Sprogforordninger i tidens løb bestemte, hvilket sprog, der skulle undervises efter. Men det var nu ikke altid kommunen rettede sig efter dette. På et tidspunkt var der både købmandsskole, navigationsskole og landbrugsskole i byen. Efter Genforeningen fik byen en Statsskole, der egentlig kun skulle have været en realskole. De tysksindede følte sig forbigået og oprettede deres eget gymnasium. Man følte en sand hetz fra dansk side, da man ville etablere en tysk privatskole. Dette er en artikel om skolehistorie i Aabenraa frem til 1930erne. 

 

En dansksproget Borgerskole

Det er ikke let at danne sig et fuldstændigt overblik over skoleforholdene i Aabenraa – dengang. Men man ved, at der i 1639 nævns en latinsk skoleholder ved navn Ot.

 

I midten af det 17. århundrede oprettedes en dansksproget Borgerskole. Samtidig undervistes der af tyske skrive – og regnemestre på højtysk. I løbet af tiden fortrængte det højtyske det nedertyske sprog.

 

Den stakkels skolelærer

I det 18. århundrede voldte en skoleholder og skrivemester, Mathias Philip Neitzel Magistraten og Det Tyske Cancelli mange bryderier, fordi han hjalp folk med at affatte og skrive bønskrifter og klager. Den lille, spinkle og haltende mand, der sad i trange kår med en blind datter måtte ofte en tur i tugthuset. Han rettede sig ikke efter Magistratens advarsler.

 

Skoleordning fra 1814

I 1814 udsendte Kong Frederik den Sjette en Allgemeine Schulordnung für die Hertzogtümer Schleswig und Holstein. Denne forordning indførte undervisningspligten og skabte en fast ramme for Ungdommens opdragelse og tilegnelse af kundskaber. Skolesproget i de fire købstæder, samt i Bov og Christiansfeld skulle være tysk.

I byerne skulle der være tre slags borgerskoler:

1. Aufsichtsschulen (børn under 6 år, dog ingen skolepligt)
2. Elementarschulen (7. – 9. år)
3. Hauptschulen (fra 9. år til konfirmationen) med særskilt undervisning for drenge og piger.

 

Der blev ikke undervist på dansk

Det var ikke så lidt, der blev krævet af eleverne i Hovedskolen. Særlig på det matematiske og naturvidenskabelige område var målet temmelig højt. Danske sprogtimer var obligatoriske. Om skolerne overholdt skoleplanerne, og om eleverne fik noget ud af en undervisning, der stilede så højt, vides ikke.

De danske sprogtimer forsvandt efterhånden. Borgmester og Råd måtte i 1829 indrømme, at der ikke blev undervist dansk på en eneste af skolerne i Aabenraa. Oplysningen kom efter, at der igen blev rejst krav om dansk undervisning.

 

Grunden til, at der blev undervist på tysk var, at man ville bevare forbindelsen sydpå. Borgmester og Råd sagde endvidere, at det højtyske jo blev talt i de finere kredse.

 

En Sprogforordning fra 1850

Men ved Sprogforordningen fra 1850, blev der indført dansk undervisningssprog i alle byens offentlige skoler. Dette medførte til gengæld, at der blev oprettet tyske privatskoleklasser.

 

Både drenge – og pigeafdelingen af Borgerskolen havde siden 1833 til huse i skolebygningen ved Skolevejen, der senere blev benyttet af den tysksprogede afdeling. Ved siden af Borgerskolen eksisterede der en Rektorklasse, der udgjorde det for den højere skole.

Men dette må have ført til en del besværligheder, da der var forskellige årgange i samme klasse. Skolen blev dog godt drevet af den dygtige rektor Buch. Da denne flyttede fra byen, benyttede Skolekollegiet muligheden for at nedlægge Rektorklassen.

 

Mange borgere i Aabenraa ønskede en ny skole. Og denne blev til virkelighed i 1852. Her blev en Højere Privatskole oprettet af overkrigskommissær Børgesen.

 

Krigs assessor Deichmann ledede en privat Realklasse for børn af mindre bemidlede hjem. Kun få fik adgang til en højere undervisning dengang. Derfor gik byen med til at skaffe fripladser til denne skole.

 

Fattigskole

Der fandtes også den såkaldte Gynderothske Fattigskole. Det var en skole, der var stiftet den 5. september 1741 af staldmester Ernst Christoph von Gynderoth af Eutin. Formålet var undervisning af 50 fattige børn fra Aabenraa. Læreren skulle foruden en fribolig have en godtgørelse af 80 rigsdaler. Skolestiftelsen fik indtægter fra nogle marskjorder i Rudbøl Kog. En del af indtægterne blev brugt til børnenes beklædning.

En ny skolebygning blev opført i 1847.

 

Et flertal for undervisning på tysk

Den 11. oktober 1864 blev der foretaget en afstemning i Aabenraa. Man skulle stemme om skolesproget skulle være dansk eller tysk. Det endelige resultat blev 412 borgere stemte for tysk og 268 for dansk undervisning.

Amtmanden mente dog, at der skulle bibeholdes nogle timer på dansk. Fra dansk side protesterede man mod denne afstemning, samt kontrollen af den. Men faktum var, at tysk blev indført som undervisningssprog den 1. april 1865.

 

Deichmanns Realskole blev lukket i september 1864. Rektorskolen skulle fra april 1867 føres tilbage ti de forhold, der eksisterede før 1848. Leder blev førstelærer Dr. Wolf. Denne skole var kun beregnet for drenge. Senere blev der grundlagt en Pige – mellemskole.

 

En dansksproget Borgerskole

For at bøde på fuldstændig mangel på dansk skolegang, grundlagde den danske lærer, Juhler en dansksproget Borgerskole for drenge og piger. Skolen fik lokaler i bygningen, Slotsgade nr. 33.

I de følgende 20 år skete der ikke de store forandringer i skolegangen i Aabenraa.

 

Den danske Borgerskole lukker

Men en dag i 1884 mødtes borgmester Wreden, politibetjent Lebermann og en tredje person fra Juhler – skolen, der på dette tidspunkt blev ledet af lærer Rossen. Mødet resulterede i, at Juhler – skolen blev erklæret for lukket. Børnene skulle fremover indlemmes i Den Tyske Borgerskole.

Fra det tidspunkt var det kun mulighed for at få ugentlig to frivillige timer i dansk.

 

Skolesituationen i Aabenraa

Skal vi kigge på skolevæsnet i Aabenraa i 1880erne kommer vi frem til følgende:

• Rektorskolen (Drenge – mellemskolen), 5 klasser, 130 elever, leder, Rektor Haussmann.
• Pige – Mellemskolen, 3 klasser, 63 elever, leder, Rektor Schlichting.
• Drenge – Borgerskolen, 6 klasser, 338 elever, Førstelærer Wilhelmsen.
• Pige – Borgerskolen, 6 klasser, 389 elever, Førstelærer, Koch
• Den Gynderothske Fattigskole, 3 klasser, 147 elever, Lærer Bruhn.

 

Stiftelsesskolen indlemmet i Borgerskolen

I 1888 blev der truffet en overenskomst mellem direktionen for Den Gynderothske Stiftelse og Aabenraa Bys Skolekollegium truffet den overenskomst, at Stiftelsesskolen og Borgerskolen skulle forenes til en Folkeskole. Den skulle omfatte 6 drenge – og 6 pigeklasser, samt en fællesklasse for drenge og piger.

Sidstnævnte skulle have lokaler i Stiftelsesskolen og skulle optage elever, der i nogle måneder om året var fritaget for undervisning. Ifølge aftalen skulle der ydes gratis bøger og andet skolemateriel til 50 børn, i nødstilfælde til 100 børn af Stiftelsens midler.

Men blandt borgerne i Aabenraa blev den blandede klasse ikke anset for at være ligeværdig med de andre klasser i Folkeskolen. Det endte med, at forældrene nægtede at sende deres børn i denne klasse. Derfor blev den i 1892 ophævet.

 

Omorganisering af skoleforholdene

Dette betød så en omorganisering og en udvidelse af Folkeskolen til at omfatte 8 drenge – og 8 pigeklasser. De nyoprettede klasser blev oprettet forskellige steder rundt om i byen. Folkeskolens hovedbygning kunne langt fra rumme det voksende børnetal i byen. Man brugte blandt andet lokaler hos tidligere vognmand Rasmussens lokaler i Nygade 53.

 

I Nygade 23 opførtes der en helt ny skole i 1878. Den blev taget i brug af Pige – Borgerskolen. I 1896 blev der foretaget en omfattende ombygning af den gamle skole ved Skolevejen. I 1914 skabtes der en tilbygning til skolen, som kunne rumme fire store rummelige klasseværelser. Men det var først efter krigens afslutning, at disse blev taget i brug.

 

Pige – mellemskolen

Pige – mellemskolen var indtil 1905 anbragt i Borgerskolens Lokaler i Nygade 23. Da Rektorskolen (Drenge – Mellemskolen) blev omdannet til Kgl. Realskole, og i 1905 flyttede ind i den nye bygning i Forstallé, fandt den højere Pigeskole et hjem i Rektorskolens gamle lokaler i Fiskergaden. Dette varede dog kun i et par år. For to år senere blev der bygget en ny Pige – Mellemskole bag ved Rådhuset.

Skolekøkken – uddannelsen for de ældre piger blev fremmet ved at der i 1907 blev bygget en ejendom ved Skolevejen. Det var takket være et privatinitiativ, at dette kom i stand. I mange år var her Tysk Bibliotek.

 

Andre skoler i Aabenraa

Købmandsskolen (Kaufmännische Fortbildungsschule) begyndte sin virksomhed i 1891. Vi må også lige huske, at før krigen eksisterede der også i Aabenraa, Den Kongelige Præparandskole, Navigationsskolen og Landbrugsskolen. Præparandskolen havde eksisteret siden 1874. Den havde lokaler i den gamle skolebygning på Kirkepladsen.

 

I 1902 fremlejede byrådet Den Gynderothske Stiftelsesskole til Provinzialsschulkollegium til brug for Præparandskole. Under krigen blev skolen overført til en moderne skolebygning i Callesensgade. Eleverne måtte gennemgå skolens tre klasser, før de kunne optages på et Seminarium.

 

Da Navigationsskolen i Løjt Kirkeby stoppede, blev der oprettet en Navigationsskole i bagbygningen til Kaptajn Callesens ejendom (senere Folkebanken) på Skibbroen. Senere kom den til at består af en forskole klasse og en styrmands klasse. Denne kom til at ligge i en bygning ved siden af det gamle sygehus.

 

Landbrugsskolen i Fiskegaden blev grundlagt i 1898. I 1905 blev den overtaget. Der blev undervist i to klasser om vinteren.

 

En overgangs – ordning

I tiden fra Genforeningen den 15. juni 1920 og til skoleforholdenes endelige ordning blev undervisningen foretaget af vikarer. Disse bestod af tidligere lærerkræfter fra den tyske stat, og dels af lærerkræfter, der var kommet nord fra.

En række forordninger kom i løbet af juni og juli, og den 25. juli valgtes den første skolekommission.

 

Ved den første indskrivning i august indmeldtes 570 børn i den dansk – og 471 i den tysksprogede afdeling.

På grundlag af disse tal, fastslog man antallet af klasser ved de to afdelinger, og personale blev antaget.

 

Den 26. oktober meddelte Skoledirektøren for Aabenraa Amt, at der til den dansksprogede afdeling var der kaldet 10 lærere, 5 lærerinder, 2 mandelige timelærer samt 1 kvindelig timelærer.

Til den tyske afdeling var der kaldet 7 lærere, 4 lærerinder og 1 timelærer.

Udnævnelsen blev regnet fra den 1. november 1920. Efter en gennemgribende reparation af bygninger og materiel tog man så fat på undervisningen. Den 6. – 7. oktober tog man så fat i undervisningen.

 

Den to afdelinger

Den dansksprogede afdeling fik tildelt skolebygningen, Nygade 23, der er opført i 1878, og skolen i Rådhusgang, der var opført 1907.

Den tysksprogede afdeling fik anvist skolebygningen på Skolevej. Den ældste del af denne bygning var fra 1833. Den nye del var fra 1914.

Skolekommissionen fandt det vigtigt, at de ældre elever fik afsluttet deres eksamen efter de gamle modeller.

 

For at lette overgangen til fællesklasser, blev man enige om, at drenge og piger i de seks øverste klasser skulle sidde adskilt.

 

En tysk mellemskole

I januar 1922 kom der et Andragende fra Deutscher Schulverein om, at få oprettet en tysksproget mellemskole i tilknytning til den tysksprogede kommunale folkeskole, fordi de tysksprogede afviklingsklasser på Statsskolen skulle afsluttes 1925.

Man godkendte det tyske andragende. Men tilgangen til den tyske mellemskole var efterhånden så ringe, at den blev afviklet i 1930.

 

Fra 1932 ophævedes Underskolen. Herefter undervistes alle børn i Aabenraa Skoledistrikt de første 4 – 5 skoleår i den kommunale folkeskole.

 

Problemer med gymnastikundervisningen

I de første år efter Genforeningen var det så som så med gymnastikundervisningen. Man brugte en gammel træbygning fra den tyske tid. Denne forfaldne bygning var ganske uanvendelig til gymnastiske øvelser.

i 1922 ansøgte man derfor Undervisningsministeriet angående en opførelse af en tidssvarende gymnastikbygning. I 1927 opførtes på Skolepladsen en stor smuk bygning, hvor der blev indrettet to gymnastiksale, et stort sløjdlokale og tre baderum med koldt og varmt styrtebad.

I 1922 var der blevet bygget en særlig skolebadeanstalt ved fjorden.

I 1928 blev der indrettet en moderne håndgerningsklasse og året efter et moderne skolekøkken.

 

Pr. 1. april 1935 var der 837 børn i den danske afdeling og 318 børn i den tyske afdeling.

 

Den tyske Privatskole startede med 19 elever

Efter 1920 blev alle tyske skoler i landsdelen undtagen fire skoler omdannet til danske skoler. Der blev ikke overladt Det Tyske Mindretal nogen højere skole, som gav adgang til universitetet. Dog blev der oprettet overgangsklasser for de ældste elever i de øverste klasser.

 

I Aabenraa blev der i 1920 oprettet en Privat Tysk Skole. Man startede med 19 elever i een klasse. For hvert år blev der føjet en ny klasse til.

Det kneb med at finde egnede lokaler. Kreisschulverin lejede et værelse hos læge Wiemer i Fiskergade.

I 1922 blev pladsen for trang. Men så trådte Wohlfahrts – und Schulverein für Nordschleswig til og tilbød lokaler.

I 1924 påbegyndtes opbygningen af mellemskolen. Man søgte også om skoler med eksamensret til realeksamen. Men dette blev afslået.

 

Hetz mod tyskerne

Man ønskede at bygge en ny privatskole, men det var ikke let. En pressehetz i Hejmdal og Flensborg Avis opstod mod tyskernes planer i Aabenraa. Ja lærere i Aabenraa påstod, at man var i gang med at oprette en Agitations – skole. Ja man påstod, at tyskerne ville lave en tysk borg på dansk grund.

I Apenradener Tageblatt svarede redaktøren, Dr. Kähler tilbage. Han fastholdt, at man som mindretal havde rettigheder. Og han syntes, at modstanden mod bygningen af en tysk privatskole var et eksempel på, hvorledes man blev forfulgt.

 

I de første år efter bygningen af Den Tyske Privatskole opstod der også gnidninger med lærerne på Den Tyske Kommuneskole.

 

Et tysk Gymnasium

For at tysksprogede elever skulle have adgang til universitet, skulle de opnå studentereksamen i et dansk gymnasium. Derfor besluttede forældre, at der skulle oprettes et tysk gymnasium. Der førtes forhandlinger med Undervisningsministeriet, og man fik eksamensret til studentereksamen. Disse blev første gang afholdt i maj – juni 1933. Den gav de tysksprogede samme rettigheder, men dog ikke til embeder under den danske stat.

 

Tysksprogede fra hele Sønderjylland søgte til Aabenraa. Snart viste det sig, at de eksisterende lokaler var for små. Snart blev lokalerne på Nr. Chaussé udvidet.

 

Det kneb med det latinske

Skal vi fortælle om Statsskolens historie bliver vi atter engang nødt til at gå tilbage i historien. Og Gymnasiet i Aabenraa har ikke så meget tradition og historie at bygge på, som så mange andre gymnasier.

I 1857 blev den kommunale Rektorklasse nedlagt. Det var den sidste rest af Reformationstidens Latinske Skole.

 

I Aabenraa har der med tiden været en Latinsk Skole. Men ofte var den ringe, og blev vel nærmest betragtet som et forberedelseskursus til en rigtig Latinsk Skole. Rektor af sådan en skole blev kaldt Cantoren.

I en skrivelse fra Regeringen til Borgmester og Raad af 1639, påtales det, at man uden videre har afskediget Cantoren.

 

Hvad anvendes Studentengeld til?

I 1745 klagede Landsognene i omegnen over, at de penge, som de fra gammel tid betalte som en slags Studentengeld til Aabenraa ikke blev anvendt til formålet. Undervisningssproget var ikke latin, men nedertysk, senere højtysk.

 

Eleverne forsvandt efter konfirmationen

Ved Frederik den Sjettes skoleforordning af 1814 blev det bestemt, at der skulle oprettes Gelehrtenschulen i Slesvig, Husum, Flensborg og Haderslev.

I Hauptschule i Aabenraa kaldtes den øverste klasse for Rektorklasse. Rektor skulle give de elever, der ønskede det, privattimer i latin. Dette blev betragtet som forskole til det rigtige gymnasium. Men de fleste elever forsvandt ud i det praktiske liv ved konfirmationsalderen.

 

Statsskole blev gymnasium

Ved Genforeningen besluttede den danske stat, at oprette en skole i Aabenraa. Den var tænkt som Statsrealskole. Staten besluttede, at skolen skulle være et Gymnasium. I begyndelsen var her også tyske elever og lærere.

Der var godt nok tysk morgensang, julesang, skoleskovtur og undervisning. Men undervisningen var i samme bygninger, og eleverne mødtes i skolegården uden gnidninger.

 

Den danske gymnasieskole havde oprindelig kun en nysproglig afdeling, men fra august 1934 oprettedes også en matematisk linje.  i 1935 – 36 havde skolen 306 elever.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa

 

Hvis du vil læse flere “skolehistorier” – se her:

• Der er masser af muligheder, hele 476 artikler på www.dengang.dk indeholder ordet skole.
• Der er også en del artikler om Det Tyske Mindretals vilkår efter Genforeningen