Byarkivet var ved at blive helt ødelagt. Det lå på et fugtigt loft. Senere lå  det gemt væk i en kælder. En udstilling i 1963 viste nogle af Tønders historiske klenodier. Læs om en tysk skolemester, der ikke kunne regne. En rektor flygter fra pesten og bliver fyret. Der er slåskampe om stolene i kirken. Bødelen sender en regning. Borgmester Witt flygter fra byen og efterlader sin garderobe. Tønder mistede sine privilegier, fordi man jagede Hertugens kvæg væk fra bymarken

 

Tønders Byarkiv reddet

Mange kilder er gået tabt til belysning af Tønders historie. Men meget er også bevaret. At historikere så har fået forskellige historier ud fra disse kilder, gør det ekstra interessant. Der findes jo også forskellige fortolkninger af bibelen.

I 1963 var der på Tønder Museum en interessant udstilling arrangeret af Landsarkivet. Udstillingen varede kun et par dage. Men her havde man mulighed for at se sande klenodier af kilder til belysning af Tønders farverige historie.

Landsarkivet havde i 1961 lavet en lignende udstilling til belysning af Aabenraas historie.

Men mon ikke Tønder har Sønderjyllands bedst bevarede byarkiv? Man har ikke altid bevaret dette guld på en værdig måde. I mange år befandt disse klenodier sig i fugtige lokaler først på loftet af den gamle kommuneskole i Richtsensgade, senere i en kælder på Alexandrineskolen.

Når arkivet er bevaret i dag, ja så  er det takket være to mænd, lærer W. Nannsen og dr. Ludwig Andresen. De havde en stor interesse i Tønders historie. De fik i december 1945 Tønders
byarkiv deponeret på Landsarkivet.  Her blev de vigtigste og meget skadede arkivalier konserveret.

• Dette er første afsnit af Kilder til Tønders Historie. Andet afsnit kan du læse i Flere kilder til til Tønders Historie.

På den omtalte udstilling blev blandt andet de følgende arkivalier fremvist:

 

Byret og privilegier

Under hertug Abel  fik Tønder by i 1243 en afskrift af Lübecks byret med gyldighed for Tønder. Og dette kan vi sikkert takke munken Broder Reinhard for.  Han bliver også nævnt i indledningen. Det originale manuskript er forfattet på latin, og opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Det består af 19 pergamentblade, 20 cm høj og 14 ½ cm brede. Håndskriftet er udfærdiget af Lübecks byskriver, Henrik Brunswich.

På håndskriftets side 2 fra omkring 1300 findes en fortegnelse over de borgere, der på den ene eller anden måde havde overtrådt bestemmelserne.

• en havde vanhelliget kirkegården
• en havde trukket kniven
• en havde handlet ulovligt med sild

 

Byretten oversættes på plattysk 

På Det kongelige Bibliotek findes endnu et manuskript af byretten, nemlig en plattysk oversættelse fra omkring år 1300. Det findes afskrevet i første bind af Acta Tunderensia. Her ses de paragraffer af byretten, der omhandler kvinders ejendomsret, børns arv og formynderskab. Det fremgår, bl.a. at en kvinde ikke selv kan disponere over sin ejendom, hverken til salg, pantsættelse eller gave.

 

Stadfæstelse af privilegierne 1354 – 1386 – 1436

Det ældste originale pergament på  Landsarkivet vedrørende Tønder By  er Grev Adolph af Holstens bekræftelse af ældre privilegier. Brevet er givet på Flensborg Slot
–  ”am hiligen dage sunte Nicolawes des higen bischopes,
dvs.  1436.

I brevet bekræfter Hertug Adolph, Grev Adolphs stadfæstelse af 28. sept. 1386 af hertug Valdemars privilegier af 11. juni 1354.  Efter hertug Valdemars privilegier fik borgerne i Lutteken Tunderen  samme rettigheder som Lübecks borgere. Deres gods i landsbyerne fritages for afgifter, de får toldfriheder i begge hertugdømmer, og indbyggerne i de omkringliggende herreder
må kun handle i byen. Alle smede, tømrere, skomagere og buntmagere i disse herreder skal inden seks uger flytte til byen. Der må dog blive en håndværker af hver slags i hvert herred.

 

1484: Kong Christian den Første

I Tønder sørgede man straks ved regentskifte at få privilegierne bekræftet. Den ældste af disse konge – bekræftelser, er fra Christian den Første. Dokumenterne er forfattet på plattysk og første linje lyder således:

• Wii Christiernn van Gades Gnaden to Denmarcken, Sweden, Norwegen, der Wende unde Gotten Koningk, hertoge to Slezwick.

 

1522: Privilegierne inddrages

Det som borgerne frygtede, skete i 1522. Byret og privilegier blev sat ud af kraft. Årsagen var sådan set lille. Hertug Frederik havde på Vestermarken uden for byen sat kvæg på græs. Byens råd og indbyggere havde drevet dette kvæg væk. Det var hertugen blevet meget fortørnet over. Byen måtte bede om nåde. Da hertugen kom til Tønder blev privilegierne og byretten igen sat i kraft. Det skete den 17. september 1522.

 

1589: Hertug Philipp bekræfter privilegierne

I 1580 delte den danske konge og hertug Adolf efter hertug Hans den Ældres død, hans besiddelser. Blandt de dele, der tilfaldt hertugen, var Tønder amt og by. Dette forblev under de gottorpske hertuger til indlemmelsen 1721.

 

1630: Overholdelse af byens privilegier indskærpes

De omkringboende forsøgte på alle områder at undgå Tønders privilegier. I 1609 havde det været nødvendigt, at forbyde Ulvegades  beboere al handel med okser, korn og andre varer samt maltning og brygning. Det blev indskærpet, at amtmand Wolff Blome skal føre opsyn med, at disse forbud overholdes. Han skulle også sørge for at konfiskere ulovligt brygget øl m.v. Ulvegade (Uldgade) lå dengang uden for by- jurisdiktionen.

 

Enevælds-kongernes bekræftelser

Op gennem historien fortsatte konger og hertuger med at bekræfte byrettens privilegier. Til dette brugte man kostbart pergament. For mindre vigtige ting, var man gået over til papir. Det vedhængende vokssegl blev erstattet af laksegl eller store papirsegl.

 

Byens styre og øvrighed

• ca. 1560: By-skrå 

By-skrå  (Bursprake) er en slags ordensreglement for byens borgere. Her er bl.a. regler for bagere og bryggere, der skal holde mål og vægt. Der er bestemmelser om, at borgere, der ønsker at optræde i overdådige klæder med guld og sølv. Det spørgsmål måtte man selv afgøre med sin pengepung. Men skete der overdrivelser, måtte den enkelte af med mere i afgift.

 

1842 – 1851 Forhandlingsprotokol for Magistrat og Deputeret kollegium

Forhandlingsprotokollerne for by-kollegierne er kun bevaret fra 1832. Der findes ganske vist fra 1715 nogle meget summariske diarier – dagbøger over de to kollegiers fælles beslutninger. Selv så vigtige forhandlingsprotokoller passede man ikke på i Tønder. En konservering har nu forhindret yderligere beskadigelser.

Fra et møde den 28. juni 1851 bliver der brugt en vending, hvori der bliver anført, at flere af byens borgere havde deltaget i et oprør. Mod dette sprogbrug protesterede kæmner Todsen. Han anførte, at han kun havde adlydt den til enhver tid siddende landsregering. Han blev understøttet af flere af mødedeltagerne. Derfor blev formuleringen om, at der havde været oprør slettet.

1727 – 1737 Relations protokol

Byens Relations protokoller fra 1727 giver et godt indblik i byens forhold. Relations protokollerne er kopibøger over breve, der er udsendt fra byens forvaltning til overordnede myndigheder og til private.

På den nævnte udstilling var bl.a. gengivelse, der omhandlede gilder og lav, og om antallet af håndværkere inden for hvert lav.

 

Acta Tunderensia

Det var vigtigt for by-administrationen at have de vigtigste bestemmelser og privilegier vedrørende byen og dens borgere samlet og let tilgængelige. I dette øjemed udarbejdedes i 1700 – årene Acta Tunderensia.

Her er gengivet en lang række vigtige aktstykker. Dette har været en meget værdifuld kilde for byens historikere. Det har været meget forudseende, idet en masse af de omtalte skrivelser er blevet så ulæselige, som følge af tidens tand.

Acta Tunderensia har oprindelig omfattet 5 bind. Men nu er der kun to stk. bevaret, nemlig bind 1 og 5. Hvor er det ærgerligt, at vi ikke har alle fem bind!

By-regnskab

Byen havde to regnskaber, Stadtrechnung  og Kæmnerregnskabet. Det ældste by-regnskab er fra 1606. Her kan man bl.a. se, hvad det kostede at vedligeholde byens huse, byporte, broer, diger skoler m.m.

 

Kæmnerregnskab

Kæmnerregnskabets indtægter beløb sig i 1596 til i alt 140 mark 14 sk. Udgifterne var på 135 mark 13 sk. Indtægterne stammede i 1596 i det væsentlige fra humlekærrer. Senere opkrævede kæmneren afgifter for udlejning af rådhuset til gilder, af måletønder, stadepenge, bryllupspenge, leje af byens huse, landleje m.v.

 

Borgmesterindsættelser/fyringer

Der findes interessante dokumenter vedr. borgmesterindsættelser m.m. Herunder er Hertug Johan Adolfs  originale udnævnelse af Jørgen Beyer til borgmester 1613. Et dokument fra Christian den Syvende bekræfter den 9. april 1790 magistratens valg af rådmand Carsten Richtsen til borgmester. Et dokument bekræfter også Carsten Richtsens afskedigelse i nåde den 12. april 1812.

 

Borgmesterens garderobe

Under de urolige forhold under treårskrigen, virkede en Slesvig – Holstener ganske kort tid som borgmester i Tønder. Denne Hr. Witt måtte den 18. juli 1850 så hovedkulds forlade byen, at han ikke nåede at få sin garderobe med sig. En fortegnelse viser, at han har været velforsynet med beklædningsgenstande. Han må have været indstillet på et længere ophold i byen. Witt
blev for øvrigt afløst af den kongetro Drøhse.

 

By-sekretærens embeds-ed  (ca. 1800)

Før By-sekretæren (også kaldet By-skriveren) kunne tiltræde sit embede, måtte han aflægge en højtidelig ed på, at han omhyggelig ville udføre sine embedspligter. Han skal bistå borgmester og råd i alle forefaldende forretninger og optræde over for dem med tilbørlig ærbødighed. Han skal indfinde sig til rådsmøderne og omhyggeligt protokollere, hvad der sker i by
– og retssager. Han skal føre byens skyld – og panteprotokol. Og sandelig måtte han ikke røbe, hvad der besluttes i rådet.

 

By-sekretær og Borgmester (1784)

By-sekretær G.F. Horup var udset til at være rådmand efter afdøde Christian Petersen. I den anledning måtte han den 28. april 1784 over for magistraten afgive en højtidelig erklæring om, at han aldrig, hverken direkte eller indirekte ville bestræbe sig for også at blive borgmester samtidig. Men da C. Richtsen i 1812 trak sig tilbage fra borgmesterstolen, udnævnte kongen uden hensyntagen til magistraten Horup  til at være borgmester. (Se artiklen Carsten Richtsen og Digegrevens Hus)

 

Byfoged (1606)

Byfogeden var hertugens repræsentant i byen. Han fungerede som politimester, der skulle opkræve bøder til hertugen. Byfoged Hans Jørgensen var dog kommet i konflikt med borgmester og råd i anledning af nogle pålagte bøder. Hertugen forordnede derfor i 1606, at borgmester og råd skulle føre tilsyn med, at politiforordningen skulle efterleves i alle punkter, men ikke med større flid end hidtil. Byfoged Hans Jørgensen skulle derefter uden persons anseelse opkræve til hertugen de i forordningen specificerede bøder. I en lidt umotiveret tilføjelse siges, at byfogeden og hans familie m.h.t. klædedragt og andet som bestemmes i politiordningen skulle være lig med rådmændene.

 

Skarpretter udnævnelse (1616)

Ved erklæring af 30. juli 1616 overtog Christian Volckers fra Neu Brandenburg, nu skarpretter i Ribe, fra Bartholomæi Skarprettertjenesten i Tønder og afgiver løfte om, at han vil passe sit embede godt. Tønder  havde bøddel til 1847

 

Skarpretter – regning (1690)

Mester Eberhardt Asthusen sendte en regning til byen for henrettelse m.v. af tyven Niels Nielsen Hovkarl fra Jylland.

• Forvisning af torturredskaberne 2 gange 5 mk. 4 sk.
• Udført tortur 4 gange 5 mk. 4 sk.
• Kagestrygning 5 mk. 4 sk.
• Hængning 5 mk. 4 sk.

På regningen er også anført en kande vin. Om det er til den dødsdømte eller bødlen vides ikke. Kigger man nærmere efter på regningen finder man også poster for brændevin og tobak til bødelens medhjælpere og 2 kander vin til mester selv. Jo, der findes mange interessante detaljer i Tønders Retsprotokol. (Se artiklen Henrettet i Tønder)

 

Retsprotokol (1573)

Tønder er den by i Nordslesvig, der har de ældste retsprotokoller. Med enkelte undtagelser er rækken af protokoller bevaret tilbage fra 1573. Disse protokoller beretter om alvorlige forbrydelser. Her kan læses om dem, der efter Stadsrettens  strenge bestemmelser er blevet dømt til tortur og henrettelser.

Her kan læses om mindre forseelser, om injurier og slagsmål. Der er eksempler på uartige piger, der er blevet forviste fra byen. Interessante enkeltheder forefindes om dem, der erhvervede borgerskab. Her er anført ejendomshandler og stridigheder i handels – og håndværkssager.

Retsprotokollerne er indtil 1612 ført på nedertysk, derefter indtil 1851 på højtysk.  (Se artiklen, Lov og ret i Tønder)

 

Skyld – og panteprotokol

I skyld – og panteprotokollen havde hver ejendom sin mappe, hvor behæftelser, kontrakter og skøder indførtes. I Tønder, hvor protokollen førtes af by-sekretæren  var i ældre tid kun behæftelser indført. Men selv med dette, er disse protokoller en værdifuld kilde til byens ejendomshistorie. (Se artiklerne Ture i Tønder 1 – 4)

 

Brandtaksations – protokoller (1784 –  1804)

Brandtaksations – protokoller giver en kortfattet oplysning om borgernes huse. Ved hjælp af disse protokoller, der for Tønders vedkommende begynder 1744, kan man ofte få belyst, hvornår et hus er bygget. Det kan også være en hjælp, når ejerrækken for en ejendom skal udarbejdes. (Læs artiklen, Brand i Tønder)

 

Byens Kirker

Franciskanerklosteret i Tønder

I 1238 stiftede ridder Johannes Naffnessøn og hans hustru, Elsiff, et Franciskaner- kloster i Tønder. Selve stiftelsesbrevet kendes ikke mere. Klosteret bestod indtil reformationen . I 1530 kom Frederik den Første  til Tønder og hørte en Luthersk prædiken i klosterets kirke. Den sidste guardian Niels Thybo anmodede om tilladelse til med sine munke at blive på stedet og holde gudstjeneste. Men de fik afslag.

Efter at kongen var rejst lod amtmand Jesper Rantzau munkene fordrive.

Der findes et pergament  fra klosterets velmagtstid, og som stammer fra 1504. Heri indrømmer Kong Hans klosterets ret til 30 – 40 læs træ årligt fra de kongelige skove i Aabenraa Fogderi.

Kosteret har ligget syd for Skibbrogade på de arealer, hvor senere Møllevej og Ulvegade (Uldgade) blev anlagt.

 

Reformationens indførelse

Noget årstal for reformations indførelse i Tønder kan ikke fastsættes. Men det nye har langsomt fundet fodfæste og bredt sig i befolkningen efter 1525. I 1526 skal prædikanten Hieronimus have prædiket evangelisk i Tønder. Den katolske hjælpepræst Johannes Decker sluttet sig til ham. Indtil 1531 virkede Hermann Schomacher i Tønder indtil han drog til Niebøl.

I den anledning skrev Frederik den Første den 11.november til byens råd om i stedet at indkalde den i byen fødte Mathias Johannis – eyn temelicher guder evangelischer predicant.
Rådet fulgte kongens anbefaling. Dette meget ødelagte papir findes stadig.

 

Skt. Nicolai og Skt. Laurrntii Kirker

Foruden kirken, der var tilknyttet klosteret og viet til Jomfru Maria, fandtes endnu to kirker i Tønder. Ældst var Skt. Laurentii Kirke,  som lå i Vestergade (31 – 35)med kirkegård langs denne gades nordside og som blev nedbrudt efter reformationen.

Den anden middelagtige kirke var viet til Skt. Nicolai, de søfarendes helgen. Den lå der hvor Kristkirken nu ligger. Tilbage er kun tårnet, opført omkring 1520. Den øvrige kirke blev nedbrudt omkring 1589. På den omtalte udstilling blev en skrivelse vist frem af Laurens Ditthmer, sognepræst i Hellevad. Han bevidner, at i hans ungdomsdage forfandtes Skt. Laurentii Sognekirke samt Skt. Nicolai Kapel.

Brevet er dateret allehelgensdag 1563.

 

Kristkirken

Til afløsning af den nedrevne Skt. Nicolai Kirke opførtes 1591 – 92 i løbet af godt et år en ny kirke. Den 4. oktober 1592 blev den højtideligt indviet. Bygningsregnskaberne er ikke bevaret, men fra 1591 er bevaret en regnskabsbog over gaver og legater til den nye kirke. En del af pengene blev skaffet til veje fra andre byer.

 

Den gamle kirkeklokke omstøbes (1617)

Mellem byen og Lucas Brandt – Büchsenschütz und Klockengieser i Husum afsluttedes den 11. februar 1617 en kontrakt om en ny klokke. Med borgernes hjælp skulle han nedtage den gamle og transportere den til Husum, hvor den i overværelse af to borgere blev omsmeltet. I arbejdsløn skulle have 4 sk. Lybsk pr. pund samt 2 rosenobel i foræring. Da den ny klokke var større, fik han desuden 10 sk. pr. pund overvægt.

 

Kirkeregnskab (1661)

De bevarede kirkeregnskaber giver et godt billede af kirkens tilstand gennem århundreder med et utal af småreparationer. I 1661 blev hvælvingerne repareret, kirken malet og en glarmester var var også på arbejde. I 1662 blev et nu forsvundet ben-hus forsynet med teglsten og så fremdeles. Da kirkeregnskaber rækker længere tilbage end kirkebøgernes vielses – og begravelsesregistre kan deres regnskaber vedrørende begravelser og kloakering ved bryllup give oplysninger om borgerskabet, som ikke findes andetsteds.

(Læs artiklerne: Kristkirken i Tønder og Åndens folk i Tønder)

 

Plan over Kristkirken (1787)

På omtalte udstilling blev der fremlagt en plan af Niels Petersen Holmers.  Den viste en plan over kirken med kirkegård og begravelsespladser. Her kunne man se, hvordan byens bedre borgerskab har haft arvebegravelser i kirken. Her kunne man også se de forskellige indgangsdøre til kirken, Brudedøren, Amtmandsdøren, og Præstedøren. I kirkens nordside havde kvinderne deres pladser, mod syd mændene. Nord for kirken boede provst, præst, rektor og skrivemester. Endelig lå Latinskolen her. På Schinder – Erde havde latinskole – eleverne deres legeplads.

 

Stolestaderegister

I tilknytning til planen over kirken vistes her en side af et stolestaderegister. Hver person eller familie havde sin faste plads – sit stolestade. For denne blev der betalt en afgift til kirken. Ved en persons død blev den ledige plads som regel købt af en slægtning. På den måde sikrede kirken sig en ikke ringe årlig indtægt.

Imidlertid havde ordningen den ulempe, at der ofte opstod stridigheder, ja til tider ligefrem slagsmål om stolestaderne. Det ældst bevarede stolestaderegister fra Kristkirken er fra 1595.

 

Præstens indkomster

Kirkens embedsmænd havde mange former for indkomster. De forekom ofte i form af naturalier eller penge, gebyrer for kirkelige handlinger m.m. På udstillingen blev der vist:

1. Om søndag i kirken efter højmesse, i stilhed eller under afsyngelse af en enkelt salme 6 mk.
2. På en hverdag i kirken kl. 12 middag med vielsestale 6 mk. Hertil kom, at samtlige gæster ved bryllupsmåltidet skulle give offer til præsten.
3. Hjemmevielse, tidspunktet fastsættes af brudeparret. Ikke under 5  Rigsdaler.  Og offer fra alle gæsterne.

 

Kirkebøger

Kirkebøger høre til de mest benyttede, når man vil søge tilbage til ens rødder. Kirkebøgerne er for de fødtes vedkommende bevaret helt tilbage til 1653. Begravelsesregistrene
begynder først 1740. Vielsesregistrene begynder 1763. De sønderjyske registre kirkebøger fra 1763 giver ofte en fyldig beskrivelse af de afdøde.

 

Skolevæsen

Den tidligste underretning om skolevæsen i Tønder stammer fra årene omkring 1500, hvor kapelanen nævnes som skolemester. Ved konkordanserne 1537 og 1542 foreskrives latinskoler
i byerne. De lokale myndigheder skulle drage omsorg for, at også børn, der ikke vil lære latin, skulle undervises.

Til almindelig undervisning bestod en række små – eller vinkelskoler, der dog blev forbudt i 1542. Folkeskolen, også kaldet den tyske skole som i modsætning til den latinske skole, blev ledet af en tysk skolemester, der samtidig var degn. Latinskolen blev ledet af en rektor og blev ofte benævnt rektorskolen.

Disciplene skulle, foruden at passe deres skolegang også synge i kirken. De skulle også pynte kirken, når hertugen var på besøg.

 

Rektor Laurentius Thomæus afsættes

I 1596 fik Kristkirken sit orgel hos Matthias Mahn  i Buxtehude . Den første organist blev latinskolens lærde rektor, magister Laurentius Thomæus. På hans epitafium i kirken findes en lang række latinsk beskrivelse af hans liv og arbejde.

I vinteren 1602 – 03 hærgede pesten i Tønder, og rektor fortrak sammen med amtmand Blomes børn og enkelte andre elever til Løgumkloster. Dette bevirkede, at rådet, da han afslog at vende tilbage, at de afsatte ham.

I sit brev anfører rektor, at kantoren meget vel kunne passe skolen så længe da kun få børn var blevet tilbage i byen.

Amtmanden beskyttede rektor og indstillede til Hertug Adolf, at afsættelsen skulle kendes ugyldig. Hertugen fulgte amtmanden, og Thomæus virkede som rektor indtil 1618.

 

Arendt Høyer bliver ”tysk skolemester”

Også med den tyske skolemester havde rådet sine besværligheder. I 1616 var Arendt Høyer fra Kiel blevet kaldet og i svarskrivelsen lover han at forvalte skole – og degnetjenesten således, at det høje råd og alle andre skal være ham venligt stemt.

Det blev de nu ikke. Han viste sig, at være så slet en lærer, at byens borgere sendte deres børn i skole i Rørkær. Det følgende år prøvede man hans kundskaber, og det viste sig, at han ikke duede til at regne. Så han blev omgående afskediget.

Men skrivekunsten, der overbeviste rådet i første omgang beherskede han næsten til fuldkommenhed.

Denne artikel fortsætter med anden del under titlen Flere kilder til Tønders historie

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler-heraf 282 artikler fra Tønder 
• Flere kilder til Tønders Historie
• Brand i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Henrettet i Tønder
• Hvor er det gamle Tønder?
• Lov og ret i Tønder
• Ture i Tønder 1 -4
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønder Kristkirke
• Tønderhus – Slot, borg og fæstning
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Æ Kachman i Tynne (Kagmanden i Tønder) og mange flere. 

Redigeret 2.-11. – 2021