Kampen om Byggeren (NørLIV 22)

Dette er vores 22. bidrag til Ugevisen Nørrebro Liv. Man kan sige, at befolkningen på Nørrebro kæmpede både for børnehaver og legepladser. Det var i 1980 i en meget kaotisk tid med Buldozersanering. Der var ikke meget hjælp at hente fra politikerne oppe på Rådhuset. Men også på Nørrebro kneb det med opbakningen fra alle partier og opbakning fra hele fagbevægelsen. Politiet slog meget hårdt til. Bagerst i artikler har vi samlet en artikeloversigt over temaet slumstormere, autonome og BZ’ er på Nørrebro.

Dengang havde medierne travlt med at fortælle om, at kampene på Nørrebro blev udkæmpet af ”forkælede venstreorienterede” og ”venstreorienterede ballademagere”. Men sandheden var, at det var hele Nørrebro, der kæmpede. Forældre, pædagoger, detailhandlere, ja helt almindelige borgere. Man var trætte af den planløse sanering og de beslutninger, der blev taget.

De egentlige kampe udspillede sig omkring den 1. maj 1980. Men egentlig startede kampen allerede en søndag i 1973, da en lastbil kørte ind på en byggetomt. En meget populær byggelegeplads opstod.

I juni 1977 besluttede kommunen at lukke den seks år gamle midlertidige institution i Todesgade. Den 15. august møder 300 betjente op. Men de blev stoppet af 1.000 lokale beboere. Efter flere måneders besættelse åbnede beboerne igen institutionen. Men den 10. januar 1978 møder politiet endnu mere talstærk op sammen med diverse håndværkere.

En helhedsplan for området blev vedtaget. VS, SF, De Radikale og Retssamfundet stemte imod og højst overraskende undlod kommunisterne at stemme.

Allerede i 1975 var Nørrebro beboeraktion blevet sprængt. I Tømrergade var de domineret af DKP, og I Blågårdsgade var det VS. Denne sprængning blev udnyttet af Socialdemokraterne.

Byplanborgmester Villo Sigurdsson fik indført en klausul i byggetilladelsen, hvor der stod at Byggeren skulle indpasses i hele projektet. Men overborgmester Weidekamp fratog Sigurdsson myndigheden over byggeriet og udstedte en byggetilladelse, der indebar Byggerens rydning.

Den dag, hvor kommunen havde varslet, at de ville rive byggeren ned stillede en tusindtallig skare forsynet med masker og citron i fald politiet ville anvende tåregas. Man lavede en blokade og hindrede byggearbejdere adgang.

Den 22. april indtraf den første politiaktion. Blokadevagter strømmede til. Flere hundrede betjente havde indfundet sig og efterhånden kom der forstærkning. Demonstranterne blokerede Nørrebrogade for at gøre opmærksom på, hvad der skete på Byggeren. Når politiet havde fjernet en blokade opstod der en 50 meter længere henne.

På Byggeren er de første huse blevet bevidst ødelagte. Og på Nørrebrogade havde de første fået brækket fingrene. Folk bliver gennembanket.

Den 29. april kom to blokvogne med en bulldozer på hvert lad og kørte ind på Byggerens område. De gik i nag selv om folk sad i tårnene på husene. De måtte i sidste øjeblik springe 4 meter ned.

En far med en lille dreng bliver ramt i hovedet. En halv time falder han om Politiet nægter at tilkalde en ambulance. Folk presses ned ad Stengade. Fire betjente banker en ung mand. I Rantzausgade og Åboulevarden er kampene i gang. Syv busser kapres. De køres på tværs af vejen og punkteres.

Der kastes med sten og flasker mod politiet. Butiksruder bliver knust og tømt for indhold. Den massive vold og de mange arresterede fik gjort flere aktive. Over natten bliver Byggeren igen opført. Masser af butikker raseret.

Onsdagen starter rolig. Ud på eftermiddagen dukker 400 betjente op. De forlanger at barrikaderne bliver ryddet. Politiet bliver i kvarteret. Civilbetjente piller folk ud. I Slotsgade er der udbrudt brand. Brandvæsnet kommer uhindret til stedet.

Torsdag den 1. maj er man tidlig på færde. En demonstration fra Christiania bliver mødt med knipler. De havde anmeldt demonstration til Fælledparken, men den gik til Byggeren. Over hele området er politiet i gang. Flere bliver indlagt. Ledet af helikopter forsøger politiet at indeslutte folk. I Elmegade forsøger 25 at drille politiet. De får en gang knippelsuppe.

Lørdag den 3. maj myldrer det med politi. Det vrimler ind med bulldozere og ladvogne. Ja man tæller 26 lastbiler. Alle demonstranter blev fotograferet og registret. Hvordan politikerne på Rådhuset kunne tolererer denne meningsløse vold, er der ingen, der kan forstå.

Sidst på eftermiddagen blev der delt løbesedler ud om et lovligt planlagt fællesmøde på Skt. Hans Plads. Der kom ikke ret mange mennesker men masser af politi. Politiet kom nu med højtalervogne og bekendtgjorde at de ville rydde gaderne. Politiet opfordrede nu folk til at forlade området, men det var afspærret af betjente i alle retninger. Folk flygter ind i opgange. Politiet smadrer vinduer for at komme ind til dem.

Folk bliver nu drevet ned til søerne var endnu en deling er klar til at modtage dem. Ingen slipper fri, alle får bank. Der er indført undtagelsestilstand på Nørrebro. I radioen taler man kun med politiet.

Den næste dag, søndag den 4. maj underholder Trille og Arne Würgler. Man går i protestmarch til Rådhuspladsen, hvor 15.000 mennesker forsamles. I sidegaderne holder politiets skovvogne med kampklædt politi.

Debatten i Borgerrepræsentationen ender med, at Socialdemokraterne sammen med de borgerlige ligefrem roser politiet for deres besindige adfærd. Udtalelserne får Nørrebro-borgerne til at se rødt. På Byggeren er folk aggressive. Flere begynder at kaste sten efter politiets busser. De bliver dog bremset af andre mere besindige.

Et nyt plankværk blev sat op omkring Byggeren. Det var folk fra Byggefagenes Samvirke som accepterede at arbejde under politibeskyttelse. Demonstranter var skuffede over, man ikke kunne få tømrerne med i deres aktion. Nørrebro beboeraktion kunne ikke mere for fagforeningerne med. Efterhånden opløs blokaden, opbakningen var ikke mere til stede.

Men historien om Byggeren er langt fra slut. Utallige blev arresteret under aktionen. De sad i isolation under efterforskningen. Mange oplevede at blive stuvet sammen i cellerne uden mad og drikke. Man var henvist til at forrette deres nødtørft i hjørnet eller i en håndvask. Dem der har siddet på Nørrebrogade slap med en bøde på 500,- kr. Men de fleste blev dømt for vold mod embedsmand i funktion.

En mand blev dømt 40 dage for at have cyklet mod fremstormende betjente. En anden mand fik ligeledes en dom på 40 dage for at have kastet et æbleskrog på låret af en betjent. En tredje mand sad varetægtsfængslet for at have rakt tunge af tre civilbetjente. Anklagen blev dog frafaldet, fordi han ikke kunne vide, at det var betjente.

En 37 – årig kvinde sad en uge i varetægt for at have kastet tre poser med vandfarve efter en bulldozer. Hun blev hentet af politiet, der brød døren ind til hendes lejlighed. De tvang på gaden iført natkjole. Man var ligeglad med hendes børn. Hun blev frikendt.

Med vold frem for demokrati tvang kommunen tingene igennem. Det var starten på en række meget voldelige sammenstød med ordensmagten. Ja man kan tale om en slags voldsspiral. Og i disse aktioner er det gået særdeles hårdt ud over detailhandelen på Nørrebro.

• På www.dengang.dk har vi 257 artikler om Det Gamle Nørrebro herunder:

BZ – Bevægelsens historie på Nørrebro

Nørrebro beboeraktion og Kampen om Byggeren

Kampen om Ungdomshuset 1 – 3

BZ – Bevægelsen – endnu engang

Slumstormere, BZ’ er og Autonome

Røde Rose på Nørrebro

Fristeder og Ungdomshus

Ungeren set fra 6. klasse

Ungdomshusets Historie 1 – 2