Jomfru Fanny 6. kapitel (b)

Myterne lever stadig. Kongebarn – stof altid interessant. Hun var nationalistisk neutral eller tysksindet. Det er ikke godt for ”Genforenings – festlighederne” Pigen fra det fremmede. ”Den danske sag bankede i hendes hjerte” blev det sagt. Kampenhövener fastholdt sine meninger. Charlotte Frederikke kunne ikke være gravid i 10 måneder. Amtmand var Slesvig – Holstener. Et gods i Rostock. Ikke regulært fattige. Ingen ”kongepenge” til hans Christian og Fanny. Hvad står der på dåbsattesten. Amtmand frafaldt bøder. En økonomisk rådgiver. Jomfru Fanny var højt anset. Havde hun ejet huset i Persillegade i 20 år inden hun flyttede ind.

 

Myterne lever stadig

Dette er en redigeret artikel fra et indslag fra 2013. Nogle af vores artikler kom ikke ”helt rigtigt” over på vores hjemmeside. Dette er en af artiklerne. Men Jomfru Fanny er i 2020 mere aktuel end nogensinde. Det var jo hende, der forudsagde, at en konge ville ride over grænsen på en hvid hest.

Det var hendes upræcise drømme, der skabte myterne. Hvad står der egentlig på dåbsattesten? Og hvad er det gentlig med ejendommen i Persillegade 5? Havde Jomfru Fanny ejet ejendommen i 20 år? Og hvordan kunne en syerske låne en ven en masse penge? Mystikken og myterne om hende er heldigvis ikke helt aflivet. Og heldigvis for det. For historien er god. Læs her endnu et kapitel i den evige historie om den mulige ”kongedatter”.

Indrømmet overskriften er lidt søgt. En lige så spændende historie er den om H.C. Andersens far. Ja tænk, Fanny og Hans Christian skulle have haft samme far. Det vil sige at Fanny og selveste H.C. Andersen skulle være halvsøskende. Kan det nu have sin rigtighed? Selv tror undertegnede ikke på historien. Men myter og vandrehistorier er altid spændende.

 

Kongebarnsstof er altid godt

Kongebarnsstof er altid sjovt. I forbindelse med en anmeldelse om H.C. Andersen som kongebarn skrev Niels Lillelund i Jyllands Posten, at det er vanskeligt at føre sandhedsbevis for kongelig afstamning.

Mit bud er, at de der i forvejen er overbeviste, vil føle sig bekræftede og vederkvægede, mens de ”rigtige” forskere vil ryste på deres i forvejen trætte hoveder.

Her på siden har vi oplevet at komme lidt for tæt på, så blev alle veje lukket. Vores lovgivning på området er kun til gavn for de ”rigtige” men de skal så til gengæld også komme frem med den ”rigtige” mening.

 

Nationalistisk neutral

Den sidste, der har aflivet myten om Jomfru Fanny er Jørgen Witte. Hans historiske gennemgang om Jomfru Fanny kan du også læse her på siden. En anden, der afliver historien er Morten Kamphövener. I 1964 afviste han i Sønderjysk Månedsskrift den romantiske myte om Jomfru Fanny.

Redaktør Morten Kamphövener erklærede, at Jomfru Fanny havde været nationalpolitisk neutral. Og ligheden med Charlotte Frederikke var det pureste opspind. Ligeledes skulle hun være født i Slotsgade. Pastor Nielsen bliver beskyldt for, at have udøvet embedsmisbrug ved at indføre Jomfru Fannys fødsel i registret. Men han har handlet i god tro, da han af jordemoderen fik anmeldt en fødsel.

 

Pigen fra det fremmede

Da Jomfru Fanny blev begravet blev hun af præsten omtalt som ”Das Mädchen aus der Fremde”. Det var et citat af Schiller. Med andre ord, myten om hendes herkomst fulgte hende i graven.

 

Ikke godt for ”Genforeningsfesten”

At Kamphövener tillagde Fanny andre nationale relationer fordi hun talte tysk med hendes plejemor, virker lidt underligt. Også hendes venner skulle have omtalt hende som tysksindet, fordi hun forudsagde tyske sejre. I et brev fra 1865 fortæller Anna Junggren, at Fanny har sagt, at preusserne skal ”udslås”, og hun håber, at det ikke varer længe. En neutral person ville næppe have udtalt dette.

Men det vil da også være kedeligt for ”Genforenings – festlighederne”, hvis det pludselig viser sig at Jomfru Fanny var neutral eller tysksindet!

 

”Den danske sag bankede da i hendes hjerte”

Folkeregisterfører Holger Jacobsen fortalte, at han under besøg his en grantante i Assens, som var født Cornett og datter af sejlmager Cornett i Aabenraa Har fået fortalt, at Fru Cornett var en ivrig gæst hos Fanny. Og i hendes historie gik den danske sag som en rød tråd gennem hendes fortællinger. Det var ingen tvivl om, at den danske sag bankede i hendes hjerte.

 

Kampenhövener fastholdt sine synspunkter

Kampenhövener har hele tiden fastholdt sine synspunkter trods meget kritik. Han siger:

 

1. Franciska Caroline Enger, alias Jomfru Fanny ikke var en datter af prins Christian og Charlotte Frederikke
2. At den i Aabenraa Kirkes hovedministerialbog, som barnefadder indførte skovridder Enger og Jomfru Fannys moder, Christina Heise, begge samtidig har opholdt sig på det mecklenborgske gods, Vietow, som dengang, da Christine Heise blev besvangret, ejedes af den som fadder indførte kammerjunker von Qualen,
3. At Jomfru Fanny og hendes moder ikke figurerer blandt de uægte bør osv., som fik deres mellemværende med kongehuset gjort op efter Frederik den Syvendes død.
4. At hverken fru Marie Thomsen eller fru Helene Rud har kendt den betydningsulde tilføjelse i hovedadministrationsbogen, at Fanny var født i Slotsgade.

 

Kampenhövener tilføjede, at denne tilføjelse ikke er et faktum. Den er tværtimod indført, da de eventyrlige rygter om den fine karet med pigebarnet var kommet i omløb. Men hvorfor har man så ikke gjort dette fra starten, hvis det er sandt?

 

Hun kunne ikke være gravid i 10 måneder

Skulle Charlotte Frederikke have været moderen skulle hun have mere end godt 10 måneder gravid, har Kampenhövener fundet ud af. Han mener ikke at have skriftlige eller hørt mundtlige overleveringer, for at Jomfru Fanny skulle have deltaget i nationale tilkendegivelser.

 

Amtmanden var Slesvig – Holstener

Indtil 1864 havde hun en hvis tilknytning til amtmand Otto Johann von Steemann og hans familie på Brundlund Slot, fortæller Kampenhövener. Derfor mente han, at hun i den tid holdt sig til den tyske side.

Amtmanden, der efter 1864 blev administrator for grevskabet Rantzau blev frataget sin danske kammerherrenøgle for sin Slesvig – Holstenske indstilling under treårs – krigen.

 

Historier fra Bybakken aflivede myterne i 2011

Det vakte bestyrtelse mange steder i Aabenraa, da årsskriftet Historier fra Bybakken udgivet af Byhistorisk Forening i 2011 kunne aflive myten om jomfru Fanny som kongedatter. Det hele havde åbenbart en naturlig forklaring.

 

Et gods i Rostock

Franaziska blev født den 31. august 1805 i Slotsgade af en ugift kvinde, Christine Heise af Mecklenborg. Jordemoderen fik af den fødende at vide, at hun var blevet besvangret af skovridder Johannes Enger. Han var gift og ansat på samme gods Vietow i Rostock. Har havde jomfru Heise været ansat som kammerjomfru.

En dansk kammerjunker, Frederik von Qualen og hans unge hustru Franzisca have i 1800 købt godset. Godsejeren gik dog fallit i 1804. Han skulle angiveligt være flygtet fra sine kreditorer til Aabenraa. På Brundlund Slot boede hans svoger amtmand von Blücher. Sammen med familien rejste også kammerjomfru Christine Heise. Hun var sin frues opvartningsjomfru.

 

Kontakten med herskabet ophørte omkring 1808

Kontakten med herskabet må være ophørt omkring 1808, da både amtmand von Blücher og familien von Qualen flyttede bort fra Aabenraa. Jørgen Witte har konstateret, at Jomfru Fanny ikke har fået undervisning på slottet.

 

Ikke regulært fattige

Endvidere konstaterer han, at Jomfru Fanny og hendes mor arbejdede som syersker, vaskede tøj og formentlig også lejede tøj ud, for eksempel dåbskjoler. De var ikke regulært fattige, mener Jørgen Witte.

Han mener endvidere at Jomfru Fanny var påvirket af Treårskrigen. Hun fik derefter nogle voldsomme men upræcise drømme, som andre har udlagt som spådomme. Han mener, at hun selv har sparet op til huset i Persillegade 3.

 

Charlotte Frederikke var gravid

Signe Prytz fik en særlig tilladelse af Kong Frederik den Niende til at gennemgå en række arkiver på Rigsarkivet, hovedsagelig breve til og fra prinsesse Charlotte Frederikke. Dertil også hendes dagbøger og regnskaber. Det skete i forbindelse med en bog om Frederik den Syvendes barndom og hans nærmeste omgangskreds.

Her beskrives prins Christian Frederiks forelskelse i hans to år ældre kusine Charlotte Frederikke. Men forlovelsen blev udskudt.

Deklarationen om forlovelsen blev dog yderligere udskudt, da der nogle måneder efter, viste sig at Charlotte Frederikke ventede sig. Det passede ikke den enevældige landsfader, at skulle præsentere em gravid prinsesse ved hoffet i København.

 

Hvem var far til Frederiks fire børn?

Han anviste Plön som hendes opholdssted, et slot i Holsten som hørte under Kronen. Her siger nogen, at Jomfru Fanny blev født i sommeren 1805. Frederik von Blüchers bror var amtmand i Aabenraa og skulle diskret have sørget for, at barnet blev bortadopteret til en ung pige, der havde tjent prinsessen på Plön.

Conrad Daniel von Blücher havde nær tilknytning til kongehuset – meget nær endda. Med stor sikkerhed mener man, at broderen Frederik var far til arveprins Frederiks fire børn. Dennes ægteskab havde været barnløst, indtil grev Frederik von Blücher kom ind i billedet.

Vores hovedperson, prins Christian, senere Christian den Ottende var blandt disse børn. Men denne del af historien bliver nok heller ikke anerkendt.

 

Var hun født i Slotsgade?

Den livlige kusine og prins Christian blev aldrig gift. Nogle mener, at det er spændende om Jomfru Fanny blev født den 31. august 1805 i Plön eller i Slotsgade i Aabenraa.

Som vi har været inde på var Jomfru Fanny et uægte barn af en skovlfoged eller skovløber og en enlig kvinde af lavere stand. I kirkebogen for Aabenraa Sogn, Rise Herred, står der ved Franziska Carolines Fødsel:

 

• 1805 No. 74 Født 31. august. Døbt: 19. september. Franziska Caroline Elise Enger, et uægte barn af Christine Heise fra Mecklenborg, som efter udsagn af jordemoder Elvers, er blevet besvangret i Mecklenborg i Ribnitz amt af skovløber Friedrich Enger.
• Faddere: Fru kammerjunkerinde Franziska Genowefa von Qualen, Jomfru Elise Heise (indlogeret/nedkommet i Slotsgade)

 

Ingen ”kongepenge” til Fanny eller Hans Christian

Det er hvis aldrig nogen, der har fundet ud af, at det danske hof skulle have sendt penge til H.C. Andersen eller Jomfru Fanny. Ville kongehuset virkelig lade et fyrstebarn forblive en simpel syjomfru?

 

Hvad står der på dåbsattesten?

Ja nu kan vi også her på siden beskyldes for ikke at være historisk korrekt, for læs lige følgende. Uwe Thomsen har på sin hjemmeside www.jomfru-fanny.uwethomsen.dk foretaget nogle interessante efterforskninger.

Han har bl.a. kigget på dåbsattesten, og mener ikke, at der i dåbsattesten står niedegekommen (nedkommet), men at der står untergekommen (indlogeret).

 

Amtmanden frafaldt bøde

Der er åbenbart også blevet kommunikeret med amtmanden vedr. bøde. Det blev frafaldet fordi den faktiske overtrædelse fandt sted i udlandet. Uwe Thomsen hæfter sig ved, at det var usædvanligt, at der i det hele taget blev korresponderet om sådan en sag. Han undrer sig også over den lange tid fra dåb til fødsel.

Hendes undervisning i håndarbejde må nødvendigvis være foregået på Brundlund Slot. Det er af høj kvalitet, det håndarbejde som Fanny har udført.

 

En økonomisk rådgiver

Speckhahn har været Jomfru Fannys økonomiske rådgiver. Det er det såmænd ikke så meget mærkeligt i, vurderer Uwe Thomsen, for han giftede sig med Jomfru Fannys jævnaldrende veninde, der var husholderske hos en af Aabenraa’ s rigeste mænd, agent Holm.

 

Jomfru Fanny – højt anset

Det var påfaldende, at Jomfru Fanny var placeret som nr. 3 af pigerne, kun overgået af amtsforvalterens og degnens døtre og foran mange af borger-døtrene af god familie. Dette kan betragtes som høj status.

Uwe Thomsen mener ikke, at det i sig selv er bemærkelsesværdigt, at Jomfru Fanny blev ejer af et lille beskedent hus i Aabenraa. Men han synes, at det er påfaldende, at hun skulle have boet til leje sammen med Christine Heise, inden hun flyttede ind i sit hus.

 

Har hun ejet huset i 20 år?

Det er noget mystisk ved en usynlig pengeanbringelse i det gældsfri hus i Persillegade, som Jomfru Fanny først flyttede ind i efter Christine Heises død i 1853. Huset blev antagelig allerede erhvervet ved en auktion den 30. august 1834. Det vil med andre ord sige, at Fanny havde ejet huset i 20 år.

Åbenbart har jomfru Fanny også lånt Speckhahn 1.000 mark. Var hun en velhavende dame?

Kilde:

• Se Litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Månedsskrift
• Ruden/Aabenraa Kommune
• Historier fra Bybakken
• Marie Thomsen: Jomfru Fanny (1938)
• Birgitte Kragh, Else Prahl: Jomfru Fannys Kongerige (Artikelserie Aabenraa Museum 1982)
• Franz Gregersen: Jomfru Fanny (2004)
• Uwe Thomsen: Jomfru Fanny’ s speciedalere (1993)
• Heide Gunner Pfeffer: Snakken går jo (1992)
• Helene Rud: Fanny (1945)
• Bodil Steensen Leth: Jomfru Fanny – en roman om dronningen fra Aabenraa
• Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste omgangskreds (1974)
• jomfru-fanny.uwethomsen.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.459 artikler herunder 147 artikler fra det gamle Aabenraa og omegn inkl.:

 

• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Fanny Enge (2015)
• Kongens hvide hest (1-2)
• Pigen fra Højer