By-skriveren skulle være præsteuddannet. Længe blev forhandlingerne skrevet på  latin. Man kunne få benådning ved Danemænds Bøn. Hør også om kagen, halsjern og halhugning på Nytorv og Gammeltorv. Borgerne havde i et et par timer markedet for sig selv. Hør også om begrebet Torvefred.

 

Bytinget

Fra gammel tid holdt Bytinget til på Gammeltorv. Forhandlingerne foregik under åben himmel. Først i 1638 fik byfoged Klaus Ravn den geniale ide, at indrette et træskur. Samtidig fik man anbragt en kakkelovn.

Noget senere blev Bytinget flyttet til Nytorv under Rådhusets altan.  Det kan synes mærkelig, at holde retssager for åben himmel, men det skyldes offentlighedens interesse. Folket skulle have mulighed for at følge med.

Selve Tinget var begrænset af fire Tingstokke eller Tingbænke. Den anklagede skulle sidde på en sten, en såkaldt Tyvesten.  På Tingbænkene sad fogeden og de der var beskikket til at afgive kendelse og vidnesbyrd. Medlemmer af Magistraten skulle også være til stede.

 

Byfogeden

Byfogeden valgtes af Slotsforvalteren og Magistraten i forening. Denne forvalter skulle både varetage biskoppens og kongens interesser. Som lovens håndhæver var sværdet hans symbol. Ved hans indtrædelse fik han sværdet. Bødelen havde sit eget sværd.

Byfogedens bolig var fra 1496 –  1510 på den sydlige del af Vimmelskaftet. Ofte foregik indledende forhandlinger i dennes gård.

 

Selvtægt

En gejstlig havde i 1258 begået nogle ulovligheder. Borgerne kunne ikke vente på biskoppens afgørelse og tog sagen i egen hånd. De hængte den gejstlige på hans egen dørstolpe. Men det skulle de nok ikke have gjort. Hovedmændene måtte rejse ned til Paven og bede om tilgivelse. De andre måtte gøre bod for
biskoppen.

En stævning til Bytinget blev forkyndt af By-svenden. Den skulle overværes af to naboer. Når man ikke mødte, skulle der betales bøder. Når en tyv blev fanget, blev han overgivet til Byfogeden, der holdt ham i forvaring til næste Tingdag. Hver familie måtte årlig betale 4 Penninge i Tyvestød. Denne afgift gik siden over til Skarpretteren.

I 1612 hedder det sig, at han

• efter Gammel Sædvane til hver St. Mikkels Dag omgaar og fordrer en Skilling af hvert Hus.

Halshugning og halsjern

Halshugning skete altid på Torvet. Hængning og pinefulde straffe foregik uden for byen. I Christoffers Stadsret påbydes, at den, der bliver slået ihjel i Dobbeltspil (terningespil, hasard) skal jordes under Galgen.

Halsjern eller Gabestok har været anvendt både i Nørregade, Vestergade og på Amagertorv.

Den spanske Kappe eller Spanske Tønde omtales først i det 17. århundrede. Det var en tønde, som forbryderen blev sat ind i, sådan at hoved og ben stak udenfor. Således blev han/hun ført gennem byen.

På Christian den Fjerdes tid blev denne straf givet til Vognmandskarle, der ikke ville fortælle, hvem de kørte for, eller for dem, der slet ikke ville køre for folk. Straffen blev også givet til Skræddersvende, der arbejdede for egen Regning.

 

Kagen

For forseelser mod sædelighed og medborgernes gode Navn og Rygte anvendtes Kagen. Den bestod af en høj pæl, der var nedrammet i jorden og foroven havde en flade. Kagen benyttedes til Kagstrygning, under hvilken forbryderen bandtes til pælen og fik ris.

På overdelen af Kagen blev forbryderen udstillet til almindelig beskuelse og forhånelse. Når man snød på vægten fik man også Kagstrygning.

Den skyldige skulle selv efter forhånelsen springe ned på jorden. Dette kunne også koste Liv og Lemmer. Øverst var kagen indrettet som fuglebur med tremmer. Men man kunne godt med lidt smidighed kunne komme igennem. Fra Tyskland meldes der om, at disse kager kunne drejes rundt.

Man kunne også blive dømt til at bære sten. På kagen blev der hængt to tunge kampsten, der var lænket sammen. Disse blev hængt om forbryderens hals. Forbryderen blev så ledsaget af bødelen og hans svende under musik til byens tre porte og sendt ud af byen. Han blev simpelthen udvist.

 

Danemænds Bøn 

I Christoffers Stadsret 6. kapitel & 29 pålægges der den, der bruger ærekrænkende ord imod hvilken som helst mand eller kvinde og ikke kan bevise disse udsagn, at betale en bøde på ro gange 40 mark og ”Danemænds Bøn”. Kunne han ikke dette og ikke komme overnes med Øvrigheden på anden måde skulle han ”slaas til kagen”.

I Middelalderen var retterstedet placeret på Gammeltorv, men da Nytorv var færdig var blevet oprettet blev retterstedet ført derhen. I 1629 byggedes det murede Kag i Torvets syd-vestligste hjørne. I 1672 opførtes et rettersted af tømmer,

• hvorpaa Misædere kunne hænges, halshugges, parteres og usædelige Kvinder kagstryges.

Ved en forordning fra 25. september 1761 blev det bestemt, at det faldefærdige Skafot skulle nedtages og at Retterstedet skulle flyttes til Vester-fælled paa samme Sted som Borgerretten haavde sit. Henrettelser skulle fremover ske på jorden uden Skafot.

Også på Halmtorvet ved Lavendelstræde var der rejst en pæl, hvor kagstrygning fandt sted.  Vi nævnte begrebet Danemænds Bøn. Dette kunne have en formidlende omstændighed på dommen. Vi nævner her et par eksempler.

I 1528 var Sven Bagers søn Oluf trængt ind i Hans Koks hus med den hensigt at dræbe ham. Han havde hævet kården, men Hans Kok undveg. Oluf
blev dømt til at have sin Hals fortrudt.

• dog for Guds og værdige Fader og Herre Lage Urne med Guds Naade bor naadigste Biskops Skrivelse og Viljes Skyld, samledes for vor naadigste Herres Herold Hr. Frederiks og for hans fattige (stakkels) Faders, Søsters og mange Dannemænds og hæderlige Dannekvinders ydmyge Bøns og kærlige Begærings Skyld blev hannem benaadet og givet hans Hals.

Som det ville kunne se at det meget formfuldendte sprog, så blev Oluf benådet. Men hans far og flere andre borgere måtte indestå for det fremtidige forhold til Hans Kok.

 

By-skriveren skulle være præstelært

By-skriveren førte bog. Han skulle være Præstelært. Det vil sige, at han skulle kunne meddele afgørelser til gejstlige Undervisningsanstalter. Først fra 1420 – 1430 begyndte By-tingsvidner at skrive på dansk.

 

Bødelen havde fri bolig

Som straffens fuldbyrder nævnes Bødelen eller Mestermanden. Han have fri bolig op til Rådhusgården. Fra den gamle Jordebog fra 1370 nævnes en grund omkring Skovbogade, der menes at have tilhørt bødelen.

Nu var det dengang i København forskellige retsinstanser. En del lav havde deres egen ret. Det gjaldt for eksempel for søfarten og for købmandsstanden. Ved Christoffers stadsret er den allerede opført. Der findes følgende anmærkning i Vognmændenes Lavsskraa fra 1478:

• Hvilken Broder, som kalder anden for Toldbod eller enden Ret for Gæld, førend han haver kære ham for Oldermand, bøde en Tønde Øl, hvori ligger at en Ret af Skippere, hvormed Vognmændene paa Grund af deres Forretninger ved Stranden vel havde mest at gøre, endnu bestod.

 

Torvefreden

Enhver købstad havde dengang mindst et torv. Her lå som regel også byens hoved-kirke. Omkring Skovbogade lå Københavns første rådhus. Den del af Nørregade der går fra Studiestræde til Gammeltorv hed oprindelig Saltboder.

Der holdtes torvedag hver onsdag og lørdag. På de dage var staden fredlyst. Det betød, at at slagsmål og drab blev straffet med tredobbelte bøder. Torvefreden varede fra solens opgang til aftenklokken forkyndte dens nedgang.

På et bestemt klokkeslæt var det tilladt borgerne at købe på Torvet. De fremmede (gæster) der ikke overholdt bestemmelserne, skulle miste det, de havde købt.  Erik af Pommern påbød i 1422, at der på torvedage skulle ophænges et tegn, der tilkendegav, hvornår det kun var de faste borgere, der kunne købe varerne.

Klokken 10 måtte gæster også  købe og sælge, dog ikke med hinanden indbyrdes. Den borger, der havde købt varer på Torvet kunne ikke fratages købet. Dog kunne biskoppen  gøre det, når han var i byen og fandt det nødvendigt.

 

Årsmarkedet

Årsmarkedet var noget man så frem til. Det varede fra 24. august til 9. oktober. Det var det omtalte sildeeventyr, der skabte tradition for dette marked. Markedet tiltrak meget opmærksomhed.

Det egentlige sildefiskeri aftog efterhånden som staden voksede. I Christoffers Stadsret hedder det blandt andet:

• Ingen Gæst skal salte Sild eller andre Varer om Høst udi Kjøbenhavn, ti at han haver de andre Markeder for sig, der som han da bør at salte.

Det helt store sildemarked var henlagt til Dragør. På markederne inde i København blev der også tilbudt udenlandske varer.

Klædeboderne

En af navne fra dengang har holdt sig lige siden, og det er Klædeboderne. Men dem, der handlede med klæder hed egentlig Vantsnidere (plattysk
– Want er lig med klæde). Både mænd og kvinder brugte klæde til deres dragt.

Omkring 1393 bliver Kræmmerboderne omtalt.

Den gade, der i dag hedder Skovbogade hed tidligere Skoboderne. Endnu tidligere hed det Suderboderne. Suder er det ældste navn for skomager. Navnet var forsvundet i 1597. Da omtales ”Skoboderne kaldes nu Vimmelskaftet”.

 

Skrædderboderne

Skrædder-boder har det også været. Og Skindere var de håndværkere, der arbejdede i læder. Deres mesterstykke var en Kvinde – Skindkjortel og en Suben (Mandstrøje?). På Christoffer af Bayerns tid var der også Remsnidere, Pungmagere og Taskemagere. Derfra har vi navnet Skindergade.

Vi ser også gadenavne i Indre By som Smedegade, Vombadstuestræde, Ny Kattesund og Smedebakken.

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
• Herunder København med 190 artikler 
• Herunder Nørrebro med 305 artikler 
• Herunder Østerbro med 101 artikler 
• Herunder Aabenraa med 169 artikler 
• Herunder Tønder med 283 artikler 

Læs

• Fra Ildebrand til Kæmner
• Hvad så Absalon?
• København i 1400 – tallet
• København – dengang
• København 1840 – 1880
• København i 1400 – tallet
• Strøgets Historie
• C.F. Hansen og hans bygninger
• København i 1700 – tallet (under Nørrebro)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Lov, ret og henrettelser

• Henrettelse på Østerbro (under Østerbro)
• Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro (under Nørrebro)
• Henrettet i Aabenraa (under Aabenraa)
• Jordemødre, hekse og kloge koner (under Aabenraa)
• Lov og ret i Aabenraa (under Aabenraa)
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)
• Lov og ret i Tønder (under Tønder)
• Henrettet i Tønder (under Tønder)

Redigeret 13. – 02 – 2022