Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

C.F. von Schalburg – Hvem var han?

April 28, 2018

C.F. von Schalburg – hvem var han?

Han blev en af de mest forhadte. Han skippede medicinstudiet og blev officer i Livgarden. Han var populær blandt de almindelige soldater. Han blev gift med baronesse. Familien fik nær tilknytning til kongefamilien, og det upåvirket af at han var nazist. Bolsjevikkerne var de store fjender. Chokeret over at være udråbt som landsforræder. Den danske regering var feje bløddyr, sagde han. Militær og fædreland før familie, var hans motto. Han blev kommandant for Frikorps Danmark. Her havde han mange dumdristige aktioner med mange tab. Han døde også under et dårligt planlagt angreb, Han var en ekstrem og voldsom person. Men også et religiøst menneske. Det har hårdt for familien. Hans kone blev idømt et års fængsel for at have stiftet en fond i hans navn. Sønnen flyttede til udlandet træt af forfølgelse. Konen lod sig fotografere i Kärnten med Søren Kam. Søster Vera er blevet hovedperson i en tysk spillefilm. Hun fortsatte som spion og bosatte sig i England.

 

En af de mest forhadte

Det vakte en del opmærksomhed, at Schalburg havde haft nære forbindelser med kongefamilien. Men sjovt nok vakte det ikke så meget opmærksomhed, da man så, hvem der mødte op til hans mindehøjtidelighed.

Han var nok en af de mest forhadte nazister, som vi har haft. Og en af grundene er sikkert Schalburgkorpset, der blev opkaldt efter ham. Men dette oplevede han ikke selv.

Han er født i Zmeinogorsk i Sibirien i Rusland i 1906. Han var den ældste af tre børn af den danske godsejer og direktør August Theodor Schalburg og hustru Helene Schalburg. Hans mor var af russisk adel.

 

Han skippede medicinstudiet

I 1907 blev han døbt i den lutherske tro og fik navnet Christian Frederik Schalburg. Familien havde forbindelser til tsarhoffet.

Som ung fik Schalburg en militær uddannelse i zarens kadetkorps i Sankt Petersborg. Oktoberrevolutionen tvang familien på flugt til Danmark i 1918. Det

I 1925 droppede han medicinstudiet.

 

Populær officer

Åbenbart var det lykkedes ham, at starte en militær karriere i Livgarden. Han ønskede at tage kampen op mod kommunisterne. Men han klarede sig nu kun middelmådig.

Som officer var han uhyre populær blandt de menige for sin alternative ledelsesstil. Han klarede kun med nød og næppe officersuddannelsen. Teoretisk var han ikke skarp. Hans undervisere mente, at han var for impulsiv og kampivrig i forhold til hærens doktriner.

Det blev dog anerkendt, at han havde en udadvendt personlighed. Han havde særlige evner i forhold til træning og føring af soldater i felten. Med sin udadvendte smittende entusiasme vandt han let soldaternes respekt.

 

Gift med en baronesse

I 1927 blev han viet til den fire år yngre baronesse Helga Frederikke von Bûllow. Og i 1929 blev han sekondløjtnant og premierløjtnant samme år. Han var lærer ved fodfolkets kornetskole 1932 – 34.

På Sankt Lukas Stiftelsen fødte hans hustru den 22. november 1934 deres søn, Alexander. Fadderne var bl.a. Prins Gustav til Danmark og storfyrstinde Olga Alexandrovna af Rusland. Hun var datter af kejserinde Dagmar.

 

Nær tilknytning til kongefamilien

C.F. Schalburg lærte kongefamilien at kende gennem den russiske zar – familie, som søgte tilflugt hos det danske kongehus, efter den blev kuppet i 1917. Kuppet fik også afgørende betydning for Schalburg – familien, der før kuppet havde levet en privilegeret tilværelse som adelige i Rusland.

Oprørerne voldtog den unge Schalburgs mor og i kampene døde flere familiemedlemmer.

Zarfamilien og familien Schalburg blev tæt knyttet i Danmark og igennem zar – familien blev Schalburg også en nær ven af flere danske kongelige.

Som vagthavende officer spiste Schalburg ofte med den danske konge, og han gik til private fester hos kongens brødre, prins Gustav og prins Harald.

Ja tænk engang i 1936 blev han af kongen udnævnt som kammerjunker. Denne titel beholdt han til sin død.

 

Schalburg ville have lillesøster hjem

I 1938 var hans lillesøster Vera von Schalburg blevet sovjetisk agent og siden rekrutteret af Abwehr og sendt til England. Schalburg var meget misfornøjet med dette. Det ville skade hans og DNSAP’ s navn, hvis dette blev kendt, at hans søster både havde været i sovjetisk og tysk tjeneste.

Jo hans smukke søster var balletuddannet.

I 1938 – 39 gennemførte Schalburg officersskolens kursus i taktik

I 1939 blev han leder for partiets ungdomsorganisation Nationalistisk Ungdom (NSU). Det var dengang en art spejderbevægelse, men som under Schalburgs ledelse blev mere militaristisk. Han får et tæt forhold til NSU-drengene. Mange fulgte ham senere ind i Waffen SS.

I maj 1939 tog han sagen op omkring sin søster med den tyske gesandt i Danmark, Renthe-Fink, som udvirkede, at Vera blev hjemkaldt fra London.

 

Venskab – upåvirket af, at han var nazist

Han meldte sig i den finske vinterkrig. Nu kunne han tage kampen op mod kommunisterne. Men han kom dog aldrig i kamp. Dengang bakkede hans familie og venner ham op. Kongefamilien havde stor forståelse for, at han tog afsted. Kongens bror, prins Gustav skrev i et afskedsbrev, at han ville savne ham, og takkede for det ”aldrig svigtende venskab”. Dronning Margrethes bedstemor, dronning Aleksandrine, sendte ham en kærlig afskedshilsen. På det tidspunkt havde han gennem to år været topnazist i Danmark og udtrykt rabiate holdninger offentligt.

Ja kongehusets venskab til Schalburg og den store beundring for ham var upåvirket af, at Schalburg på det tidspunkt var topnazist. Det var i høj grad gennem Helga Schalburg man havde kontakt med den kongelige familie. Familien havde tilknytning til det russiske emigrantmiljø.

I 1930’ernes Danmark var det ikke masserne, der brugte energi på at tage afstand til nationalsocialisterne. For den brede befolkning var ligegyldighed snarere end had en langt mere dækkende beskrivelse af synet på nationalsocialisme. Det var derfor ikke usædvanligt at finde medlemmer af partiet blandt samfundets elite.

Kongen og Schalburg delte nok ikke ideologiske overbevisninger ud over hengivenhed til Gud, konge og fædreland.

 

Bolsjevikkerne var de store fjender

Da Schalburg tog afsted, overlod han sin lille søn i storfyrstinde Olgas varetægt. De holdt tæt brevkontakt. I et af brevene fra Olga, står der om sønnens tid hos hende:

  • Sascha (sønnens kælenavn) tegnede hagekors overalt. Nu finder jeg dem på mine papirer.

Egentlig var det hans mening at tage til Rumænien for at kæmpe. Der kunne han kæmpe mod russerne.

Han opfattede bolsjevismen som fremmed, ikke – russisk. Han slog Bolsjevikkerne i hartkorn med den russiske kirke og jødedommen. Det er sikkert oplevelserne under den russiske revolution, som udmøntede sig i, at det var den jødisk styrede kommunisme, der var skyld i familiens ulykke. Og som nu truede hele Europa.

 

Chokeret over, at blive udnævnt til landsforræder

Efter Tysklands angreb på Danmark den 9. april 1940 betød Schalburgs forhold til DNSAP, at mange af hans venner ligesom store dele af den danske befolkning vendte ham ryggen. Han fik betegnelsen ”Landsforræder”.

I breve til Danamark i dagene efter besættelsen, lagde han heller ikke skjul på sin loyalitet. I et oprørt brev til partifører Frits Clausen bekendtgjorde han, at ingen af medlemmerne i NSU fra nu af måtte synge tyske sange. I et brev til sin kone, der var tyskfødt, understregede han, at hun efter det passerede nu måtte være:

  • Dansk med Liv og Sjæl

Han opfattede sig selv som dansk nationalist. Han betragtede dansk militærs indsats som en skændsel. Han mente, at det danske militær i den grad burde have gjort modstand. Hans kammerater sagde dengang, at han græd som pisket den 9. april 1940. Han blev chokeret, da han fandt ud af, at han blev betragtet som landsforræder.

 

Den danske regering var feje bløddyr, sagde han

Indtil den 9. april 1940 havde Schalburg kunne leve et normalt liv i Danmark med sin tilknytning til DNSAP. Kongehuset kunne lide ham. Han havde venner og en omgangskreds, men vandene kiltes den 9. april. Han var lamslået og forstod ikke, hvad der skete. Nu slog folk hånden af ham. Ved hjemkomsten fra Finland røg han ind i en sort periode, hvor han var enormt depressiv.

Han var bragt ud af kurs og afsøgte forskellige muligheder. Han betragtede regeringen som feje ”bløddyr” Han var ked af, at venner ikke mere ville hilse på ham og hans kone.

 

Himmler kunne lide Schalburg

Schalburg meldte sig i Waffen SS og kom i Division Wiking. Han gjorde i sommeren 1941 tjeneste som ordonnans-officer i felttoget mod russerne. Han talte flydende russisk.

Han følte sig tiltrukket af Waffen SS, hvis nazistiske ideologi i grunden var ateistisk, og som anså russere for at være undermennesker og Rusland som primitivt. Nazisterne var de eneste, der førte den kam, som han ønskede.

Inden for de nazistiske kredse blev den altopfordrende soldat opfattet som forbilledlig. Lederen af Waffen SS Heinrich Himmler fremhævede gang på gang Schalburg, der jo også havde et imponerende arisk slægtsblad. Nedstammende fra aristokratisk russisk familie med forbindelse til zaren og gift med en adelig dansker.

At Himmler efter Schalburgs død overtog fadderskabet for Aleksander Schalburg handlede sikkert om videreførsel af en arisk blodlinje lige så meget som det handlede om hengivenhed.

 

Militær og Fædreland før familie

Schalburg kom til at betyde mere som symbol end som menneske og soldat. Han var netop den type soldat, som Det Tredje Rige krævede, hvis projektet skulle lykkes. Han var sp dedikeret, at han allerede inden brylluppet gjort sin kone det klart, at militæret og fædrelandet altid kom før alt andet. Kampen først, familien bagefter. Det kan virke paradoksalt, at patrioten endte som landsforræder.

De blodige ugerninger som tyske ”Einsatz-Gruppen” begik bag fronten støttede han ud fra en opfattelse af, at en ”afhøvling” af den jødiske befolkningsgruppe kun ville redde Tyskland.

 

Schalburg klarede sig bedre i Waffen SS

Han var kommet i den rette hylde mod kommunisterne. Krigen på østfronten radikaliserede ham. Han brændte alle sine broer. Nu var der kun en vej frem.

Fra fronten skrev Schalburg til nazi-avisen Fædrelandet, at han glædede sig over, at den tid var forbi, ”hvor germansk blod gik tabt i jødiske ægteskaber”. Schalburg hævdede stolt, at Tyskland var grund til, at Europa ikke var ”oversvømmet af negre, jøder og underverdensmennesker”.

Han betragtede det at kæmpe mod Sovjetunionen som nødvendig for at beskytte Danmark og Europa mod kommunismen. Schalburg klarede sig bedre i Waffen SS end i den danske hær. Han fik et godt forhold til højtstående nazister. Således inviterede SS – rigsføreren Heinrich Himmler ham i 1942 til et møde med Adolf Hitler. Efter Schalburgs død blev Himmler desuden fadder til hans søn.

 

Dumdristige operationer

Hurtigt fik Schalburg som den første dansker den tyske hædersmedalje, Jenskorset. Schalburg skrev straks til Kong Christian den Tiende, og bad om lov til at bære korset uden på sin danske uniform. Tilladelsen blev givet.

Til danske aviser talte han varmt for racens renhed og jødernes dårligdomme. I Fædrelandet skrev Schalburg senere, at hans inderste ønsker var opfyldt:

  • Nu går en flok danske nationalsocialister frem til kamp mod jøden.

Schalburg fandt endelig mening i sit liv. Han glædede sig over kampene ved fronten, og han førte krig med en hidtil uset voldsomhed og dristige operationer.

I 1942 blev han også SS – Sturmbannführer

 

Kommandant for Frikorps Danmark

Det var også i 1942 at Schalburg blev udnævnt som kommandant for Frikorps Danmark. Med en særlig dansk enhed kunne den nationalt sindede Schalburg kæmpe for og imod alt, hvad hans verdensbillede indeholdt for Danmark, for Rusland, for nazismen – og mod kommunismen.

Som officer var han en praktisk indstillet taktikker. Han havde næppe større talent som leder af store militære operationer. Men han fik det bedste ud af soldaterne.

Flere af de danske soldater, som han kæmpede med, beskrev ham som frygtløs grænsende til det dumdristige. Har bar ofte kasket i stedet for stålhjelm. Han kunne stå helt uberørt, selvom en granat slog ned kun få meter fra ham.

Han kaldte krigen for skøn. Som kommandør i Frikorps Danmark kastede han sin afdeling ud i store tab.

 

Døde under katastrofalt dårligt planlagt angreb

Von Schalburg døde den 2. juni 1942, da han under et angreb trådte på en landmine og blev ramt af granatsplinter fra russisk artilleri. Han ligger begravet på Frikorps Danmarks kirkegård i Biakowo.

Angrebet var katastrofalt planlagt og kostede ca. 20 mand livet. I erkendelse af sit ansvar kastede von Schalburg sig ind i kampen for at redde stumperne ved at sætte gang i angrebet, der var gået i stå på grund af et velforberedt forsvars artilleri.

Han fik den død, han altid havde ønsket sig, den heroiske død. At falde i spidsen for sine mænd, ofre sig, at kæmpe for fædrelandet.

Det fejlslagende angreb var angiveligt årsagen til, at ingen implicerede danske SS – officerer opnåede forfremmelser af betydning i resten af krigen på trods af de meget store tab i korpset. Opfattelsen af de danske officerer var tilsyneladende ret entydig. Næstkommanderende K.B. Martinsen skulle have nedlagt protest mod angrebet. En række delingsførere forsøgte at påpege svagheder i planen. Men da K.B. Martinsen ikke standsede dem, kunne von Schalburg fortsætte.

En ”bloddreng” mistede livet, da Schalburg skulle bjerges. Ja i alt 10 – 12 mistede livet under den episode med Schalburgs død.

 

En ekstrem og voldsom person

Efter sin død blev Schalburg nærmest en legende og en nationalhelt i Waffen SS – veteranmiljøet. Han efterlevede til fulde de nazistiske værdier om kamp og offervilje. Fascinationen af Schalburg er videreført i nynazist -, veteran – og samlermiljøer.

Han var stærkt idealistisk præget. Mange af hans tekster var gengivet i NSU-sangbogen. Han havde et meget uroligt temperament, sikkert mere russisk end dansk. Han førte dagbog. Og så skrev han masser af læserbreve til aviserne og skrev adskillige antikommunistiske og antisemitiske skuespil – opbyggelig underholdning til ungnazisterne.

Schalburg var en ekstrem og ganske voldsom person. Han drev krig med sådan en dødsforagt, som om han havde set i kortene, at det blev hans endeligt at kæmpe den kamp.

 

Han var også et religiøst menneske

Med til historien om Schalburg hører også, at han var et dybt religiøst menneske. Han konverterede til den ortodokse kirke, og selv ved fronten passede han sin kirkegang. At et sådant religiøst gemyt fandt sig hjemme i en ateistisk organisation som SS, der skændede kirker og væltede kors under deres fremmarch siger nok noget om Schalburgs evne til at konstruere sin egen virkelighed.

Han forvaltede også sin kristne tro på en særlig måde. Jesu død tolkes som et krigsoffer, og han foragtede præster, der gav udtryk for, at man ikke måtte slå ihjel.

Da Schalburg falder, får han ikke som de andre faldne SS’ere, en dødsrune. Hans kammerater rejser et kors og sætte bagved også et ortodoks kors.

En dansk medalje, Schalburgkorset blev opkaldt efter Schalburg. Medaljen blev aldrig tildelt danske soldater i tysk tjeneste. Ja der er tvivl om, den nogensinde blev uddelt.

 

Det var nærmest som en statsmands begravelse

Den 18. juni 1942 blev der afholdt mindehøjtidelighed i Odd Fellow Palæet i København. Det var med deltagelse af prins Harald, prinsesse Helena, statsminister Buhl, udenrigsminister Scavenius og forsvarsminister Brorson. Kong Christian den 10. deltog klogelig ikke. Officielt var det, fordi han var syg.

Det var nærmest en statsmandsbegravelse. Der deltog 352 personer fra den danske og tyske elite. Også hærens øverstbefalende, generalløjtnant Gørtz deltog. Udenrigsminister Scavenius nedlagde en krans med ordene:

  • Paa den danske Regerings Vegne nedlægger jeg denne Krans ved en tapper Mands Baare.

 

Schalburg – korpset

Ja og så var det lige Schalburgkorpset, der blev opkaldt efter vores hovedperson. Det var et tysk forsøg på at erstatte den danske hær efter dens opløsning den 29. august 1943. Et formål var at bekæmpe sabotagen. De tyske terroraktioner, der i mange tilfælde blev udført af danskere i form af bombeattentater mod civile mål blev kaldt schalburgtage.

Efterkrigsårene var hårde for Schalburgs efterladte.

 

Fra kongelig bespisning til kludeklip

Rundt om det store spisebord sad familien nu og klippede klude og kludesko. Få år forinden havde de siddet her og spist med prins Gustav og andre kendte mennesker. Schalburg-familien mistede alt. I Information skrev man, om det forkastelige i, at Schalburgs enke modtog enkepension. Så den mistede hun, og fik den aldrig tilbage. Også pensionen fra SS bortfaldt. Læge kunne Helga Schalburg ikke få arbejde. Da hun så endelig fik det, blev hun fyret øjeblikkelig, da arbejdsgiveren fandt ud af, hvem hun var. Længe levede den lille familie af at sælge ud af deres ting. De måtte blandt andet ty til at sy kludesko.

 

Sønnen, Aleksander mærket af forfølgelse

Sønnen Aleksander Schallburg var mærket af at være vokset op som søn af ham, der for mange danskere personificerede landsforræderi og ondskab. Han levede hele sit liv i udlandet for at undgå offentlighedens fordømmelse. Men alligevel beholdt han sin fars efternavn – af stolthed. Han huskede sin far som netop en far og ikke som et af Waffen SS stærkeste symboler. Han tog skarp afstand fra sin fars antisemitisme.

Aleksander døde i 2006.

 

Et års fængsel til Helga Schalburg

Helga Schalburg var også medlem af partiet. Hun var et feteret midtpunkt i SS – veteranmiljøet. Og det var hun i kraft af hendes mands status. Hun havde haft mange bevæggrunde til at holde kontakten til SS – miljøet. Det er ikke noget, der tyder på, at hun undsagde den nazistiske ideologi efter krigen. I disse kredse var det sikkert det eneste sted, hvor hun ikke blev udsat for fordømmelse og had.

Helga von Bûlow var egentlig datter af en tysk friherre og kaptajn i Kaiserliche Marine, Friederich August Heinrich von Bülow og Frederikke Hedevig Christiane.  Hun var født i Wilhelmshaven. Faderen døde uventet af sygdom i 1916.

Efter mandens død stiftede hun ”C.F. von Schalburgs Mindefond. Efter en række konflikter med DNSAP omkring kontrollen med fonden meldte hun sig ud af DNSAP den 24. april 1943. Hun kaldte sig nu kammerjunkerinde Helle von Schalburg.

I 1948 blev hun idømt et års fængsel ved Københavns Byret, fordi hun havde oprettet fonden. Selv i samtiden blev der mødt med kritik, fordi hun fik så hård en dom for dette, mens større fisk slap. Hun slap med 93 dages internering efter at kongen havde benådet hende.

 

Lod sig fotografere med Søren Kam

Hun blev gentagende gange udsat for chikane. I august 1949 søgte Helga Schalburg at få sin søn indmeldt på Johannesskolen på Frederiksberg. Men hun fik den tilbagemelding, at det kun kunne ske, hvis hun skiftede efternavn. Det ville hun dog ikke efterkomme.

I 1986 lod hun sig fotografere i den østrigske delstat Kärnten sammen med de tre danske bærere af Jernekorsets Ridderkors, hvoraf den ene var Søren Kam.

 

Vera blev hovedperson i tysk spillefilm

Hvad blev det så af Vera von Schalburg. Ja hun blev snart lige så berømt/berygtet som sin storebror. I 2012 kom der en film om hendes eventyrlige liv ”Die Spionin”.

 

Engelsk kontraspion

I 1925 boede hun endnu sammen med sine forældre og yngste bror August i Borups Alle 4. Hendes bor havde sørget for, at hun kom hjem fra England som spion. Men natten til den 30. september 1940 blev hun sendt i vandflyver fra Stavanger og landsat med gummibåd nær Buckie i Skotland.

Hun var sammen med to andre agenter. Meningen var, at Vera skulle tilbage til London som værtinde i en fashionabel teatersalon i Mayfair, hvor centrale politikere færdedes.

De tre agenter blev dog hurtig arresteret. De to andre blev hængt. Men Vera undgik det ved at gå i britisk tjeneste. Hun blev oplært af Peter Ustinovs far, MI15 – manden, Klop Ustinov. Derefter blev hun sendt til Isle of Wight, hvor briternes fanger sad. Her skulle hun udspionere dem ved at lade som om hun selv var fange.

Efter krigen rejste Vera til Tyskland, men vendte tilbage til England, hvor hun boede til hendes død i 1993.

 

Kilde:

  • Diverse artikler på dengang.dk
  • Claus Bundgaard Christensen m.m.: Under hagekors og Dannebrog
  • Mikkel Kirkebæk: Schalburg. En patriotisk landsforræder
  • Erik Haaest: Krigens vidner 1 – 3
  • Krabbe: Danske soldater i kamp på østfronten
  • John T. Lauridsen (red) Over Stregen – under Besættelsen
  • Mikkel Kirkebæk: Bredt for Danmark – Nationalsocialistisk Ungdom 1932 – 45

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 225 artikler om Besættelsestiden før, under og efter, herunder:

  • Nazister i Tønder
  • Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
  • Jens Møller – Folkefører eller folkeforfører?
  • Bloddrenge og unge nazister
  • Sommerkorpset
  • B. Marthiesen – Portræt af en forræder
  • Da Frits Clausen kom til middag
  • Bovrup-kartoteket
  • Frits Clausen – den tredje historie
  • Waffen SS – engang en elitehær
  • Søren Kam – og hans erindringer
  • De dødsdømte fra Tønder
  • Frits, Nazister og et kartotek
  • Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
  • Jagten på det perfekte menneske
  • Frits som sprællemand og med tilbehør
  • Da Nazismen kom til Sønderjylland
  • Waffen SS – engang en elitehær
  • Himmler og hans datter
  • Hvad skete der i Bobruisk
  • Kryssing og Frikorps Danmark og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden