danske daler i hver af de to terminer. Men så fik man da også nogle privilegier. Og en af disse er et brændevinsbrænderi. Man fik også mulighed for at oprette en grynmølle.

Mølletvang

Møllegården tjente som avlsgård og bolig for mølleren. Ejendommen gik i såkaldt arvepagt. Der skulle betales afgift til kongens kasse. Bønderne havde hoveripligt over for mølleren. Man havde også pligt til at lade deres korn male på møllen. Denne maletvang var indført i en omkreds af 5 – 6 mil. 4 dage årligt måtte bønderne tilbringe ved møllen. Desuden skulle de aflevere et kontantbeløb på 6 mark.

Såfremt, de syntes, at det var for langt at køre, blev de aftvunget en bøde, eller deres korn blev konfiskeret.

Stridigheder med Kobbermøllen

Der opstod en del stridigheder mellem mølleren og kunderne. Masser af retssager fulgte. Det drejede sig både om omfanget af maletvang og vandstandsreguleringer. Ja der var også stridigheder med Kobbermøllen. Bagge møller fik deres vand fra Krusåen.

Retsprotokoller helt tilbage fra 1638 dokumenterer problemer. I en sag fra 1703 kan man se, at opstemning af Mølleåen volder problemer. Fra Arilds Tid står der lovfæstet, at ham, der har en mølle ikke må forvolde skade på anden mands ager og eng eller lade vandet flyde på landvej, skovvej eller kirkevej. Man må heller ikke lede vand fra en rende, hvor der gennem lang tid har været en anden mølle. Hvis en mølle har eksisteret i tre år, uden at nogen er kommet med indvendinger, har man lovhævd på møllen.

En bøde på 10 rigsdaler

I en klagesag fra 1707, klages der over, at en stampemølle er bygget uden tilladelse. Carsten Tedsen, som er ejer fra 1718 får en bøde på 10 rigsdaler og et påbud om at sætte vandet tilbage til tidligere højde, da han ikke må hæmme det frie vandløb.

I 1734 var det ikke længere tilladt for bønderne, at have deres egen hjemmebrændere. Der var dog en del, der fortsatte. For frem til dette årstal havde bønderne lavet deres egen brændevin. Nu var det kun Kruså Vandmølle, Bov Kro, Oldemorstoft Kro, Bommerlund Kro og endnu nogle kroer, der havde lov til hjemmebrænderi.

I Familien Beeck’s eje i 150 år

Ved Tedsens død fortsatte enken med at drive virksomheden. I 1742 sælger Ida Tedsen til hendes nevø, Frantz Beeck. Han havde været møllersvend siden 1715. Han var den første af Beeck – dynastiet, der forpagter møllen.

I 1768 brænder møllen. Derefter bliver den genopbygget. I 1899 bryder den syvende Beeck kæden, efter at møllen har i familiens hænder i 150 år. Møllen bliver solgt til en købmand i Flensborg, der forpagter den ud til Berg. Sønnen overtager senere som arveforpagter.

Mølletvangen ophørte

Den 1. januar 1853 ophørte maletvangen. For møllerne betød dette en stor omvæltning. De mistede dermed deres særrettigheder. Samtidig var det en stor lettelse for bønderne, der ikke mere skulle køre den lange vej. I 1868 søgte Frantz Beeck erstatning for dette. Han modtog 9.000 rigsdaler i erstatning.

Omkring skiftet til det 19. århundrede bestod møllens jorder af følgende:

• Al jord på sydsiden af søen og åen, helt om til, hvor landegrænsen går ned til åen. Desuden trekanten, som ligger øst for Flensborgvejen, mellem åen og den gamle Flensborgvej.

Grænsedragning betød manglende kunder

I 1917 – 1919 blev Vandmøllen istandsat. Man ville tage kampen op mod den store dampmølle, der var kommet i Flensborg Nystad.

Kruså Vandmølle havde en betydelig handel med korn og kornprodukter i Flensborg. Men da dampmøllen blev bygget går en del af handelen tabt for Kruså Vandmølle.

I 1920 var der hele tre møllehjul i drift. Et trak kornkværnen, et andet grynmøllen og det tredje hjul drev en papirmølle. Det var også i 1920, at den danske stat overtog den.

To turbiner bliver indsat. En af disse trækker selve mølleriet, mens den anden trækker et lille elektricitetsværk, som produrede strøm til Kruså By.

Vindfløjen som i dagsidder på møllebygningen bærer årstallet 1919 og initialerne M.H. Det står for Mathias Hübsch, der i 1919 overtog møllen.

Pludselig mister møllen sine sydlige opland og møllen oplever en ustabil periode. I perioden 1920 – 1929 var der også indrettet et mejeri i den nordøstligste del af byggekomplekset.

Jordlovsudvalg overtager

I mellemkrigstiden skifter møllen ejer til Lauersen fra Ry. Han sælger i 1934 møllen til Jordlovsudvalget, som udbygger og senere i 1937 udstykker de lokaler, der i dag er forsamlingshus. Jordlovsudvalget forpagter i denne periode møllen til Anton Vestergaard. Denne er møller frem til 1964.

Efter Anden Verdenskrig i 1945 – 1946 bruges Kruså Vandmølle også som karantænestation for KZ – fangere fra Tyskland.

Gendarmkorpset indretter tjenestebolig

Møllegården blev tjenestebolig for Gendarmkorpset. Det varede til midten af 1950erne, da Gendarmkorpset blev nedlagt. Så rykkede tolderne ind. Dette varede til 1977. Herefter blev det solgt til en privat ejer, der udstykkede det hele til 21 ejerlejligheder. Men man var begyndt på dette projekt uden tilladelse og fik problemer med brandtilsynet.

I oktober 1962 blev Møllesøen fredet

Møllen stoppede i 1964, da møllens forretningsgrundlag var væk.

Skal det hele forfalde

Siden blev der indrettet snedkeri i møllen, men det stoppede også. I 1992 købte kommunen hele herligheden. Man ville bevare det som et kulturminde.

Men så vidt vides, så står møllen i dag ubenyttet hen. Siden 2008 har den været til salg. Et restaureringsprojekt har måttet opgives.

I storhedstiden udkonkurrerede Kobbermøllen Vandmøllen i Kruså. Men de måtte lukke to år før Kruså Vandmølle måtte lukke for deres produktion.

De gule bygninger ligger meget idyllisk ud til Møllesøen. Men hvad sker der egentlig med denne idyl? Skal det forfalde? Det er lykkedes for ihærdige folk at bevare Kobbermøllen et par kilometer sydligere.

Kilde: Se

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov

Hvis du vil vide mere: Om Kruså:

• Kruså – for længe siden
• Grænsen og dens bevogtere
• Gendarmstien
• Turen går til Holbøl og Bov
• Bommerlund – snaps, kro og skov

Hvis du vil vide mere: Om Møller:

• En mølle i Højer
• En vandmølle i Tønder
• Kobbermøllen i Kruså
• Jagtvejens Mølle
• Ølundsmølle
• Nymølle kan du læse om i artiklerne om Løjt
• Svanemøllen kan du læse om i artiklerne om Østerbro
• Møllerne i Flensborg kan du læse om i artiklerne om Flensborg
• Møllerne på Christianshavn kan du læse i artiklerne om Christianshavn