Hvordan var det lige med vores grænser?

Der er forskel på Helstat, Nationalstat, Kongedømme, Hertugdømme og Rigsfællesskab. Der indkommer stadig protester, når vi skriver at ordet ”Genforening” ikke er juridisk korrekt. Og når vi skriver at Danmark ikke havde juridisk krav på Nordslesvig. Vi vil gerne formidle historien korrekt. Der var en blodig kamp om Slesvig. Begge sider gjorde krav på Hertugdømmet. Det blev delt uden hensyn til historie og kultur – og dog. Kongen her skede over ”Riger og Lande”. Kongens grænser gik videre end Danmarks. Territorier af forskellig slags. Langt fra alt var fælles. En tredjedel i København talte tysk. Grænsen blev efterhånden fastsat af nationer og sprog. H.V. Clausen tegnede allerede grænsen i slutningen af 1800-tallet. Holsten havde den danske konge som hertug, men var en del af Tyskland. Orla Lehmann latterliggjorde en statsmagt. Der var ”forskellige rum”. Begge parter betragtede Slesvig som ”historisk ret”. Den dansk afvisning i London. Det blev en national stat. Den kongerigske nationalfølelse. En løsning i 1920 Den tyske regering var utilfreds med processen. Slesvig – Holstenske nazister ville flytte grænsen. Langt om længe sagde Mindretallet – undskyld. Rigsfællesskabet dækker stadig over paradokser. Island og Færøernes rolle var under debat. Færøerne har deres egne fortolkninger over sanktioner mod Rusland. Problemet Grønland. Norge tabte sagen ved Den Internationale Domstol. Amerikanerne gjorde og gør, hvad det passer dem på Grønland. Nationalstaten har noget som Helstaten ikke havde

 

Vi vil gerne give den korrekte historiefremstilling

Vi får ofte vrede henvendelser fra vores læsere omkring begrebet ”Genforening”. De kan ikke forstå, hvorfor vi ikke bare bruger ordet. Vi kan sagtens forstå følelserne. Og vi forstår også kampen af og for de dansksindede. Men vi vil gerne beskrive historien korrekt. Og her er vores læsere også ofte uenige med os. Det vil de måske også være efter denne artikel. Ingen engang må vi indrømme at Sønderjyllands historie er vanskelig. Det er heller ikke lige let at forklare, at fordi en dansk konge er hertug så behøver det stykke land ikke at tilhøre monarkiet Danmark.

 

En blodig konflikt om Slesvig

Grænsen i Kongeriget er knyttet til forestillinger om sikkerhed, suverænitet og identitet. Dens stabilitet dannede forudsætningen for opbygningen af den danske nationalstat.

Når man taler om Danmarks grænser, er det første man tænker på – landegrænsen mod Tyskland. 1800 – tallets ide om en nationalstat var uløseligt forbundet med modsætningen til det tyske. Dette førte til den lange og til tider blodige konflikt om Slesvig og dets nationale tilhør.

 

Begge sider gjorde krav på Hertugdømmet

Begge sider gjorde krav på hele det gamle Hertugdømme. Men udgangen blev en deling, der introducerede princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Vores læsere har også reageret på vores artikel ”Danmark havde ikke juridisk ret til Nordslesvig”. Nogle læsere mente, at det havde Danmark da i høj grad.

 

Uden hensyntagen til historie og kultur

Grænsen knæsatte det nationale princip. Slesvigerne og deres region blev delt i dansk og tysk uden hensyntagen til historien og kulturen. Ud af den lange konflikt fremkom der en grænse, der byggede på en stærkt forenklet modsætning. Nationale grænser var skarpe og kendte ingen bløde overgange. På kortene deler de lande af forskellige farver uden mellemfarver.

 

Kongen herskede over ”Riger og Lande”

Den danske konge af huset Oldenburg herskede over ”riger og lande”. Kongeriget udgjorde altid kernen i de skiftende konstellationer. Men når de ofte betegnede dette som Danmark, er det, som man siger i England og egentlig mener Storbritannien.

Kongeriget var den vigtigste del af Det Oldenborgske Monarki, men Det Oldenborgske Monarki var ikke Danmark. Det bestod af langt flere territorier i skiftende sammenhænge og udstrækning. Undersåtter i Delmenhorst, Stormarn, Trankebar og Trøndelagen ville ikke have sagt at de levede i Danmark eller var danskere, selv om de anerkendte den danske konge som deres hersker.

 

Kongens grænser gik videre end Danmarks

Kongens grænser gik således videre end Danmarks. Da det danske rigsråd forbød Christian den Fjerde at engagere sig i den tyske religionskrig, satte kongen sig ud over denne beslutning. Han tog alligevel del i Trediveårskrigen. Ikke som dansk konge, men i sin egenskab af holstensk hertug.

 

Territorier af forskellig slags

Monarkiet var ingen enhedsstat. Det tilhørte kategorien af europæiske konglomeratstater (blandet gods), der dominerede inden nationalstaterne. Kongen herskede over et lilleimperium af territorier af forskellige status – kongeriger, hertugdømmer, grevskaber – som han besad arveretten til.

 

Langt fra alt var fælles

Oldenborgeren var konge af Danmark og Norge – en kort tid af Sverige – men kun hertug i Slesvig – Holsten. Enevælden blev udstrakt til Norge, hvorimod kongen i Hertugdømmerne fortsatte med at være valgt hertug.

Monarkiet havde ikke fælles sprog, ikke et ensartet retssystem eller kirkeordning og ingen fælles mønt for blot at fremhæve nogle punkter, der siden blev uundværlige karakteristika i nationalstaten.

 

En tredjedel i København talte tysk

I København udgjorde de tysktalende faktisk en tredjedel af Københavns befolkning. De historiske bånd til Norge kunne også mærkes. Da tvillingeriget ikke besad noget universitet, hørte norske studenter til det københavnske bybillede.

Monarkiet havde sine tydelige grænser som f.eks. mellem Altona i Holsten og den frie hansestad Hamborg. Grænsestenen kan stadig ses ved byporten Nobistor på Reeperbahn i St. Pauli. Men generelt var den oldenborgske monarkis grænser som andre konglomeratstaters mere rum end linjer.

 

Grænser blev fastsat efter nationer og sprog

Fra 1800-tallets begyndelse skete der store ændringer i det europæiske statssystem. Grænser skulle ikke længere trækkes efter fyrsternes arverettigheder, men efter nationer og sprog. Med andre kort kom der andre grænser.

I 1848 diskuterede man i Frankfurt Tysklands grænser – også den til Danmark. Her var Slesvig godt nok den danske konges len, men sprogligt var det blandet med stærkt tysk indslag.

 

H.V. Clausen tegnede kortet sidst i 1800-tallet

Snart spillede sprog en fremtrædende rolle mellem dansk og tysk. Det danske sprogs udbredelse i Slesvig blev stærkt overdrevet. Andre igen mente at danskheden var udbredt helt ned til Ejderen. Mere omhyggelig var H.V. Clausen sidst i 1800-tallet. Det var faktisk hans kort, der dannede grundlag for Grænsedragningen i 1920. Her har læsere også givet os en på nakken. De mente at det alene var afstemningen, der dannede grundlag for grænsedragningen.

 

Holsten havde kongen som hertug – men var en del af det tyske rige

Sprogkort dannede andre grænser mellem Kongeåen og Elben. Der var en uskarp overgang med Slesvig og Holsten som henholdsvis dansk og tysk len. Begge havde den danske konge til hertug, men Holsten var samme tid en del af det tyske rige.

Dette gav ingen garanti for fred og stabilitet, men krige og erobringer skyldes aldrig krav om sprog- eller identitetsmæssig ensartethed. Det dansk – tyske overgangsområde blev det første eksempel på, at en national konflikt skabte splid i en harmonisk blandingsregion.

 

Orla Lehmann latterliggjorde en statsmagt

I 1842 udfordrede den liberale Orla Lehmann den enevældige kongemagts uskarpe grænseforestilling i en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde politiske taler. Han latterliggjorde en statsmagt, der ikke kunne definere rigets sydgrænse, men med skiftende begrundelser pegede på Kongeåen, Flensborg Fjord, Ejderen og Elben. Lehmann forlangte Ejderen som sydgrænse.

Statsretslig var det indlysende, for Slesvig, var den danske konges len, men Lehmann ville jo oprette en nationalstat og Ejderen var komplet uegnet som sydgrænse for danskheden.

 

Der var ”forskellige rum”

Kravet om Ejdergrænsen fikserede grænsetænkningen på en fremskudt linje, der ignorerede karakteren af rummet bag den. Kritikken af enevælden overså, at konglomeratstaten (med blandet gods) netop ikke opererede med skarpe linjer men med ofte forskellige rum.

 

Begge parter betragtede Slesvig som ”historisk ret”

Nationalisterne ville derimod indlemme hele Slesvig, som om det var dansk, ganske som deres modstandere ville behandle regionen, som om den var tysk. Begge hævdede en ”historisk” ret uden at ville indse, at Slesvig ikke havde en farve. Det nordlige var orienteret mod Danmark, som det sydligere frygtede at blive indlemmet i.

 

Den danske afvisning

Der blev alene under forhandlingerne i London under våbenhvilen i 1864 frembragt flere delingsforslag, som alle mødte dansk afvisning. En af forslagene lignede meget den grænse, som vi har nu. Efter endnu en runde på slagmarken dikterede sejrherrerne Danmark en løsning, der indebar afståelse af hele Slesvig. Det var næppe klogt, men den danske afvisning af en deling gjorde det uundgåeligt.

Fjenderne havde ellers indtaget det meste af Jylland og truede med at indtage Fyn. Men stormagterne dikterede at Prøjserne skulle trække sig til syd for Kongeåen.

 

Danmark blev en nationalstat

Over tid ændrede det oldenborgske monarkis grænser sig betragtelig, og næsten alle territorier gik efterhånden tabt. Med freden i Wien i 1864 var monarkiet fortid. Danmark blev for første gang en nationalstat. Kongeåen blev efter nogle mindre byttehandler grænsen til Tyskland. Disse byttehandler skyldtes de Kongerigske enklaver, der lå rundt omkring i Sønderjylland. Og det var små områder, der tilhørte Danmark.

 

Den kongerigske nationalfølelse

I Kongeriget havde de mange nederlag og afståelser skabt et forlangende efter en ny fortælling, der kunne give historien mening. Den blev skabt, da Danmark i 1800-tallets midte genopfandt sig som en national småstat inden for snævre grænser. Staten var langt mindre og grænsen en helt anden, end de nationale drømmere havde fordret. Men sammen med de dansksindede sønderjyder holdt de erindringen om den tabte krig og en uretfærdig fredsløsning vedlige. Det sønderjyske spørgsmål blev en uvurderlig og mobiliserende faktor i den kongerigske nationaldannelse.

 

En løsning i 1920

En løsning på grænsespørgsmålet blev fundet med Slesvigs deling i 1920. Det var imod begge siders oprindelige dogmatiske forestillinger om regionens udelelighed. Vi har tidligere skildret dette i ”Ribe-brevet”. Bemærkelsesværdigt var det, at den danske regering viste tilbageholdenhed og søgte en grænse, hvor kun det virkelige danske blev dansk.

 

Den tyske regering var utilfreds med processen

Alligevel førte den demokratisk legitimerede grænse ikke straks til fred og fordragelighed. Den tyske regering var utilfreds med processen og nægtede at anerkende grænsen formelt. Stærke nationalistiske følelser gjorde sig siden gældende på begge sider, men regeringerne forlangte ikke igen grænserne flyttet.

Efter Prøjsens erobring og afskaffelsen af § 5 havde Danmark ingen juridisk ret til Nordslesvig. Det kom først da den amerikanske præsident mente at begrebet ”Folks medbestemmelsesret skulle med i fredsforhandlingerne

 

Slesvig – Holstenske nazister ville have flyttet grænsen

Efter nationalsocialisternes magtovertagelse i 1933 forlangte slesvig-holstenske nazister en grænserevision og efter Anden verdenskrig var det mange danskere, der glemte ”at grænsen ligger fast”. Et tilsyneladende stemningsskift blandt slesvigerne mobiliserede de gamle følelser. Briterne som besættelsesmagt havde åbnet for en grænseflytning, men samtidig advarede de mos konsekvenserne for de fremtidige naboskab, og så trak den danske regering følehornene tilbage. Efter Bonn- København -erklæringerne i 1955 døde debatterne ud og dog. De blussede op en gang imellem.

 

Langt om længe sagde Mindretallet undskyld

Det Tyske Mindretal sagde langt om længe undskyld. Men os sønderjyder har oplevet lidt af hvert. Dette har undertegnede bl.a. beskrevet i en bog, der udkom i 2017. En redaktør mente, at jeg burde afholde studiekreds om det dansk – tyske forhold på det Tyske Bibliotek i Tønder. Men det blev nu aldrig til noget. Her på siden kan du læse noget om det.

 

Rigsfællesskabet dækker stadig over paradokser

Det Oldenborgske Monarki var fortid. Og dog. Nok fremstod nationalstaten som en af de mest homogene, men samtidig bar Danmark en del af den konglomerate fortid med sig. Betegnelsen ”Rigsfællesskabet” dækkede over paradokser og en realitet, der stred mod nationalstaten.

Det havde i sin tid netop været et argument imod forbindelsen med Holsten det ikke var dansk og tilmed statsretsligt i en dobbelt position som medlem af både helstaten og det tyske forbund. Men hverken Grønland og Færøerne er medlem af den europæiske union.

I den forbindelse kan vel også bebrejde Slesvig – Holstenerne og deres bevægelse, at de kørte dobbelt spil. Læs vores artikel om denne bevægelse.

 

Islands og Færøernes stilling var til debat

Både Islands og Færøernes stilling i forhold til kongeriget har været til diskussion. Man gjorde sig selvstyretanker. Island opnåede hjemmestyre i 1914. I 1918 udnyttede de den slesvigske diskussion til at opnå suverænitet. De bevarede dog personalunionen og sikrede en fælles udenrigspolitik med Danmark.

Mens øen var besat af briterne under Anden Verdenskrig udløb den frist for en nyforhandling af forbundsloven. Derfor blev den islandske republik proklameret i 1944. Statsforbindelsen med kongeriget og resten af rigsfællesskabet var dermed ophørt.

 

Færøerne har deres egen fortolkning af sanktioner mod Rusland

Og hvordan er det lige med Færøerne. Ja de har deres egen fortolkning af sanktionerne mod russerne.

 

Problemet Grønland

Færøerne og Grønland blev også besat af vest-magterne. Da krigen var forbi, var ikke alt som før. Grønlands strategiske betydning rykkede i forgrunden. Den danske besiddelse strid mod Monroe – doktrinen, der undsagde europæiske magters kontrol over territorier i Nordamerika. Men amerikanerne havde givet deres accept af den danske besiddelse inden for doktrinens gyldighedsområde og måske som tak for salget af De vestindiske Øer i 1917.

 

Norge tabte sagen ved Den Internationale Domstol

Danmarks herredømme over Grønland blev i de følgende år anfægtet af nordmændene. Det kom til en grænsekonflikt i en stort set ubefolket del af Østgrønland. I 1931 besatte norske fangere med opbakning fra deres regering et område, som de efter opdageren betegnede som Erik Raudes Land, og som de hævdede var norsk. Konflikten endte ved den internationale domstol i Haag, der i 1933 gav Danmark ret og bekræftede dets suverænitet over hele Grønland.

 

Amerikanerne gjorde, hvad det passede dem

Efter 1945 blev den amerikanske tilstedeværelse på Grønland stærkt udbygget, og heri lå der et klart vink om mulige problemer set i relation til den danske suverænitet over en ø af gigantiske dimensioner. Vi har i tidligere artikler beskrevet nogle af de ting amerikanerne tillod sig, uden at spørge Danmark om lov.

I den slesvigske grænseregion modsagde mindretallene både før og efter postulatet om et skarpt skel mellem to nationer.

 

Nationalstaten har noget som Helstaten ikke havde

Nationalstaten havde sit eget sprog, sin egen økonomiske politik, sin egen mønt og førte sin egen handelspolitik. Det havde helstaten ikke.

• Det er ikke let at forstå. Det handler om Sønderjyllands historie. Begrebet Helstat. Begrebet Nationalstat. Begrebet Kongedømme – Rigsfællesskabet og Hertugdømmerne med deres egne love.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• danmarkshistorien.dk
• Økonomi & Politik /2/2020
• Historisk Tidsskrift
• Inge Adriansen: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet
• F. Allen: Det danse sprogs historie i Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland
• Henrik Becker-Christensen: Grænsen i 75 år
• Hans Schultz Hansen: Genforeningen (100 Danmarkshistorie)
• John Danstrup, Hal Koch: Politikens Danmarkshistorie 1- 14

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.034 artikler
• Under Indlemmelse, afståelse og Genforening finder du 151 artikler
• Under Sønderjylland finder du 251 artikler
• Under 1864 og de slesvigske krige finder du 46 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 9 artikler

 

• Danmark havde ingen juridisk ret til Nordslesvig
• Man strides om grænsen
• Manden, der skabte grænsen
• Den ny grænse 1920
• Genforening – Juridisk: Nej – Folkeligt: Ja
• Slesvig Holstenisme – et flag og en sang
• Sydslesvig – den sande historie
• Da man næsten fik en svensk konge
• Historien bag 1920 er svær at forstå
• Hvad kan vi lære af 1864?
• Slesvig Holsten og Bismarck
• Union eller Undergang
• Hertugdømmet – den rigtige historie
• Genforening, Afståelse, Deling eller Grænsedragning
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Kan man egentlig tale om en Genforening?
• Er genforening det rette ord?
• Begik kongen højforræderi?
• Da Fårhuslejren satte gang i den 1-3
• Var det et hævnmotiv? Og mange andre artikler