Hvordan var det at bo i Frøslevlejren
Interessante oplysninger. Interessen er stor. De fleste ville være anonyme. Frøslevlejren var speciel. Begrænset selvstyre. Selvstyret var uhyre effektivt. Tyskerne brød aftale. Overvåget af tysk læge. Illegal vaccination Sygebarak skulle fungere som 2gammelmands – barak”, mente tyskerne. Medicin fra Gråsten Apotek. Frøslevsygdom. Mange alvorlige sygdomme. Fange skudt af tysk vagt. Fange trådt på mine i flugtforsøg. Mishandling af Gestapo. Alt for mange i lejren, ”Scheisserei”. Bekæmpelse af lus. Illegale aktiviteter.
- Se vores kildemateriale i bunden af artiklen
- Se også vores artikeloversigt over artikler fra Besættelsestiden i bunden af artiklen (33 artikler)
Interessante oplysninger
Engang for mange år siden var jeg til fætter/kusinefest hos min afdøde kones familie. Her talte jeg med et par mennesker, der havde været vagtmandskab i de første måneder efter besættelsestiden i Fårhuslejren. De kunne godt huske min Opa, der sad her i flere år. Nej var ikke en krigsforbryder, selv om man måske ville gøre ham til det. Jeg har fået rets -dokumenterne fra den tid.
Men læser man tysksprogede beretninger fra den tid, så havde de indsatte fra Fårhuslejren det værre end folk i Frøslevlejren. Men kan man egentlig sammenligne forholdene? Både ja og nej. Vi forbereder to artikler om Fårhuslejren.
Interessen er stor
Vi har efterhånden skrevet en del om forholdene i Bov Kommune under og efter besættelsestiden. Det skyldes vores bogudgivelse i 2017. Vi var i en masse arkiver og talte med en masse folk dengang. En masse oplysninger og informationer blev det til. Og vi får faktisk hele tiden nye.
Interessen for det er stor. Dog er det læsere, der bryder sig om at vi dukker ned i disse ting. Men dette holder os ikke tilbage. Undertegnede har derfor besluttet at skrive to artikler – først en artikel om leveforholdene i de to lejre og derefter en artikel om Fårhus – myten. Sidstnævnte handler om, at folk fra Det Tyske Mindretal hævede, at de dansksindede tog hævn ved behandle dem dårligt i Fårhuslejren.
De fleste vil være anonyme
Vi forsøger at fatte os i korthed. Men det kan i den grad blive to lange artikler. Mange vil spørge om vi er objektive. Ja det må læserne selv vurdere. Man kan eventuelt kigge på vores kildemateriale. Og her er det også et problem. For de fleste, som vi talte med – dengang før 2017 ville være anonyme. Og det kan ikke altid bruges i historiske kredse.
For dem, der ikke er klar over det, så blev Frøslevlejren anvendt som interneringslejr for bl.a. danske modstandsfolk. Efter besættelsestiden var det en internerings – og straffelejr for såkaldte landssvigere. På den ene måde var lejren et symbol på tysk undertrykkelse. På den anden side var lejren et symbol for taberne på et uretfærdigt retsopgør særlig for Det Tyske Mindretal.
Frøslevlejren blev etableret fra foråret til sommeren 1944. Den 13. august ankom de første fangere fra Horserødlejren. Lejrens kommandantskab bestod af SS – personel. Det var det tyske Ordnungs – Polizei, der varetog den indre lejrledelse.
Frøslevlejren var speciel
Men Frøslevlejren var speciel i europæisk sammenhæng. Tyskerne havde indvilliget i at Det var Den danske Forvaltning og det danske fængselsvæsen, der stod for de indsattes forplejning. Inde i selve lejren var lejrkøkkenet forvaltningens hovedbastion. Og fangerne fik både en rigelig og nærende kost.
Mishandling, drab og epidemiske sygdomme forekom stort set ikke. Det var ikke uden grund, at tidligere Frøslevfangere kaldte lejren for:
- Verdens mærkeligste KZ – lejr
Begrænset selvstyre
Stedet havde begrænset selvstyre. ”Lagerâltelster”, en dansk lejrleder blev udpeget af den tyske lejrkommandant. Han skulle sørge for at opretholde disciplinen mellem fangerne og den tyske lejrledelse. I hver fangebarak blev der udtaget en barakformand. Det modbydelige hierarki, som eksisterede ikke her. Det var eksisterende i de tyske KZ – lejre.
Det var heller aldrig en rå kamp for overlevelse som var karakteristisk for livet i en tysk KZ – lejr. Der var altid mad nok. Sådan var det ikke i en tysk KZ – lejr.
Selvstyret var uhyre effektivt
Fangeselvstyret for hvem det blev et mål at holde tyskerne ude var uhyre effektive. De kom til at sidde på 90 pct. af den praktiske drift. De kom også til at sidde på tilrettelæggelsen af arbejdet for fangerne. I andre tyske lejre skulle arbejdsduelige fanger, det vil sige raske mandlige fanger under 55 år, selvfølgelig arbejde.
Tyskerne brød deres aftale
Men man må sige at på et andet område kom fangeledelsen i den grad til kort. For kun en måned efter at lejren var taget i anvendelse brød tyskerne selve grundlaget for lejrens oprettelse. 200 Frøslev – fanger blev deporteret til KZ – lejr. Flere deportationer fulgte. I alt blev 1.600 Frøslev-fanger sendt til Tyskland.
Overvåget af tysk læge
Den 5. maj 1945 var der 30 læger i Frøslevlejren. Det svarer til en læge pr. 300 fanger. Men de to læger fra Horserødlejren flyttede med og boede henholdsvis i barak 5 og barak 11. Kieler fik tjansen i kvinde-barakken. En gang dagligt besøgte han ledsaget af en tysk vagt denne barak.
Den tyske lejrledelse forlangte at de danske læger blev kontrolleret af en tysk læge. Og det blev så Otto Huss fra Aabenraa som tilhørte Det tyske Mindretal. På grund af det kolde og fugtige efterår, gav tyskerne tilladelse til at endnu en lejrlæge blev ansat.
Illegal vaccination
Arbejdet udviklede sig hele tiden. En meget omfattende illegal vaccination af lejrens fanger blev sat i system. Og det var en vaccination mod tuberkulose. Alle internerede læger gjorde brug af deres uddannelse i lejren.
Det lykkedes at få overbevist tyskerne om, at der skulle indrettes en sygebarak. Men tyskerne forlangte at de syge fanger skulle bespises fra lejrkøkkenet. De var ikke meget for at alvor syge blev overført til sygehuse uden for barakken.
Man pegede også på faren for spredning af epidemiske sygdomme. To difteritilfælde opskræmte lejren. Tyskerne følte sig selv i fare. På den måde lykkedes det hurtige at få sygebarakken gjort færdig.
Sygebarak skulle fungere som Gammelmands – barak
Da sygebarakken så blev åbnet forlangte tyskerne at den tillige skulle fungere som ”gammelmandsbarak” – altså fanger over 55 år skulle indkvarteres her. Det blev dog hurtigt klart at sygebarakkens indretning og størrelse ikke kunne honorere sit dobbelte formål. Tilmed skulle to lejrlæger og deres fire assistenter indkvarteres i barakken.
Store sanitære mangler var der også ved barakken. Der var ikke et skyllerum eller køkken. Ja ikke engang kakkelovne eller bohave var der. Kakkelovne blev organiseret det vil sige stjålet fra tyskerne.
Medicin fra Gråsten Apotek
Det største af rummene blev indrettet til interimistisk apotek, konsultationsstue og behandlingsrum. Der var problemer med at skaffe personale. Tyskerne mente, at det kunne være de ”gamle”. Men det kom aldrig til at fungere. Men sygepassere til både om dagen og til nattevagt blev rekrutteret blandt medfangerne.
Gråsten Apotek forsynede gennem Den danske forvaltning i Frøslevlejren, det vil sige Fængselsvæsenet, sygebarakken med medicin og andre fornødenheder to gange i ugen. Instrumenter fik man gennem Dansk Røde Kors.
Frøslevsygdom
Den mest udbredte sygdom var den såkaldte ”Frøslevsygdom”. Den havde karakter af en lang og vedholdende forkølelse med hoste og snue. Det skyldtes formentlig det skiftende fugtige vejr og sammenstuvningen i de tilrøgede barakker.
Mange alvorlige sygdomme
Der var 15 tilfælde af skarlagensfeber, deraf et alvorligt. 10 fik difteri, heraf et med dødelig udgang.
Lungetuberkulose blev konstateret både blandt de almindelige Frøslevfanger og hjemvendte KZ – fanger. Der var 35 tilfælde af tuberkulose blandt 65 hjemvendte politifolk fra Torgau – lejren.
De fleste af de 35 blev evakueret fra Frøslevlejren, ganske enkelt fordi man ikke havde kapacitet til at behandle dem. Et par måneder forinden havde der været 18 patienter med lungetuberkulose.
Fange skudt af tysk vagtpost
En fange blev skudt ned af en nervøs tysk vagtpost. Fangen kom under behandling, men døde på vej til sygehus. Formentlig har det været til Statshospitalet i Sønderborg. En anden fange blev bragt ind i sygebarakken efter at være løbet på en mine under flugtforsøg. Men han var allerede afgået ved døden, da han blev indbragt.
Fange trådt på mine
En modstandsmand, Knud Andersen fra Røllum ved Aabenraa var blevet alvorlig såret under en skudveksling med tyskerne. Han blev indbragt i Frøslevlejren, lam og med alvorlige sårinfektioner efter at have opholdt sig i tysk fængsel uden ordentlig lægelig behandling.
Der blev smuglet det nye revolutionerende middel, penicillin, ind i lejren for at hjælpe Knud Andersen. Men han stod ikke til at redde. Han døde få dage efter.
Mishandling af Gestapo
Lægerne så adskillige tilfælde af følger efter den mishandling, Gestapo havde udsat fanger for under forhørene inden ankomst til Frøslev. F.eks. en med så alvorlig nyrelæsion, at han døde, mens en anden med kraniebrud med udsivning af rygmarvsvæske kom sig. Det gjorde også flere med alvorlige læsioner på kønsorganerne.
Som allerede nævnt bragte de hjemvendte KZ – fanger alvorlige epidemiske sygdomme med sig, nemlig tyfus, paratyfus og plettyfus. Dertil var der i den mindre alvorlige ende to store epidemier af diarre. Det var det tyskerne og KZ – fangerne kaldte for ”Scheisserei”.
Alt for mange i lejren
Lejren var oprindelig beregnet til at rumme 1.200 – 1.500 fanger. Fangebarakkerne var beregnet til at rumme 100 mand fordelt i 6 eller 12 – mandsstuer med to – etagers køjer. I hver barak var der en stor samlingsstue, vaskerum med 20 vaskekummer med træk og slip og fem pissoirkummer.
Lejren havde sit eget vandtårn og vandværk som fungerede udmærket og som sikkert havde været tilstrækkeligt til lejrens beregnede kapacitet. Da lejren blev overfyldt med fanger, tillod tyskerne, at lejren blev udbygget til det, der egentlig var planlagt. Alligevel slog det ikke til.
Til sidst var 12 – mands-stuerne belagt med 34 mand i tre – etagers køjer. De mindre stuer var også overfyldte. Den ene spisebarak som kunne rumme 3-400 siddende, måtte omdannes til en sal med etagekøjer for 1.000 mand. Tre mand måtte dele to køjer og skiftes til at ligge i ”revnen”.
Selv om det lykkedes at indrette brusebad i hver barak, slog vaskeforholdene ikke til. Men det var endnu værre med det lille antal wc’er.
Vandforbruget oversteg alt. Til sidst måtte man rationere vandet. Det skulle jo også være vand til madlavningen.
”Scheisserei”
Under disse omstændigheder ramte to epidemier af ”Scheisserei” ganske hårdt. Når 6-700 skulle på wc og det ”stod ud af begge ender”, og vandet slap op og kummerne blev så fyldt, at de ikke kunne bruges, gik det helt galt.
Så måtte folk bruge gulvet, konservesdåser, spande eller rent ud sagt skide i bukserne. Det gjorde det selvfølgelig ikke bedre, at kloakeringen slet ikke var dimensioneret til det store pres. Rør og septiktanke var for små. Tankene løb over og måtte tømmes med håndpumper og spande over i ajlevogne, så svineriet kunne blive fordelt på de omkringliggende marker.
Bekæmpelse af lus
Et særligt fokus var bekæmpelsen af lus. I begyndelsen var det ikke det store problem. Der var kun spredte tilfælde. Aflusningen bestod af et varmt sæbebad og desinfektion af tøj og tæpper i et rum med formalindampe.
Senere, da antallet af lusebefængte steg, blev det straks vanskeligere. Det kneb med at skaffe tilstrækkelig varmt vand. Det viste sig også at forsøg på desinfektion af stuerne med tæpper og sengetøj med simple formalindampe slog fejl. Det hjalp først rigtigt, da den såkaldte ”aflusningsbarak ” langt om længe blev færdigbygget og taget i brug få måneder før Befrielsen.
Omtrent samtidig fik man insektmidlet Ivoran til lejren. Alle nytilkomne fik en tur i aflusningsbarakken, inden de blev lukket ind i lejren. De fik et varmt brusebad efter grundig indsæbning og blev derefter smurt med Ivoran på behårede steder. Samtidig blev alt deres tøj dampsteriliseret. Ting der ikke kunne tåle damp blev pudret med insektmidlet.
Men den voldsomme tilgang af KZ – fanger i april 1945 væltede den møjsommelige procedure.
Illegale aktiviteter
Lægerne i Frøslevlejren befattede sig også med illegale aktiviteter – eller måske hyppigst. De snød tyskerne for at hjælpe deres medfanger. De erklærede fangerne for uarbejdsdygtige. Lægerne kunne også via bestikkelse og tjenester overtale mindre standhaftige blandt det tyske vagtmandskab til at hjælpe fangerne.
Men man kunne ikke hjælpe fanger med sukkersyge. Her fastholdt tyskerne, at de ikke kunne undgå at blive sendt syd på. De danske læger gav dem så alt det insulin, som de havde.
Kilde:
- Litteratur Padborg/Kruså/Bov
- dengang.dk – diverse artikler
- Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd og ofre
- Henrik Skov Kristensen: Straffelejren – Fårhus, landssvigere og retsopgøret
- Henrik Skov Kristensen: En station på vej til helvede. Harreslev banegård og deportation af danske fanger fra Frøslev til tyske koncentrationslejre
- Mågård red.: Fanger i Frøslevlejren 1944 – 1945
- Dansk Medicinsk Årbog 2016
- Samtaler med folk der vil forblive anonyme i forbindelse med bogudgivelse (Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet)
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.848 artikler
- Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 377 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
- Under Sønderjylland finder du 215 artikler
- Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler
- Myter om Frøslev – og Fårhuslejren
- Grænsen dengang (b)
- Dramaet ved Viadukten
- Dramaet ved Viadukten – endnu mere (2)
- Myten om de hvide busser
- I Kollund Østerskov lå to villaer
- Sandheden om Karantænestationerne
- Holocaust-fornægteren fra Kollund
- Militære efterretninger i Grænselandet
- Kæmp for alt, hvad du har lært – Chr. Fries
- Besættelsestiden – i den sidste tid i Bov Kommune
- To skæbner i Kiskelund
- Frøslevlejren – i den sidste tid
- Frøslevlejren
- Faarhuslejren
- Straffelejren
- Harreslev – dengang
- Rønshoved, Hokkerup, Gaardeby
- Dansk agent skyld i gendarmers død
- Sandheden om de hvide busser
- Bov kommune under besættelsen
- En sønderjyde krydser sine spor
- De mystiske mord ved Grænsen 1-2
- Forord (1) til ”Grænsen er overskredet
- Asmus Jensen – opdateret 2020
- Mord i Padborg 1-4
- De slagne ved grænsen
- Gendarmerne ved grænsen 9. april 1940
- Under krigen ved Viadukten