Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Kloster Marked

April 26, 2022

Kloster Mærken

Det var munkene, der startede. Hertugen gav tilladelse til kreaturmarked. Der opstod masser af ny værtshuse i byen. Og så opstod gøglergudstjener. Det kom i TV. Markedet får op til 50.000 besøgende. Karruseller kom med toget. En knægt kom gående med en ko, der skulle sælges for mindst 400 kr. Byrådet ændrede datoerne. Og så fik markedet besøg af en stammehøvding og en udbryderkonge. Her var en svævende dame uden støtte. En nøgendanserinde tiltrak opmærksomhed. En pige faldt ud af Raketbanen. Og så besøgte en islandsk kæmpe på 2.71 meter markedet. Man præsenterede ”Verdens tykkeste mennesker”. Men så kom historien den langhårede pigtrådssanger, der mødte sit livs kærlighed på ”Æ Mærken”.

 

Munkene startede

Det er godt nok mange år siden, at undertegnede var til Kloster Mærken. Vi kom der også dengang, da jeg boede i Tønder. Det er stadig en af Sønderjyllands faste traditioner.

Oprindeligt hed det Sct. Bartholomæus marked. Lokalt kaldte man det ”Bettemøs – Mærken”. Det startede helt tilbage i munkens tid i år 1173.

Munkene fejrede helgendagene for Sct. Bartholomæus med afslutning af den 3. tirsdag i august. Der blev holdt stormesse. Når dette var forbi, blev der holdt marked ved kirken.

 

Hertugens tilladelse

I 1548 var munkelivet slut. Men der var efterspørgsel efter sådan et marked igen. Ca. 100 år efter gav hertug Chr. Albert tilladelse til at afholde heste – og kreaturmarked.

På et tidspunkt var man oppe på at afholde 7 årlige markeder. Så blev der efter 1950 indskrænket til et ”Forårs – marked” og ”Kloster – Mærken”. Nu har man et markedsudvalg, der planlægger det hele.

 

Tre mand ordnede det hele

Inden da bestod ”udvalget” af en landmand, der bestemte over hestemarkedet. En håndværker tog sig af gøgler og kræmmermarkedet. Ja og politi/Gendarmer tjekkede så, at det hele gik rigtig til.

 

Mange flere værtshuse opstod

Fra 1548 til 1980 foregik markedet i selve byen. Og som alle andre steder med markeder blev også antallet af værtshuse udvidet i Løgumkloster når der var marked. Frem til 1920 var der 17 værtshuse i byen – de 11 havde store hestestalde.

Men når der var ”Mærken” i byen var der 32 værtshuse, da naboejendommene fik en endagsbevilling til at servere:

  • Mærkens Menu og Punch

 

Gøglergudstjeneste

Fra gammel tid har der altid været en tæt sammenhæng mellem gudstjeneste-liv og markedsliv, fordi markederne blev holdt ved hellige kilder. Ofte blev orgelet skiftet ud med harmonika, sav, violiner, blæsere og rytme.

”Gøglerpræsten” Anders Bork Hansen blev i begyndelsen af 1950’erne landskendt. Han introducerede ”Gøgler-Gudstjeneste” Bork-Hansen havde spurgt teltholdere og kræmmere, om der ikke var noget som han kunne bidrage med.  Teltholdernes formand mente, at man kunne starte med at holde en andagt.

 

600 – 700 i samme kirke

Den første gudstjeneste var kun for gøglere og kræmmere. ”Verdens stærkeste mand” måtte rundt og invitere. På et tidspunkt var der 600 – 700 i en stopfyldt kirke. Gøglere og kræmmere var fra starten med til at tilrettelægge gudstjenesten.

I 1965 deltog dronning Ingrid og den 31- årige ugifte prinsesse Benedikte.

 

Så kom gudstjenesten i TV

Og minsandten så så blev Gøglergudstjenesten vist i TV. Året forinden Var pastoren blevet kontaktet. Denne havde i første omgang sagt nej tak med den begrundelse at han ikke ville lægge bånd på gøglerne. DR gik videre til biskop Dons Christensen og han og biskop Erik Jensen sagde begge god for transmissionen.

Når gøglerne havde barnedåb eller bryllup så foregik det i forbindelse med denne gudstjeneste.  Brudeparret kørte i karet med hvide heste foran. Et optog af glade spillemænd gik foran. Efter kareten kom et optog af ryttere.

Fra gammel tid var det tillige tradition for at de unge betingede sig i deres fæstemål, at de skulle have fri til Klostermærken.

 

Op til 50.000 gæster

På tre dage kan Klostermærken samle cirka 50.000 gæster. Byen er i det tilfælde afspærret. Før foregik det udelukkende på markedspladsen midt i byen, men nu bliver slotsengen ved kirken brugt mere.

 

Karruseller kom med toget

I slutning af 1880’erne kom det hele med toget. Der kom store karruseller helt fra Hamborg og Bremen. Men også fire – spands hestevogne kom med en masse materiale. Der var masser af udråbere som forsøgte at overdøve hinanden. Spåkoner læste i hånd, kort og kaffegrums.  Lirekassemænd kunne ses og høres overalt i Løgumkloster.

Fra boderne kunne man købe sprællemænd, slikkepinde, spadserestokke, blonder, kandis, honningkager og røgede sild. Og så var det ham, der kunne spille på sin trompet og få den brune bjørn til at danse.

 

En knægt kom gående fra Toftlund

Seletøj, skotøj og trævarer var her også. Den kendte ”Cigarmand” kom her også. Overalt kunne man få tre stykker smørrebrød og kaffe til tre groschen. Man fortalte, at en karl havde danset to dage i træk. Han blev helt blå på overkroppen resten af sit liv.

I 1920 var en knægt kommet gående helt fra Toftlund med en ko. Han havde fået besked hjemmefra at den ikke måtte sælges for under 400 kroner. Nu var der også fakirer, vanddykkerske og flere stærke mænd på programmet.

 

Zoologisk arena

Senere vakte den mekaniske by opmærksomhed. Den lille by indeholdt hele 92 mekaniske figurer, der kunne bevæge sig. Ellers var der skibe, tog, smede, savværk og meget andet i funktion. Og så dukkede den levende dame uden hoved også op.

I 1929 var der så Hutzelsiders zoologiske arena med dresserede kæmpebjørne, morsomme dresserede aber, hunde, mini-heste og kæmpe slanger.

 

Byrådet ændrede datoerne

I 1930 ændrede byrådet markedsdagene til følgende:

  • Heste – og kreaturmarked den næstsidste tirsdag i marts
  • Heste-, kreatur- og kræmmermarked den første tirsdag i maj
  • Heste – og kreaturmarked den tredje tirsdag i juni
  • Heste-, kreatur – og kræmmermarked den tredje tirsdag i august – Sct. Bartholomæus Marked
  • Heste og kreaturmarked den fjerde tirsdag i oktober

Jo man må da sandelig sige, at der skete noget i Løgumkloster.

 

Stammehøvding og udbryderkonge

Illusionsteater og dødsdromen holdt sit indtog. Radiobilen med hele 20 ansatte kom også. Og så fik man dødssløjfen som var en forestilling, hvor en mand og en dame laver saltomortale på en motorcykel i 8 meters højde.

På tre kroer i Løgumkloster var der bal. Og så var det Varieteen ”Røde Mølle”. Slangemennesket Miss Jonny var også dukket op. Nu var det også automobilkarrusel og det forheksede hus.

Udbryderkongen Bernadi, stammehøvdingen Ras Samori, stepdanserinden Frk. Hanni, den dansk – russiske troldmand Runinoff med klovne, akrobater, kraftatleter var der også. Cirkusrevyens store telt lå lige over for Hotel Løgumkloster. Efterhånden kneb det med at finde stadeplads til alle.

 

En svævende dame uden støtte

Det mobile postkontor var her også. I 1937 kørtes der motorcykel i globus. Under kørslen knækkede forgaflen på den ene motorcykel og styrtede ned. De to motorcykler stødte sammen og begge styrtede ned.

Og sandelig så man en svævende dame helt fri i luften uden nogen form for støtte. Og så kunne man se et kæmpebarn på 16 år. Han vejede hele 124 kg. Og selveste Tom Mix optrådte på markedet. Han var datidens western helt. I de film han indspillede, brugte han sjældent stuntmænd. Derfor var han ofte skadet. Den sidste film indspillede han i 1934.

 

En nøgendanserinde tiltrak opmærksomhed

En spansk nøgendanserinde Ilenowa tiltrak også opmærksomhed. I 1939 måtte ordensbetjent Frandsen på arbejde. En københavnervar blevet indfanget af betjenten efter t have været i slåskamp. Han blev sat i lås og slå i skuret i baghaven på Elmealle.

To lokale borgere havde i 1942 sørget for cykelparkering. De tjente derved 150 kr. En cykel var blevet stjålet og ejeren forlangte 200 kr. i erstatning. Det betød at de fik et underskud på 50 kr.

 

Pige falder ud af Raketbanen

I 1945 var der hele 900 heste med til markedet. Men man skulle spare på energiforbruget. Det lagde en lille dæmper på festlighederne. Man tyvstartede ellers med en cirkusforestilling i hele tre dage.

I 1948 falder en pige ud af karrusellen ”Raketbanen” Hun slipper dog med livet i behold og får en lang rift ned over ryggen. Den store sensation var kaptajn Jackson, der for første gang i Danmark kører sin automobil på den 10 meter høje lodrette bræddevæg.

 

En kæmpe på 2,71 meter

I 1951 var den store attraktion ”Den islandske kæmpe” Urusus. Indtil han var 10 år udviklede han sig normalt. Men så skød han ellers i vejret. Han voksede sig til 2,71 meter. Han løftede bl.a. en bil. Når han var i Løgumkloster, boede han i sin sigøjnervogn udført i træ.

 

Verdens tykkeste mennesker

Politi Johansen udtalte til Jydske Tidende, at situationen så håbløs så noget håbløs ud, da der kom flere gøglere end nogensinde før. Der skulle bl.a. komme verdens tykkeste mennesker, en trup med dværge, et hurlumhej – etablissement, atom – biler, radiobiler, en dødsdrom, flere store variete telte, svingkarruseller, luftgynger og sidst med ikke mindst en tombola til fordel for det friluftsbad, som havde været undervejs i mere end 10 år.

Og i 1960 kunne Klostermærken byde på en gris med 8 ben, en ræv med to bagkroppe og andre zoologiske fænomener.

 

Den langhårede pigtrådssanger

I 1965 var det store trækplaster den langhårede, pigtrådssanger, Peter Belli fra gruppen Les Rivals. Hans orkester bliver forsinket til en koncert og som på et plaster på såret lovede Peter at køre i dødsdromen.

I Jydske Tidende kunne man så læse, at han bestemt ikke var en tøsedreng.

 

Kærlighed ved første blik

Og så fortalte Peter Belli også til Jydske Tidende, at der så han June for første gang. Og det var kærlighed ved første blik. Hun løftede bare næsen og gik videre.  Senere skulle hun nu alligevel lige forbi og se, hvad han havde gang i, ham den langhårede pigtrådssanger, hun havde hørt så meget om.

Damen uden hoved er lagt på hylden, ligesom de stærke mænd, sortsværtede kannibaler, boksere og brydere. Nu var det gogo-danserinder, tryllekunst og bugtalere folk ville se.

  • Og sådan kunne blive ved.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere

  • dengang.dk indeholder 1.788 artikler
  • Under Tønder finder du 285 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 209 artikler
  • Under Aabenraa finder du 170 artikler
  • Studehandel i Tønder
  • Kliplev Marked
  • Til ”Mærken” i Sønderjylland

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder