Kelvins Krig

Han var den mest populære forfatter efter Johannes V. Jensen. Det var ikke hans bøgers skyld, at han ikke mere blev husket. Selv en boghandler som undertegnede kendte hans navn. Men læser man denne bog får man en forklaring, hvorfor han er glemt Kelvin Lindemann. Anders Lindemann har skrevet en aldeles fremragende biografi over hans morfar – Kelvin Lindemann. Det var da han fandt en pistol i hans arbejdsværelse, at han begyndte at interessere sig for ham. Han var bl.a. med til tvivlsomme stikkerlikvideringer. Han kunne lide Franco og arbejdede sammen med en berygtet nazist. Han levede højt på strå i Sverige efter at være flygtet herover. Tyskerne forsøgte at lave et clearingmord på ham. Det var ikke velset, at han lavede en parodi på Karen Blixen. Men det var nu ikkefor at genere hende, han gjorde. Han forsøgte at ramme anmelderne. En meget interessant bog og en forrygende danmarkshistorie. Nu ved vi alle, hvem han var/er.

 

Egentlig burde jeg kende ham

Egentlig burde jeg kende ham som boghandler. Men helt ærlig det gjorde jeg ikke. Engang var han Danmarks bedst sælgende forfatter. Han var også journalist. Ja han skrev en snes romaner, rejsebøger essays, kronikker og noveller.

 

Han er født i Sibirien

Han blev født i Kainsk i Sibirien i 1911. Hans far drev et gods med smørproduktion. Familien forlod allerede Rusland i 1912, hvor faderen så de efterfølgende år drev forretninger i England og Tyskland.

 

Kom til Danmark som 5-årig

Familien kom til Danmark i 1916. Det var klart at faderen var døende af tuberkulose. Han døde også på Vejlefjord Sanatoriet, da Kelvin var 10 år gammel. Familien bosatte sig på Frederiksberg. Han kom sammen med i en kreds af intellektuelle mennesker. Han droppede ud af gymnasiet, men fik da afsluttet en handelsuddannelse. Og så påmønstrede han et skib, der bl.a. gik til Leningrad. Han skulle se det land, hvor han var født. Men han blev ikke begejstret, hvad han så. Indtrykkene nedfældede han i en række meget kritiske kronikker.

 

Han genbrugte sine manuskripter

Han var lidt af en forretningsmand. Han gemte således sine 500 manuskripter, kronikker m.m. Efter tre – fire år genudgav han dem så i en let ændret udgave. Ja han skrev også dramatik. Således leverede hanmanuskript til den sidste Fy og Bi film.

 

Forsvarede Franco

I 1930erne rejste han som journalist til Spanien og rapporterede om Den Spanske Borgerkrig. Han skrev også en bog om begivenheden. Og den kunne tolkes som et forsvar for Franco.

 

Bog beslaglagt af tyskerne

En masse priser modtog han. En af hans bøger ”Det kan vel frihed bære” fra 1943 blev beslaglagt af tyskerne.

Han drev bl.a. det illegale forlag ”Samtiden”

 

Udsat for drabsforsøg

I 1944 måtte han flygte til Sverige efter at have været udsat for et drabsforsøg. Det var tyskerne, der var begyndt på de såkaldte clearings-drab. Og hans navn stod på listen. Han havde involveret sig i modstandsarbejdet. Han tilrettelagde og afviklede illegale transporter til Sverige.

 

Levede et komfortabelt liv i Sverige – ilde set

Han levede et komfortabelt liv i Sverige først i Stockholm siden i dalerne. Nogle af hans romaner havde haft succes i udlandet, så han levede af indefrosne honorarer. Andre flygtninge måtte leve meget mere spartansk. Og dette forhold blev taget meget ilde op. Han blev involveret i den såkaldte Lenin-sag, hvor han blev beskyldt for at have oversat en af hans romaner til tyske soldater.

 

Samarbejde med den berygtede nazist Gilbert

Men det var nu også samarbejdet med den berygtede nazist Hubert E. Gilbert om dette projekt, som bekymrede mange.

Han blev fra august 1949 knyttet til den konservative avis Nationaltidende (senere Dagens Nyheder) til 1961, hvor bladet lukkede.

 

En parodi på Karen Blixen

I 1953 udgav han under pseudonymet Alexis Hareng ”En aften i koleraåret”. Forlæggeren røbede at den var tilskrevet Karen Blixen. Efterhånden vedstod Lindemann at stå bag ophavsretten til romanen. Det scorede han ikke så mange penge i offentligheden. Karen Blixen følte sig snigløbet.

Han skrev bevidst ”Karen Blixen – agtigt” , men det var ikke for at genere hende men tvært imod anmelderne, som efter kelvin Lindemanns mening altid gik efter navnet. De kiggede ikke så meget efter indholdet. Bogen var en bevidst provokation.

Ja i England blev bogen under titlen ”The Red Umbrellas” en delvis succes. Han gendigtede den selv på engelsk.

 

En ”blandet landhandel” og flere priser

Ja han skrev under mange navne. Man kan vel godt kalde det en ”blandet landhandel” det som han leverede. Men han modtog skam også meget anerkendelse og modtog en masse priser.

 

Nøjedes med at nikke til Hans Scherfig

Han blev næsten nabo til Hans Scherfig. Men de kom hvis aldrig i snak. De brugte samme trinbræt, Grønholt. De nøjedes med at nikke til hinanden.

 

Blev ikke valgt til formand for Forfatterforeningen

Det kan lyde lidt mærkeligt, men i nogle år gik han meget op i fagforeningsarbejde. Han gjorde et stort stykke arbejde for forfatterne og for at disse skulle have betaling for at have bøger stående på biblioteket. I 1962 stillede han op som formandskandidat for forfatterforeningen. Det gik ikke stille for sig. Foreningen blev delt. Og Lindemann blev ikke valgt.

Han var særdeles produktiv og nogle af hans sager havde også personlige omkostninger. I 70 år havde han skrevet. Han døde 92 år gammel i 2004

 

Finder en pistol i morfars arbejdsværelse

Jo, det er journalisten Anders Lindemann, der finder en pistol i sin morfars arbejdsværelse. Derfor besluttede han sig for at gå på jagt efter kelvin Lindemanns livshistorie. Indtil nu har han kun haft en lille rolle i modstandsbevægelsen. Men Anders Lindemann fandt ud af, at han har været involveret i flere stikkerlikvideringer som efter krigen gav anledning til retsopgør.

 

”H.C. Andersen ville vende sig i sin grav”

Han skjulte heller aldrig at han var antikommunist. Det skrev han åbenlyst om i især Berlingske Tidende. Det var der flere kommunistiske forfattere, der bebrejdede ham.

Var han fascist? Ja det var der mange, der mente

Ja og hvorfor var det lige Kelvin Lindemann, der skulle have H.C. Andersens mindemedalje i 1933. Jo han var vel dansk litteraturs grimme ælling. Og dagspressen var vel også forarget. Således skrev Helsingør Avis:

• C. Andersen ville vende sig i sin grav.

Og på Ekstra Bladet mente man at

• Selvforgudelsen indenfor visse ”litterære kredse” antager af og til fornærmelige, nærmest groteske former.

Han var samfundsdebattør

Kelvin var også samfundsdebattør. Således mødte han en anden lignende debattør i Studenterforeningen, nemlig Knud Sønderby, forfatteren bag ”Midt i en Jazztid”. Selv om de var hinandens modsætninger tog de på ferie sammen.

Han var den nye generations talerør. Han gik ind for en friere moral og en anden tilgang til sex. Og han var populær i 1940erne. Han var kun overgået af Johannes V. Jensen.

 

Han vidste godt, hvordan man fik opmærksomhed

Kelvin vidste præcis, hvad han skulle sige til journalisterne for at få omtale. Den sensationsprægede dagspresse dyrkede i den grad personligheder inden for sport og kultur.

Han sørgede da også mange gange for, at der var fotografer til stede, når han spillede tennis med sin barndomskammerat, skuespilleren Ebbe Rode. Han havde forbindelser til alle de landsdækkende dagblade, i radioen, i forlagsbranchen og på magasinerne. Men det var ikke alle, der så et lys i ham.

 

Oppe at slås med Mogens Wieth

Han var gift og fik tre døtre. Hans kone havde en affære med kvindebedåreren, Mogens Wieth, som medførte en slåskamp mellem Mogens Wieth og Kelvin Lindemann. Det var noget hele byen snakkede om.

 

Det havde sine omkostninger

Måske finder vi i bogen årsagerne til at han er glemt. Han var involveret i mange upopulære sager. Venstrefløjen gjorde sikkert også sit til at han gik i glemmebogen. Jo det er en yderst interessant bog, vi her har med at gøre om en aldeles farverig person, der nok ikke helt var klar over, at alt det han foretog sig kunne have konsekvenser. Nej, det var ikke fordi, at hans bøger var dårlige, at han blev glemt.

Han var i verdens centrum, altid i brændpunktet. Men han kæmpede sine egne kampe. Han gik ofte imod strømmen. Han stod i opposition til det etablerede. Og det har sine omkostninger. Hans omdømme blev ofte sat på spil. I perioder var han udsat for retssager. Han blev kaldt svindler, Fascist og alt mulig andet.

 

Det er ikke tale om karaktermord

Nej, bogen glorificerer ikke Kelvin Lindemann. Den er kritisk men forråder heller ikke hovedpersonen. Det er heller ikke tale om et karaktermord.

Hans fjender kan bruge en masse mod ham. Hans fortid gemmer på en masse hemmeligheder og skyggesider. Og det er alt dette, der bliver brugt mod ham. Derfor er han blevet glemt.

Det er en yderst interessant, fascinerende og spændende biografi, som undertegnede her, har læst. Og det er også en anderledes Danmarkshistorie. Og ja, nu lærte vi da sandelig Kelvin Lindemann at kende.

 

Kilde:

• Anders Lindemann: Kelvins Krig – den dramatiske historie om en dansk forfatters storhed og fald.

 

• Hvis du vil vide mere:

 

• På dengang.dk finder du 1.954 artikler

 

• Under Andre Historier finder du 88 artikler