Unge mennesker fik et chok. De troede, at de skulle på et tre måneders kursus. Schalburg var en af de første der meldte sig ind i Waffen SS. I radioen reklamerede man med Frikorps Danmark. De led store tab. Mange danske befalingsmænd meldte sig. Martinsen oprettede Schalburg – korpset. Blev uenig med Fritz Clausen, og senere med Paul Sommer. Denne dannede sit eget korps. Tyskerne fik gode samarbejdspartnere i de danske terrorkorps.
De første, der meldte sig
Blandt de første, der meldte sig til Waffen SS herhjemme var kaptajn Paul Rantzau Engelhardt og Kaptajnløjtnant i Garden, Christian Frederik Schalburg. De to omtalte meldte sig i et specielt korps, der var oprettet, som også bestod af en del hollændere Division Wiking.
Engelhardt
Mens Engelhardt gjorde tjeneste i den danske generalstab i 1933 – 1934, var han medlem af det nationalsocialistiske parti herhjemme. Han var endda leder af deres efterretningsvæsen. Senere blev han leder af DNSAP ’s uddannelsesafdeling. I Sennheim i Tyskland deltog han i uddannelsen af danske og norske SA – folk. Endnu senere blev han overført til Frikorps Danmark, da disse kom til Tyskland.
Schalburg
Schalburg fik indsat von i sit navn. Han er født i Rusland af en russiskfødt mor og dansk far. Moderen blev dræbt under revolutionen, mens faderen, Schalburg og hans søster flygtede ud af landet. De kom til Danmark, hvor han tog studentereksamen og blev rekrut i Livgarden. Derefter kom han på Kornetskole og blev forflyttet til Tønder.
Efter at have bestået officersskolen overgik han til den græsk – katolske tro, med Storfyrstinde Olga af Rusland som Gudmoder ved dåben. Allerede fra barnsben blev han fjende med kommunismen. Han giftede sig med en tyskfødt Friherrerinde. Ret hurtig meldte han sig ind i DNSAP.
Kun 100 meldte sig
Han meldte sig til den finsk – russiske krig for at bekæmpe kommunismen. Derefter meldte han sig til Division Wiking. I Klagenfurt og Sennheim startede man nu for alvor uddannelse af danske SA – folk. Kurset varede i første omgang tre måneder. Men der var ikke nok tilmeldinger fra DNSAP. Så nu begyndte hvervningen blandt arbejdsløse danskere. Cirka 100 meldte sig. Da de kom til Klagenfurt, fik de at vide, at de var indrulleret i den nyoprettede Standarte Nordland.
Værsgo – et spørgeskema
Ved ankomsten fik de unge, at vide, at det vigtigste var jernhård disciplin og lydighed. Der blev ikke taget speciel hensyn til dem. De blev blandet sammen med den tyske ungdom. Efter cirka en uges forløb, blev de unge præsenteret for et spørgeskema:
- Hvorfor er kommet i SS?
- Hvor længe vil De tjene SS?
- Vil De med til fronten?
- Vil De være tysk statsborger?
- Er de medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti?
- I så fald, hvor længe har De været medlem?
- Har De fast arbejde, når Deres uddannelse ved SS er færdig?
- Vil De arbejde for DNSAP, når De efter endt uddannelse kommer til Danmark?
- Har de aftjent Deres værnepligt i Danmark?
- I så fald, hvor længe har de tjent?
Den Tyske stat ville sørge for din fremtid
På skemaet fik de unge så at vide, at uddannelsen hos SS var mindst 2 – årig, normalt 4 – årig. Såfremt man forpligtede sig for 12 år, ville den tyske stat sørge for ens fremtid. Man kunne også få lejlighed til at avancere til officer.
Efter to år – Tysk statsborgerskab
Hvis man tjente fire år inden for SS havde man lejlighed for at gøre tjeneste inden for Geheime Polizei eller andre statsinstitutioner. Efter to års ansættelse hos SS kunne man få tysk statsborgerskab.
Panik hos de unge
De unge mennesker blev helt paniske. De havde regnet med en tre måneders uddannelse, så de rettede henvendelse til kommandanten. Men herfra fik de blot at vide, at man ikke bare sådan kunne udlejelige ham med bagateller.
Feje mennesker blev skudt
Hver enkelt blev nu stillet foran en Untersturmführer og fra ham, blev der forklaret, at feje mennesker i Tyskland blev stillet op foran en mur og skudt. 20 af de tilstedeværende bukkede under for presset og skrev under på en aftale med SS.
Man gik nu med til, at de resterende gennemgik en tre måneders uddannelse, der blandt andet bestod af våbenlære, tysk, eksercits og en masse foredrag. Mange af disse fortsatte i DNSAP, da de kom hjem.
Mange befalingsmænd meldte sig
Efter midten af september 1940 meldte flere danske befalingsmænd sig til Waffen SS, deriblandt kaptajnløjtnant K.B. Mathiesen. Han var medlem af DNSAP og blev af dette parti flittig benyttet som taler.
Standarte Nordland
På A.F. Kriegersvej 3 oprettede man et kontor, der skulle skaffe frivillige til Waffen SS. Det samme gjorde man rundt om i landet. Man afholdt hemmelige sessioner overalt. Flere hold blev sendt over grænsen. Men snart foregik hvervningen ganske åbenlyst. Til at begynde med var der skrappe krav:
- Man kunne melde sig, når man var i en alder af 17 – 28 år, og havde en højde af mindst 168 cm. Når man gik ind i Standarte Nordland forpligtede man sig til at binde sig til krigen var over. De krigsfrivillige skulle være ugifte af arisk æt, samt ustraffede.
Grunden til, at man skulle være ugift, var at der ikke kunne udbetales erstatning.
Frikorps Danmark
Da Tyskland angreb russerne, greb man herhjemme chancen til at oprette Frikorps Danmark. Man oplevede tilladelse til at propagandere for dette i radioen. Store annoncetillæg blev placeret i dagbladene. Og hvervekontorer opstod nu i næsten hver en by.
Oberstløjtnant meldte sig som leder
Tænk, at selveste oberstløjtnant i artilleriet, C.P. Kryssing meldte sig som chef for Frikorps Danmark. I løbet af bare en månedstid havde man hvervet så mange medlemmer til korpset, at man kunne stille med en stab og 4 kompagnier. De hvervede blev sendt til Langenhorn i nærheden af Hamborg, hvor uddannelsen blev påbegyndt.
I løbet af kort tid viste det sig, at medlemmerne af Frikorps Danmark skulle aflægge troskabsed til Hitler, og det var der ikke alle, der ville. Disse blev omgående sendt hjem. Resten blev sendt til fronten, hvor man blev brugt til beredskabstjeneste.
Schalburg ny leder
Ret hurtig blev man utilfredse med Kryssing. Han overgik til en artilleriafdeling direkte under Værnemagten, hvor han senere blev udnævnt som generalmajor. Som hans efterfølger blev valgt kaptajn Schalburg.
Store tab
I begyndelsen af 1942 blev Frikorps Danmark sat ind i terrænet omkring Ilmensøen ved Velijki Luki. Her led man masser af tab. Efter i nogen tid, at have modstået russernes angreb, måtte man trække sig tilbage. Efter et stykke tid blev korpset reorganiseret og placeret bag fronten.
Man rapporterede ikke rigtig hjem om de reelle tab. Kun rygtevis kom der meldinger om de store tab. Ved omorganiseringen kom der endnu flere danske befalingsmænd.
Ny leder
Den 6. september 1942 kom korpset hjem på en måneds orlov, samtidig havde Fædrelandet bragt en liste over de 121 omkommende. Der kom herhjemme til mange sammenstød under denne orlov. Det var sikkert mange, der var glade, da de atter den 13. oktober rejste mod Tyskland igen. Under opholdet var K.B. Martinsen blevet chef. Schalburg var blevet skudt.
Ny midlertidig chef
Ved ankomsten blev korpset omorganiseret til SS Pansergrenadier Regiment Danmark. Regimentet blev sat ind forskellige steder på østfronten under ledelse af Martinsen. Men i 1943 rejste Martinsen til Danmark. I hans fraværd blev tidligere politibetjent ved Københavns Politi og kaptajn af reserven, Neergaard Jacobsen, midlertidig chef for regimentet.
Martinsen opretter Schalburgkorpset
Ved sin hjemkomst til Danmark oprettede Martinsen den 2. februar 1943 Schalburgkorpset. Meningen var oprindelig, at dette korps skulle være et fødekorps for Regiment Danmark. Hvervningen skulle foregå her i landet, lige som rekrutuddannelsen også skulle finde sted herhjemme.
Stridigheder med Fritz Clausen
Men åbenbart opstod der stridigheder med Fritz Clausen og DNSAP’ s ledelse. De ville gerne have hånd i hanke med, hvad der foregik. Men det ville Martinsen ikke være med til. Derfor blev det forbudt for DNSAP ’ s medlemmer at indgå i dette korps.
Dette skabte store vanskeligheder for Martinsen. Han måtte henvende sig til små nazistiske foreninger, som stod i et modsætningsforhold til Fritz Clausen. På den første rekrutskole på Høveltegården var der da også kun 30 rekrutter. Det var Martinsens stedfortræder, obersturmführer Ellekilde, der ledede det første hold.
Søren Kam – ny skolechef
Untersturmführer Søren Kam blev hentet op fra Regiment Danmark for at blive skolechef. Rekrutterne blev undervist i ren militæruddannelse samt den nationalsocialistiske ideologi. Senere kom også unterscharfführer Lorenz Peter Kjær. Det var ham, der stod og legede politibetjent i Sønderjylland, da tyskerne besatte landet. Han skulle hjælpe til med uddannelsen.
Efter at uddannelsen var påbegyndt, rejste Martinsen tilbage til Regiment Danmark. De gjorde derefter krigstjeneste i Kaukasus – området. Her led regimentet igen store og blodige tab.
En fornærmet Martinsen
Den første rekrutuddannelse på Schalburg – skolen varede i tre måneder. Derefter blev rekrutterne sendt hjem med et tysk schein og i en sort Schalburg – Uniform. Men de fik dog at vide, at de foreløbig ikke måtte vise dig i den offentlig.
To senere rekrutuddannelser på Schalburg – skolen leverede yderligere 60 mand til korpset. Fra tysk side fandt man ud af, at dette korps kunne bruges mod deres egne landsmænd. I slutningen af september fik Schalburgkorpset overladt Frimurerlogen på Blegdamsvej. Her blev Martinsen igen leder af et slags vagtkompagni. Grunden til, at Martinsen var kommet hjem, var stærk mistillid til lederen af DNSAP, Fritz Clausen. Flere havde henvendt sig til ham, for at han skulle være Fører. Men det blev ikke til noget. Fornærmet trak han sig så tilbage til en længere ferie.
Ny kommandør af Schalburgkorpset
Den danske kaptajn Poul Sommer, der indtil da havde gjort tjeneste og dekoret i det tyske luftvåben, blev i dette tidsrum kommandør af Schalburgkorpset. Han foranstaltede en livlig agitation for korpset. Og egentlig fik korpset mange opgaver tildelt. Under Sommers ledelse opstod også det berygtede Efterretningstjeneste kaldet E.T.
Splid mellem Martinsen og Sommer
Den militære gruppe kom til at bestå af to kompagnier a 100 mand, mens en politisk civil gruppe fik navnet Dansk Folkeværn.
I februar 1944 blev Ringsted Kaserne overladt til Schalburgkorpset. Allerede i august 1943 havde korpset fået Kassemoselejren, hvor der blev uddannet rekrutter. Can jur. Spleth fra Schalburgkorpset indledte i begyndelsen af 1944 et nært samarbejde med Pancke og Werner Best med hensyn til efterretningstjenesten E.T. Fra dette tidspunkt udviklede gruppen sig til et terrorkorps.
På dette tidspunkt opstod der også en splid mellem Martinsen og Sommer, hvorefter Poul Sommer oprettede sit eget korps. Forskellige virksomheder kunne engagere vagtmandskabet. Korpsets personale kom dog hovedsagelig til at forrette tjenester på forskellige flyvepladser.
Danske terrorgrupper
Omkring april 1944 udskilte E.T. sig fra Schalburgkorpset. Man fik egne lokaler i Dahlerupgade 1. Det var med personer som Brøndum, Bothilsen, Høst, Staal, Strynbo m.m.
Da det danske politi blev anholdt fik tyskerne megen hjælp fra de danske terrorgrupper. Man oprettede nu Hilfspolitzei (Hipokorps), der i det væsentligste bestod af medlemmer af Schalburgkorpset.
Tyskerne fik gode samarbejdspartnere
Oberst der Politzei, Bovensieben og Sturmbannführer und Regierungsrat Dr. Hoffmann havde nu fået nogle gode samarbejdspartnere, såsom Peter – Gruppen, Lorentzen – gruppen og senere Lille – Jørgen Gruppen. Man begyndte nu en intensiv jagt på den illegalt arbejdende del af befolkningen.
Ligesom Regiment Danmark måtte trække sig over den østrigske grænse, led også de fleste tyske tropper nederlag på stribe. Men disse forhold forstærkede bare de danske terrorgruppers indsats. Voldshandlinger udartede sig efterhånden til sadisme. Anholdte blev koldblodigt skudt.
Kilde: Se
- Litteratur Besættelsestiden A – L
- Litteratur Besættelsestiden M – Å
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 123 artikler om Besættelsestiden herunder:
- Samarbejde med Besættelsesmagten
- De Danske Nazister
- Danskere i Tysk terrors Tjeneste
- Tilfældet Søren Kam
- SS – absurde grusomheder
- Besættelsestidens fortrængninger
- Besættelsestiden – skønhedsmaleri eller Glemsel?
- De fem lange år i Sønderjylland
- Jens Møller – en folkefører eller forfører
- Fritz nazister og et kartotek
- Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa
- Det Tyske Mindretal
- Mindretal i brændpunkt
- Werner Best