Kastellet – den 9. april 1940

Skriv under – ellers bomber vi. Der blev ikke skudt fra Middelgrundsfortet. Fortroppen kom på cykel. Melding om ”mystiske” personer. På Amalienborg kæmpede 60 gardere. Et brag vækkede soldaterne. Kirken var ikke mere trygt. En papegøje kunne sige ”Dumme Tyskere”. Tyskerne lukkede kirken. Dagen før diskuterede officerer situationen. Det var bedst at følge tyskernes instrukser. General blev anholdt. Officererne skulle have været brugt som gidsler. Majoren havde spioneret året før.  Københavnerne spyttede på soldaterne.

 

Skriv under – ellers bomber vi

København var hovedmålet for det tyske angreb mod Sjælland. Medens em bataljon skulle sikre Kastellet ved et kup som brohoved, skulle de to hovedstyrker støde frem mod byen fra hhv. Korsør og Gedser.

Ordren lød på at rykke frem til Vestvolden. I tilfælde af modstand og holde sig der, indtil byen var gjort mør ved et bombardement fra luften lige som Warszawa et halvt år før. Den danske gesandt Renthe – Fink overrakte en note tidligt om morgenen, hvori man truede med et bombardement, såfremt Danmark ikke ville opgive at yde modstand.

For at give truslen eftertryk, kredsede tyske bombemaskiner over byen. Ved Kiel holdt et regiment Stuka – bombere parat.

 

Der blev ikke skudt fra Middelgrundsfortet

Dengang lå Den Tyske Ambassade på Kastelsvej 40. Har havde Rethe Fink modtaget denne note, som han personlig afleverede til udenrigsminister Peter Munch på dennes privatadresse på Østerbro.

Angrebet mod Kastellet blev foretaget af en bataljon på 600 mand under major Glein. Styrken blev sendt nord om Sjælland på transportskibet Danzig ledsaget af en isbryder.

Middelgrundsfortet råbte skibet an og lyste på det. Fortet havde kun en lille vagtstyrke, igen egentlig besætning. Selv om de kunne have skudt, havde krigsførende lande en vis ret til at anløbe neutral havn. Danzig hejste det tyske søkrigsflag, da det blev belyst.

Major Glein mener selv, at det havde reddet ham, idet det bestod af et rødt flag med et hvidt kors foruden de sorte symboler. Det kunne forveksles med Dannebrog. Men der var også andre udlægninger, mht. hvorfor der ikke blev skudt. Det skulle have været et uerfarent mandskab og kanonerne virkede ikke. Det sagde bare klik.

Man havde åbenbart ikke taget de sidste døgns advarsler alvorlige.

 

Fortroppen ankom på cykler

Isbryderen fik besked på at lægge til ved Langelinie ifølge Glein og Danzig lagde sig bagved og begyndte straks landsætningen. En ”bestilt” lastvogn holdt parat for at transportere en radiosender.

Fortroppen ilede afsted på cykel for at nå frem til Kastellets to porte og for at få dem åbnet. Norgesporten blev sprængt. Hovedporten ved Esplanaden stod åben. Vagten blev overmandet efter et kort håndgemæng.

Kastellet var kun bemandet med et vagthold, nogle stabe og nogle hjælpetropper og uden militær betydning. Heller ikke her havde man tillagt de sidste par døgns advarsler alvorligt.

Den tyske hovedstyrke fulgte til fods. Det første kompagni skulle besætte de ydre volde. Det næste skulle rense Kastellets indre og tage personalet til fange. Det tredje skulle udstille poster ved de tilstødende gader og fremsende sikringsled.

 

Melding om ”mystiske” personer

Politiet var blevet alarmeret med en melding om, at der var mystiske personer ved Kastellet. En deling blev sendt derud. De dannede kæde for at afsøge området. Alle blev taget til fange af tyskerne.

 

På Amalienborg kæmpede 60 gardere

Vagten på Amalienborg blev opmærksom på de tyske forposter for anden af Bredgade og Amaliegade og afgav nogle skud.  Der kom til skudveksling med vagterne. Dette alarmerede vagtmandskabet og sidenhen den forstærkning, der blev tilkaldt på Sølvgadens Kasserne. På et tidspunkt har der været omkring 60 gardere i kamp. Flere blev såret. Ved sekstiden enedes man om en våbenhvile og få kampene bragt til ophør, Hvor der blev kæmpet.

 

Et brag vækkede soldaterne på Kastellet

Der var mange, der var blevet vækket af den enorme brag, da Norgesporten sprang. Man troede i første omgang, at det var gaskedelen i gymnastikhallen, der var eksploderet. Klokken var 4.30.

På Kastellet befandt der sig 200 – 300 militærfolk og ansatte ved den populære Kastels kirke.

• Heraus!

Ja sådan råbte de tyske soldater.

 

Kirken virkede ikke mere trygt

De civile og de menige skulle begive sig ud på Kirkepladsen. Man skulle vænne sig til tyskernes grønne uniform. Danskernes var grå. Men tyskerne bar deres våben meget tydeligt. Det virkede utrygt. Kvinder og børn blev beordret ind i kirken.

Soldater med maskinpistoler holdt vagt inde i den trygge kirke. Nu virkede det som et koldt og fjendtligt rum. Det var fremmed fornemmelse og angstfremkaldene pludselig at se soldaterne og våben i kirken. Det var som om, der var kommet en mørk skygge over den. Da man så kom ud, lå der et stort hagekorsflag på jorden.

 

En papegøje, der kunne sige ”Dumme tyskere”

Mange officerer så ned i jorden. Og hos enkelte havde tårerne frit løb. De skammede sig fordi de ikke havde fået mulighed for at forsvare sig som de var oplært til.

Børnene på Kastellet fik ordre på ikke på nogen måde at pleje omgang med tyskerne. Hvis de søgte kontakt skulle man vende sig om og bare gå.

En af oberstinderne havde en papegøje som havde en stor grøn papegøje som hun havde lært at sige:

• Dumme tyskere

Dem der boede på Kastellet, observerede et par gange at tyske soldater nærmest begik mytteri, fordi de skulle udskibes til fronten.

 

Tyskerne lukkede kirken

Så skulle man have passerseddel for at komme forbi vagterne og hjem. Det betød at mange af børnene måtte låne en telefon ude i byen for at få forældrene til at hente sig ved porten. Gæster skulle følges til og fra porten. Når luftalarmen løs skulle tyskere og danskere begive sig i hver deres beskyttelsesrum.

Tyskerne havde lukket kirken. Men man fik lov til at holde en lille andagt en gang imellem. Ved sådanne lejligheder kunne tyske officerer også finde på at knæle inden for døren og bede en lille bøn.

 

Dagen før diskuterede officerer diskussionen

Aftenen inden havde 6-8 officerer spist sammen i officersmessen. Her havde de diskuteret den stadig mere alvorlige og politisk militære situation. Det var især Jacob Kronikas artikler i Nationaltidende, man diskuterede.

Ifølge ham ville tyskerne snart handle hurtigt og overraskende.  Specielt Norge var efter hans opfattelse i farezonen. Han havde skrevet om troppesamlinger syd for grænsen og livlig aktivitet i de tyske Østersø-havne.

Det var en meget pessimistisk stemning blandt officererne, da de gik i seng. Men de anede ikke, hvad de skulle opleve næste morgen.

 

Det var bedst at følge tyskernes instrukser

Også officererne blev vækket af et kæmpe brag. Lidt efter lidt kunne de høre kommando-stemmer. Tyske patruljer på 4-6 mand gik nu rundt i området. Man talte om, hvad man skulle foretage sig. Der blev nu råbt at man skulle komme ud og gå hen mod Kirkepladsen. Tyskerne ville ind og foretage husundersøgelser.

At forsøge at slippe uset ud af bygningerne og derefter komme over volden gennem voldgravens iskolde vand, blev hurtig opgivet. Konklusionen var, at det bedste var at følge tyskernes ordre om at begive sig hen på Kirkepladsen.

 

40 officerer samlet i Kommandørgården

Der var livlig aktivitet og først nu gik det rigtig op for besætningen på Kastellet, at man var besat af tyskerne. Over Kommandørgårdens tag vajede allerede det tyske rigskrigsflag. Officererne blev kommanderet til Kommandogården, hvor de skulle op på førstesalen. Det var normalt bolig for chefen for generalkommandoen, generalløjtnant Prior. De menige og øvrige befalingsmænd blev beordret i gymnastiksalen.

40 officerer var samlet i et større lokale som normalt var generalens spisestue. De måtte ikke tale sammen. Det var først de yngre officerer, der blev sendt over i officersmessen. Nu måtte man godt tale sammen.

 

General anholdt

General Prior var med nød og næppe kommet ud ad Sjællandsporten, inden tyskerne stormede ind. Vagten og en vagtkommandør og 9 mand fra garnisonstropskompagniet var hurtig blevet afvæbnet.

General Ebbe Gørtz var umiddelbart kørt fra sit hjem i Hellerup til Krigsministeriet, da han hørte om alarmeringen. Men ved en vejafspærring ved Østerport Station anholdt tyskerne ham. Flere blev anholdt.

 

Syg general hevet ud af sengen

I Generalstok havde tyskerne sprængt døren, fordi Generalmajor C. Jacobsen generalinspektør for fodfolket var syg og sengeliggende. De nærmest hev ham ud sangen.

Indenrigsminister Bertel Dahlgaard blev bragt til kommandørgården. Men her gjorde han sig snart upopulær blandt officererne.

 

Officerer skulle have været anvendt som gidsler

Omkring kl. 9 fik alle at vide, at de var frie. Men pludselig kom der nogle åbne lastvogne, hvor der sad mænd og kvinder bevogtet af tyskerne. Det var folk fra de engelske, franske og polske gesandtskaber.

Formålet med at besætte Kastellet var egentlig at tage højere officerer som gidsler for at presse den danske regering til at acceptere tyskernes krav.

 

Majoren havde spioneret et år før

Ja tyskerne kendte udmærket Kastellet. Den tyske major Gein var rejst til København som turist den 4-5. april 1940. En dansk sergent viste ham rundt Kastellet, besvarede alle hans spørgsmål og drak til sidst en øl med ham i marketenderiet.

For at komme ind og ud af Kastellet skulle man have et Ausweiss. Men indtil dette blev udstedt kunne man bruge den gamle passerseddel stemplet med et tysk stempel.

 

Københavnerne spyttede på de danske soldater

Det var ikke sjovt at gå i dansk uniform på det tidspunkt. Den almindelige københavner spyttede på danske soldater og der lød hånende tilråb.

Garnisonstroppekompagniet var ud-marcheret fra Kastellet uden våben til Gernersgades kaserne. I løbet af de næste dage havde endnu flere forladt Kastellet. Nu var der skaffet plads til major Gleins styrke på 650 mand.

 

Tyske soldater så ikke feltduelige ud

På kastellet blev der hele tiden skiftet ud. Der kom luftværnsartillerister som ikke så feltduelige ud.  Flere var dårligt gående og så virkelig gamle ud. Det kunne undre at de var indkaldte som soldater.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• berlingske.dk
• ugeavisen.dk
• kastelletsvenner.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.783 artikler herunder

 

• Under Besættelsestiden (Før/under/efter) 362 artikler
• Uenigheder omkring 9. april 1940
• Optakten til 9. april 1940
• april – aldrig mere
• Alarm i Sønderjylland 8. april 1940
• Drama ved Viadukten – endnu mere (2)

 

• Under Østerbro (101 artikler)
• Kastellet – endnu flere (5)
• Kastellet – flere historier (4)
• Kastellet – spredte kilder (3)
• Kastellet – endnu flere (2)
• De gamle Statsfængsler i Citadellet
• Legemsdele i Kastels graven

 

• Under København (191 artikler)
• Danmark var advaret 9. april 1940

 

• Under Aabenraa (169 artikler)
• Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1940 (1-2)

 

• Under Tønder (283 artikler)
• Tønder og Omegn – 9. april 1940
• Sønderjylland 9. april 1940

 

• Under Sønderjylland (207 artikler)
• Kampene 9. april 1940

 

• Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Dramaet ved Viadukten (1)
• Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
• Og mange flere