Kongens Klub i Østergade

Her var udskejelser og orgier sagde aviserne. Her var også en læseklub uden bøger. Ja og så var der spiritistiske beskeder til kunderne. Vi kigger også på ejerne i Østergade 15. Og her har der været liv siden 1500 – tallet. Vi kigger på de første ejere. Her kom maleren Karel von Mander, der blev Chr. Den Fjerdes hofmaler. Måske oprettede han Danmarks første antikvariat. Her boede Ahlefeldt, og Schreck fik igen gang i ejendommen. Og i Kongens Klub måtte man tage to damer med pr. billet. Det var årene efter Struensee, hvor der kom gang i borgerklubberne. Heiberg skrev sange til dem. Men han blev senere udvist grundet majestætsfornærmelse. Kongens Klub fik navneforandring. Drejers klub tilsluttede sig, men hvornår? Her startede Odd-Fellow logen også. Ejendommen blev udvidet med en etage i 1918.

 

En nænsom restaurering

Ja egentlig var de lige så støjende, som den langhårede ungdom omkring Storkespringvandet. Måske er det kun årene og farverne, der gør en forskel.

Vi skal kigge lidt på Karel von Manders fornemme gård, Østergade 15. I sin tid var den bedre kendt under navnet ”Kongens Klub”. Ja det var der hvor Jørgen Hovmands antikvitetshandel lå. Omkring første verdenskrig lå her en forretning ejet af Ole Haslund og Svend Heymann. Disse to kunsthandlere restaurerede nænsomt den gamle Østergade – gård.

Den gamle ordenshistorigraf dr. phil Louis Bobè har skrevet om huset og dets ejere gennem tiden.

 

Udskejelser og orgier

Her oppe på førstesalen havde ”Kongens Klub” holdt til. Man sagde, at der her ved nattetide havde fundet ”udskejelser og orgier sted”. I en af de små middagsblade fra dengang var dette omtalt. Og dette resulterede i en politiundersøgelse.

I bladet blev der rettet en række voldsomme angreb mod værten. Og stakkels Frk. Feyerschou ejede senere huset. Hun havde i hendes barndom oplevet klubben. Hun var stolt af den flotte gård. Men hun så ikke gerne, at en sådan klub igen opstod i de gamle lokaler.

Frk. Feyerschou havde arvet ejendommen efter hendes far.

Inde i ejendommens gård var der i 1860erne, Feyerschous Vinstue. Blandt stamgæsterne var digteren Christian Winther. Denne gik også på værtshus på Nørrebro. Og i denne bydel var pigerne vilde med ham.

 

Brahiminer- klub

I kælderbeværtningen under ”Kongens Klub” holdt den såkaldte ”Brahiminer-Klub” til. Jo klubben skaffede værten fulde huse i en årrække. Selve navnet var hentet fra Jules Verne, hvis ”Jorden rundt i 80 dage”, hvor der en natlig ”Brahama-fest” med en overdådighed af knæfald, hvilket inspirerede nogle unge københavnere til lignende øvelser på deres stamcafè.

 

Over – brahimin og skarpretter

Højdepunktet var, at man slukkede gadebelysningen, hvorpå alle deltagere sneg sig ned på gulvet under høje hyl. Efterhånden oprettedes en Brahiminer – klub med både over-brahimin og skarpretter.

Journalister fik fat i sagen og fortalte malende om de forfærdelige orgier, hvor der ofredes og afholdtes blodgilder på de henrettede. Kampagnen endte med, at politiet satte en stopper for det støjende natteliv. Usædeligt var det vist ikke. Det hørte til under ”glædesnymferne”, der holdt til på Amagertov.

Jo man arrangerede da ofringer og andre ”Glædelige begivenheder”.

 

En læseklub uden bøger

Politiet ville ikke give bevilling til nattesold. Så fik værten den ide til at etablere læseklub efter midnat. Det kunne myndighederne ikke sætte sig imod. For et ubetydeligt beløb kunne man blive livslang medlem af klubben. Men der har hvis aldrig været en eneste bog i klubben.

Politiet kunne ikke blande sig i foreningsretten, og det gjaldt jo om at bruge alle krumspring for at holde åben til efter kl. 24.

 

Spiritistiske beskeder til gæsterne

Den sidste vært hed Niedermann. Han skaffede kælderen et nyt opsving. Han var blevet spiritist og lod gennem ”ånderne” forskellige meddelelser tilflyde sine gæster. Men også hans popularitet visnede. Og værtshuset måtte til sidst lukke.

Og liv kom der først i huset, efter at Ole Haslund og Svend Heymann havde lejet sig ind med senere overtagelse for øje.

 

Tilbage til 1500-tallet

Men måske skal vi lige kigge på, hvorfor Karel von Manders navn er blevet knyttet til den gamle gård. Det skete ved den internationale berømte flamske malers overtagelse i 1652. Men allerede i 1500-tallet var der gang i stedet. Da var det nærmest som en landsbygade, hvor svinene gik og rodede i andres efterladenskaber. Og disse blev kun fjernes ved meget festlige anliggender. Østergade blev først brolagt i 1681 og fik endda borgmesteren midt i gaden.

 

De første ejere

Frue Kirkes Højalter og Helligåndshuset var faktisk de første ejere, som 1514 udlejede gården til rådmand Arild Hacke mod en årlig afgift. Denne betaltes også efter reformationen, da kirkernes altergods ellers tilfaldt Universitetet.

I 1543 lejede Jakob Perlestikker gården, som cirka 20 år efter blev købt af Hans Sukkerbager. Om de følgende ejerskifter er det lidt tvivl, indtil den hollandske urtekræmmerske Cornelia van Rooswijck gennem danske slægtninge kommer ind i billedet.

 

Da maleren kommer til København

Hun var enke efter Karel van Mander nr. 2 og mor til nr. 3 af samme navn.

Cornelias mand havde en fabrik i Holland for vævede tapeter, hvoraf han leverede nogen til Christian den Fjerde til Frederiksborg Slot. Væveren døde i 1623, og enken drog så til København for blandt andet at få sin mands tilgodehavender udbetalt.

Hun havde sine tre små sønner med, deriblandt Karel, der var født omkring 1610. 10 år senere vendte drengen tilbage til Holland, hvor han blev uddannet på Rembrandts atelier. 1634 opholder han sig på ny en overgang i København for at levere tegninger af dragter og dekorationer til prins Christians bryllup.

 

Kongens hofmaler

Derefter tog han til udlandet for at fuldende sine studier. Han var bl.a. i Italien. Nu var han rustet til sin senere gerning som hofmaler hos Christian den Fjerde. Dermed blev han også tidens modemaler.

Han indledte karrieren med at blive tegnelærer (1641-44) hos Leonore Christine. Og så kom udnævnelsen til kongelig konterfejer, som det så flot hed.

Karel von Mander var en dygtig og intelligent portrættør, ikke mindst af sin kongelige velynder Christian den Fjerde.

 

Karel oprettede et fornemt pensionat

Han blev en af Københavns rigeste borgere. Samtiden sagde om ham, at han var:

• Berømt i sin gerning, men hvad mere er, en hæderlig mand, som havde megen ånd.

Han havde også andre talenter end de nævnte. Han skrev således adskillige digte. Han skrev også et digt til snustobakkens pris. Det sidste har næppe behaget kongen, som ikke var tilhænger af netop denne last, men så han så mange andre.

Karel von Mander giftede sig i 1640 med Maria Fern, som sammen med ham indrettede og senere administrerede et herberg. Ja det vil vi nok kalde hotel – pension i dag. Det var for fornemme personer i den store gård, der lå nær ved slottet.

Fyrster, adelsmænd, udenlandske diplomater og anden forvænt godtfolk boltrede sig her.

 

Danmarks første antikvitetshandler?

Men det forhindrede dog ikke vores hovedperson i at dyrke andre interesser. Således havde han 350 sjældne bøger, sejrværker (ure), matematiske instrumenter, udstoppede dyr, en kajak og ”etnografica” af alle mulige slags.

Han solgte også ud af sine kuriositeter. Ja måske var han Danmarks første antikvitetshandler.

Moderen døde 1650, Karel van Mander 1670 og hans kone 10 år senere.

 

Ahlefeldts gård

Gårdens næste ejer blev sekretæren i det tyske kancelli, Conrad Biermann, senere adlet von Ehrenschildt. Ved arv tilfaldt den hans svigersøn Balthasar von Jessen, der endte som gesandt i Wien.

Derefter blev stedet overtaget af højesteretsassessor Lorentz Kreyer og gik i arv til hans børnebørn frøknerne Sara og Charlotte Elisabeth Boefke. En kort tid var en Johan Simon Nagant ejer, indtil Københavns guvernør, generalmajor Conrad Wilhelm Ahlefeldt overtog den i 1757 og forbedrede interiørerne på mange måder.

 

Schrecks Gård

I 1775 indledtes den epoke, som bærer overskriften ”Kongens Klub”. Da købte traktør Gottlieb Schreck gården og gjorde den atter til en fornem pension samt indrettede stærkt benyttede klub – og koncertlokaler.

 

Kongens Klub

Det var udvandrede medlemmer af den navnkundige litterære klub ”Drejers Klub” der i 1782 stiftede ”Kongens Klub”. Man må så sige, at denne klub bragte ejendommen i vanry under forskellige værter.

Ja egentlig starter klubben tilbage fra 1776, da den hed Fichs Klub eller Selskabet i Mad. I 1778 blev lovene nedskrevet, og de var underskrevet af 80 ansete borgere.

 

Man måtte tage to damer med

I ”Kongens Klub” kunne man også deltage i koncerter. Og medlemmerne, der kun var mænd, havde ret til pr. billet at medbringe to damer. Også ”De Forenede Venneselskab”, hvis lokaler var blevet ødelagt af den store brand tilsluttede sig ”Kongens Klub”.

 

Årene efter Struensee

Det var i årene efter Struensee, at det var blevet moderne at være medlem af en borgerklub. Den mest prominente var Drejers Klub, der blev stiftet af det danske litteraturselskab som ”læseinstitut og bogsamling”. Formålet var at ”skaffe bekendtskab med den nyeste litteratur” I klubben kunne belæste mænd i fortrolighed udveksle synspunkter helt fri for kvinder og verdens larm.

 

Hvornår tilsluttede Drejers Klub sig?

Men allerede efter et års tid opstod der splid om den rette tone i debatten, om antallet af spilleborde og anretningernes kvalitet. Resultatet blev at en gruppe af ansete borgere og embedsmænd udvandrede og fandt husly hos Schreck her i Østergade 15. Ja sådan står det anført i flere artikler og bøger. Men Drejers Klub havde nu eksisteret i længere tid.

Således har vi mødt optegnelser, der påstår, at Drejers Klub først tilsluttede sig Kongens Klub i 1842. Det var bl.a. her at Knud Lyne Rahbek havde sin gang. Han var udgiver af diverse liberale skrifter. Ja i klubberne dyrkede man også drikkeviserne. Og det bedste var jo, hvis medlemmerne selv kunne fabrikere drikkeviser.

Egentlig var dette med klubber opstået i England i slutningen af 1600-tallet. Foruden de nævnte klubber var det også Kronprinsens Klub og Det Norske Selskab.

 

Heiberg skrev sange til klubberne

En af dem, der var populær i de borgerlige klubber var Peter Andreas Heiberg. Men han var ikke populær hos myndighederne. Han startede i 1787 med at udgive den satiriske roman ”Rigsdaler-Sedlens Hændelser i små hefter. Han gav læserne indblik i samfundets sociale lag Heiberg kritiserede tallotteriet, toldspionage, købmændene og adelen. Desuden kunne han heller ikke lide de tyske embedsmænd i den danske statsforvaltning.

Sin første dom modtog han, da han rettede beskyldninger mod krigsflådens militære administration. Heiberg skrev også sangen ”Almindelig Folkesang for hele København” til ”Kongens Klub” den blev så populær, at den blev udgivet i 14,000 eksemplarer. Dengang var der ikke tegn på majestætsfornærmelser, men det kom der sandelig senere.

 

Udvist for bestandigt af Danmark

Heiberg skrev masser af sange til de borgerlige klubber. Efterhånden havde myndighederne fået nok af Heibergs ironiske skrifter. Men han fortsætte ufortrødent endda de forhør han blev udsat for, blev udgivet. Dette tirrede myndighederne yderligere. Efterhånden udgav han skrifter, hvor myndighederne mente, at han havde begået majestætsfornærmelse. Dette var en alvorlig forbrydelse.

Dertil kom også, at den ny trykkefrihedsordning blev vedtaget den 27. september 1799. Nu var der store begrænsninger i trykke- og ytringsfriheden. Den 24. december 1799 faldt dommen over Heiberg. Han blev landsforvist og forlod under lettere dramatiske omstændigheder København den 7. februar 1800. I rejsevognen fulgtes han af ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbæk indtil Frederiksberg Bakke.

Knud Lyne Rahbæk var også en ivrig deltager i klublivet i København.

Heiberg rejste først til Sverige og derfra videre til Paris. Trods flere forsøg blev han aldrig benådet. Et par af hans politiske skrifter udkom i Norge, der var censuren ikke så hård som i Danmark.

 

Aktieselskabet ”Østergade 15”

I 1784 købte Schrecks svigersøn, kollektør i Tallotteriet, A. Friisenberg gården. Men han sælger den 10 år efter til isenkræmmer Peter Chr. Klein, som i 1811 afhænder den til strømpehandler Peter Hansen Feyerschou, hvis efterkommere 1906 sælger den fordoms så fornemme gård til Aktieselskabet Østergade 15, hvor så endelig Ole Haslund og Svend Heymann overtager aktiemajoriteten.

Blandt de mange lejere gennem tiderne er der måske særlig grund til at fæstne sig ved fotograf O.C.R. Schou, en af hovedstadens første og mest berømte fotografer, som etablerede sig her i 1868. I 1886 rykkede Gieses kunsthandel ind.

 

Kongens Klub får navneforandring

I 1877 tilsluttede ”Det forenede borgerlige selskab” sig også til Kongens Klub, der så blev omdannet til Kjøbenhavns Klub. Omkring 1850 var klubben flyttet fra Østergade. I 1846 havde klubben fået lov til at opføre sommerlokaler på Vesterbrogade 2. Man flyttede til vinterlokalerne på Kongens Nytorv 13.

I Østergade 15 forsynede man nu facaden med FH foran Kongens Klub. Og disse to bogstaver stod for forhenværende.

 

Klubben havde også bibliotek

I 1867 havde klubben bortaktioneret godt 5.000 ”gode og velconditionerede Bøger”. Man kunne låne to bøger af gangen af klubbens bibliotek, men kun i 14 dage. Og der var adgang til klubbens bibliotek mandag og torsdag fra 13 til 14.

 

Kongens Klub var blevet lidt slidt

Interiøret i Kongens Klub blev med tiden lidt lurvet, hvilket fremgår af en københavners erindringer fra anden halvdel af 1800-tallet:

• Jeg ser endnu for mig disse små køjer eller kabinetter, hvori restauranten var inddelt. Gamle defekte sofaer og stole af halvfjerdsernes rædselsfulde facon med falmet plettet plydsbetræk, et nøddetræs pillespejl, hvis glas var så overridset, at det overhovedet ikke kunne gøre tjeneste som spejl. Et gammelt litografi på væggen, et fag forrevne, mølædte gardiner og en snavset gaslampe med to blus – det var hele udstyret. I et par enkelte værelser fandtes et klaver, som led af kronisk hæshed, hvilket ikke var så mærkeligt, da dets indre stadig blev fugtet med spiritus sjatter, der hældtes i det.

 

Odd-Fellow Ordenen flytter ind

Den 29. og 30. juni 1878 foretoges den højtidelige installation af ”Loge nr. 1, Danmark”, herunder også indvielse af 30 kandidater samt af de nye loges lokaler i ”Kongens Klub”. Den 30. juni 1878 regnes som indstiftelsesdagen for ”Loge nr. 1 Danmark, der samtidig blev institueringsdag for Odd-Fellow Ordenen i Kongeriget Danmark. Desuden var logen den første i Skandinavien.

 

Udvidet med en etage i 1918

Kigger vi på et foto fra 1914 ser vi, at Ole Haslunds Hus er flyttet ind i den forhenværende ”Kongens Klub”. Den Nederlandske Tobaksfilial er veget for Harald Jacobsens udvidelser. Gieses bog – og kunsthandel og Alfred Hinrichsens sportsmagasin er forsvundet. I stedet er det blevet udstillingsvindue for A.C. Illum.

Jo ejendommen var ret imponeret, men det fik antikvitetshandler Ole Haslund styr på, da han i 1918 udvidede med en ekstra etage.

Selv om der ikke er meget tilbage af den oprindelige Karel van Manders gård, kan man dog endnu i kældrene finde fundamenter og levninger fra 1500-tallet.

 

Kilde:

• Se Københavns Litteratur (under udarbejdelse)
• Knud Lyne Rahbek: Erindringer af mit liv
• Knud Bokkenheuser: Drejers Klub
• Peter Henningsen: Skæbnefortællinger om Danmarkshistoriens tolv største rebeller
• Davidsen: Fra det gamle Kongens København

 

Hvis du vil vide mere om: Strøget – Se her på www.dengang.dk

• Kongens Nytorv – Endnu mere (2)
• Igen på Strøget (4)
• Strøget – endnu mere
• Dengang på Strøget
• Strøgets Historie
• København – dengang og flere

 

Hvis du vil vide mere om: Ahlefeldt – Se her på www.dengang.dk

• I Rinkenæs Sogn
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bønder – syd for Aabenraa
• Gråsten – en flig af historien
• Ahlefeldt – fra storhed til fald
• Ahlefeldt og Søgård
• Syd for Aabenraa
• Kirker – syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack og flere