Ikke alle krigsforbrydere skulle fanges            

Dødsstraf genindført. Vi besøger skydeskuret på Christiania. Hvordan gjorde man i Norge? Da Ib Birkedal Hansen blev henrettet. Ikke et attraktivt turistmål. 90 pct. blev udryddet i Bobruisk. Flere danskere til stede. Danske myndigheder ikke meget interesseret i at forfølge krigsforbrydere. Hvorfor undersøges dokumenter først nu? En soldaterbog kan sælges for 25.000. Nu laver man endelig en systematisk undersøgelse på Arkivet. En masse dokumenter er forsvundet. Skal vi have medlidenhed med Søren Kam? Han medvirkede til meget mere. Vidner til Division Wikings brutalitet. Et overtal af danskere. Fortielseskultur. Danskerne hørte til ”De Gode! Kaj Munks morder var CIA-agent. Hjalp amerikanerne til en lavere straf?

 

Dødsstraf genindført

Det gik bestemt ikke helt retfærdigt til, da man skulle kigge efter krigsforbryderne efter Anden verdenskrig. Pludselig forsvandt dokumenter, krigsforbrydere kunne bruges som agenter, og amerikanerne hjalp dem til at komme til Sydamerika. Kigger man i historiebøger undres man over kommentarer og meget mere.

Vi begynder vores historie meget upassende på Christiania. Og det er en del år siden, at ”Den Gamle Redaktør” gik på jagt efter dette frygtelige sted. De uniformerede tyske krigsforbrydere blev sendt hjem i begyndelsen af 1950’erne. Mange af disse slap for videre tiltale efter at de var hjemkommet. Men deres danske håndlangere blev henrettet.

I 1945 var dødsstraffen blevet indført for landsforræderi begået under besættelsen. Der hvor juraen ikke mente, at der skulle en henrettelse til, klarede modstandsbevægelsen selv paragrafferne ved at likvidere både skyldige og uskyldige.

 

Skydeskur på Christiania

I årene frem til 1950 blev der henrettet 46 danske mænd ved skydning i Viborg eller i København. Og i København var det på det nuværende Christiania. Store entreprenørmaskiner på larvefødder har næsten fjernet alle rester af henrettelsespladsen. Hvis man ser godt efter, kunne man endnu se den afløbsrist, der skulle lede blodet væk.

Henrettelserne foregik ved at de dødsdømte blev bundet fast i et skydeskur inden en deling på ti politibetjente affyrede deres geværer på otte meters afstand. Skuret blev revet ned i 1950. Men for et par år siden på Christiania kunne vi ved en af stierne langs Christianias vold se resterne.

Da pladsen blev anlagt i 1945 lå den bag et gammelt krudtmagasin på det militære område, der hed Bådsmandsstrædes Kaserne. Da vi var der var der en del løbere og cyklister her.

Her var for tre år siden nærmest ukrudt, høje græsser og buske. Men vi anede et gammelt betonfundament på cirka fire meters længde og halvanden meter bredt. Dette udgjorde gulvet i skydeskuret. Her blev de dødsdømte bundet med tov. Derefter fik de en hætte over hovedet. En henrettelsespeloton på ti betjente sørgede for resten. En eventuel forbier blev opfanget af skurets brædder eller den bagvedliggende vold.

 

Hvordan gjorde man i Norge?

Henrettelsespladsen er hvis nok omfattet af museumslovens bestemmelser. Og det er en del af det fredede fortidsminde Christianshavns Vold. Men der er åbenbart ingen interesse for at bevare dette.

Det er modsat henrettelsespladsen Ryvangen nord for København, hvor man har indrettet en national mindepark for faldne frihedskæmpere.

De danske myndigheder havde været i Oslo for at studere den praktiske udførelse af nazilederen Vidkun Quislings henrettelse i efteråret 1945. Med hjem fra Norge havde man tegninger, lige fra skydeskuret og fundamentet til henrettelsespelotonens opstilling og præstens og lægens medvirken.

 

Da Ib Birkedal Hansen blev henrettet

Den sidste henrettede var Ib Birkedal Hansen. Denne har vi tidligere beskrevet her på siden. Han var chefen for de københavnske stikkere. Under besættelsen var han den højest placerede dansker i Gestapo og tyskernes foretrukne torturbøddel. Han havde en gruppe medarbejdere omkring sig, den såkaldte Birkedal – gruppe.

Efter besættelsen blev han pågrebet og dødsdømt. Den 20. juli 1950 skulle han så henrettes. Da han i vestre Fængsel gjorde klar til henrettelse, kunne han ikke stå på benene og talte usammenhængende. Han fik besøg af sin bror, men kunne tilsyneladende ikke genkende ham. Senere ankom moderen, hustruen og en lillebror. Dem kunne den dødsdømte i første omgang heller ikke huske. Man talte om, at han skulle erklæres for sindssyg og dermed slippe for henrettelse.

Men der var ingen nåde. Inden han blev kørt på henrettelsespladsen fik han serveret nogle rugbrødsmadder, men spiste kun pålægget. Han blev også tilbudt præst men afviste tilbuddet. Klokken 1 om natten blev han så skudt. Efter henrettelsen blev den dødsdømte erklæret død af to læger.

 

Ikke et attraktivt turistmål

Christianitterne er nok heller ikke begejstret for, at dette bliver et turistmål. Oppe i Viborg har man været i stand til at fjerne alle resterne. Her var man bange for, at stedet ville blive misbrugt af ”tosser”.

Men stedet her på Christiania er omtalt i bogen ”Turen går til besættelsestidens København”. De gamle nazister plejes nu heller ikke at mødes her men på Vestre Kirkegård, hvor en gammel SS – soldat ligger begravet.

 

90 pct. blev udryddet i Bobruisk

Den verdensberømte Nazi-jæger Efraim Zuroff troppede op i Danmark. Han var sikker på, at danskere arbejdede som SS-vagter i den berygtede koncentrationslejr Borbruisk i Hviderusland. Han havde navnene på fire, hvoraf de to endnu levede, da han var på besøg. Men Nazi-jægeren var sikker, at der var mange flere.

Danskerne var SS-vagter i lejren. De var ansvarlige for disciplinen og fangernes forhold i lejren. I den tid danskerne var i lejren, døde stort set alle jøderne, der var internerede der. Men da Nazi – jægeren var i København i 2015 ville myndighederne ikke rigtig tage affære.

90 pct. af de indsatte i udryddelseslejren blev enten dræbt eller døde af anstrengelser som følge af tvangsarbejde. Men åbenbart skal ikke alle stilles til ansvar. Men der er ellers en del dokumentation i bogen ”En skole i vold” af Therkel Stræde og Dennis Larsen.

 

To åres fængsel, da de kom hjem

Bogen beskriver Frikorps Danmark og tyskernes rædselsherredømme i Hviderusland under krigen og dokumenterer med baggrund i erindringer, retsdokumenter og andre historiske papirer danskernes rolle i blandt andet Bobruisk – lejren.

Ja den fremviser beviser for, at Helmuth Leth Rasmussen var med i den inderste vagtkreds omkring Bobruisk – lejren, der blandt andet stod for massehenrettelser og andre uhyrlige overgreb.

Størstedelen af dem, der arbejde i tysk tjeneste blev idømt to års fængsel efter besættelsen. Kun i ganske få tilfælde fik frikorpsmedlemmernes konkrete handlinger under krigen et yderligere retslig efterspil.

 

Man skal ikke skjule krigsforbrydelser

Mange gange har jurister og historikere pointeret, at Danmark har forsømt at tage et endeligt opgør med frikorpsfolkenes rolle i krigsforbrydelser. En stor del af Frikorps Danmark – soldaterne blev efter krigen afhørt af dansk politi. Og det er især politirapporter og afskrifter af afhøringer, som nu kan belaste dem.

En tysk domstol dømte den 94 – årige Oscar Gröning, også kendt som ”Bogholderen fra Auschwitz til fire års fængsel for meddelagtighed i massedrab. Grönings arbejde i Auschwitz var at holde regnskab med værdigenstande konfiskeret fra de internerede jøder.

Wiesenthal – centrets opfattelse er, at den danske anklagemyndighed bør afprøve frikorpssagerne ud fra samme logik. Det nytter ikke noget, at man forsøger at skjule krigsforbrydelser fra Anden Verdenskrig.

 

Dokumenter er forsvundet

På meget mystisk vis er mere end halvdelen af de dokumenter, der blev oprettet i forbindelse med dansk politis afhøring af Helmuth Leif Rasmussen om hans rolle i den berygtede udryddelseslejr efter krigen, forsvundet. Dokumenterne om den danske SS-vagt er simpelthen revet ud af sagsmapperne.

Ja andre eksperter mener, at ¾ af dokumenter er forsvundet. Helmuth Leif Rasmussen valgte at skifte navn.

En dansker har beskrevet, hvordan jøder blev myrdet med koldt blod, når de ikke længere kunne arbejde.

 

Forkerte meldinger fra Arkivet

Ja egentlig har vi fået at vide, at stort set alle arkivalier er fundet igen. Men det er åbenbart ikke tilfældet.

Rigsarkivet er i gang med at skabe et komplet overblik over arkivalier fra tiden under den tyske besættelse og fra det efterfølgende retsopgør. Man er gået i gang med en systematisk gennemgang og sikkerhedsscanning af dokumenterne. Egentlig burde dette arbejde være færdig i år.

 

Tyveri meget mere omfattende

De fleste arkivalier fra retsopgøret er omfattet af Arkivlovens tilgængelighedsfrist på 75 år. Disse vil først blive frit tilgængelig i årene 2020 – 2025. Men vi har en meget lukket lov omkring arkivalier.

På baggrund af en stikprøveundersøgelse genanmeldte man sagen til Københavns Politi den 6. februar 2015. Og politiet henlagde sagen igen den 23. april 2015.

 

Hvorfor undersøges dokumenterne først nu?

Måske er omfanget af tyverier fra arkiverne meget mere omfattende, end de vi tror. Chef – Nazi – jægeren har engageret den danske historikker, Dennis Larsen og den islandske arkæolog Vilhjalmson til systematisk at gennemsøge Statens Arkiver for flere danske Frikorps – soldater, som kan knyttes til krigsforbrydelser i udlandet.

Det kan så undre, at man først nu begynder at undersøge arkiverne med henblik på afstraffelse. Og vi har også før set, at dokumenter er forsvundet. Men får bare den deprimerende besked:

• Dokumenterne findes ikke

Og det er så uden forklaring. Det fik vi også at vide, da vi var i gang med vores bog, hvor vi undersøgte et mystisk mord efter besættelsen.

 

En soldaterbog kan sælges for 25.000 kr.

Og de to har fundet rigtig mange mangler. Især soldaterbøger og foto mangler af tidligere SS – frivillige. I disse bøger, kan man se, hvor den enkelte har gjort tjeneste. Alt imens bliver disse SS – folk ældre og flere dør i mellemtiden. Sådan en soldaterbog koster på det sorte marked 25.000 kr.

 

En systematisk undersøgelse på arkivet

Hvis en nynazist kan gå ud fra arkiverne med dokumenterne under armen, så er det ganske alvorligt, siger nazi-jæger, Efraim Zuroff. Hos SA (Statens Arkiver) har man nu også iværksat ”en systematisk undersøgelse” af omfanget af tyveriet. Denne undersøgelse har nu varet i flere år, og forventes afsluttet dette år.

 

Tyskerne ville ikke udlevere Søren Kam

Tidligere sager viser, at det er uhyre vanskeligt at få myndighederne eller de ansvarlige politikere at gøre noget ved de krigsforbrydelser, der blev begået under tyskernes blodige overgreb i deres nabolande.

Dette blev illustreret af sagen om Søren Kam, som tyskerne beskyttede mod at blive retsforfulgt. Da der til sidst blev stillet krav om at få ham udleveret i overensstemmelse med den europæiske arrestordre nægtede tyskerne at leve op til forpligtelserne. Men med til historien hører også, at de tyske retsinstanser ikke kunne godkende de danske beviser. Således kunne han ifølge de tyske retsinstanser ikke dømmes for mord, men kun for manddrab.

 

Skal vi have mellidenhed med Søren Kam?

Søren Kam mistænkes for at have været aktiv i drabet på den nazi-kritiske chefredaktør, Carl Henrik Clemmensen og for at have hjulpet til at røve listen over danske jøder fra Synagogen i København. Det var den, der gjorde det muligt for tyskerne i 1943 at forsøge at få fat i alle danske jøder, så de kunne blive sendt til de tyske dødslejre.

Det findes en bestemt grundfortælling blandt de danske SS-mænd om historiens forløb. Det er en fortælling, der er skabt i et isoleret miljø. Men blev Søren Kam frataget sit fædreland på grund af falske og grundløse Ja det har man nærmest indtryk af, når man ser nogle de udgivelser og film, der er lovet over og om ham.

 

Historien bliver ikke helt fordrejet

Men nu lykkedes det dog ikke helt for Søren Kam at fordreje historien. Således har han forklaret, at han affyrede sin pistol i retning af Clemmensen, da han allerede lå dø på gaden. Men en obduktionsrapport viser, at alle skud mod ham blev affyret mens han stod op. Dermed slap Kam for at stå til ansvar i Tyskland.

Men var det ikke noget med, at det blev sandsynliggjort, at et projektil fra Kam’s våben efterlod en dræbende læsion.

Frede Klitgård mente helt bestemt, at han skulle udleveres, mens Mogens Fog var af den mening, at retsopgøret var afsluttet og at det i bund og grund var bedst, at han blev i Tyskland.

 

Dette har Søren Kam også medvirket til

I bogen om Søren Kam bliver det dog underspillet, at Søren Kam var den første leder af Schalburg – terrorkorpset. Kendsgerningerne var, at der blandt Kams første 60 elever og undervisere befandt sig fire af de fem værste danske terrorister målt i antal af drab på danske civile under hele besættelsen. Kendsgerningerne var, at Kam på Schalburg-skolen var chef for bl.a.:

 

• Kaj Bothildsen Nielsen (deltog i 55 drab)
• Ib Nedermark Hansen (45 drab)
• Aage Mariegaard (15 drab)
• Robert Lund (15 drab)
• Jørgen Bitsch (1 drab)
• Harry Ibsen (7 drab)
• Og så lige den nordjyske Gestapo – bøddel Frantz Toft

 

Mindst 14 pct. af Kam’s Schalburg – folk blev også involveret i den tyske terror i Peter – og Schiøler-grupperne.

 

Søren Kam gav Wener Best gode ideer

Kam havde allerede i forsommeren 1943 foreslået den rigsbefuldmægtigede Werner Best at bruge Schalburg-skolens bedste folk i væbnede ”anti – terrorgrupper mod den danske modstandsbevægelse

 

Vidner til division Wikings brutalitet

SS-soldaterne inklusive Søren Kam mente, at brutaliteten alene tilkom ”Den Røde Hær”. Således prøver Søren Kam at bilde læseren ind, at division Wikings chef, Felix Steiner modsatte sig ordren om brutalisering.

Søren Kams enhed spillede selv en meget aktiv rolle i udryddelseskrigen. Det dokumenteres af den tyske historiker Hannes Heer. I 2005 publicerede han sin forskning med den sigende titel:

• Vom verschwinden der Tâter – Der Vernichtungskrieg fand stat, aber keiner war dabei.

Her dokumenteres at SS-Division Wiking, som i Tarnopol og Zlocow myrdede løs fra 3. juli 1941. Herefter satte massakren ind med økser og spidshakker, håndgranater og maskingeværild. Man så panikslagne jøder, der med stokkeslag og geværkolber som kvæg blev drevet ned ad gaderne af SS – soldater og militsfolk.

Og hvad var det lige Søren Kam forsøgte at bilde os ind?

• Jeg kender ikke et eneste tilfælde, hvor der skete overgreb på befolkningen.

Ifølge Hannes Heer fastholdt SS Division Wikings deltagelse i 1941 – massakren med en henvisning til et bestemt notat til den tyske generalstab fra chefen for 4. armêkorps.

 

Et overtal af danskere

SS-tropperne havde ifølge Hannes Heer et overtal af danskere, men at den efterfølgende forvaltning tilmed havde et dansk islæt i form af Dr. Mogens von Harbou, der i Tarnopol ledede civilforvaltningen som Kreishauptmann.

 

Fortielseskultur

Mogens von Harbou var af dansk uradel, men også tysk statsborger. Han havde det overordnede ansvar for at 25.000 jøder blev deporteret fra Tarnopol til den nærliggende KZ-dødlejr Belsec.

Det mærkelige er, at Harboes søns udgivelse ”Wege und Abwege” fra 2013 om den effektive fortielseskultur, der fulgte i hans fars forbrydelser ikke er blevet nævnt med et eneste ord i de danske medier.

 

Vi tilhørte de ”Gode”

I vores selvforståelse husker vi Danmarks rolle som de gode. Vi redede 6.000 jøder til Sverige og noget med modstandsbevægelsen. Det passer ind i vores selvforståelse som de gode. Og så snakker vi ikke mere om det.

Dr. Harboe havde held til at tilintetgøre forvaltningens akter før sin evakuering. Han begik selvmord i 1946 inden han skulle retsforfølges. Konen levede med en af hans nærmeste kollegaer, der som en profileret udgiver af Süddeutsche Zeitung havde held til at skjule sine forbrydelser.

Søren Kam blev 93 år. Han blev en af de mest prominente Årets døde i 2015.

 

Danmarkshistoriens mest afgørende mord

Han førte formentlig pistolen i et af danmarkshistoriens mest afgørende mord. Alligevel kom han først for retten fem år efter mordet. Han blev løsladt efter sølle seks års afsoning. Jo det var Louis Nebel, digterpræstens Kaj Munks morder. Han fik en blid skæbne sammenlignet med andre af Anden Verdenskrigs forbrydere. Spørgsmålet er, om USA – eller vores allierede – kom præstemorderen til undsætning?

 

Morderen var CIA-agent

Det daværende CIA hyrede i Anden Verdenskrigs sidste år flere hundrede nazister som dobbeltagenter. Det viser frigivne amerikanske krigsdokumenter. Schweiziskfødte Louis Nebel var en af dem.

Det danske politi gjorde et stort arbejde for at opklare mordet på Kaj Munk. Alligevel trak retsopgøret mod Louis Nebel ud i årevis. Han og hans fire medgerningsmænd undgik dødsstraf. Først i 1949 kom Nebel for retten. Han blev idømt 16 års fængsel. Men allerede i 1952 blev han benådet.

 

Var det pres fra USA?

Spørgsmålet er om, der kom pres fra USA. Det kan være, at det lykkedes for amerikanerne at forhale retssagen, så Munks mordere i sidste ende undgik dødsstraf. Befolkningen i de år var chokeret over, at Nebel slap så billigt. Måske kan man i Rigsarkivet finde sådan en ”henstilling”, hvis det ellers var adgang.

Efter benådning og løsladelse etablerede Louis Nebel sig i Tyskland med job on ny familie. Det sidste livstegn fra ham var et brev dateret 1953. Hvad der siden blev af Kaj Munk – moderen og dobbeltagenten står hen i det uvisse.

 

Kilde:

• Claus Bundgård Christensen: Turen går til besættelsestidens København
• Therkel Stræde, Dennis Larsen: En skole i vold
• Erik Høgh-Sørensen: Forbrydere uden straf
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Artikler på www.dengang.dk
• Knud von Harboe: Wege und Abwege
• Mikkel Kirkebæk, John T. Lauridsen: Et liv uden fædreland – Søren Kams erindringer
• Claus Bundgård Christensen m.fl.: Under hagekors og Dannebrog – Danskere i Waffen SS.
• Hannes Heer: Vom versvinden der Täter – Der Vernichtungskrieg fand stat, aber keiner war dabei

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 226 artikler fra Besættelsestiden, før, under og efter, herunder:

 

• F. von Schalburg – Hvem var han?
• Gestapo i Danmark
• Sommerkorpset
• B. Martinsen – et portræt af en forræder
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Død over Barbi Jar
• Waffen SS – engang en elitehær
• Søren Kam og hans erindringer
• Jagten på krigsforbrydere
• Hvad skete der i Boruisk
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Tilfældet – Søren Kam
• I Tysk krigstjeneste
• Danskere i tysk terrors tjeneste
• Werner Best
• Danskere i Hitlers tjeneste
• Stikkerdrab
• Tyveri fra Arkivet og meget mere