Kampen om gaderne

Dette er et forsøg på at anmelde Charlie Krautwald: Kampen om gaderne. Det gik hårdt for sig. De første på gaden. Med knytnæver og cykelpumper. Fra 1932 til 1935 var den hårdeste periode. Man tog i Den Spanske Borgerkrig. Nye vælgere kom til. Svaret var knytnæven. Uniformen kom på banen. Man satsede på nye grupperinger. KU fordoblede deres medlemstal i 1930erne. Christmas Møller mødte troligt op. Man lod sig inspirere af europæiske højreradikale. ”Spektakel – møde på Frederiksberg” på Frederiksberg. KU’ s stormtropper i aktion. Masser af sammenstød i Valgkampen 1935. DKP brød med Socialdemokraterne. Andre organisationer. Ballade overalt i Danmark. En spændende og aktuel bog som vi gerne vil anbefale.

 

Det gik hårdt for sig

Vi har læst en spændende bog af Charlie Krautwald, som vi her vil forsøge at anmelde. Tidligere har vi skrevet om samme tema. I forbindelse med denne artikel kan du se en artikeloversigt over de ting som vi har skrevet om dette tema.

Charlie Krautwald beretter i bogen om demonstrationer, torvemøder, plakatkrige og gadekampe. Det gik hårdt for sig med masser af kvæstede og et enkelt dødsfald. Politiet måtte gå i optræning i at splitte demonstrationer af.

 

De første på gaden

I 1919 havde Socialistisk Arbejderparti et demonstrationsværn, der blev kaldt Den Røde garde.

Blandt de allerførste har sikkert været ”Rødt Arbejderværn”, som opstod i 1929. Det havde sin rod i DKP. Det må have været en kopi af det tyske kommunistpartis (KPD) Roter Frontkämpferbund.

Blandt de første, der gjorde opmærksom på sig selv med demonstrationer, var de arbejdsløse. De var i en fortvivlet situation. Derefter kom de politiske ungdomsorganisationer på banen. Konservativ Ungdom blev inspireret fra Tyskland.

 

Med knytnæver og cykelpumper

Men nu kunne Den Socialdemokratiske Ungdom nu også sagtens være med. Både når det gjaldt demonstrationer og slagsmål med modparten. Og det var med knytnæver og cykelpumper.

Det gjaldt om at vise sin magt og være

I mellemkrigstiden (1918-1939) opstod der en ny politisk kultur mange steder i Europa, hvor politisk mobilisering i stigende grad fandt sted i gaderne. Denne udvikling nåede også Danmark. Uniformering, vold og march i gaderne fandtes bredt i det politiske spektrum hos de partier som stod stærkt i byerne.

 

Fra 1932 – 1935 var den hårdeste periode

Særlig fra 1932 – 1935 foregik valgmøderne på gaderne. De mest aggressive blev forbundet med ung kommunisterne, nazisterne og Konservativ Ungdom.  Men gademobiliseringen var også tilknyttet Socialdemokraterne og De Konservative. De så et stort potentiale i at kommunikere med vælgerne her på gaderne. Gademobilisering blev en del af partiernes parlamentariske strategi. Begge partier støttede deres ungdomsorganisationer i gadearbejdet, fordi det virkede.

 

Man tog i Den Spanske Borgerkrig

Internt vakte det dog en del modstand. Samtidig var der en borgerkrig, der var begyndt i Spanien. Den optog de unge på den yderste venstrefløj. De mest radikale drog syd på. Efter Anden Verdenskrig så vi ikke så mange uniformerede demonstrationer.

De traditionelle metoder for partierne var ikke mere effektive nok. Vælgerne var også blevet mere troløse.  Derfor brugte man nye metoder som plakater, løbesedler og højtalervogne.

 

Nye vælgere

Med grundlovsændringen i 1915 var der kommet en hel masse nye potentielle vælgere – kvinderne, tjenestefolk og unge – som partierne ikke kunne være sikre på at nå med traditionelle metoder.

Antallet af vælgere var blevet fordoblet. Dengang gik de unge ud af skolen som 14 – årig. Men de fik først stemmeret som 25-årig. Dog var de en vigtig del af parties indsats. På få år fordoblede de politiske ungdomsforbund deres medlemstal.

 

Svaret var knytnæven

Ungdomspartierne kæmpede bogstaveligt imod hinanden. Politiet forsøgte forgæves at skille kamphanerne fra hinanden. Derved opstod der aggressive slagsange om retten til at demonstrere:

• Ingen skal røve os retten til gaden, knytnæven, der er vort svar.

Det var en tid med stor social nød, økonomisk krise og stor uro.

Der var Mussolinis fascistiske Italien, Hitlers Tyskland og Stalins Sovjetunion m.m. Disse var i mange tilfælde forbilleder for de unge.

 

Uniformen kom på banen

Uniformen kom også på banen. Konservativ Ungdom fremkom med sorte ridestøvler, hvide skjorter og skrårem. Og så heilede de. De påstod at dette var en nordisk hilsen.

Det gjaldt om at vise farver og være genkendelig. De uniformerede kroppe blev omvandrende propagandasøjler. Det gjaldt om at kunne spotte ven eller fjende.

De uniformerede korps blev nærmest militært opbygget. De trænede uden for byerne til gadekampene.

 

Man satsede på nye grupperinger

Det var de Konservative, der startede med at bruge plakater. Og de delte løbesedler ud.

De Konservative ville gerne have fat i arbejdere med gode lønninger, så det gjaldt om at komme derud, hvor de var. Socialdemokraterne ville gerne have fat i funktionærer, kontorfolk og småhandlende – den lavere middelklasse.

I 1933 talte de kommunistiske ungdomsbevægelser dog kun 668 medlemmer. Nazisterne var splittede, men de største nazi-grupper i København udgjorde dog ikke mere end et par hundrede medlemmer.

 

KU fordoblede deres medlemstal

Konservativ Ungdom havde 18.000 medlemmer og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom talte 16.000 medlemmer i 1933.

I løbet af 30’erne fordoblede KU sit medlemstal.

 

Christmas Møller mødte troligt op

Den konservative leder, Christmas Møller var kendt for at være kritisk over for nazismen og åbenlys kritisk over for de unges voldelige metoder. Men han stillede dog gentagende gange op som hovedtaler ved deres ”spetakelmøder” i arbejderkvartererne helt frem til 1938. Han var også med på at støtte dem økonomisk. Det var åbenbart behov for de unge til at føre valgkamp.

 

Man lod sig inspirere af europæiske højreradikale

Ideologien hentede de unge konservative fra fascismen. Man ville helt bevidst udfordre det parlamentariske system. SA’ s voldstrusler i Tyskland blev i Danmark brugt af de unge konservative for at vise at de havde magten over de røde.

Men også dette blev kopieret af alle de højreradikale bevægelser overalt i Europa. Det handlede om at vise sin magt og udfordre samfundet og det demokratiske spillerum.

 

”Spektakel møde” på Frederiksberg

Særlig den 3. september 1933 var det voldsomt. Det var enten socialdemokrater eller kommunister, som ville fremprovokere konfrontation. 500 unge konservative var dukket op. Over for dem stod en lignende antal unge kommunister og DSU’ er. Dem skulle 16 betjente forsøge at holde styr på. På stationen var der dog 50 i beredskab.

Overskriften i Politiken dagen efter:

• ”Spetakelmøde på Frederiksberg

De unge kommunister og socialdemokrater gjorde fælles front mod de unge konservative i begyndelsen

 

KU’ s stormtropper i aktion

Den 2. september 1934 var det ellers så søvnige Roskilde på den anden ende. På en mark i byens østligste udkant holdt Konservativ Ungdom et stort friluftsmøde. En større gruppe unge konservative stormtropper var ankommet til byen med toget fra København. Det var en dag, hvor der var mange i Roskilde i denne klædning:

• Hvide skjorter, skråremme, mørke spidsbukser og langskaftede støvler.

I et lille anlæg klos op ad KU ernes mødeplads havde en større flok DSU ere og unge kommunister forsamlet sig. Knap var mødet begyndt blev de konservative talere mødt med råben og piften og ”Internationale”.

Et par lokale betjente forsøgte at jage urostifterne bort, men inden de var nået så vidt, var et halvt hundrede fra KU’ s stormtropper gået i aktion. Et voldsomt slagsmål brød ud og flere DSU’ er blev smidt i Klosterdammene.

Om aftenen var der sammenstød i det centrale Roskilde. Politiet måtte trække stavene.

Måske var det denne scene som Lise Nørregaard tænkte på i 10. afsnit af Matador.

 

Masser af sammenstød i valgkampen 1935

I valgkampen 1935 blev der slået rekord i sammenstød, selv om der var indført uniformsforbud og urolove. I slutningen af 1930erne skete der en afmatning i den politiske vold. I 1945 bakkede alle op om at det var slut med at marchere i gaderne. Dette blev forbundet med nazismen og til dels med kommunismen.

 

DKP brød med Socialdemokraterne

Indtil 1934-35 var det Komiteens linje, som DKP skulle følge. Men så fandt de ud af, at Socialdemokraterne var socialfascister, som man ikkeskulle samarbejde med. På kongressen 1935 skiftede man linje. Nu skulle der ikke kun dannes folkefronter mod socialdemokraterne men også mod borgerlige antifascister.

Gadepolitikken handlede om at sprede den rette ideologi. Strækmarch og demonstrationer var en del af demokratiet. Bogen beskriver på strålende vis KU’ s propagandakapløb med venstrefløjen og myndighedernes balance mellem forsamlingsfriheden og beskyttelse af den offentlige orden.

 

Andre organisationer

Vi får også en beskrivelse af LS (Landbrugernes Sammenslutning). I 1934 fik vi De Frie Folkeparti, der blev til Bondepartiet. LS gjorde fælles front med DNSAP.

Inden da var det De Arbejdsløses Organisation (DAO)

 

Ballade overalt i Danmark

Det hele sluttede med nogle voldsomme gadekampe i 1935. Vi har tidligere skrevet om de voldsomme kampe på Blågårds Plads.

Det var ikke kun i København, man kom i slagsmål. Alle var militante og voldsparate. Det var en periode med masser af vold på gaderne i Danmark.

Således angreb 600-700 kommunister i 1933 Folketinget og udøvede vold mod betjente. Det kom også til et dødsfald for en ung socialdemokrat, der blev overfaldet og fik kraniebrud.

 

En spændende og aktuel bog

Det er en væsentlig bog, vi her har med at gøre. Den ligner en udgave fra 2020 som forfatteren kaldte Kampklar. Denne udgave er dog blevet lidt bredere. Desværre er det tendenser i nutiden til at bogen måske er mere aktuel end vi vil værre ved.

En spændende og let læselig bog, der kan anbefales.

 

 

 

Kilde:

• Charlie Krautwald: Kampen om gaderne – Propaganda, Protest og politisk vold i 1930’erne
• Charlie Krautwald: Kampklar
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• Under dengang.dk finder du 2.228 artikler
• Under København finder du 217 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 427 artikler
• Under Nørrebro finder du 338 artikler

 

• Gadevold i 1930erne
• Slaget på Israels Plads
• Slaget på Blågårds Plads 1935
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Militante Ungdomsbevægelser
• De danske nazister – dengang
• Nazister i Tønder
• Frits Clausen 1-5
• Bloddrenge og unge nazister
• Pibende hængsler