Kongen og Bonden fra Solvig

Masser af hovarbejde. Melchior Rantzau var urimelig og ondsindet. Bondens svin havde ødelagt Rantzaus blomsterbed. Bonden fik 20 stk. ”Stokkeprygl”. Svin blev skudt af Rantzau. Præsten: ”Gå til en advokat”. Bonden: ”Jeg klarer det selv”. Kongen var på vej til Tønder. Christian den Femte tog imod bonden. Bonden forklarede kongen, hvad krusedullerne betød. Eksperterne kunne ikke tyde dem. Forseglet kabinetsordre afleveret til en meget sur herremand. 20 Rigsdaler til bonden.

 

Masser af hovarbejde

Efter at Familien Gjordsen i flere slægtled havde været ejer af gården Solvig, blev den solgt til Melchior Rantzau. Solvig Gård hørte til Højst Sogn. Men siden Rantzau anlagde en vej gennem engene fra Solvig til Hostrup, har både møllen og gården hørt til Hostrup.

Solvig gård var en ualmindelig stor gård. De fleste bøndergårde ikke alene i Hostrup Sogn men også i Bylderup og Højst sogne var fæstegårde til Solviggård.

Fæstebønderne under Solvig Gård havde det meget dårligt. Om morgenen ved daggry kom fogeden fra Solvig og tilsagde dem om at møde på gården. Der blev tudet i et horn, og derefter lød det sædvanlig:

• Te Hov, te Hov

Bønderne måtte gøre hovarbejde. Der var masser af fæste arbejde. Det skulle ydes i form af arbejde.

 

Melchior Rantzau var urimelig og ondsindet

I tidens løb stillede Rantzau større og større fordringer og en mængde bøndergårde blev nedlagt. Der kommer mere og mere herregårdsjord. Og Rantzau var et urimeligt og ondsindet menneske. Han forlangte ikke sjældent så meget, at den stakkels bonde ikke havde tid til at passe sin egen jord.

Flere af de danske konger søgte at komme bønderne til hjælp, men Solvig var en stat i staten og havde egen justits. Der findes i hvert fald en historie, hvordan Christian den Femte hjalp en bonde ud af en sag på gården.

 

Bondens svin ødelagde Rantzaus blomsterbed

Øst for gården Solvig på den østlige side af vejen lå på Rantzaus tid en lille bondegård. Ejeren hed Nissen og gården hed Lundsgård. Han havde opfedet et svin for at kunne betale sine afgifter. Men en dag var den fundet op ad stien og ind i Rantzaus Have, hvor den havde anrettet en del ødelæggelser i blomsterbedene.

 

Bonden fik 20 stk. ”stokkeprygl”

Herremanden bebrejdede bondemanden en masse ting. Bonden mente, at den daglige hoveritjeneste var skyld i at han ikke kunne passe svinet. Og hvis nu den skødesløse gartner havde passet bedre på, var ulykken slet ikke sket.

Rantzau blev rasende over den ”frækhed” på den måde bonden talte på. Han fik 20 ”stokkeprygl”. Bonden fik at vide, at hvis svinet atter viste sig, ville den blive skudt. Købet ville blive uddelt blandt herskabets folk på gården.

 

Svinet blev skudt af herremanden

Den følgende dag brød svinet ud igen og løb ind i haven og begyndte at rode i blomsterbedet. Det var Rantzau selv, der opdagede svinet. Han tog sit gevær og skød svinet. Og kødet blev fordelt ud til herskabets folk.

 

Præsten: ”Gå til en advokat”

Nu kunne bonden ikke mere betale sine afgifter. Den fattige bonde vidste ingen udvej. Han manglede mod og penge. Han ville gå den korteste vej til kongen – via præsten. Og han henvendte sig til Petrus Richelius eller Peter Richelsen i Hostrup. Bonden bad præsten gå til kongen.

Præsten mente. Det var bedre at gå til en advokat

 

Bonden: ”Jeg klarer det selv”

• Giv mig blot et ark papir, pen og blæk

Jeg skriver selv, sagde bonden. Præsten var meget forbavset over at høre, at bonden kunne skrive. Præsten gav ham papir og bonden gav sig til at bemale dette. Med en mængde uforståelige figurer. Præsten betragtede længe det beskrevne ark, men kunne ikke forstå det mindste. Bonden takkede og gik bort.

 

Kongen var på vej til Tønder

Undervejs erfarede han at kongen netop var kommet til Tønder, hvor han blev hyldet af borgerskabet. Straks løb han hjem iførte sig sine bedste klæder og begav sig på vej til Tønder. Mere og mere fik han mod.

 

Christian den Femte tog imod bonden

Ankommet til Tønderhus trådte en skildvagt i vejen for ham. Bonden stod nu og holdt ansøgningen i vejret. Kongen kom, soldaten præsenterede gevær. Kongen spurgte bonden, hvad han ville.  Jo han ville tale med kongen

• Og måske er det ham selv
• Ja det er det, kom hid

 

Bonden forklarede krusedullerne

Kong Christian (den Femte) tog imod papiret fra bonden, åbnede det, og da han så de forunderlige figurer i stedet for bogstaver holdt han ansøgningen hen foran bonden og spurgte:

• Hvad skal det betyde?

Bonden svarede:

• Se Herre Konge, den lille firkant er mit hus, den store er Rantzaus have, klatten er døren ind til min have, den runde tingest, der foran er mit svin. Og det krimskrams der forneden er den nådige Hr. Rantzau, som skyder svinet på pelsen.

Kongen fik nu med stor tålmodighed nøje besked om sagens sammenhæng og lod ham vide, at han kunne komme igen i morgen.

 

Eksperterne kunne ikke forstå krusedullerne

Næste dag traf han kongen med rådgivere ved taflet. Bonden trådte ind i salen med et ”Velbekomme”. Kong Christian gav ham et vink, at han skulle blive stående. Kongen trak ansøgningen op af lommen. Idet han trak ansøgningen op og rakte den til sine rådgivere, sagde han:

• Forstår De det?

Men der var ingen, som kunne tyde disse hieroglyffer. Kongen mente, at det var mærkeligt, der var så mange lærde til stede, der ikke kunne forklare disse tegn. Men nu forklarede kongen, hvad der var hændt.

Pludselig trådte bonden frem og råbte, at det ikke var så mærkeligt at han kunne forklare det, for han havde jo forklaret det i forvejen.

Kong Christian lo og med ham alle gæster.

 

Forseglet kabinetsordre afleveret til Rantzau

Da Taflet var hævet, rakte kongen ham en forseglet kabinetsordre. Han kunne nu gå hjem og give herremanden Rantzau dette brev. Herremanden som allerede havde erfaret bondens plan for nu løs på ham og truede ham med det værste. Men så rakte bonden ham kabinetsordren. Da Rantzau havde læst indholdet, råbte og skreg han af bonden og sagde at han skulle ”skride ad helvede til”.

 

20 Rigsdaler til bonden

Den følgende morgen fik bonden ordre på at møde hos amtmanden. Denne forklarede ham, at ifølge allerhøjeste kabinetsordre skulle Melchior Rantzau:

• Betale ham en rigsdaler kurant for hver stokkeprygl, betale svinets fulde pris og forsømmelse i hans arbejde med 20 rigsdaler.

Bonden kvitterede med 3 kryds for betalingen.

Tilmed havde kongen befalet Rantzau, at han inden otte dage skulle bevise, at han nøje havde efterkommet befalingen.

 

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.267 artikler
• Under Tønder finder du 398 artikler
• Under Sønderjylland finder du 276 artikler

 

• Adel- og storgårde i Tønder Amt
• Solvig – en herregård i Slogs Herred
• Da Solvig gik konkurs