Krigens Fortielser

Anmeldelse af Anne-Marie Christensen: Landsforrædernes Børn – Skam og Fortrængning – Besættelsen 1940 – 1945 (Etnovator) 4.500 udgivelser om besættelsestiden og intet om dette emne før nu. Måske mangle vi nogle ting i bogen. Med angst og bæven slog man op i straffeattesten. Der var fordømmelse og skam. I retsopgøret oplevede vi mystiske domme i begyndelsen. Man bøjer nakken i skam. Og så var mor bange for at se et billede af far. Opfattelsen var, at landsforrædere var sociale tilfælde. Man kiggede efter flagstangen. Børn måtte ofte gå alternative veje for at få noget at vide. Og så giver vi lige nogle frygtelige historier fra bogen. I Tyskland har man forsøgt at forsone sig med fortiden. I begyndelsen lagde man låg på i Det tyske mindretal. Og så skulle man på Broholm opleve overskriften: Naziborgen lukker op.

 

4.500 udgivelser

Det er et meget vigtigt tema som Anne-Marie Christensen har taget fat på. Det er lykkedes for hende at skabe en debat om temaet, som egentlig aldrig før har været diskuteret. Og det er i den grad mystisk, når man betænker, at der er udkommet 4.500 bøger om emnet. ’

Og det bestemt ikke alle udgivelser, forfatteren kan lide. Hun mener, at mange udgivelser kun udgives for underholdningens skyld.

 

Måske mangler der nogle emner

Forfatteren fortæller nogle grove historie, men egentlig er der jo kun et fåtal, der medvirker i bogen. Det er ikke lykkedes for forfatteren at få flere med. Måske var temaet relevant for et større studium. Og spørgsmålet er også om der er forskel på, at være søn /barnebarn til nazister eller hjemmetyskere, der meldte sig til fronten.

Vi kunne godt pege på flere ting, der var relevante i forhold til bogen, men på den anden side, så skal den jo også have en afgrænsning. Således fortsatte overvågningen i hvert fald i grænselandet Helt op til 1960erne af Det Tyske Mindretal. Og hvad med den økonomiske situation, som familier blev bragt i, efter de hårde straffe?

 

Chikane fra myndighedernes side

I Sønderjylland mærkede man jo også en slags ”Berufsverbot” af frontfrivillige. Den gik jo langt videre end selve strafudmålingen. I de små bysamfund glemte man heller ikke så let.

Vi har på vores side her også beskrevet de problemer, som familien til Asmus Jensen løb ind i med chikane og fortielser fra de offentlige myndigheder. Asmus Jensen blev myrdet efter besættelsestiden i Padborg. Men han var nødvendigvis ikke en landsforræder. Familien har aldrig modtaget en undskyldning.

 

Med angst og bæven har man kigget i straffeattesten

I mange familier i Sønderjylland har man sikkert med angst og bæven kigget på familiemedlemmers straffeattest i Rigsarkivet i Aabenraa. Mange familiemedlemmer har været gennem retssager for at blive renset. I mellemtiden har man fortiet sandheden eller fortalt en anden historie derhjemme.

 

Fordømmelse og skam

I bogen er det gode eksempler på at fordømmelse og skam også ramte de dømtes børn. Landsforræderne var ikke stolte af situationen. Man forsøgte at holde historien skjult. Antallet af børn, der kan være ramt er mellem 27.000 – 40.000. De blev ikke en del af det historiske fællesskab, mener forfatteren. De frygter forsømmelse, når de stiller sig frem med deres historie.

 

Mystiske domme

Der er en form for ”elektricitet” og engagement over bogen. Vi får en gennemgang af besættelsens historie. Måske skulle vi også have haft historien om, at man egentlig havde taget højde for Mindretallets ”Treue zur Sache” men myndighederne havde misforstået motiverne med domsfastsættelserne. Så i begyndelsen blev det i den grad givet mystiske domme.

Anne Marie Christensen er antropolog og har en anden tilgang til temaet end en historiker. Hun mener, at historien skal handle om, at vi var de gode, som stod sammen og gjorde oprør mod tyskerne. Derfor forstyrrer det, hvis andre har en anden historie at fortælle. Ingen af os ønsker, at sætte os uden for de normer. Skam isolerer os og gør os tavse.

 

Bøjer nakken i skam

Når en hel nation vender sig mod din far, føler du uvægerligt, at du falder udenfor. Dybest set handler det om, at vi ikke fordømmer hinanden for de ting, vi skammer os over.

I bogen kommer vi atter engang ind på begrebet ”Fårhusmyten” Men det er vel ikke noget børn af Fårhus- fanger kan blive ramt af?

Retsopgøret blev begyndelsen på et liv for landsforrædernes børn, som bøjer nakken i skam over, hvad deres far eller mor havde gjort. 13.521 landsforrædere blev dømt, og den sidste dødsdom blev afsagt i 1950. Den sidste landsforræder blev løsladt i 1960.

 

Retsopgøret har ikke sat sine varige spor i samfundet

Retsopgøret var et oprør med samfundets bund. Det ramte de små fisk. De store, der tjente masser af penge på tyskerne slap fri. Og var det ikke Ditlev Tamm, der engang sagde:

• Retsopgøret har ikke sat sine varige spor i samfundslivet

Historikere har anskuet problematikken udefra og ikke indefra. De har aldrig taget fat på problematikken med det at bestemte grupper blev udelukket.

 

Bange for at se et foto af far

Anne-Maries mor var bange for at skulle finde et billede af hendes far, da hun besøgte Frøslevlejren. Hun var bange for, hvordan hun skulle reagere. Men hun nu var hun ikke klar over, at der kun var hængt billeder og af helte og ikke af skurke som hendes far.

Det var et samfund dengang, der dømte hårdt. Man fortiede og bagatelliserede og fejrede ubehageligheder under gulvtæppet. Man talte ikke om, hvad der skete under krigen.

• Det er nemlig de ekskluderende og glemte fortællinger, der udfordrer og nuancerer billedet af Danmark og den tyske besættelse. Det handler om, hvordan det danske samfund aktivt glemte.

 

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Lovgivningen med tilbagevirkende kraft er en af retsopgørets mest kontroversielle beslutninger. Lovgivning med tilbagevirkende kraft strider helt grundlæggende mod det retsprincip, at en lov på forhånd skal være vedtaget og forkyndt, sådan så borgeren kan rette sin adfærd derefter. Og det er strid med menneskerettighederne. Men på den måde var det lettere at få hævn efter besættelsen.

1.139 blev dømt for værnemageri. 12.382 blev straffet for deltagelse i krigstjeneste eller korpsaktivitet. 2.832 af disse kom fra Det Tyske Mindretal. 3.817 var nazister fra DNSAP.

 

Opfattelsen var, at landsforrædere var sociale tilfælde

Og lige efter var opfattelsen i samfundet, at dem, der havde meldt sig var sociale tilfælde. Derfor skulle de klassificeres og disciplineres i form af vurderinger som adfærd og personlighed. Jo vi skal helt ind under huden for at forstå, hvor onde og afstumpede de danske landsforrædere var.

Er man engang dømt som landsforræder vil ens moralske habitus for evigt være ødelagt i offentlighedens øjne. En enkelt dømt landsforræder ses som repræsentant for hele det nazistiske regime.

 

Man kiggede efter flagstangen

Når man rejste rundt i Sønderjylland så vidste man, hvem der far for og imod. Det var vigtigt, at man havde styr på, om man var blandt venner. Hvis far havde været ved fronten legede man ikke med nogen, der havde flagstang i haven.

Uniform og pistol blev smidt væk ved hjemkost fra fronten. Ridestøvlerne blev gemt helt inde bag ved.

 

Børnene måtte gå alternative veje

Ja ofte måtte børnene gå alternative veje for at få noget at vide. Der var en massiv fortielse under opvæksten. Det kunne godt være, at naboen ikke ville hilse mere, når man fik at vide, at far havde været tysk soldat. Og man blev helt stille, når man hørte at kammeratens far havde været frihedskæmper.

 

Frygtelige historier fra bogen

På en frisørskole i det sønderjyske undrede en lærer sig over, at faderen, der var smed havde en guldtand. Og så var det lige det med efternavnet. I 14 dage kørte læreren på datteren. Til sidst kunne hun ikke holde det ud mere. Det hjalp heller ikke, da faderen ringede til skolen. Han fik at vide, at det havde han jo selv været ude om. Så var det at faderen brød grædende sammen. Læreren vidste, at faderen havde været tysk soldat. Nu skulle datteren moppes.

I Tønder havde politimesteren inddraget udskænkningsbevillingen. Langvarig fængselsstraf samt en godtgørelse til den danske stat på over 10.000 kr. var mere end familien kunne klare. Og nu indkaldte politimesteren, der gerne ville have familien ud af byen til en samtale. Han tillod sig endda, at sige, at det måske var en ide, at familien flyttede til Vejle for at skabe en ny tilværelse.

Til et valg stillede en ung mand op for partiet Venstre. På et tidspunkt blev han indkaldt til et møde i bestyrelsen. Er det rigtigt, at du er Nazist? Vedkommende, hvis far havde været tysk soldat, blev forfærdet og opsøgte den person, der skulle have fremsagt dette. Han benægtede, men sagde samtidig, at i et valg gælder alle kneb.

 

At forsone sig med fortiden

Bogen indeholder også historien om hende, der blev udelukket af Det Tyske Mindretal, fordi hendes far var blev omtalt i en faghistorisk udgivelse. Samtidig blev faderens navn slettet på mindestenen i Knivsbjerg.

I Tyskland har man forsøgt at forsone sig med den nazistiske fortid. I det tyske mindretal har man i mange år bare lagt låg på.

 

Naziborgen lukker op

Det var heller sjovt på Broholm, hvor man igen ville åbne for offentligheden. Morfars navn Jørgen Sehesteds navn var ikke glemt. Men alligevel var overskriften i Fyns Stiftstidende chokerende:

• Naziborgen lukker op.

Nu indgår morfars handlinger og historie, når der vises rundt på Broholm.

 

Ja sådan kunne vi blive ved med historier fra bogen. En energisk bog med et emne, der fortjener endnu mere opmærksomhed. Og som sønderjyde kan man sagtens genkende de ting, som forfatteren peger på.

 

• Anne-Marie Christensen: Landsforrædernes Børn – Skam og Fortrængning – Besættelsen 1940 – 1945 (Etnovator)

 

• Hvis du vil vide mere: Her er artikler, der belyser noget af dette, som bogen fokuserer på. dengang.dk har 231 artikler fra Besættelsestiden før, under og efter:

 

 

• Det Tyske Mindretal
• Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Et Mindretal under Besættelsen
• Bovrup – kartoteket
• Kunne man stole på Centralkartoteket
• Værnemagere
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Overvågning i Sønderjylland
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa
• Den sønderjyske politiadjudant
• Fremmedflag i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Den Sønderjyske efterretningstjeneste
• Opgøret efter 1945
• Tønder efter krigen
• De dødsdømte fra Tønder
• Landsforrædere og Landssvigere
• Straffelejren
• Fårhuslejren
• Du savner måske henvisninger til sagen om Asmus Jensen. Vi er i gang med en opdatering, hvor vi har alle nyheder med.