Anmeldelse af Stig Petersen: København NV – æddermamer – Fortællinger fra halvtredsernes Bispebjerg og omgen – Forlaget Mellemgaard.

Vores hovedperson blev reddet af en præst, lige inden han blev kvalt. Det endte med, at han blev kirkesanger. Og det var lidt af et kulturchok, da der skulle skiftes skole. En vild storebror var også med til at sætte kulør på tilværelsen og denne meget humoristiske fortælling om Bispebjerg – dengang.

 

Super – morsom og underholdende

Det var ikke altid lige sjovt at være barn i halvtredserne. Det var en kamp, at være barn, men også morsom. Det var en anden tid. Fritidshjem og udearbejdende husmødre var upassende. Her var en far, der aldrig var hjemme. Bogen er trods forsiden ikke en decideret lokalhistorisk bog. Det er en blanding af en selvbiografisk bog og en skønlitterær bog. Den er super – morsom og underholdende og vil sikkert egne sig som højtlæsningsbog.

 

Særdeles ansvarsløs

Det er ikke i kategorien Man gjorde et barn fortræd af Tove Ditlevsen. Men nogle gange nærmer vi os. Til tider får vi ondt af vores hovedperson.

Vores hovedperson havde en storebror, der kunne virke særdeles ansvarsløs.

 

Fra Indre Nørrebro til Nordvest

Utrolig mange familier flyttede fra Indre Nørrebro ud i Nordvest – kvarteret, blandt andet i Advokatparken, hvor vores hovedperson blev født og oplevede son barndom. Ja vi skal til Gørtelmestervej.

 

Blåt øje og hængende arm

Det var dengang, da mælken fra Enigheden blev bragt ud med Frederiksborger. Ja, det er ret store heste.

Vi hører om en masse genvordigheder. Ikke så få gange mødte storebror op med blåt øje og hængende arm.

 

10 minutters gymnastik

Det var også dengang, Kaptajn Jespersen, der åbenbart ikke havde nogen fornavn brugte radioens sendetid 10 minutter hver dag til gymnastikøvelser. Han var meget inspireret af Niels Bukh. Og sidstnævnte havde hvis nok nogle nazistiske tilbøjeligheder. Men det forsøgte man at nedtone. 

 

Tandlægebesøg – uden bedøvelse

Det er dramatiske beskrivelser af tandlægebesøg uden anvendelse af bedøvelse og lattergas. Er der boret i en tand foregik det med et meget langsomt kørende bor. Var det blot den mindste antydning af råddenskab, skulle der bores og fyldes op.

 

Et brev med, at man gik til tandlæge hos en i familie kunne ikke udskyde lidelserne. Forudsætningen var at man kunne stave til tænder. Det kunne storebror ikke. Det var ham, der skrev brevet. Til tider havde han en flot håndskrift, men han gik ikke så meget op i det med stavning.

Et sådant brev blev skrevet med fars fyldepen.

 

Man måtte lære at skrive med penneskaft, selv om kuglepennen var opfundet. Hvis man var velhavende købte man en fyldepen. Det så jo godt ud på papir. Men når drenge skulle dyppe skaftet i blækhuset klattede man hele tiden. Pigerne klattede aldrig. De var bedre til det finmotoriske.

 

Kan man smage forskel på lever ?

Da der skulle købes lever ind til fru Brandstein, der var jøde, kunne man jo lige så godt for det bedste ud af det. De kunne vel alligevel ikke smage forskel på svin og ko, mente storebror. Og svin var billigere. Så kunne man jo selv tjene de to kr., som det var billigere.

 

Overkørt – af tog

Nogle af rødderne havde fået den vanvittige ide, at grave mellem svellerne på Harreskov – banen, der afgik fra Lygten Station. Det kunne jo være sjovt at ligge under toget, når det passerede.

Vores hovedperson mente, at dette var livsfarligt. Og det var det vel også. Han besluttede sig derfor at skynde sig til Lygten Station for at forhindre togafgangen.

Men på stationen tog man ikke advarslen særlig alvorlig. Efter at have skabt sig nok så forfærdeligt, kom en venlig jernbanemand hen og hørte på ham.

 

Men da de nåede stedet, var ulykken sket. En af rødderne havde fået et kompliceret benbrud. Bogen indeholder en perlerække af sjove drengestreger.

 

Reddet af pastoren

Men alt var ikke lige sjov. Således måtte pastoren træde til, da vores hovedperson var ved at blive kvalt af en af rødderne fra de andre bander. Ja og senere blev vore hovedperson endda kirkesanger i Tagensbo Kirke.

Ned ad Landsdommevej gik det. På højre side lå Bispebjerg Bio, lossepladsen og Tagensbo Kirke. Det vil sige, at Jesus og Co stod ikke i så høj kurs dengang.

 

Taknemmelige betjente

På en af de grønne bænke langs Harreskovbanen over ved buskadset sad pludselig en mand, der råbte efter knægtene. Han gav dem et tilbud, at hvis de ville hjælpe ham med noget ulækkert kunne de tjene 50 øre. Omsat i drengenes sprog var det tale om fem stk. salmiakstænger.

 

Moderen fik halet oplysninger ud af vores hovedperson. Sammen gik de ned og anmeldte episoden på Tomsgårdens Politistation.

Her opstod der en ret så barok situation, fordi betjentene vidste ikke rigtig, hvordan de skulle håndtere situationen. Da moderen ikke ville tilbringe hele natten på stationen, for at anmelde pædofili, satte hun sig selv til skrivemaskinen – stillede selv spørgsmålene og kom selv med svarene. Det var betjentene faktisk meget taknemlig for.

 

Ikke let at være kommunist

I nabolaget var der kommunister, og det var lidt af en udfordring. De hængte store plakater i vinduerne. Folk skulle stemme på kommunisterne. Men det var for meget for nogle. Vinduerne blev smadret. Gerningsmændene havde fastelavnskøller med. Nu skulle disse kommunister smadres. Men det endte med, at de blev smidt ud. Vores hovedperson havde genkendt dem, men da han kun var en knægt, gad politiet ikke at høre på ham.

 

Fritidshjem og pasningsordning

Alt det med fritidshjem og pasningsordning var nyt. Lederen af Fritidshjemmet Fru Trolle arrangerede aftener for forældrene. Jo, det var også nyt dengang.

 

I Lersøparken

Men lige så spændende var det at bygge huler og lave flitsbuer og spyd over i Lersøparken.

En sjov sport var stangspring over Lersøåen. Kom man ikke helt over, gav det våde sokker. Det var ikke sjovt i tre – fire minusgrader.

 

Hos slikmutter

Der blev stjålet slik hos slikmutter og wienerbrød hos bageren. Butikkerne lå over for Nicolaisens Danseinstitut på Tagensvej.

 

Kulturchok

Da det var slut med at gå på LaCour Vejens Skole på Frederiksberg oplevede vores helt et kulturchok. På Bispebjerg Skole åbenbarede der sig en helt ny verden. Skolen lå på et hjørne mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej.

Der var en skarp adskillelse mellem pige – og drengeafdelingen. Midt gennem skolegården var der malet en bred gul linje. Gik man over denne grænse, blev man trukket i ørerne hen til skuret.

Her blev alle skurke samlet. Når frikvarteret var over fik hver skurk en flad. Den kunne ses resten af dagen. Jo det var et kulturchok i forhold til Frederiksberg.

 

En på snuden

København NV er en finurlig fortælling. Det er en fortælling om en hyggelig og vild ungdom. Og også om bander, som herskede herude i Nordvest. Her kunne man let for en på snuden, hvis man tilhørte den forkerte bande. Der er masser af humor i bogen. Men det skulle man vel også have for at overleve dengang.

 

Stig Petersen: København NV – æddermamer! – Fortællinger fra halvtredsernes Bispebjerg og omegn. (Mellemgaard)